Denne side anvender Cookies, se Cookie samtykke.

Type 2 diabetes og naturen

Tilføj kommentar under artiklen

Af Carsten Vagn-Hansen, læge, sundhedskonsulent og diabetiker

Type 2 diabetes kaldes også for aldersdiabetes eller alderssukkersyge, men benævnelsen Type 2 diabetes er en mere accepteret betegnelse for sygdommen, da der efterhånden også er mange yngre, der får den (red.)

Der bliver flere og flere type 2 diabetikere. Verdenssundhedsorganisationen taler om en epidemi. Der er heller ingen tvivl om, at type 2 diabetes er en livsstilssygdom, der er tæt forbundet med velfærd og overflod, som fører til, at folk bevæger sig for lidt og spiser for meget. Det giver overvægt, og så fungerer insulinen fra bugspytkirtlen ikke ordentligt længere. Der opstår insulinresistens, også kaldet nedsat insulinfølsomhed. Insulinresistens forhindrer kroppens celler i at optage og bruge sukkeret i blodet (blodglukosen) til at lave energi af.

Det prøver kroppen at rette op på ved at producere mere insulin, da en af de vigtige virkninger af dette hormon er at sikre cellernes optagelse af blodsukkeret. Næsten alle overvægtige type 2 diabetikere har for meget insulin i blodet det meste af tiden, men det er ofte ikke nok til at holde blodsukkeret nede på det normale. Insulinen er nøglen til, at sukkeret kan komme fra blodet og ind i kroppens celler, hvor det skal bruges til at lave energi af. Men ved type 2 diabetes mangler der nøglehuller, og så hjælper den store mængde insulin"nøgler" ikke.

Noget tyder på, at en for stor mængde insulin i blodet har en række kedelige virkninger. Insulin stimulerer væksten af muskelceller i blodårernes vægge og dermed udvikling af åreforkalkning. Insulin virker også på det system, der opløser blodpropper. Insulin får også leveren til at danne mere af det skadelige LDL-kolesterol. Hæver indholdet af et andet blodfedt, triglycerider, der får det gode kolesterol (HDL-kolesterol) til at falde, hvilket forøger risikoen for hjertesygdom. Der er også en sammenhæng mellem for meget insulin og for højt blodtryk, og nogle undersøgelser har vist, at insulin fremmer væksten af ondartede kræftceller. Er der både overvægt, for højt blodtryk og diabetes, kalder man det for "den farlige trekant", fordi risikoen for at dø stiger kraftigt ved denne kombination. Den væsentligste grund til insulinresistens er en for rigelig og forkert kost, for lidt brug af musklerne og den deraf kommende overvægt.

En mindre gruppe type 2 diabetikere, de yngre, normal- og undervægtige, har oftest et dobbelt problem. De mangler både insulin, og insulinen virker ikke ordentligt. Der mangler både nøgler og nøglehuller. Og mangel på insulin giver træthed, da insulin er et vigtigt vævsopbyggende og stimulerende hormon.

Det er vigtigt at få fundet alle de mennesker, der går rundt med nedsat insulinfølsomhed, og dem, der har fået diabetes uden at vide det. Man kan gå med type 2 diabetes i mange år uden særlige symptomer, og endda nå at udvikle komplikationer, før den bliver opdaget.

Det helt centrale i behandlingen af type 2 diabetes er at få genskabt en normal insulinfølsomhed, og her har du selv og naturen meget at byde på. Mange vil faktisk kunne blive helt raske, hvis de følger naturen. Det er det, som denne artikel handler om.

Blodtrykket

Blodtrykket betyder meget ved type 2 diabetes. Den nyeste undersøgelse har vist, at det er vigtigere at holde blodtrykket nede end at holde blodsukkeret normalt.

Et for højt blodtryk øger risikoen for bl.a. åreforkalkning og nyreskader samt skader på øjnene.

Det betyder rent praktisk, at man ikke skal lade sig nøje med et let forhøjet blodtryk. Det skal være normalt, dvs. under 140/85.

