Denne side anvender Cookies, se Cookie samtykke.

Demens – når åndsevnerne svigter

Tilføj kommentar under artiklen

Af Carsten Vagn-Hansen, læge og sundhedskonsulent

Demens er betegnelsen for en tilstand, hvor åndsevnerne svigter. Tidligere kaldte man det forkalkning, men det i langt de færreste tilfælde, at forkalkning af pulsårerne er årsagen til de svigtende åndsevner, og da oftest kun, når det har medført en masse større eller mindre blodpropper i hjernen. Demens har ofte flere forskellige årsager, men i mange tilfælde kan demens forebygges eller modvirkes effektivt ved at ændre livsstil.


Symptomer og årsager 

Symptomerne ved demens er svigtende hukommelse, så den ældre fortæller det samme igen og igen. Problemer med at finde hjem, med at huske dato, måned og år. Nedsat evne til at koncentrere sig. Irritabilitet, mistænksomhed, jalousi. Vrøvletale. Opdigtede hændelsesforløb. Sprogforstyrrelser. Udtalt glemsomhed, fx vedr. måltider, påklædning, renlighed. Ændret personlighed, manglende interesse for omgivelserne. Tendens til at isolere sig. Uro.

Langt de fleste former for demens kan modvirkes eller bedres, evt. forsvinde helt igen. Det sidste gælder især de forvirringstilstande, der kommer af mangel på vand, fejlernæring, sovepiller og anden sløvende medicin, alkohol, ensomhed, depression, længere sygehusophold og manglende brug af hukommelsen, fordi andre husker for den ældre. Samlet kalder man sådanne tilstande for falsk demens.

Ægte demens (hjernesvind) ses ved Alzheimers sygdom, der i reglen begynder tidligt og er fremadskridende. Ved mange blodpropper eller hjerneblødninger, ved sværere forgiftninger, fx med alkohol, opløsningsmidler, medicin. Efter svære hjernerystelser med hjerneskade samt ved stofskifteforstyrrelser. Nogen er disponerede for demens gennem arv.

Lægemidler kan medføre demens, især hos ældre. Næsten alle lægemidler kan medføre problemer med sindet, men følgende kan især skabe problemer med demenssymptomer:
Antikolinergiske midler (bruges blandt andet til mavekramper, Parkinson, astmatisk bronchitis [KOL], urin inkontinens og mod muskelspasmer). Smertestillende midler. Midler mod for højt blodtryk. Epilepsimidler. Midler mod sindslidelser. Benzodiazepiner. 

Den typiske udvikling af i hvert fald den falske demens er, at andre griber ind i ens tilværelse og overtager ens arbejde, fx i hjemmet, bestemmer over en og gør ting for en, husker for en. Hjernen skal bruges for at holde sig i gang. Dertil kommer så ovennævnte problemer med væskemangel, dårlig kost, sovepiller, sløvende medicin, alkohol etc.

En ofte overset årsag til problemer med hjernen er fødemiddelallergi. Det er især hvede (gluten, gliadin) og mælkeprodukter, der kan være årsagen. En manglende nedbrydning af proteinerne i disse fødevarer sammen med en utæt tarmslimhinde kan medføre, at der optages småstumper af ikke helt nedbrudt protein, der i form af morfinlignende peptider virker som gift på kroppen og hjernen. Om dette foreligger, kan blive undersøgt gennem en ernæringsterapeut eller kostvejleder, der kan hjælpe med at sende prøver af urinen til Nordic Laboratories i København. Tlf. 3393 2019. 

Hjernen kan være blevet forgiftet med tungmetaller, fx kviksølv fra tandamalgam, cadmium fra tobak, der især er skadeligt, hvis man har udviklet allergi over for metallerne. Dette kan undersøges ved hjælp af en MELISA-test (se links). Er der tale om en sådan forgiftning eller belastning med tungmetal, bør man forsøge at få det udrenset med fx en EDTA-behandling hos en ortomolekylær læge. Fx hos Institut for Ortomolekylær Medicin i Lyngby, tlf. 4588 0900, Læge Knyt Flytlie, Vejle, tlf. 7572 6090, Læge Bruce Kyle, Århus, tlf. 8628 9688, Gunner Ødum, Klostervej 11, 9480 Løkken, tlf. 9899 0699, eller læge Per Tork Larsen, Maribo, tlf. 5475 6060. Man bør også tage et tilskud af selen, som under alle omstændigheder er godt og nødvendigt, da det er et kraftigt antioxidant og modvirker skader fra metallerne. det kan også anbefales at tage tilskud af hvidløgstabletter, der er svovlholdigt og sammen med almindelige løg og æg beskytter mod tungmetaller. Tang og pektin i æbler, gulerøder og citrusfrugter er også gode til at binde og få fjernet tungmetaller. 

Mangel på vigtige næringsstoffer som fx essentielle fedtsyrer, folinsyre og B-12- vitamin kan også medføre demens. Se senere.

