Denne side anvender Cookies, se Cookie samtykke.

DAMP - ADHD - ADD

Tilføj kommentar under artiklen

Af Carsten Vagn-Hansen, læge og sundhedskonsulent

DAMP - Decreased Attention Motorcontrol Perception - også kaldet ADHD - Attention Deficit Hyperactivity Disorder - er en tilstand, hvor børn er hyperaktive, impulsive, har svært ved at sidde stille og ved at koncentrere sig og er impulsive, fungerer dårligt socialt og har problemer med indlæringen. Der kan også være problemer med at styre bevægelserne. Nogen kalder børnene for Knold og Tot børn, andre tumler-fumler børn, men efterhånden er de fleste bekendt med navnet DAMP børn.

Der findes også ADD – attention deficit disorder, men altså uden hyperaktivitet. Det er typisk børn, der ikke kan fastholde opmærksomheden eller holde sammen på det, de hører. De er ukoncentrerede og dagdrømmer, fordi de har svært ved at følge med. 

Symptomerne skal være til stede før syv års alderen. Det er en meget svær diagnose at stille, fordi mange normale børn har et eller flere af de samme symptomer, og der findes ikke nogen tekniske undersøgelser, der kan sikre den. Man kalder det en hjernesygdom eller en biologisk ubalance/dårlig funktion, men det videnskabelige grundlag mangler oftest. I USA vurderer man, at der er mindst 3﷓5 procent af alle børn, der har tilstanden, og i Storbritannien 2 procent. I Danmark vurderer man, at der er mellem 4 og 7 procent. Under alle omstændigheder ser det ud, som om DAMP er ved at blive en af de mest overdiagnosticerede og medicinsk overbehandlede »lidelser« hos børn. 
  
  
Hvad er årsagen til DAMP - ADHD? 

Der er formentlig tale om adskillige, forskellige årsager, og derfor kan man ikke putte alle med DAMP i den samme kasse. Der kan være sociale årsager, fx en dårligt fungerende familie, der kan være tale om så lette hjerneskader, at man ikke kan påvise dem ved en neurologisk undersøgelse, scanning eller andet, og der kan være tale om biokemiske forstyrrelser, blandt andet hjernens evne til at omsætte sukker. Eventuelt en blanding af flere ting. 

Allerede for tyve år siden blev der i England peget på, at mangel på visse livsvigtige fede syrer (EFA) kunne være en faktor, der medvirkede til DAMP. Ved at gennemgå en gruppe hyperaktive børn fandt man en overvægt af drenge, en sammenhæng med astma, eksem og andre allergiske tilstande samt ved håranalyse tegn på zinkmangel. Symptomer som stor tørst, hyppig vandladning, tør hud og tørt hår blev observeret, og dette passer også med mangel på EFA.

I USA udviklede en børnelæge allerede i 1975 en speciel diæt til hyperaktive børn, hvor visse tilsætningsstoffer og særlige fødeemner blev udelukket. Især frugter, som indeholder naturlige salicylater, der hæmmer omdannelsen af langkædede umættede fede syrer til prostaglandiner. Denne kost viste sig at kunne nedsætte symptomerne ved DAMP/ADHD. 

Forskellige tilsætningsstoffer og farvestoffer kan medføre hyperaktivitet. Blandt andre stoffet mono-natrium-glutamat (MSG), der oftest bruges som smagsforstærker og til at mørne kød. Ikke mindst bruges den meget på kinesiske restauranter.

Glutamater findes naturligt i protein og fungerer i hjernen som signalstoffer, der i meget små mængder fremmer kommunikationen mellem hjernecellerne. Hvis der er for meget glutamat i hjernen, kan nervecellerne begynde at opføre sig unormalt, og ved høje koncentrationer kan glutamat stimulere hjernecellerne så meget, så de dør.

