Denne side anvender Cookies, se Cookie samtykke.

Hvem var Jesus?

Tilføj kommentar under artiklen

Af Carsten Vagn-Hansen, læge og sundhedskonsulent

Der er ingen tvivl om, at den bibelske Jesus Christus har fjernet sig meget fra den oprindelige Jesus. Den Jesus, vi kender fra Bibelen, er blevet farvet og ændret af først Paulus, der nok er den, der skal have æren for at have skabt kristendommen og udbredt den gennem en intensiv PR-indsats. De fire evangelier er skrevet lang tid efter Jesu død, og det er begrænset, hvor meget af evangelierne, der stammer fra Jesu egen mund. Moderne teologer er ved at hæve det slør, som samtidig med grundlæggelsen af kristendommen blev lagt over den historiske virkelighed, et slør som omfattede fjernelse eller tilintetgørelse af alle dokumenter fra de første mindst hundrede år. Det er muligt, at en del af dem befinder sig i Vatikanets bibliotek, skjult fra offentligheden. I løbet af de næste flere hundrede år var der mange stridigheder og religiøse grupperinger, der stredes om, hvad kristendommen skulle indeholde, og hvordan den skulle praktiseres.


Teksterne om Jesu er blevet tilpasset den teologiske politik, især under påvirkning af den katolske gejstlighed.
(Vægmaleri i Vatikanet. Foto: PMP Group)

I året 150 e.Kr. blev den apostolske trosbekendelse anvendt, og i 160 formulerede Klemens af Alexandria behovet for en gennemgribende fremstilling af kristendommen på græske filosofiske præmisser. 215 kom den første gennemgribende fremstilling af den kristne tro, og i året 325 kom det store kirkemøde, det første økumeniske koncil i Nikæa.
 
Undervejs blev man efterhånden enige om, hvilke skrifter Bibelen skulle bestå af, og meget tyder på, at man har bygget evangelierne på ældgamle myter og tilpasset dem til den nye kristendom. Med tiden er teksterne blevet tilpasset den teologiske politik, især under påvirkning af den katolske gejstlighed. Mange af teksterne kan tolkes ret frit ud fra de oprindelige tekster. Mange af de tekster, der kaldes apokryfe skrifter eller evangelier, er blevet fravalgt, på trods af, at de forelå, før de fire evangelier blev skrevet.


Vatikanets bibliotek - hvilke hemmelige manuskripter gemmer sig bag døren i baggrunden?
   

At dette er rigtigt belyses af, at den katolske præst og forsker Edmond de Bordeaux Szekely i Vatikanets hemmelige bibliotekskældre fandt manuskripterne til det, der nu kaldes The Essene Gospel of Peace – essenernes fredsevangelium – og oversatte det til engelsk. Manuskriptet er på aramæisk, men det samme manuskript er fundet på oldslavisk i Habsburgernes kongelige arkiver, som nu ejens af den østrigske regering. Manuskripterne stammer sandsynligvis fra nestorianske præster, der oprindelig stammer fra det hellige land, men af romerne under den jødiske krig blev forjaget til Lilleasien og senere blev fordrevet til Balkan og videre til Sydfrankrig, hvor man kan finde deres symboler og tankegang i katharismen, der florerede som en kristen sekt i 1200-tallet i det sydligste Frankrig. Katharerne mente grundlæggende, at vi skal være gode mænd og kvinder, opføre os ordentligt over for hinanden, hjælpe hinanden og leve på en enkel og moralsk måde, så vi kan få åndsdåben consolamentum og slippe for at blive genfødt til en verden, der er skabt af djævelen.
 
Mange teologiske professorer mener, at der har været en oprindelig kilde til det væsentlige indhold i det, som Jesus selv har sagt. Den kaldes Q for Quelle. Professor Burton L. Mack fra USA, der er teolog og professor i det nye testamente, mener, at Jesu livs historie, som den bliver præsenteret i det ny testamente er blevet omskrevet af teologiske grunde. Han mener, at Jesus var en stor lærer og leder, der satte sig op mod tidens kultur og siden blev mytologiseret til at blive Kristus i det ny testamente.
 