Det kræver en livsstilændring, der svarer til den livsstil, som diabetikere bør have.

Du kan selv gøre følgende for at sætte dit blodtryk ned:

  1. Spise saltfattigt (fjerne saltbøssen fra bordet og lade være med at bruge for meget salt ved madlavning.
  2. Helt lade være med at spise lakrids.
  3. Fortsætte med rigelig motion.
  4. Begynde at gå i sauna regelmæssigt. Det slapper de små pulsårer af, og det er oftest netop sammentrækning i disse pulsårer, der sætter blodtrykket op (for at sikre blodforsyningen ude i vævene).
  5. Lade være med at ryge (det trækker pulsårerne sammen)
  6. Lære afspændingsteknik eller meditation og udføre det dagligt flere gange.
  7. Holde normal vægt
  8. Spise fedtfattigt og fiberholdigt (grov kost). Brug olivenolie.
  9. Spise frugt regelmæssigt
  10. Spise bladselleri (tre silke dagligt, slapper pulsårerne af) og hvidløg
  11. Tag et tilskud af magnesium, fx Mablet.
  12. C-vitamin kan hjælpe til stabilisering af blodtrykket. Evt. Hyben Vital.
  13. Spis fed fisk, helst dagligt. (evt fiskeolietilskud).
  14. Finde ud af, hvad der gør dig stresset og sætter dit blodtryk op. Køb dit eget blodtryksmåleapparat og brug det til at lære dine egne reaktioner i kredsløbet at kende under forskellige vilkår og belastninger.
  15. Pas på med for meget alkohol.

Som du kan se, svarer dette til anbefalingerne til alle diabetikere.

Maden

Mennesket er fra naturens side planteæder og indrettet på at skulle jage og dyrke jorden ved egen kraft. Med tiden er vi gået over til at spise langt mere kød og fedt og langt færre grønsager, samtidig med at vi bruger maskiner til alt, der kan anstrenge kroppen. Vi har glemt, hvad det vil sige at skulle sulte, når der ganske enkelt ikke er nogen mad at få. Under anden verdenskrig faldt antallet af nye diabetikere, og mod krigens slutning var der i Holland ingen nye tilfælde af type 2 diabetes, fordi folk ikke fik nok at spise. Da det begyndte at strømme ind med mad fra andre lande, gik der omkring tre måneder, og så begyndte der igen at komme nye tilfælde af type 2 diabetes.

Problemet er ikke så meget hvor meget, man spiser, men hvad man spiser, og hvordan man spiser det. Det er næsten umuligt at spise for mange grønsager, mængden sætter en naturlig grænse for, hvor meget man kan overkomme at spise. Det er derimod let at spise mange kalorier i form af fedt, og da fedt nedsætter mavetømningen, går der nogen tid før den nedbrudte føde går over i blodet, og hjernen giver mæthedssignaler. Spiser man også hurtigt, vil man let kunne spise alt for meget, før man bliver mæt. Ved type 2 diabetes er bugspytkirtlen oftest meget sløv i aftrækket, så den insulin, der frigøres ved måltiderne, kommer for sent ud i blodet, hvorved blodsukkeret når at blive for højt.

Det er ikke ligegyldigt, hvilke kulhydrater (stivelsesstoffer) man spiser. Fiberrrige grønsager og frugt er de bedste, fordi de indeholder livsvigtige vitaminer, mineraler og plantekemikalier som fx bioflavonoider, der er kraftige, naturlige antioxidanter (se senere). Nogen kulhydrater bliver meget hurtigt omdannet til sukker i tarmene og lynhurtigt optaget, hvis de ikke bliver forsinket af ufordøjelige plantefibre. Kartofler og fint, hvidt brød bliver næsten optaget lige så hurtigt som druesukker, hvis man spiser det alene. Det samme gælder fx hvide ris, bananer, rosiner og gulerødder. Man taler om fødevarer med et højt glykæmisk index - som hurtigt giver kraftig blodsukkerstigning.