MSG er også en del af hydrolyseret, vegetabilsk protein og gærekstrakt, der sammen med MSG bruges i pølser, hvilket forstærker virkningen meget. Meget færdigmad indeholder også MSG og andre smagsforstærkere. Disse stoffer kan også fremme dannelsen af skadelige, frie iltradikaler, der øger risikoen for skader på cellerne og kræft.

Det er derfor vigtigt at spise mindst muligt at madvarer, der er tilsat glutamat (E 621)og andre smagsforstærkere (E 620, E 621-625 og E 626-635). Især for hyperaktive børn, småbørn og gravide.

Et fransk studie har vist, at jernmangel kan være medvirkende. Forskerne undersøgte jerndepoterne i kroppen hos to grupper af børn i alderen fra 4-14 år med ADHD ved hjælp af blodprøven serum-ferritin og sammenlignede dem med en kontrolgruppe. Det viste sig, at gruppen med ADHD havde et lavere niveau af ferritin end kontrolgruppen. Næsten 85 procent af ADHD børnene havde unormalt lavt ferritin i forhold til mindre end 20 procent i kontrolgruppen. De sværeste ADHD symptomer fandtes hos børn med lavt ferritin. Jerntilførsel alene er dog ikke nok til at behandle ADHD. (Arches of Pediatrics & Adolescent Medicine, Vol. 158, No. 12, Dec 2004).

En fransk undersøgelse, der er publiceret i Journal of the American College of Nutrition, har beskæftiget sig med virkningerne af tilskud af magnesium og B6-vitamin til en gruppe på mere end 50 børn under 15 år, som havde fået diagnosen ADHD. Børnene fik, afhængigt af kropsvægten, gennemsnitligt 100 mg magnesium og 13 mg B6-vitamin dagligt i en periode fra 3 til 24 uger. Forskerne fandt en klar nedsættelse af ADHD symptomer hos alle deltagere, blandt andet i hyperaktivitet og aggressivitet.

Mangel på magnesium er meget udbredt. Et problem kan være det høje indhold af stivelse i manges kost. Stivelse nedsætter mængden af magnesium i kroppen, og det gør stress også. De to ting sammen kan være grund nok til magnesiummangel. Der anbefales en daglig indtagelse af magnesium på mindst 600 mg, men heldigvis er der en række fødevarer med et stort indhold af magnesium, fx spinat, broccoli, havregrød, avocado, rejser, tunfisk, helleflynder, brune ris, nødder, kerner og havsalt.

P-piller, kaffe, alkohol og vanddrivende medicin fører til øget udskillelse af magnesium og derfor til et øget behov. Stærk kogning og stegning medfører nedsat optagelse, og det samme gælder for mad med et højt indhold af kalk, fosfor, raffineret salt og protein, fx mælkeprodukter, kød, mættet fedt, junkfood og sodavand. Mangel på B6-vitamin medfører, at vi ikke kan udnytte magnesium ordentligt.

Efterhånden er der fremkommet omfattende beviser for, at manglende reserver og produktion af essentielle fedtsyrer - EFA - er en af de større medvirkende faktorer til udvikling af en række sammenhængende børnesygdomme, inklusive ADHD, ordblindhed, astma, allergier og endda autisme (hvor psykoaktive nedbrydningsprodukter (peptider) af æggehvidestoffer, især gluten, dog også synes at spille en stor rolle). EFA har stor betydning for hjernens opbygning og funktion. En meget stor del af hjernens fedtvæv består således af docosahexaensyre, der også er en EFA. De vigtigste af dem kan ikke dannes i vores krop, men må tilføres med maden.

Senest har kosttilskuddet Eye q, der indeholder en kombination af EPA, DHA og GLA med naturligt indhold af essentielle flerumættede fedtsyrer, omega-3 og omega-6 fra kirunalolie (fiskeolie) og kæmpenatlysolie, vist sig at modvirke DAMP. Studier er gjort vedrørende dette i Durham, England, og i Adelaide, Australien. Begge forsøg har vist en klar og god virkning af EyeQ (polyumættede fedtsyrer fra fisk).