Der kommer mere og mere viden om den tidlige kristendom, især gennem studier af dokumenter, der er blevet fundet de sidste 50-60 år, blandt andet i Nag Hammadi i Ægypten, hvor man fandt 52 koptiske tekster i 1945 og Dødehavsrullerne, som man fandt i essenernes bibliotek ved Qumram i 1947, men hvis tekster man, det vil sige den katolske kirke i det væsentlige, holdt hemmeligt i 40 år. Sammen med den jødiske-romerske historieskriver Josephus har man derved fået et betydeligt indblik i, hvad der faktisk sket før og på Jesu tid.
 
Esseneres fredsevangelium er sandsynligvis skrevet af apostlen Johannes, ikke at evangelisten, der først skrev Johannes-evangeliet år 100 efter Kristi fødsel. Heri er der en række beskrivelser med moralsk og vejledende indhold helt fra Moses tid. Moses så verden som en gigantisk kosmisk orden, hvori der eksisterer uudtømmelige energikilder, viden og harmoni. Han konkluderede, at hvis mennesket skal nå op til Gud, må det først mestre alle de kræfter, som er Guds manifestationer. De må holde LOVEN. Essenerne var en meget lovmedholdelig og stærk religiøs gruppe i forhold til fx farisæerne, de dannede et religiøst broderskab grundlagt på LOVEN og med en livsstil, der var enkel og social.
 
De boede langt søer og floder, aldrig i byerne. De levede i fællesskaber og delte alt ligeligt. De var meget dygtige jordbrugere. Qumram, der nu er en gold ørken, havde de opdyrket til et grønt område med produktion af masser af grønt og frugt. De havde ingen slaver, men arbejdede selv, afvekslende med bøn og meditation. De var vegetarer, begyndte dagen med et koldt bad og tog dagligt solbad på hele kroppen. De havde ord for at være stærke og udholdende, var kendt for deres forudsigelser og for at kunne komme i en tilstand, hvor de havde kontakt med andre dimensioner. De studerede astronomi og mente, at vi alle er en del af universet, og at vi alle har del i ”tankernes ocean”, noget som blandt andet atomfysikeren David Bohm kaldte ”den universelle intelligens”. Fra romerske historikere ved vi, at essenerne ofte blev mere end 120 år gamle.


Der er utrolig mange ting i den buddhistiske livslære, der kan genfindes i Jesu ord.
   

Essenerne var udbredt i hele orienten og havde blandt andet i Ægypten en stor koloni, der kaldtes therapeutae, for de var kendt for deres evner til at læge – heale sygdom, blandt andet med planter og urtemedicin. De gik rundt samtidig blandt folk og prædikede, hvordan man skal leve sit liv, med praktiske anvisninger på, hvordan man skal spise drikke og i det hele taget leve rigtigt. De forstod, at det var væsentligt at skaffe sig viden og at bruge den i det godes tjeneste. Der er mange ting, der tyder på, at essenerne, også Jesus, var meget berejste. Fx tyder meget på, at Jesus har været en tid i Indien og er nået helt op til Tibet, hvor han har fået kendskab til den tibetanske buddhisme. Der er utrolig mange ting i den buddhistiske livslære, der kan genfindes i Jesu ord.
 
Essenerne troede som en naturlig ting på reinkarnation, og det var blandt andet denne tro, der kom med de nestorianske præster til Sydfrankrig til katharerne. De mente, at vi genfødes for at lære mere og bruge denne viden i det godes tjeneste, indtil vi opnår en stå stor åndelig oplysning, at vi ikke behøver at skulle genfødes. Den kristne kirke har siden udryddet denne tro, selvom den var en naturlig del af den kristne tro de første århundrede efter Kristi fødsel. Essensen i katharernes trosbekendelse var, at Kristus ikke frelste menneskeheden ved sin død, men ved sit liv og sit eksempel. Mennesket frelses ikke ved at udtale sin tro på Jesus som Guds søn, som led og øde for at sone menneskehedens synder, men ved at leve sit liv på den møde, han gjorde, ved at følge LOVEN.