De bedste kulhydrater har et lavt glykæmisk index. Nogen af de bedste kommer fra fx linser, bønner, kål, broccoli, grøn peber, zucchini, løg og blomkål. Af kornsorterne er havre bedst, måske fordi havre indeholder meget chrom (se senere). Og fra frugter som grapefrugt, æbler, appelsiner, og bær, men ikke kun som saft. Man skal have frugtfibrene med. Disse kulhydrater får ikke blodsukkeret til at stige hurtigt.

Der anbefales i dag en meget kulhydratrig kost, men indeholder en for mange kulhydrater med et højt glykæmisk index, kan det være svært at styre både blodsukkeret og vægten. Der er desuden en risiko for at fedtsyrerne triglycerid i blodet stiger.

Danskernes kost indeholder alt for meget fedt, og det meste er dyrisk fedt, som øger risikoen for hjerte- og kredsløbssygdomme, især hos mennesker, hvor fedtet sætter sig omkring maven (æbleformen). Risikoen for hjertesygdom hos mandlige diabetikere med æbleform øges to og en halv gange, og risikoen hos kvindelige diabetikere med æbleform øges otte gange. Derfor er det vigtigt at sætte fedtindtagelsen meget ned, til højst 30% af den samlede kaloriemængde. Det er også vigtigt, at det er den rigtige form for fedt, man får gennem kosten. Fedtet skal helst stamme fra planteriget eller fra fisk, og det skal helst være flydende. Gør man fedtet fast, stiger risikoen for skader fra det på grund af den kemiske påvirkning af fedtet. Naturen producerer ikke fast fedt, undtagen hos dyr. Dyrisk fedt nedsætter insulins effektivitet. Olivenolie er særlig godt for diabetikere, men mængden må stadig holdes nede. En anden god olie er rapsolie, normalt kaldet salatolie i butikkerne. En god måde til at skære ned på fedtet er også at lade være med at klistre sit pålæg fast på brødet. Det er i det store og hele kun danskere, der finder dette naturligt.

Æggehvidestofferne, proteinet, er også en vigtig kostbestanddel, og der er ingen grund til at spare på protein. Der er derimod god grund til at passe på, at der ikke gemmer sig skjult fedt i det kød og andet proteinholdigt, man spiser. Proteinerne har også den fordel, at de forsinker optagelsen af glukosen fra kulhydraterne, så der ikke behøves så meget insulin til at klare den.

Tænk i ost med lav fedtprocent, fjerkræskød (kylling, kalkun, struds), lavfedt mælkeprodukter som fx kvark, og protein fra grønsager.

Spis seks måltider dagligt. Det er bedre at spise flere mindre måltider end tre store. Store måltider får både mængden af insulin og blodsukkeret til at stige kraftigt. Også kolesteroltallet falder ved at spise flere, men mindre måltider.

Spis langsomt, og nyd maden. Den skal smage godt, så du automatisk spiser langsomt og lidt ad gangen. Spis og snak sammen med andre, og læg kniv og gaffel ind imellem. Så når mætheden at komme, inden du har spist for meget. Har du trang til noget sødt, så spis frugt i stedet for slik, der ofte indeholder en masse fedt.

Vægttab

Ved overvægt vil selv et mindre vægttab ofte give bedre styr på blodsukkeret ved at bedre din insulinfølsomhed, og lykkes det dig at få vægten ned på den normale for din alder, vil du måske opleve, at din diabetes er forsvundet. Den er ikke væk, men ligger skjult og kan dukke op igen, hvis du igen tager på. Den fineste investering i din sundhed som type 2 diabetiker er at holde din vægt normal.

Diabetesforeningen har mange gode idéer til, hvordan du kan tabe dig på en sund og god måde, så fald ikke for de "lette" måder, som reklamerne er fulde af, men som meget sjældent hjælper og kan være farlige.