Et dagligt tilskud af hørfrøolie (med 200 mg alfalinolensyre) og C-vitamin (25 mg) to gange dagligt har vist sig at bedre niveauet af fedtsyrer i cellemembranerne samt børnenes adfærd hos en gruppe på 30 børn med ADHD (DAMP), som blev sammenlignet med tilsvarende gruppe, som fik nogenlunde den samme kost, men ikke de sunde fedtsyrer og C-vitamin. (Prostaglandins, Leukotrienes end Essential Fatty Acids 2006; 74: 17-21).

Selvom tilførsel af EFA er nødvendig under hele udviklingen og opvæksten samt i 
voksenalderen for at vedligeholde en normal funktion, så er omdannelsen af fedtsyrerne linolsyre og alfa﷓linolensyre til langkædede flerumættede fede syrer livsnødvendige for en ordentlig hjernefunktion. Der er flere ting, der kan gribe negativt ind i denne omdannelse.

Mættet fedt (fra dyr, incl. mælkefedt), fedt der er gjort fast (fx margarine), mangel på visse vitaminer og mineraler, især zinkmangel, for meget alkohol, stresshormoner samt diabetes, eksem, astma og andre allergiske tilstande. Der er meget, der tyder på, at undgåelse af disse ting og en tilførsel af de rette fede syrer kan bedre DAMP/ADHD betydeligt.

Det gode antioxidant pycnogenol har vist sig at kunne hjælpe børn og unge med DAMP/ADHD. Pycnogenol stammer fra fyrretræer ved Middelhavet.

Forskning har vist, at tilførsel af essentielle sukkerstoffer (glyco-ernæring) kan forbedre tilstanden hos forsøgspersoner med ADHD (DAMP-børn) og reducere et vist antal af deres symptomer.

Forskere har gennem deres arbejde fundet, at indholdet af zink i kroppen, indtagelsen af tilsætningsstoffer samt mængden af tungmetaller i kroppen, fx bly, kviksølv og cadmium, har betydning hos børn med ADHD. Det er vist, at hyperaktive børn har klart lavere indhold af zink og jern i blodet, urinen og håret. Ved indtagelse af tartrazin (E 102) eller Sunset Yellow (E 110), der begge er gule, syntetiske tjærefarvestoffer af azotype og bruges udstrakt i fx slik og sodavand, nedsættes zink i blodet og udskillelsen i urinen øges. Mange hyperaktive børn har et højt indhold af aluminium, cadmium og/eller bly i deres urin og hår.

Dr. Neil Ward fra The Chemistry Department, University of Surrey, har opsummeret beviserne for den gavnlige virkning af kosttilskud til børn med DAMP/ADHD i et studie, hvor man gav grupper af børn med denne diagnose enten tilskud af mineraler som zink, jern og selen, eller livsvigtige fede syrer (EFA) eller begge dele. Den mest dramatiske bedring sås i gruppen, der fik både mineraltilskud og EFA. Dr. Ward har for nylig gennemført en undersøgelse, der ikke er offentliggjort endnu, men den viser bl.a., at han har fundet en tiltagende nedsættelse af zink i blodet hos fire børn, der i et år blev behandlet med Ritalin.
En undersøgelse har klart vist, at tilskud af zink sammen med anden behandling kan dæmpe adfærdsforstyrrelser og samtidig bivirkninger af medicinsk behandling (BMC Psychiatry, 2004; 4: 9).

En anden mekanisme, der sandsynligvis har stor betydning for udvikling af af DAMP/ADHD er protein intolerans. Protein intolerans opstår, hvis æggehvidestoffer – proteiner – i maden ikke bliver nedbrudt ordentligt, og tarmslimhinde er utæt. Mange mennesker har utætte tarme på grund af dårlig fordøjelse, fordi de blander alt muligt sammen til måltiderne, og fordi de har en dårlig tarmbakterieflora, der er domineret af de forkerte bakterier og af skadelige svampe, fx candidasvampe.

