alternativinfo
Menu ≡ 


Denne side anvender Cookies, se Cookie samtykke

Eksem
Børneeksem - astmaeksem 
- atopisk dermatitis - prurigo Besnier

Af Carsten Vagn-Hansen, læge og sundhedskonsulent

Der er tale om en kronisk, kløende allergisk sygdom, som er hyppigere hos mennesker, der også har andre former for allergi, især astma og pollenallergi. Småbørn bliver hyppigst ramt - deraf navnet børneeksem - og i de fleste tilfælde forsvinder eksemet i atten måneders alderen.

Eksemet sidder oftest i albuebøjninger, knæhaser, ved håndled og i ansigtet. Men børn og voksne kan udvikle lidelsen i alle andre. Eksem er ikke en sygdom i sig selv. Det er et symptom, og man skal altid søge efter årsagen. Mange har eksem som kontakteksem, hvor huden reagerer på noget, de ikke kan tåle. Her er det selvfølgelig vigtigt at prøve at undgå det, man ikke kan tåle. 

Ved børneeksem skal man først og fremmest forsøge at finde frem til fødemidler og andet, som kan udløse allergi eller overfølsomhed. Nogen får det dramatisk bedre, når de udelukker det af kosten, som de ikke kan tåle. Kosten kan også have betydning ved andre former for eksem. 

Almindelige ting, som kan udløse allergi, er: Æg, mælk, andre mælkeprodukter, chokolade, peanuts, soja, kartofler og gluten fra fx hvede, rug, byg og havre (coeliaki). 

Hos småbørn er komælk den hyppigste grund til fødemiddelallergi. Derfor tilrådes det, at børn bliver ammet så længe som muligt, især i familier med tendens til allergi. Kan amning ikke gennemføres, findes der særlige mælkeerstatninger, hvor allergi sjældent udvikles. Læge, allergilæge (børnelæge) og sundhedsplejersken kender til disse. Man kan hos disse også få vejledning/brochure om allergi hos børn. Astma-Allergi Forbundet giver også information. Allergirådgivningen har tlf. nr. 4343 4299, daglig kl 10-12 og 13-15.

Allergiske reaktioner i kroppen kan også udløses, hvis man ikke nedbryder sin mad ordentligt. Fx skal proteinstoffer normalt nedbrydes til højst 2 aminosyrer, før de optages i kroppen. Ved en dårlig fordøjelse, kombineret med en utæt tarmslimhinde som mange har på grund af en dårlig kost og forkert tarmbakterieflora, kan man optage stumper af ikke helt nedbrudt protein, fx 7-8 aminosyrer i kæde, og de virker som hormonlignende stoffer – peptider, der dels forstyrrer immunsystemet, dels kan virke som gifte på hjernen og nervesystemet. Peptiderne udskilles med urinen, ofte først efter flere måneder, og kan påvises hos bl.a. Nordic Laboratories i København, Tlf. 3393 2019, der også kan undesøge for andre forstyrrelser i mave-tarmfunktionen. Hjælp til vurdering af resultaterne og tilrettelæggelse af kosten derefter kan man få på Nordic Clinic, tlf. 3391 3394.

En sund og afbalanceret tarmbakterieflora har stor betydning for hudens tilstand og modvirker eksem. Allerede den gravide mor skal sikre sig, at hendes tarme indeholder de rigtige og sunde bakterier. En sund balance i tarmbakteriefloraen er livsnødvendig for udviklingen af immunsystemet (Gut July 2002; 51: 51-55). Det er derfor vigtigt at tilføre både den gravide mor og senere barnet tilskud af sunde mælkesyrebakterier, da de er med til at forebygge udvikling af børneeksem – atopisk eksem. En anden mulighed er at tage tilskud af Vita Biosa, der indeholder en samling sunde og effektive mikroorganismer, der dels danner mange gode antioxidanter og dels giver en meget sund og god tarmbakterieflora, hvor sygdomsfremkaldende bakterier og svampe ikke kan trives. Vita Biosa kan købes hos Matas og i helsekostforretninger samt hos en række vejledere landet over.