De sociale forhold på Jesu tid var præget af, at enhver sørgede for sig, sin familie og sine venner, og så kunne alle andre skøtte sig selv, hvad enten de var fattige, spedalske, sygdomsramte eller prostituerede. Jesus lærte, at man skal være ydmyg, hjælpsom, næstekærlig, kunne sætte sig selv til side og sætte sig ind i andres liv og livsforhold. I et andet apokryft evangelium – Thomasevangeliet – siger Jesus blandt andet: ”Vær folk, der går forbi”. Jesus formaner os til at lade være med at kaste den første sten. Han helede folk og belærte dem. Ejede intet. 
Jesus siger blandt andet i The Essene Gospel of Peace, om maden, at vi skal lade være med at fordærve vores krops tempel med alle slags vederstyggeligheder. Vi skal spise fra Guds bord: træernes frugter, korn og græsser fra marken, mælk fra dyrene og honning fra bierne. Vi skal ikke varme maden med varme, der er stærkere end solens, men spise føden, som den findes på vores jordiske moders bord, hvorved han mener jorden selv. Vi skal ikke ønske at æde alt det, vi ser omkring os, og ikke blande alle slags føde i vores krop, for så vil freden i kroppen holde op, og en endeløs krig vil rase i os. Vi skal aldrig spise os helt mætte, fly Satans fristelser og lytte til Guds engles stemme. Vi skal heller ikke spise uren føde, der er bragt fra fremmede lande, men altid det, vore egne træer bærer. Det er gode anbefalinger, der holder den dag i dag.
 
Han sagde også: Søg den friske luft i skoven og på markerne, og der, midt i det hele, vil du finde luftens engel. Tag dine sko og dit tøj af og lad luftens engel omfavne din krop. Træk så vejret dybt og længe, så luftens engel kan blive bragt ind i dig. Sandelig siger jeg dig, at luftens engel skal kaste alle urenheder væk, som besudler dit indre og ydre. På samme måde omtaler han vandets engel, og i evangeliet beskriver han nøje, hvordan man ved hjælp af en kalabas med en lang hul stængel kan give sig selv vand-lavementer for at vandet kan løbe ud af kroppen og medbringe indefra alle Satans urene og ildelugtende ting.
 
I The Gospel of Peace finder man også næsten ord til alt det, som Paulus senere har skrevet: ”Selvom jeg taler med menneskers og engles tunger, men ikke har kærlighed, er jeg blot som rungende malm eller en klingende bjælde. Skønt jeg fortæller om, hvad der kommer, og kender alle hemmeligheder, al visdom; og skønt jeg har en tro så stærk som stormen, der løfter bjerge fra deres sæde, men ikke har kærlighed, så er jeg intet. Og skønt jeg giver alt, hvad jeg ejer, for at bespise de fattige, og giver al min kraft, som jeg har modtaget fra Faderen, men ikke har kærlighed, har det intet gavnet mig. Kærlighed er tålmodig, kærlighed er venlig. Kærlighed er ikke misundelig, gør ikke ondt, kender ikke til pral; er ikke grov, ej heller selvisk; har svært ved at vredes, tænker ikke på svig; glæder sig ikke over uretfærdighed, men over retfærdighed. Kærlighed forsvarer alt, kærlighed tror alt, kærlighed håber alt, kærlighed bærer alt, opbruges aldrig. ----- Nu ved vi noget, men når vi kommer for Guds åsyn, vil vi ikke kun vide noget, men som vi bliver belært af ham. Og derefter er der disse tre tilbage: Tro og håb og kærlighed; men den største af disse tre er kærligheden.”
(Fra det apokryfe evangelium The Essene Gospel of Peace.)
 