Ved dårlig nedbrydning af protein, bliver proteinstofferne ikke helt nedbrudt til højst to aminosyrer, der er byggestenene til proteinerne, men fx til 6-8 sammenhængende aminosyrer. En sådan lille kæde af aminosyrer har biologisk aktivitet på linie med hormoner. 

Disse kæder kaldes peptider, og de kan påvirke nervesystemet og hjernen som toxiner – gifte, altså påvirke nervesystemet og hjernen betydeligt. Immunsystemet bliver også påvirket med allergiske reaktioner til følge. 

En norsk professor, Kalle Reichelt, har forsket i dette i mange år og mener, at det kan være årsagen, eller i hvert fald en medvirkende årsag, til sygdomme om Tourettes syndrom, autisme, epilepsi, DAMP m.fl.

Det er især mælkeprotein og protein fra hvede, der er slemt til at give disse reaktioner og påvirker immunsystemet betydeligt. I hvede er det gluten og gliadin, der er synderne, og der findes hvede i utrolig mange fødevarer og andre ting. Sygdommen cøliaki (se denne) er et typisk eksempel på proteinintolerans. Slimhinden i tarmene bliver tynd og gennemtrængelig, men samtidig kan der komme problemer med manglende optagelse af vigtige ting som fx zink og B12-vitamin.

De giftige peptider opholder sig i månedsvis i kroppen og kan påvises i urinen ved særlig teknik. Man kan få dette undersøgt, og få vurderet, om man kan tåle mælk eller hvede, på Nordic Clinic i København. Tlf. 3391 3394. Eller ved, at ens læge fx henvender sig direkte til Nordic Laboratories Services, Vestergade 17, baghuset 1.sal, 1456 København K, tlf. 3393 2029. De har også tests for bl.a. candidasvampe, fordøjelsen og mave-tarmfunktionen i det hele taget. 

Man kan også for at få en kvalificeret kostvejledning henvende sig til blandt andre Glofaxi Nutrition ved sygeplejerske og ernæringsterapeut D.E.T. Thorbjörg Hafsteinsdottir, Lappen 14, 2.sal, 3000 Helsingør. Tlf. 4920 2509. Hun kan iværksætte de nødvendige undersøgelser.

Vest for Storebælt kan jeg anbefale ernæringsterapeut Marianne Fjordgaard, Åhavevej 44, 7200 Grindsted. Tlf. 7531 0123. 

Det er vigtigt, at børn og unge med DAMP eller ADHD får struktureret deres liv så godt som muligt. Der skal være faste rammer og konsekvens i opdragelsen. De har også brug for megen kærlighed, men det er også kærlighed at sætte faste rammer. 

Motion og plads til at bevæge sig på modvirker i høj grad symptomerne ved DAMP/ADHD. Det er for eksempel en erfaring fra specialklasser for ADHD, at man under lejrture med lange gåture og anden motion sjældent oplever de konflikter, som man ser i hverdagen på skolerne og i hjemmene. 

Mange undersøgelser har vist at neurofeedback kan have en revolutionerende effekt på børn med ADD/ADHD. Dr. Joel Lubar har brugt tredive år på at studere ADD og behandle syndromet med neurofeedback. Han hævder at 80% af de der lider af ADD og ADHD, kan få det betragtelig bedre efter behandling med neurofeedback. Ud fra hans erfaring har teknikken kombineret med familieterapi og et støttende skolemiljø reduceret og i mange tilfælde fjernet behovet for medikamenter som Ritalin. Neurofeedback kan på dansk kaldes hjernebølgebehandling. Se på www.mentalfitness.dk 