Tilsætningsstoffer, farvestoffer og konserveringsmidler kan være årsager til allergi. 
En god hjælp til at finde ud af, om børn og voksne har fødemiddelallergi, er at læse følgende bøger:
”Er du følsom?” af Eva Lydeking-Olsen Forlaget Klitrose.
”Urolige unger og skrantende børn” af Jonna Deibjerg Borgens Forlag
”Sig mig hvad du spiser” af Jonna Deibjerg Forlaget Høst & Søn
I disse bøger kan man finde anvisninger på, hvordan man kan finde frem til det eller de fødemidler, man ikke kan tåle. 

Der er meget, der tyder på, at mennesker med allergi har et problem med optagelse og omdannelse af livsvigtige (essentielle) fede syrer, der har stor betydning for huden. Det drejer sig først og fremmest om fiskeolier og gammalinolensyre. Disse olier skal indtages (olie eller kapsler), ikke smøres på huden, selvom cremer med kæmpenatlysolie (GLA) også kan hjælpe. Over halvdelen af eksemramte bedres, når de begynder at tage et tilskud af gammalinolensyre, der bl.a. kan fås som kæmpenatlysolie. EPA-GLA er en blanding af gode fedtsyrer for huden. 

Fiskeolie er også en god hjælp ved eksem, og det er en god idé at kombinere fiskeolien (N3 fedtsyrer) med enten gammalinolensyre eller hørfrøolie (N6 fedtsyrer), da det giver den bedste balance. Man kan købe denne kombination som Livets Olie fra Agropharm. Tlf. 3247 3305. Man kan også forsøge sig med en afbalanceret sammensætning af olier i for af produktet UDO,s Choice. I stedet for fiskeolie kan man fx et par dage om ugen spise fed fisk, fx sild, makrel, laks, ørred, der indeholder gode æggehvidestoffer og andre ting, der er gode for sundheden.

Bioflavonoider, der bl.a. findes i grønt og frugt og er stærke antioxidanter, der gode til at holde eksem nede. Et ekstra tilskud af C-vitamin, fx Ester C eller Bio-C, AL-C, 500-750 mg en eller to gange dagligt er også godt. Også A- og E-vitamin er gode for huden. A-vitamin dannes ud fra beta-caroten, som fx findes i gulerødder.

Det er i det hele taget vigtigt med en sund og varieret kost, og det er bedst at undgå for meget fedt fra dyr (mættet fedt), da det kan øge den betændelsesagtige proces.

Svovl er et vigtigt mineral for både huden og resten af kroppen. En fin kilde til svovl er MSM = methylsulfonylmethan, der er totalt uskadeligt. Svovl i organisk form fås iøvrigt fra kød, fisk, fjerkræ, æg (især blommen), fra grønsager, især fra løg, hvidløg og kålarter, fx rosenkål, men fordamper under opvarmning. Svovl findes i alle kroppens celler og er blandt andet nødvendigt for bindevæv og ledfunktionen. 
Man kan dog også få MSM fra firmaet Panacea Helse, tlf. 4827 7110, i pulver fra en helsekostforretning eller Matas (fra Naturdrogeriet), og fra Golden Health, tlf. 4052 4015. 
Til børn vil det være godt at begynde med et halvt gram to gange dagligt før maden, og man kan så gå op til højst 2 gram to gange dagligt. Voksne starter med to gram to gange dagligt, evt. stigende til 5 gram to gange dagligt. Svovl - MSM – har også stor betydning for tarmslimhinden, der ofte ved allergi er utæt. MSM kan hjælpe til at tætne slimhinden, hvorved megen allergi kan undgås, da der så ikke kan slippe småstumper af proteiner ind i kroppen, hvilket giver anledning til dannelse af antistoffer. Problemer med candidasvampe og for lavt blodsukker vil så også ofte kunne undgås.