Motion

Det er meget svært at tabe sig, uden at man sætter sin energi ind på det, og det gør man i høj grad ved at bruge sin krop noget mere. Jo mere, du bruger dine muskler, jo flere nøglehuller laver du til insulinnøglerne - du bedrer din insulinfølsomhed. For de fleste er det nok at ændre livsstilen og vanerne i en mere aktiv retning. Gå mere, brug cyklen, dyrk din jord, dans, gå til gymnastik, spil badminton, tennis eller petanque. Det skal være fornøjeligt og give dig en god fornemmelse. Ellers holder du op igen.

Husk, at når du har nået dit mål, må du ikke falde tilbage til de gamle vaner. Grunden til, at du har fået det bedre, er jo netop, at du lever mere efter naturen end før.

 

Sind-krop teknikker

Løg og hvidløg

Både i Europa, Asien og Mellemøsten har almindelige, rå løg og hvidløg været naturlige midler mod diabetes i mange hundrede år. Allerede i 1923 har forskere fundet blodsukkersænkende stoffer i løg, og i 1960'erne har man fundet stoffer i løg, der ligner det blodsukkersænkende middel tolbutamid.

Hvidløg har vist at have en positiv virkning på fedtindholdet i blodet. Det har bla. vist sig at kunne nedsætte kolesterol og også moderat forhøjet blodtryk, ligesom en enkelt undersøgelse har vist, at hvidløg kan nedsætte blodsukkeret. Dette er dog ikke vist ved andre undersøgelser.

Chrom

En undersøgelse, der er kommet frem i den amerikanske diabetesforenings tidskrift Diabetes, konkluderer, at et tilskud af chrom klart kan nedsætte sukkerhæmoglobin (Hb A1c) hos type 2 diabetikere. I en gruppe, der fik særlig meget chrom (1.000 mikrogram dagligt) faldt det fastende blodsukker og indholdet af insulin i blodet samt kolesterol, mens en gruppe, der kun fik 200 mikrogram chrom, kun viste lavere fastende insulinindhold i blodet. Professor Jay Skyler, der tidligere har været præsident for den amerikanske diabetesforening, har udtalt, at virkningen af chrom er sammenlignelig med eller bedre den virkningen af de fleste former for medicin mod type 2 diabetes i USA.

Broccoli indeholder særlig meget chrom.

Ginseng

Ginseng har altid være populær i Kina i behandlingen af diabetes. En finsk undersøgelse, der er offentliggjort i Diabetes Care i 1995, har vist, at Gerimax ginseng forbedrer humøret, og psykisk og legemlig præstation hos nyopdagede type 2 diabetikere blev også forbedret. Det fastende blodsukker gik ned, og forsøget tyder på, at insulinfølsomheden blev forbedret. Men selve det, at forsøgsdeltagerne ændrede deres livsstil og fx fik mere lyst til motion, kan også have været medvirkende til forbedringen af diabetesregulationen. Der var ingen bivirkninger.

Ældre undersøgelser fra 80'erne har peget på, at ginseng kan øge insulinfrigørelsen, nedsætte blodsukkeret, og at det kan virke positivt ved diabetisk nervebetændelse.

Antioxidanter

Krydderier, især karry og kanel, har længe været brugt i Mellemøsten og Indien i diabetesbehandlingen. Også gurkemeje, kryddernelliker og laurbærblade har vist sig at stimulere insulins virkning, men kanel havde den største virkning ifølge den amerikanske diabetesforenings Dr. Anderson. Koriander, der fx bliver brugt meget i mexicansk mad, kan sænke blodsukkeret. Det samme gælder for selleri. Bukkehornsfrø, der er en af bestanddelene i karry, kan i sig selv bedre insulinfølsomheden og dermed en type 2 diabetes.