Se også på www.hjernetraening.dk der er fra Institut for Hjernetræning, der foretager træning af børn og voksne med DAMP, ADD, ADHD, OCD, depression og stress med neurofeedback. Ann-Helen Pettersen, Institut for Hjernetræning, Ågeruphøj 53 - 4000 Roskilde, tlf. 4678 7298.
I Århus findes Kim Priess Loft. Se på www.mind-mentor.dk 
  
  
Medicinsk behandling - Ritalin 

Siden 1960'erne har man behandlet børn med ADHD/DAMP med stoffet methylphenidat hydroklorid - Ritalin R. Stoffet er amfetaminlignende og ligner kokain i sine biokemiske virkninger. Gennem årene er der flere og flere børn med ADHD, der er kommet i behandling med Ritalin, og det samme gælder i Danmark. Fortalerne for brug af Ritalin mener, at stoffet korrigerer en »hjerneforstyrrelse« eller en »biokemisk ubalance«, men der er fortsat ikke nogen sikker videnskabelig baggrund for anvendelsen.

I USA er der anlagt sager mod Novartis, der fremstiller Ritalin, og mod APA - American Psychiatric Association - for at have rottet sig sammen om at skabe et marked for produktet ved at fremme diagnosen ADHD.

Der er mange kritikere af brugen af dette stof. Grundene hertil er dels, at diagnosen er ADHD eller DAMP er så svær at stille, at man risikerer at behandle børn, der ikke behøver denne behandling, og dels, at stoffet har en række bivirkninger. I januar 2007 har Sundhedsstyrelsen udsendt en vejledning om bl.a. behandling med centralstimulerende midler, som Ritalin hører til. I denne anføres det, at behandlingen kun har få bivirkninger, og at der ikke er risiko for tilvænning. Der nævnes dog bivirkninger som nedsat appetit, mavesmerter, indsovningsbesvær, tristhed, gråd, angst og depression samt ufrivillige bevægelser (tics). I et læserbrev i Ugeskrift for Læger 26 februar 2001 gør direktør, dr.med. Leif Klinken opmærksom på en lang række andre mere eller mindre alvorlige bivirkninger, som ikke nævnes i vejledningen.

Der er også en undersøgelser, der viser, at i løbet af få ugers behandling med Ritalin opstår der ændringer i cellernes kromosomer hos børn, og undersøgelser af mus tyder på en øgning af risikoen for kræft. Dette er ikke fundet hos mennesker (endnu?).

En ny medicin, atomoksetin (Strattera R) der er i samme gade som Ritalin, men ikke er nået til Danmark endnu (så vidt jeg ved), er blevet forbundet med øger psykisk ustabilitet og fjendtlighed, og en gennemgang af flere studier viser nu også, at Strattera hos nogen af de behandlede børn medfører selvmordsadfærd.

Der er ingen tvivl om, at nogen af børnene umiddelbart får en bedre adfærd og får lettere ved at koncentrere sig, og børnepsykiaterne gør også opmærksom på, at det er vigtigt, at en speciallæge stiller diagnosen ADHD/DAMP. Men dels kan selv en speciallæge have svært ved at stille en sikker diagnose, og dels er diagnosen i sig selv en usikker ting ved en sygdom, hvor man ikke kan påvise sikre forandringer som baggrund. Lægens første pligt er ikke at skade, og behandlingen skulle nødigt være farligere end sygdommen.

Meget tyder altså på, at mangel på vigtige mineraler og fede syrer spiller en vigtig rolle, og at farvestoffer, tilsætningsstoffer samt tungmetaller som bly og kviksølv kan frembringe eller forværre sygdommen. Derfor ville det være rimeligt at forsøge at modvirke de skadelige faktorer og at tilføre børnene det, de mangler.