Han siger også: ”Elsk hinanden, for Gud er kærlighed, og således skal englene vide, at du går HANS veje, Og så skal alle englene komme til syne for dig og tjene dig. Og Satan med alle synder, sygdomme og urenheder skal forsvinde fra din krop. Gå, lad være med at synde; fortryd dine synder; døb (baptize) dig selv; således at du kan blive født igen og ikke synde mere”.
 
Der er for mig ingen tvivl om, at Jesus var essener, eller essæer, som nogen kalder dem. Han var en stor lærer, der af Gud var kaldet til at hjælpe os alle til at leve et liv, der ikke alene er til gavn for os selv, men også til alle de andre mennesker i vores liv. Han var og er et lysende eksempel på ubetinget kærlighed til næsten. Med essenernes visdom kan vi lære at udvise ubetinget kærlighed til andre og os selv (”Du skal elske din næste som dig selv”). Vi kan lære at tilgive både andre og os selv på baggrund af forståelse af tingenes nødvendighed og sammenhæng. Vi kan lære at skabe en harmonisk helhed af vores tilværelse, hvor de åndelige værdier spiller en mindst lige så stor rolle som de materielle.

Fra en beskrivelse af essenernes trosgods, skrevet af Edmond de Bordeaux Szekely:

De jordiske kræfter

Det følgende er betydningen og brugen af de jordiske kræfter:

  1. Solen er en meget vigtig kilde til energi, og solens kraft skal kontaktes og bruges til det yderste hver dag på den måde, der er bedst for sundheden og den enkeltes velbefindende.
     
  2. Vand er en nødvendig bestanddel af livet. Det skal bruges på den rigtige måde i føden, og et bad skal tages hver morgen året igennem.
     
  3. Luft har en meget stor betydning for kroppens sundhed, og s† megen tid som muligt bør tilbringes udendørs med at indånde ren, frisk luft og med at udnytte atmosfærens energier til sundhed.
     
  4. Føde skal være af den rette slags og indtages i den rigtige mængde for at give organismen endnu en livsnødvendig kraft.
     
  5. Mennesket blev anset som en kraft, der repræsenterede den enkeltes ret og ansvar over for sin egen udvikling. Hvert individ skal bruge hvert øjeblik til at fremme sine fremskridt i livet, og det er et arbejde, ingen andre kan gøre for ham. Han skal kende og forstå sine egne muligheder og finde den mest praktiske vej til at udvikle og udnytte dem i menneskehedens tjeneste.
     
  6. Jord repræsenterer de to sider af den opbyggende kraft som skaber mere rigeligt liv på planeten. Den ene skaber liv fra jordbunden, producerer træer og al plantevækst. Den anden giver sig udslag i menneskets seksuelle energier. Individet må forstå og bruge de allerbedste måder at dyrke planter og føde p†, og de bedste måder til at opnå et harmonisk sexuelt liv.
     
  7. Sundhed afhænger af menneskets harmoniske forhold til alle jordens kræfter, til solen, vand, luft, føde, andre mennesker, jorden og glæden. Den enkelte må forstå vigtigheden af et godt helbred for sin egen skyld og for andres skyld; og han må udøve alle måder at forbedre sin sundhed p†, i hans tanker, følelser og handlinger.
     
  8. Glæde er menneskets uundværlige ret, og han må udføre alle sine daglige aktiviteter med en dyb følelse af glæde strømmende igennem ham og strålende ud fra ham, idet han forstår dens store betydning for ham selv og andre.

Dette er de kræfter i naturen, som mennesket skal lære at forstå og udnytte.

De følgende otte kosmiske kræfter er endnu mere vigtige i menneskets liv, for han kan ikke leve i fuldstændig harmoni med de jordiske kræfter, hvis ikke kan også er i harmoni med de himmelske magter.