Aloe vera er også godt, både ind- og udvendigt. Kan fx fås på tlf. 8634 3847, men der er mange forhandlere landet over. 
Noni-juice indeholder vigtige stoffer, som er gode for immunsystemet og sundheden i det hele taget. Kan fx købes på tlf. 9679 0479 eller 9845 0898. Se evt. på Internetadresses www.tahitiannoni.com/RSR 

Zink har meget stor betydning for huden, og mange med eksem mangler zink, der bla. har stor betydning for fedtsyreomsætningen i kroppen. En hjælp til at konstatere, om man mangler zink, er at prøve at lægge en zinktablet på tungen. Smager den ikke af noget særligt, mangler man zink. Smager den meget metallisk og ubehageligt, er der i reglen zink nok i kroppen. Når man tager zink, skal man også have et tilskud af kobber, så det er en god idé at tage en almindelig vitamin-mineraltablet om morgenen, og zinktabletter (30-50 mg) om aftenen, da de to mineraler konkurrerer om optagelse fra tarmene. Jernoptagelsen kan også hæmmes, men det er mest kvinder i frugtbare alder, der kan få problemer med jernmangel.

Et godt middel til udvortes brug mod eksem er Dr. Hernes Vitamincreme, der er en norsk læges opfindelse. Den findes som dagcreme og som natcreme (der indeholder lidt tjære). Cremerne indeholder kun naturlige stoffer (A- og E-vitamin, carbamid og vaseline) og ikke hormoner af nogen art (kontrolleret af Miljøstyrelsen) og ikke konserveringsmidler. Dr. Hernes vitamincremer kan bruges lige så længe, man har brug for det. Dr. Hernes vitamincreme kan købes på tlf. 5932 8741 (Medicingrosssisten i Egebjerg).

Mange med eksem bliver allergiske overfor parabener, der ofte bliver brugt som konserveringsmidler i cremer og salver. 

Binyrebarkhormon, der er det almindeligste lægemiddel i cremer mod eksem, har en med tiden ødelæggende virkning på huden, der bliver tynd og sårbar, især på hænder og tynd hud (ansigt). Denne virkning er mindst udtalt ved brug af hydrokortison. Man må derfor kun bruge midler med binyrebarkhormon i nogle få uger, især når det drejer sig om binyrebarkhormoner med fluortilsætning, men de kan også virke lige så godt som behandling med hydrokortison i længere tid (BMJ 2002; 324: 769-71). 

Ved svære tilfælde af eksem kan man, efter påsmøring af en vandbaseret fugtighedscreme eller hydrocortison creme (ikke salve) dække området med bomuldsklude, vædet i kogt vand. Man kan fastholde dem med fx elastiske bandager. Gentages tre gange dagligt. Denne behandling klarer normalt eksemet op i løbet af 3-4 dage. (Kilde: Brit Med Journal Vol 324 8 june 2002: 1374-79). 

Der er nu i sommeren 2002 kommet et nyt middel på markedet med indhold af det immunundertrykkende stof tacrolimus. Det hedder Protopic (tacrolimus) eller Elidel R (pimecrolimus). Overlæge, dr.med. Kristian Thestrup-Pedersen, der er ekspert i børneeksem, anbefaler Elidel til små børn med mild til moderat eksem, og Protopic til børn fra 2 år med moderat til svært børneeksem og til voksne. Protopic kan næsten overflødiggøre binyrebarkhormon-creme behandling. Det er ikke farligt at bruge, men kan i Danmark kun fås på lægerecept, der skal fornyes hver gang. Det anføres, at det kun må bruges til korttidsbehandling samt indimellem ved langtidsbehandling for at undgå opblussen af det atopiske eksem. Man skal smøre et tyndt lag på to gange dagligt. Stoffet optages kun lidt i kroppen. Det er almindeligt med brænden på stedet, hvor det bliver smurt på, irritation, kløe og rødme samt småbetændelser i hårsække, men det forsvinder, når huden er blevet helet. Det må ikke smøre på områder med nuværende eller tidligere herpesinfektion (forkølelsessår) eller helvedesild.

Stress kan forværre eksem. Det er derfor godt at lære afspænding, fx på kursus eller hos en afspændingspædagog. Stressnedsættende teknikker, som fx en god planlægning og ikke at påtage sig for meget på en gang, er gode at kende. Føler du dig stresset, så træk vejret dybt tre gange og smil. Lær fx at meditere, yoga eller autogen træning. Aftenskolerne har ofte undervisning i nogen af disse ting. 