Noget af det nyeste udover fedtsyreren, er, at det kraftige antioxidant pycnogenol, der findes i fyrretræsbark, måske kan hjælpe, men der findes endnu ikke videnskabelige undersøgelser, der kan bevise det. Da tungmetaller øger skader på kroppens og hjernens celler fra frie iltradikaler, og det også nærliggende at tro, at ekstra antioxidanter vil kunne hjælpe.

Børn med ADHD/DAMP og hyperaktivitet er ofte meget følsomme over for høj indtagelse af især raffineret sukker (hvidt sukker, slik etc.). PET scanninger viser, at børnene ikke forbrænder sukker så effektivt, og et højt indtag af sukker stimulerer hos disse børn en større frigørelse af kortisol - et af stresshormonerne - hos dem. Også dette tyder på, at kosten har stor betydning for adfærden hos børn, både med og uden DAMP/ADHD.

Publiceret alternativinfo 11-04-2012


Kilder: 
What Doctors Don't Tell You. Vol 11 No 11. Feb 2001.
Ugeskrift for Læger 26 februar 2001.
»Mirakelkost til din hjerne« af Jean Carper.
»The Antioxidant Miracle« af Lester Packer og Carol Colman.

Læs mere: 
»Kost og Hyperaktivitet. ADHD – DAMP« af ernæringsterapeut Karen Nørby, Center for Ernæring og Terapi. Hejrevej 39, 2400 København NV. Tlf. 3833 1099. www.cetcenter.dk Bogen kan køber der.
»Kost, Adfærd og Indlæringsevne« af Frede Bräuner.

Relaterede Artikler:
Er mælken sund, og er det sundt at drikke mælk? 
   af Carsten Vagn-Hansen, læge og sundhedskonsulent.
Mad, medicin og kosttilskud 
   af Carsten Vagn-Hansen, læge og sundhedskonsulent.

Se også:
8 sukkerstoffer, en ny gruppe essentielle næringsstoffer 
Fedtstof Guide 
Fiskeolie - medicin eller kosttilskud af overlæge Pekke Helin 
Mineral Guide 
Vitamin Guide 

Links: 
www.mentalfitness.dk (Neurofeedback)

www.hjernetraening.dk Institut for Hjernetræning, Roskilde
www.mind-mentor.dk Kim Priess Loft, Århus
www.adhd.dk ADHD Foreningens hjemmeside

Andre interessante links: 
Unges mediebrug giver ADHD-symptomer (Kristeligt Dagblad 30-05-2014)

Internettets mange informationer hæmmer unges koncentration i en grad, som kan give ADHD-lignende problemer og hjerneskader, mener forskere.

Mistanke: Hovedpinepiller øger risikoen for ADHD (Videnskab.dk 24-02-2014)

En ny dansk undersøgelse tyder på, at risikoen for at få et barn med ADHD forøges, hvis kvinder får stoffet paracetamol under graviditeten. Paracetamol findes i flere almindelige hovedpinepiller.

Er ADHD nutidens psykopati? (Videnskab.dk 06-01-2013)

I gamle dage uddelte man psykopati-diagnoser, som man i dag uddeler diagnoser for ADHD. Nyt speciale undersøger for første gang børnepsykiatriens historie.

Kemikalie i plastik påvirker gener i flere generationer (Videnskab.dk 20-06-2012)

Stort set alle mennesker i den vestlige verden udsættes for bisphenol A, der findes i plastik. Nu tyder dyrestudier på, at kemikaliet kan påvirke adfærden, fx. ADHD, hos vores tipoldebørn ved at ændre genernes hukommelse.

Hjerneforsker: Musik er den faglige udviklings fundament (Folkeskolen.dk 13-06-2012)

Musik er hjernegymnastik og kan både hjælpe på indlæring og inklusion. Giver man fx. ADHD-børn musikundervisning i en måned, så begynder de at følge med i timen.

Autisme kan hænge sammen med vores mad (Videnskab.dk 10-06-2012)

Hvis autisme kommer fra tarmen, som nogen tror, hvordan kan det så ske? En mulig forklaring er en syreoverdosis i hjernen, der bliver skabt på grund af den mad, vi spiser.