Krydderier har en kraftig antioxidantvirkning, som beskytter kroppens celler mod de frie radikaler, der dannes, når ilten omsættes i kroppen. Ved sygdom og udsættelse for kemiske stoffer øges behovet for antioxidanter. Diabetikere synes bl.a. at have et ekstra stort behov for antioxidanter. Farvestofferne i grønsager og frugt er bioflavonoider, der er kraftige antioxidanter, og nogle forskere mener, at disse bioflavonoider er en af de væsentligste grunde til, at mennesker, der spiser middelhavskost, har en betydeligt længer levetid end danskerne. Fx lever både mænd og kvinder på Kreta fem år længere end danskerne, og type 2 diabetes er ikke noget stort problem dernede. Planter indeholder mange andre antioxidanter, der bla. er der for at beskytte planterne mod frie radikaler. Thé, især grøn thé, indeholder masser af antioxidanter, der menes at have en væsentlig skyld i, at fx japanerne lever meget længere end danskerne.

Mineralet selen er også et kraftigt antioxidant med betydning for bla. diabeteskontrollen.

Zink

Mineralet zink er involveret i omsætningen af insulin, og diabetikere taber ofte for meget zink med urinen. Zink har også betydning for sårheling og for immunforsvaret, så det må anbefales diabetikere at tage et tilskud af zink. Det er bedst kun at tage zink i perioder på fx en måned ad gangen, da zink og kobber konkurrerer om optagelsen, og kobber er lige så vigtigt som zink i kroppen.

C-vitamin og E-vitamin

Et af vore vigtigste antioxidanter er C-vitamin, og en dansk PhD-afhandling har peget på, at C-vitaminmangel måske kan være en vigtig medvirkende årsag til diabetiske senkomplikationer. Det vides, at diabetikere har et væsentligt større behov for C-vitamin and andre.

C-vitamin nedsætter mængden af sukkerstoffet sorbitol i de røde blodlegemer og andre steder i kroppen, hvor det hos diabetikere har en tendens til at hobe sig op, fx i nervevæv.

Det er også vist, at et andet vigtigt antioxidant, nemlig E-vitamin, er vigtigt for diabetikere. En italiensk undersøgelse har således vist, at et tilskud af E-vitamin forbedrede insulinets virkning med over 50%, måske gennem E-vitamins antioxidantvirkning. E-vitamin hæmmer en proces i kroppen, hvor proteiner bliver koblet sammen med sukker. En undersøgelse har også for nylig vist, at et kraftigt tilskud af E-vitamin nedsætter risikoen for øjenskader fra diabetes. Forskere mener, at denne kobling mellem sukker og proteiner spiller en rolle for opståen af langtidskomplikationer hos diabetikere, bl.a. for stivhed i led og muskler.

Et tredje stærkt, naturligt antioxidant er betakaroten, der er forstadiet til A-vitamin og i sin naturlige form er aldeles uskadeligt, mens det i kunstigt fremstillede præparater kan være skadeligt for visse mennesker (tobaksrygere). Det sikreste er altså at bruge naturlige produkter som kilde til betakaroten, fx grønne og gule grønsager samt farvede frugter.

Magnesium

Nyere forskning tyder på, at der er en sammenhæng mellem diabetes og magnesiummangel, og at selv ganske små mængder magnesium kan være med til at hindre udviklingen af komplikationer til sukkersyge. Diabetikere med svær diabetisk retinopati har ofte for lidt magnesium i blodet. Diabetikere har i det hele taget ofte lavt indhold af magnesium i blod og væv, hvilket kan forstærke tendensen til dannelse af blodpropper, forsnævring af blodkar, for højt blodtryk, uregelmæssig hjerterytme og nedsat insulinfølsomhed, også hos ikke-diabetikere. Mange mennesker, der er i behandling med vanddrivende midler, kommer til at mangle magnesium.

B6 vitamin

B6 vitamin er nødvendigt for aktivering af magnesium i kroppen, og mangel kan føre til degenerative lidelser. Det er af betydning for blodsukkerbalancen og for omsætningen af både kulhydrater, fedt og især for proteiner. Det forebygger blodpropper og åreforkalkning og beskytter derved mod hjerte- kredsløbssygdomme. Det er et af de vigtigste, naturlige antioxidanter. Det er vigtigt at få tilstrækkeligt af alle B-vitaminerne samtidig, så man kan vælge at tage stærke B-vitamintabletter.