De kosmiske kræfter

  1. 1. Magt bliver konstant manifesteret gennem menneskets handlinger og gerninger, hvor begge er resultatet af dets samarbejde eller mangel på samarbejde med alle andre magter og kræfter, i overensstemmelse med den jernhårde lov om årsag og virkning. Individet skal forstå vigtigheden af gode gerninger; og han skal være bevidst om, at hans personlighed, position og og omgivelser i livet er resultatet af hans tidligere gerninger, ligesom hans fremtid vil være nøjagtigt det, som hans nuværende gerninger gør den til. Han må derfor til enhver tid stræbe efter at udføre gode gerninger som udtrykker harmoni med lovene for både naturen og kosmos.
     
  2. Kærlighed bliver udtrykt i form af blide og venlige ord til andre, hvilket påvirker individets egen sundhed og lykke såvel som andres. Oprigtig kærlighed til andre skal manifesteres i harmoniske følelser og ord.
     
  3. Visdom bliver åbenbaret i form af gode tanker, og det er menneskets privilegium og ret at øge sin viden og forståelse på enhver mulig måde, for mere og mere at forstå den kosmiske orden og hans egen rolle i den. Kun ved at opnå en grad af visdom kan den enkelte lære kun at bevare gode tanker i sin bevidsthed, og at afvise at nære negative og destruktive tanker om nogen person, tilstand, nogen steder eller ting.
     
  4. Bevarelse af værdier angår magten til at bevare alt, der er nyttigt og af sand værdi, hvad enten det er et træ, en plante, et hus, forholdet mellem mennesker eller harmoni i enhver form. Når nogen ødelægger, eller lader gode ting gå til spilde, blive forringet eller beskadiget, hvad enten det er materielle eller †ndelige værdier, så samarbejder han med de negative og destruktive kræfter i verden. Enhver mulighed skal udnyttes til at undgå beskadigelse af alt det, der har værdi.
     
  5. Skabelse betegner nødvendigheden af, at mennesket bruger sine kreative kræfter, idet hans rolle på planeten er at videreføre Skaberens arbejde. Han skal derfor forsøge at gøre noget originalt og kreativt, noget nyt og anderledes, så ofte han kan, hvad enten det er en slags opfindelse, et kunstværk eller hvilket som helst der kan gavne andre.
     
  6. 6. Evigt liv handler om menneskets oprigtighed over for sig selv og andre i alt, hvad han foretager sig, og overfor alle, han møder. Han skal være dybt oprigtig i forbindelse med, at han analyserer sit forhold til, sin forståelse af og udnyttelse af alle naturens og kosmos' kræfter; og han skal bestræbe sig så meget som muligt for at vurdere sig selv ærligt, som han er i virkeligheden, uden at rationalisere eller retfærdiggøre det, han gør, tænker eller siger.
     
  7. Arbejde er forudsætningen for mange andre værdier. Det betyder udførelse af ens daglige gøremål med omhu og effektivitet. Det er et individs bidrag til samfundet og en forudsætning for alles lykke, for hvis en person ikke udfører sit arbejde ordentligt, må andre gøre det. Mennesket skal lære at få en dyb følelse af tilfredshed med sit arbejde, så han kan give alt det tilbage til samfundet, som han har modtaget fra det.
     
  8. Fred skal skabes og vedligeholdes af ethvert menneske, både i og omkring ham, så han kan blive et redskab til at hjælpe med at forhindre fjendskab, krig og mangel på harmoni, idet hele menneskehedens vilkår afhænger af dets atomers tilstand, af de individer, det er sammensat af. Individet skal have et dybtfølt behov for denne indre fred og gøre alt, hvad han kan, for at etablere og vedligeholde den, hvor han end er.

Den person, der vurderer sig selv i overensstemmelse med disse 16 livs-elementer, vil klart indse, hvordan hans personlige udvikling kan forbedres, og på hvilken måde han kan hjælpe mere omfattende i menneskehedens udvikling. Ved at gøre dette vil han bevæge sig videre frem mod sit endelige mål, det mål som alle mennesker bevæger sig imod, foreningen med den Himmelske Fader.