Topforsker: Mindfulness revolutionerer vores hjerner (Videnskab.dk 07-06-2012)

En af en af verdens førende hjerneforskere mener, at meditation forandrer hjernens funktioner. Mindfulness kan hjælpe ADHD-børn.

Kinect og Wii: Den teknologiske fremtid er ikke ’kropumulig’ (Videnskab.dk 15-05-2012)

Bevægelsesteknologi som Kinect og Wii bidrager til nytænkning af behandling og indlæring. Det sker gennem ny forskning i, hvad teknologi gør ved vores hjerne, krop, bevidsthed og sociale liv – Kropsforankret Kognition, der også kan hjælpe ADHD 
børn.

Hvorfor får børn autisme? (Videnskab.dk 10-05-2012)

Flere nye studier har undersøgt risikofaktorer, der er knyttet til autisme. Rygning, gamle mødre og sprøjtemidler er blandt de mulige farer, men ingen ved, hvorfor det er sådan.

Skolebørn skal fokusere på fuldkorn og englehop (Videnskab.dk 27-04-2012)

Kan man øge indlæringen i skolen alene ved at spise sundere og bevæge sig mere? Det vil forskere fra OPUS ved Københavns Universitet vil finde ud af i dette års Masseeksperiment i samarbejde med de 1.300 skoleklasser.

22.000 børn og unge har en psykiatrisk diagnose (Politiken.dk 14-04-2012)

Skizofreni, depressioner, alvorligt stress og ADHD. I 2001 fik 2.512 børn og unge diagnosen ADHD – i 2010 gjaldt det 9.810. Antallet af børn og unge under 18 år, der får en psykiatrisk diagnose, er eksploderet.

Raske børn risikerer ADHD-stempel (Politiken.dk 03-04-2012)
De yngste børn i en klasse får flere ADHD-diagnoser end de ældste. Ofte er de bare umodne, viser studie. Eksperter frygter unødig medicinering.

Drop ADHD-medicin og kig på kosten (Videnskab.dk 26-02-2011)

Vi bør holde op med at give den kokainlignende medicin Ritalin til børn med ADHD. Sådan lyder opfordringen fra professor Arne Astrup i kølvandet på en opsigtsvækkende undersøgelse af sammenhængen mellem ADHD og kost.

For tidligt fødte risikerer ADHD som voksne (Videnskab.dk 10-01-2012)

For tidligt fødte har op til fem gange højere risiko for at få ADHD som voksne. Forskere har også fundet en sammenhæng mellem voksen-ADHD og læbe-ganespalte, og hvis moren har epilepsi.


  Du er velkommen til at kommentere. Du skal have en Facebook konto for at deltage. Høfligst anvend pænt sprogbrug og god etik i debatten. Når du tilføjer en kommentar, accepterer du vores Debat Forum vilkår.
 


Home > Artikler > DAMP - ADHD - ADD
30-05-2014

HOME
Artiker:
Index


Carsten
Vagn-Hansen

– kendt som "radiodoktoren" – er læge og sundhedskonsulent og modtog Obbekjærs 25-års Jubilæumspris 1999, for i særlig grad at have medvirket til at udbrede kendskabet til naturmedicin.
DISCLAIMER!

Jeg vil gerne gøre opmærksom på, at jeg ikke er ansat eller på anden måde økonomisk involveret i nogen form for helsekost-, medicinske eller naturmedicinske virksomheder.