Gammalinolensyre (GLA)

Gammalinolensyre er en livsvigtig fed syre, som dannes ud fra andre fedtsyrer som fx linolsyre i kroppen. Nogen har sværere ved at danne tilstrækkeligt GLA, som bla. har stor betydning for nervecellernes struktur og funktion. GLA menes at både kunne forebygge og bedre diabetisk nervebetændelse (neuropati). Engelske og finske forskere har i et fælles studie vist, at 480 milligram gammalinolensyre forbedrede alle forhold ved neuropati, både muskelstyrke, senereflekser, varme- og kuldesansen og følesansen i de angrebne lemmer, uden bivirkninger af betydning.

Fiskeolie er også en sund olie, men bedre endnu er det at spise fed fisk 2-3 gange om ugen, fx blot i form af en sildemad, makrel, laks eller tun. Fiskene indeholder sunde og fuldgyldige proteiner ud over olien, der indeholder de livsvigtige N3 fedtsyrer.

Stress

Stress og anden psykisk belastning nedsætter også insulins virkning. Det er derfor vigtigt at tilrettelægge sin tilværelse, så der så vidt muligt er harmoni og balance i den. Det er også vigtigt at tilegne sig metoder til at skaffe sig ro i sindet med. Tekniker som meditation og yoga har vist sig at kunne bedre insulinfølsomheden, og den kinesiske kombination af langsomme legemsøvelser og åndedrætskontrol, Qi Gong, har vist sig at virke også ved type 2 diabetes.

 

Afslutning

At få diabetes er som at få et sæt kort til brug på en i begyndelsen svær rejse gennem livet. Med et oversigtskort kan du nok klare at komme videre, men bliver meget afhængig af at følge det nøjagtigt, efter lægens og de andre diabetesbehandleres anvisninger. Der er ikke mulighed for selv at bestemme ret meget og ikke mulighed for at lave afstikkere til alt det sjove, fx rejser og fester.

Lærer du derimod at læse de mere detaljerede kort, vil du få magt over dit eget liv og kan nøjes med at bruge lægen og de andre som konsulenter, hvis der ind imellem er problemer.

Sundhed er ikke kun at være rask. Det er at skabe og bevare en sund helhed, hvor sygdom blot er en vejleder på livets vej. At leve som diabetiker er oven i købet at være tvunget til at leve efter de samme regler, der gælder for alle mennesker, der vil have et sundt og godt liv. Det meste er op til dig selv, og i bund og grund er det at leve i pagt med naturen og at forsøge at undgå de lette og dårlige løsninger. Overholder du spillereglerne, vil du, udover at opnå sundhed trods sygdom, også få lejlighed til at tænke dybere over dit liv, og du får lettere ved at forstå andre, der ind imellem kan have det svært.

Vejle den 19-11-1999

Publiceret alternativinfo.dk 1999


Relaterede artikler: 
Blodsukkerlidelser 
  af Erik Kirchheiner (forskningsleder og forfatter)
Bløddelsgigt ved sukkersyge (afsnit i artiklen: Gigtlidelser)
  af Carsten Vagn-Hansen (læge og sundhedskonsulent)
Diabetes 
  af Erik Kirchheiner (forskningsleder og forfatter)
Kolesterol 
  af Carsten Vagn-Hansen (læge og sundhedskonsulent)

Se også: 
Aminosyren arginin kan virke mod fedme og diabetes II (Nyhed 07-02-2012)
Cannabis mod diabetes og fedme (Nyhed 16-05-2013)
Hash bliver stueren super-medicin (Artikel 05-08-2013)

Andre interessante links: 
Flere er ‘kureret’ for diabetes efter ni måneders sund livsstil (DR-nyheder 17-02-2017)
Daglig motion og sund kost har gjort de seks type 2-diabetespatienter i programmet ‘U-turn’ markant sundere. Efter ni måneder med sund livsstil er fire af deltagerne blevet så raske, at de ikke længere behøver at tage diabetesmedicin.