I denne oversigt er kontakteksem ikke nævnt. Det er eksem, der fremkommer, hvis man berører noget, man er allergisk overfor. Fx nikkel, forskellige cremer og kemiske stoffer. Man kan her have gavn af en allergidagbog, der skrives i hver gang, eksemet fremkommer eller forværres, og så skal man skrive ned, hvad man har været i kontakt med. 
Ved kontakteksem kan man ikke regne med, at behandling hjælper, før man har fjernet eller nedsat kontakten med det, man ikke kan tåle. 

Almindelige regler ved eksem:

  • Brug lunkent vand i bad og bruser. Meget varmt vand irriterer.
  • Brug helst flydende sæbe med lavt pH 
    Undgå almindelig sæbe. Brug evt. olivenoliesæbe eller olivenolie-bodyshampoo
  • Undgå for høje temperaturer og arbejde eller anstrengelser, hvor du kommer til at svede
  • Motion er dog godt for eksem og andre hudsygdomme. Tag et lunkent bad bagefter for at skylle sveden væk.
  • Undgå fedtende salver, som forhindrer huden i at ånde
  • Brug bomuld og andre naturfibre inderst mod kroppen, undtagen uld, som bør undgås
  • Undgå at bruge håndkøbsmidler med benzokain eller antibiotika
  • Ved betændelse i eksemet brug Tea Tree Oil (Australian Bodycare)
  • Undgå lanolinholdige hudmidler
  • Kolde, fugtige kompresser (kogt vand, kamillethé, evt mælk, hvis der ikke er mælkeallergi) lindrer kløen 
  • Silke er godt til nattøj og sengetøj, det virker lindrende mod kløen

Ved alle typer egentlig allergi kan man forsøge med et homøopatisk præparat ved navn SensiStop. Man skal skylle mund med det dagligt i en periode, og det har hjulpet mange af med deres allergi, bl.a. nikkelallergi. Det kan kun fås direkte fra producenten, Lars Rudbeck, Birkevang 309, 3250 Gilleleje. Tlf. 4830 2827. E-mail: allergi@email.dk 
Det kan bruges til både børn og voksne, men man skal, hvis man samtidig har høfeber, ikke starte under sæsonen. 

Et andet middel, Oralmat, er har oprindelse i Australien og er baseret på australsk rajgræs, har ved undersøgelser vist sig at være forbavsende virksomt mod alle typer allergiske lidelser, også eksem. Det er dråber, der skal indtages gennem munden og virker gennem mundslimhinden. Det kan købes i Matasbutikker og helsekostforretninger.

Metalallergi øger tendensen til anden allergi ganske betydeligt, også til eksemlidelser. Nikkel er den hyppigste årsag til metalallergi, men der er også mange med overfølsomhed for kviksølv. Derefter kommer bly, guld, palladium og cadmium. Man kan undersøge for metalallergi ved hjælp af en MELISA-test (se evt. www.melisa.org ). 

Der findes en brochure om børneeksem med beskrivelse af et barn, der ved hjælp af Protopic har fået det godt. Brochuren kan fås fra Atopisk Eksem Forening, Edvard Falcks Gade 1, 1569 København V. Tlf. 3312 1178 (9-16). 
E-mail: aef@atopiskeksemforening.dk 
Hjemmeside: www.atopiskeksemforening.dk 

Carsten Vagn-Hansen, 19-01-2003
Publiceret alternativinfo: 10-04-2003


Se også: 
Hvad giver du din hud at "spise"? af massageterapeut og -instruktør Jens Ørsted.


  Du er velkommen til at kommentere. Du skal have en Facebook konto for at deltage. Høfligst anvend pænt sprogbrug og god etik i debatten. Når du tilføjer en kommentar, accepterer du vores Debat Forum vilkår.
 

Home > Artikler > Eksem (Børneeksem - astmaeksem - atopisk dermatitis - prurigo Besnier)
16-11-2017

HOME
Artiker:
Index


Carsten
Vagn-Hansen

– kendt som "radiodoktoren" – er læge og sundhedskonsulent og modtog Obbekjærs 25-års Jubilæumspris 1999, for i særlig grad at have medvirket til at udbrede kendskabet til naturmedicin.
DISCLAIMER!

Jeg vil gerne gøre opmærksom på, at jeg ikke er ansat eller på anden måde økonomisk involveret i nogen form for helsekost-, medicinske eller naturmedicinske virksomheder.