Carsten Vagn-Hansen 
Kontakt til forfatteren:
Fax: 75 83 89 71 
Send en E-mail 
Forfatterens hjemmeside 
Artikler af
Carsten Vagn-Hansen:
Alzheimers demens
Angstanfald
Antibiotika – alternativer til
Candidasvampe
DAMP - ADHD - ADD
Demens – når åndsevnerne svigter
Eksem
Er mælken sund, og er det sundt at drikke mælk?
For højt blodtryk - hypertension
For lavt blodtryk
Genoptræning af hjernen
Gigtlidelser
Hvem var Jesus?
Influenza
Irritabel tyktarm - Nervøs tyktarm
Høfeber
KOL – kronisk astmatisk bronkitis – rygerlunger
Kolesterol
Kondylomer - kønsvorter - HPV
Mad, medicin og kosttilskud
OCD - Tvangstanker og tvangshandlinger
Psoriasis
Sclerose, dissemineret sclerose, MS
Sjøgrens syndrom
Skizofreni og naturlig behandling
Smerter - naturlig smertebehandling
Tilbagevendende depression
Tobaksafvænning og abstinenser
Tuberkulose
Type 2 diabetes og naturen
Vitaminlovene
Økologisk lægekunst

ANNONCE:

Næste aktuelle arrangement (se alle):

Følg os på Facebook 

Søg i alternativinfo:   

Home   |   Nyheder   |   Behandler index   |    Naturmedicin   |   Symptom skema
Adresse lister   |   Arrangementer   |   Artikler   |    Bøger   |   Debat Forum   |   Dyrebehandling
Guider   |   Leksikon   |   Net shopping   |   Links   |   Profil sider   |   Web-TV
Information om alternativinfo    |   Sideoversigt   |   Søgning   |   Tilmelding til Index   |   Tilbage
Dette website er optimeret til Microsoft Internet Explorer og Google Chrome  -  skærm min. 800x600.
www.alternativ.info   |   E-mail til redaktionen   |   Design   &  Webmaster :  © 1999-2015,  PMP Group.   ISSN: 1901-7022
Dette website tilhører PMP Group Asia Co. Ltd., Suratthani 84330, Thailand.
Indholdet på dette website er alene vejledende og må ikke erstatte fagkyndig rådgivning eller lægelig behandling af sygdom.
alternativinfo er alene en uafhængig informations portal, der hverken markedsfører eller sælger de omtalte produkter eller behandlinger, hvorfor alternativinfo IKKE under nogen form anbefaler et bestemt produkt eller en bestemt behandling. Medtagne oplysninger om naturlægemidler, kosttilskud og vitaminpræparater samt naturlig hudpleje og kosmetik er repræsentativt, redaktionelt udvalgt og de er derfor ikke en annoncering af et bestemt produkt.
På sitet kan forekomme information, hvorom der IKKE forefindes videnskabelig dokumentation.
Modtagne indlæg og oplysninger videregives uden ansvar og udtrykker ikke nødvendigvis redaktionens holdning.
Alternativinfo er uden ansvar for indhold på link-forbundne sider.
Cookie samtykke: Ved fortsat brug af sitet, accepteres følgende cookie-betingelser. Alternativinfo indsamler ingen personlige oplysninger, men vore web-servere sender automatisk session-HTTP-cookies. Tredjepart-cookies forekommer fra Adservice, Google og TradeDoubler bannerannoncer; fra statistik-tællerne SiteMeter og Chart; fra de sociale delings tjenester AddThis og Facebook; samt fra Google til optimering af søge-funktioner. Alternativinfo fungerer, selv om din browser blokerer for cookies, men visse service-applikationer vil ikke starte, du vil fx. ikke kunne anvende Facebook-kommentarer. Læs mere om cookies her.
Copyright © :  Index, artikler, fotos, grafik, layout og mediaklip tilhører respektive ejere og må ikke reproduceres uden tilladelse.
Det er tilladt, at udprinte websider i sin helhed til alene undervisning og privat brug.
Dette må du: Linke til alle sider på alternativinfo, evt. med et kort referat eller omtale af siden du linker til.
Dette må du IKKE: Gengive indhold fra sitet (websider, artikler, grafik, videoklip), hverken som uddrag eller i sin helhed.