Bakterier i tarmen kan give diabetes (Politiken 13-07-2016) 
For store mængder af to særlige bakteriearter i menneskets tarm er direkte forbundet med insulinresistens. Det påviser et dansk-internationalt forskerhold og peger på, at mad på sigt vil spille en langt større rolle i behandling af folkesygdomme.

Yoghurt og mælk sænker risikoen for sukkersyge (Videnskab.dk 11-03-2014)
Hvis du dagligt spiser eller drikker et halvt glas syrnet mælkeprodukt, som yoghurt eller skyr, så mindsker du din risiko for at udvikle type 2-diabetes med en fjerdedel, viser ny forskning. Fedtfattig mælk sænker risikoen med en femtedel.

Få din diabetes-diagnose i en afføringsprøve (Videnskab.dk 29-05-2013)
Overvægtige med type 2-diabetes har forskellig bakteriesammensætning i tarmen i forhold til overvægtige uden type 2-diabetes. Det kan bane vejen for tidlig diagnose, allerede inden sygdommen bryder ud.

Fodbold er lige så effektivt som blodtryksmedicin (videnskab.dk 29-05-2013)
Nyt studie viser, at fodbold forbedrer hjertefunktion, blodtryk og kondition hos type 2-diabetespatienter. Fodboldtræning to gange om ugen sænker f.eks. blodtrykket hos patienterne i samme grad som blodtryksmedicin.

Kan type 2-diabetes kureres med kostændringer? (Videnskab.dk 16-01-2013)
Nogle mener, at en kulhydratfattig kost kan kurere type 2-diabetes, mens norske sundhedsmyndigheder holder fast på mange kulhydrater og lidt fedt. Måske er løsningen begge dele.

En gåtur efter maden kvæler dit høje blodsukker (Videnskab.dk 27-10-2012)
Hyppige høje blodsukkerniveauer øger risikoen for både diabetes 2 og hjerte-kar-sygdomme, men en rolig slentretur efter maden kan give en dramatisk sænkning af farligt højt blodsukker.

Risiko for diabetes skal findes i tarmen (Videnskab.dk 27-09-2012)
Afføringsprøver fra 345 kinesere giver danske forskere det hidtil mest præcise billede af sammenhængen mellem bakterier i tarmen og risikoen for at udvikle type 2-diabetes.

Mangel på D-vitamin øger risikoen for diabetes (Videnskab.dk 21-08-2012)
Hop op af sofaen og spring ud i det gode vejr. En ny undersøgelse viser nemlig, at du kan udvikle type 2-diabetes, hvis ikke du får nok D-vitamin.

Kaffe med måde er sundt (DR-online 26-05-2012)
Tre-fire kopper kaffe, som en gennemsnitsdansker drikker om dagen, gavner i mange tilfælde helbredet. Især mennesker, som er i fare for at få type 2-diabetes eller Parkinsons.

Motion gør dig mere sund end et vægttab (Videnskab.dk 29-03-2012)
Motion er langt bedre end kostomlægning til at holde alvorlige sygdomme som type 2-diabetes på afstand.


  Du er velkommen til at kommentere. Du skal have en Facebook konto for at deltage. Høfligst anvend pænt sprogbrug og god etik i debatten. Når du tilføjer en kommentar, accepterer du vores Debat Forum vilkår.
 

Home > Artikler > Type 2 diabetes og naturen
17-02-2017

HOME
Artiker:
Index


Carsten
Vagn-Hansen

– kendt som "radiodoktoren" – er læge og sundhedskonsulent og modtog Obbekjærs 25-års Jubilæumspris 1999, for i særlig grad at have medvirket til at udbrede kendskabet til naturmedicin.
DISCLAIMER!

Jeg vil gerne gøre opmærksom på, at jeg ikke er ansat eller på anden måde økonomisk involveret i nogen form for helsekost-, medicinske eller naturmedicinske virksomheder.