"Jeg har opnået det indre syn
og gennem Din ånd i mig
har jeg hørt Din forunderlige hemmelighed.
Gennem Din mystiske indsigt
har Du fået en kilde af viden
til at vælde op inden i mig,
et springvand af kraft,
hvorfra levende vand vælder,
en strøm af kærlighed
og altomfattende visdom
lig glansen fra det evige lys."

Fra salmernes Bog i Dødehavsrullerne

Publiceret alternativinfo 01-02-2011


Eksterne Links:  
om Dødehavsrullerne på Wikipedia
om Nag Hammadi-teksterne på Wikipedia
om Essærerne (eller Essenerne) på Wikipedia
om Katharisme på Wkikipedia

Nogle forslag fra redaktion til at læse mere:: 
“Tabernes evangelier”
   af Elai Pagels. Hekla 1980, ISBN 87-7474-009-1
Et opsigtsvækkende bibelsk/arkæologisk fund (Nag Hamadi) - 52 næsten 2000 år gamle undertrykte gnotiske tekster, der angriber kristendommens centrale dogmer.

“Gnostikerne - deres historie, skrifter og filosofi”
   af Benjamin Walker. Spinx 1992, ISBN 87-85199-52-4
En gennemgang af den gnostiske tænkning fra dens førkristne oprindelse til dens moderne manifestationer.

“Katharernes skat”
   af Walter Birk & R. A. Gilbert. Sphinx 1992, ISBN 87-7759-016-3
Katharernes skat viser de historiske katharer og de myter, der er vokset op omkring dem, i et helt nyt perspektiv.

“Bedrageriet med Dødehavsrullerne”
   af Michael Baigent og Richard Leigh. Lindhardt og Ringhof 1993, ISBN 87-595-0308-4
Hvorfor er store dele af de såkaldte Dødehavsruller fortsat ikke offentliggjort? Hvorfor er kun en fjerdedel af materialet oversat efter fyrre års forskning?

“The Dead Sea Scrolls”
   af Michael Wise, Martin Abegg, JR. & Edward Cook. HarperSanFransisco 1996.
A compregensive translation of the controversial ancient scrolls, with material never published before now, and including the most recently released texts.

“Eyewitness to Jesus”
   af Varsten Peter Thiede and Matthew D'Ancona. Doubleday 1996, ISBN 0-385-48051-2
Amazing new manuscript evidence about the origin of the Gosphels.

Fotos: 
© 2006 & 2009, PMP Group Asia

Andre interessante links: 
Jesus var på eventyr i Indien (Videnskab.dk 22-04-2011)
Hvor er beviset for, at Jesus har levet? (Videnskab.dk 20-12-2012)


  Du er velkommen til at kommentere. Du skal have en Facebook konto for at deltage. Høfligst anvend pænt sprogbrug og god etik i debatten. Når du tilføjer en kommentar, accepterer du vores Debat Forum vilkår.
 


Home > Artikler > Hvem var Jesus?
29-12-2013

HOME
Artiker:
Index


Carsten
Vagn-Hansen

– kendt som "radiodoktoren" – er læge og sundhedskonsulent og modtog Obbekjærs 25-års Jubilæumspris 1999, for i særlig grad at have medvirket til at udbrede kendskabet til naturmedicin.
DISCLAIMER!

Jeg vil gerne gøre opmærksom på, at jeg ikke er ansat eller på anden måde økonomisk involveret i nogen form for helsekost-, medicinske eller naturmedicinske virksomheder.