Carsten Vagn-Hansen 
Kontakt til forfatteren:
Fax: 75 83 89 71 
Send en E-mail 
Forfatterens hjemmeside 
Artikler af
Carsten Vagn-Hansen:
Alzheimers demens
Angstanfald
Antibiotika – alternativer til
Candidasvampe
DAMP - ADHD - ADD
Demens – når åndsevnerne svigter
Eksem
Er mælken sund, og er det sundt at drikke mælk?
For højt blodtryk - hypertension
For lavt blodtryk
Genoptræning af hjernen
Gigtlidelser
Hvem var Jesus?
Influenza
Irritabel tyktarm - Nervøs tyktarm
Høfeber
KOL – kronisk astmatisk bronkitis – rygerlunger
Kolesterol
Kondylomer - kønsvorter - HPV
Mad, medicin og kosttilskud
OCD - Tvangstanker og tvangshandlinger
Psoriasis
Sclerose, dissemineret sclerose, MS
Sjøgrens syndrom
Skizofreni og naturlig behandling
Smerter - naturlig smertebehandling
Tilbagevendende depression
Tobaksafvænning og abstinenser
Tuberkulose
Type 2 diabetes og naturen
Vitaminlovene
Økologisk lægekunst

ANNONCE:

Følg os på Facebook 

Søg i alternativinfo:   

Home   |   Nyheder   |   Behandler index   |    Naturmedicin   |   Symptom skema
Adresse lister   |   Arrangementer   |   Artikler   |    Bøger   |   Debat Forum   |   Dyrebehandling
Guider   |   Leksikon   |   Net shopping   |   Links   |   Profil sider   |   Web-TV
Information om alternativinfo    |   Sideoversigt   |   Søgning   |   Tilmelding til Index   |   Tilbage
Dette website er optimeret til Microsoft Internet Explorer og Google Chrome  -  skærm min. 800x600.
www.alternativ.info   |   E-mail til redaktionen   |   Design   &  Webmaster :  © 1999-2017,  PMP Group.   ISSN: 1901-7022
Dette website tilhører PMP Group Asia Co. Ltd., Suratthani 84330, Thailand.
Indholdet på dette website er alene vejledende og må ikke erstatte fagkyndig rådgivning eller lægelig behandling af sygdom.
alternativinfo er alene en uafhængig informations portal, der hverken markedsfører eller sælger de omtalte produkter eller behandlinger, hvorfor alternativinfo IKKE under nogen form anbefaler et bestemt produkt eller en bestemt behandling. Medtagne oplysninger om naturlægemidler, kosttilskud og vitaminpræparater samt naturlig hudpleje og kosmetik er repræsentativt, redaktionelt udvalgt og de er derfor ikke en annoncering af et bestemt produkt.
På sitet kan forekomme information, hvorom der IKKE forefindes videnskabelig dokumentation.
Modtagne indlæg og oplysninger videregives uden ansvar og udtrykker ikke nødvendigvis redaktionens holdning.
Alternativinfo er uden ansvar for indhold på link-forbundne sider.
Cookie samtykke: Ved fortsat brug af sitet, accepteres følgende cookie-betingelser. Alternativinfo indsamler ingen personlige oplysninger, men vore web-servere sender automatisk session-HTTP-cookies. Tredjepart-cookies forekommer fra Adservice, Google og TradeDoubler bannerannoncer; fra statistik-tællerne SiteMeter og Chart; fra de sociale delings tjenester AddThis og Facebook; samt fra Google til optimering af søge-funktioner. Alternativinfo fungerer, selv om din browser blokerer for cookies, men visse service-applikationer vil ikke starte, du vil fx. ikke kunne anvende Facebook-kommentarer. Læs mere om cookies her.
Copyright © :  Index, artikler, fotos, grafik, layout og mediaklip tilhører respektive ejere og må ikke reproduceres uden tilladelse.
Det er tilladt, at udprinte websider i sin helhed til alene undervisning og privat brug.
Dette må du: Linke til alle sider på alternativinfo, evt. med et kort referat eller omtale af siden du linker til.
Dette må du IKKE: Gengive indhold fra sitet (websider, artikler, grafik, videoklip), hverken som uddrag eller i sin helhed.