Carsten Vagn-Hansen 
Kontakt til forfatteren:
Fax: 75 83 89 71 
Send en E-mail 
Forfatterens hjemmeside 
Artikler af
Carsten Vagn-Hansen:
Alzheimers demens
Angstanfald
Antibiotika – alternativer til
Candidasvampe
DAMP - ADHD - ADD
Demens – når åndsevnerne svigter
Eksem
Er mælken sund, og er det sundt at drikke mælk?
For højt blodtryk - hypertension
For lavt blodtryk
Genoptræning af hjernen
Gigtlidelser
Hvem var Jesus?
Influenza
Irritabel tyktarm - Nervøs tyktarm
Høfeber
KOL – kronisk astmatisk bronkitis – rygerlunger
Kolesterol
Kondylomer - kønsvorter - HPV
Mad, medicin og kosttilskud
OCD - Tvangstanker og tvangshandlinger
Psoriasis
Sclerose, dissemineret sclerose, MS
Sjøgrens syndrom
Skizofreni og naturlig behandling
Smerter - naturlig smertebehandling
Tilbagevendende depression
Tobaksafvænning og abstinenser
Tuberkulose
Type 2 diabetes og naturen
Vitaminlovene
Økologisk lægekunst

ANNONCE:

Næste aktuelle arrangement (se alle):

Følg os på Facebook 

Søg i alternativinfo:   

Home   |   Nyheder   |   Behandler index   |    Naturmedicin   |   Symptom skema
Adresse lister   |   Arrangementer   |   Artikler   |    Bøger   |   Debat Forum   |   Dyrebehandling
Guider   |   Leksikon   |   Net shopping   |   Links   |   Profil sider   |   Web-TV
Information om alternativinfo    |   Sideoversigt   |   Søgning   |   Tilmelding til Index   |   Tilbage
Dette website er optimeret til Microsoft Internet Explorer og Google Chrome  -  skærm min. 800x600.
www.alternativ.info   |   E-mail til redaktionen   |   Design   &  Webmaster :  © 1999-2017,  PMP Group.   ISSN: 1901-7022
Dette website tilhører PMP Group Asia Co. Ltd., Suratthani 84330, Thailand.
Indholdet på dette website er alene vejledende og må ikke erstatte fagkyndig rådgivning eller lægelig behandling af sygdom.
alternativinfo er alene en uafhængig informations portal, der hverken markedsfører eller sælger de omtalte produkter eller behandlinger, hvorfor alternativinfo IKKE under nogen form anbefaler et bestemt produkt eller en bestemt behandling. Medtagne oplysninger om naturlægemidler, kosttilskud og vitaminpræparater samt naturlig hudpleje og kosmetik er repræsentativt, redaktionelt udvalgt og de er derfor ikke en annoncering af et bestemt produkt.
På sitet kan forekomme information, hvorom der IKKE forefindes videnskabelig dokumentation.
Modtagne indlæg og oplysninger videregives uden ansvar og udtrykker ikke nødvendigvis redaktionens holdning.
Alternativinfo er uden ansvar for indhold på link-forbundne sider.
Cookie samtykke: Ved fortsat brug af sitet, accepteres følgende cookie-betingelser. Alternativinfo indsamler ingen personlige oplysninger, men vore web-servere sender automatisk session-HTTP-cookies. Tredjepart-cookies forekommer fra Adservice, Google og TradeDoubler bannerannoncer; fra statistik-tællerne SiteMeter og Chart; fra de sociale delings tjenester AddThis og Facebook; samt fra Google til optimering af søge-funktioner. Alternativinfo fungerer, selv om din browser blokerer for cookies, men visse service-applikationer vil ikke starte, du vil fx. ikke kunne anvende Facebook-kommentarer. Læs mere om cookies her.
Copyright © :  Index, artikler, fotos, grafik, layout og mediaklip tilhører respektive ejere og må ikke reproduceres uden tilladelse.
Det er tilladt, at udprinte websider i sin helhed til alene undervisning og privat brug.
Dette må du: Linke til alle sider på alternativinfo, evt. med et kort referat eller omtale af siden du linker til.
Dette må du IKKE: Gengive indhold fra sitet (websider, artikler, grafik, videoklip), hverken som uddrag eller i sin helhed.