Carsten Vagn-Hansen 
Kontakt til forfatteren:
Fax: 75 83 89 71 
Send en E-mail 
Forfatterens hjemmeside 
Artikler af
Carsten Vagn-Hansen:
Alzheimers demens
Angstanfald
Antibiotika – alternativer til
Candidasvampe
DAMP - ADHD - ADD
Demens – når åndsevnerne svigter
Eksem
Er mælken sund, og er det sundt at drikke mælk?
For højt blodtryk - hypertension
For lavt blodtryk
Genoptræning af hjernen
Gigtlidelser
Hvem var Jesus?
Influenza
Irritabel tyktarm - Nervøs tyktarm
Høfeber
KOL – kronisk astmatisk bronkitis – rygerlunger
Kolesterol
Kondylomer - kønsvorter - HPV
Mad, medicin og kosttilskud
OCD - Tvangstanker og tvangshandlinger
Psoriasis
Sclerose, dissemineret sclerose, MS
Sjøgrens syndrom
Skizofreni og naturlig behandling
Smerter - naturlig smertebehandling
Tilbagevendende depression
Tobaksafvænning og abstinenser
Tuberkulose
Type 2 diabetes og naturen
Vitaminlovene
Økologisk lægekunst

ANNONCE:

Næste aktuelle arrangement (se alle):

Følg os på Facebook 

Søg i alternativinfo:   

Home   |   Nyheder   |   Behandler index   |    Naturmedicin   |   Symptom skema
Adresse lister   |   Arrangementer   |   Artikler   |    Bøger   |   Debat Forum   |   Dyrebehandling
Guider   |   Leksikon   |   Net shopping   |   Links   |   Profil sider   |   Web-TV
Information om alternativinfo    |   Sideoversigt   |   Søgning   |   Tilmelding til Index   |   Tilbage
Dette website er optimeret til Microsoft Internet Explorer og Google Chrome  -  skærm min. 800x600.
www.alternativ.info   |   E-mail til redaktionen   |   Design   &  Webmaster :  © 1999-2015,  PMP Group.   ISSN: 1901-7022
Dette website tilhører PMP Group Asia Co. Ltd., Suratthani 84330, Thailand.
Indholdet på dette website er alene vejledende og må ikke erstatte fagkyndig rådgivning eller lægelig behandling af sygdom.
alternativinfo er alene en uafhængig informations portal, der hverken markedsfører eller sælger de omtalte produkter eller behandlinger, hvorfor alternativinfo IKKE under nogen form anbefaler et bestemt produkt eller en bestemt behandling. Medtagne oplysninger om naturlægemidler, kosttilskud og vitaminpræparater samt naturlig hudpleje og kosmetik er repræsentativt, redaktionelt udvalgt og de er derfor ikke en annoncering af et bestemt produkt.
På sitet kan forekomme information, hvorom der IKKE forefindes videnskabelig dokumentation.
Modtagne indlæg og oplysninger videregives uden ansvar og udtrykker ikke nødvendigvis redaktionens holdning.
Alternativinfo er uden ansvar for indhold på link-forbundne sider.
Cookie samtykke: Ved fortsat brug af sitet, accepteres følgende cookie-betingelser. Alternativinfo indsamler ingen personlige oplysninger, men vore web-servere sender automatisk session-HTTP-cookies. Tredjepart-cookies forekommer fra Adservice, Google og TradeDoubler bannerannoncer; fra statistik-tællerne SiteMeter og Chart; fra de sociale delings tjenester AddThis og Facebook; samt fra Google til optimering af søge-funktioner. Alternativinfo fungerer, selv om din browser blokerer for cookies, men visse service-applikationer vil ikke starte, du vil fx. ikke kunne anvende Facebook-kommentarer. Læs mere om cookies her.
Copyright © :  Index, artikler, fotos, grafik, layout og mediaklip tilhører respektive ejere og må ikke reproduceres uden tilladelse.
Det er tilladt, at udprinte websider i sin helhed til alene undervisning og privat brug.
Dette må du: Linke til alle sider på alternativinfo, evt. med et kort referat eller omtale af siden du linker til.
Dette må du IKKE: Gengive indhold fra sitet (websider, artikler, grafik, videoklip), hverken som uddrag eller i sin helhed.