For lavt stofskifte kan ligne demens meget hos ældre. 


Forebyggelse og naturlig behandling 

Udviklingen af demens kan forsinkes eller holdes væk ved, at man interesserer sig for, hvad der foregår omkring en, blander sig, læser og snakker med andre om, hvad man har læst eller set i fjernsynet. Ved at man skriver mange breve og skærper hukommelsen ved at skrive sine erindringer, helt fra barndommen af og op til nutiden, og fortsætter med at føre dagbog.

Det er også godt at holde mørkning, hvor man sidst på eftermiddagen sætter sig ned og genfortæller sin dag for sig selv, og får tingene tænkt igennem. Meditation er også et fint middel mod hukommelsessvækkelse og manglende koncentration, når man kommer op i alderen. Det, at kunne koncentrere sig om kun een ting eller ingenting, skærper hjernens funktion og frigør underbevidstheden til at arbejde med alt det, man skal huske og have på plads. En sund kost, arbejde og motion samt gode fællesskaber er også forebyggende.

Man kan forsinke udviklingen af demens ved at holde demente i gang rent fysisk ved fx spadsereture, havearbejde og ved at danse meget med dem. Musik og bevægelse modvirker demensen, blandt andet fordi der hver gang, man bevæger noget af kroppen, kommer stimulerende signaler fra det bevægede til hjernen. Og jo mere stimulation, jo bedre, for hver gang en hjernecelle stimuleres, dannes der nye forbindelser til de omkringliggende hjerneceller, og det er i disse kredsløb, at hukommelsen bevares.

Vil den demente ikke bevæge sine ben, findes der en træningscykel med hjælpemotor, hvor den demente kan sidde i en almindelig stol eller ligge og stadig arbejde med benene uden selv at ville det. (Se links, Lemco.dk)

Det er aldrig for sent at træne hukommelsen. Det har vist sig, at hvis man sætter den demente til at udføre ting, fx i husholdningen, som de har gjort tidligere, så bliver de trygge og gladere, og bliver ofte bedre og bedre fungerende. Ved en teknik, der kaldes mentalstimulering, hvor man starter i barndommen og gamle dage og langsomt snakker sig op til nutiden, kan man se bedre og bedre hjernefunktion. Der findes også andre gode teknikker til at bedre hukommelsen med.

Forskere ved Karolinska Intituttet i Sverige har med stort held behandlet demente med lysterapi, især demente med stor uro og store søvnproblemer. Med lysbehandling lykkedes det at få døgnrytmen hos de fleste på plads igen, så de demente blev rolige og sov bedre om natten. Se senere.


Kost og kosttilskud 

Kosten er et vigtigt grundlag for sundheden, også for hjernefunktionen. Den skal være grov, med grønt og frugt, varieret og indeholde alle nødvendige vitaminer, mineraler, aminosyrer (byggesten til æggehvidestofferne) og essentielle fedtsyrer. Mange ældre spiser ikke ret meget og kan alene af den grund komme til at mangle vigtige ting. Mange fødevarer er heller ikke af en kvalitet, hvor man kan regne med, at de indeholder tilstrækkeligt af alle vigtige næringsstoffer. 

Ældre kan derfor let komme til at mangle B-vitaminer, især folinsyre og B12, der begge har stor betydning for nervesystemet, kalk, D-vitamin, hvor mangel også kan give psykiske symptomer, samt magnesium og tilstrækkelig mange antioxidanter, bl.a. E-vitamin og C-vitamin. En svensk undersøgelse har vist, at risikoen for at få Alzheimers sygdom var dobbelt så stor hos mennesker med lavt folinsyre og B12-vitamin i blodet (Neurology 2001; 56: 1188-1194).

Mineralet zink menes også at være involveret i hukommelsen og er meget nødvendigt for celleproteinerne RNA, som opbygger proteinerne i kroppen og hjernen. Zink findes især i frø, bønner, ærter, nødder, kød, fisk samt især i østers.

Blandt de livsvigtige fede syrer spiller docosahexaensyre - DHA - en stor rolle for nervecellernes og dermed hjernens funktion. DHA er fx med til at sikre, at hjernecellerne danner nye forbindelser til hinanden - »snakker sammen« - hvilket har stor betydning for hukommelse og evnen til at koncentrere sig. DHA findes i fiskeolie og kan dannes ud fra hørfrøolie og i nogen grad fra grønsager. 

Endnu vigtigere er de fedtsyrer, der hedder fosfolipider, der har stor betydning for hukommelsen. De rigeste kilde til fosfolipider er æggeblommer og indmad. Mange spiser i dag for lidt æg og indmad, hvilket med medføre en betydelig mangel på fosfolipider. Lecithin, phosphatidylcholine og phosphatidyl serine er meget gode tilskud til supplement af maden. Kan de ikke fås i Danmark, kan man over Internettet søge efter disse stoffer. 

Stoffet pyroglutamat er et vigtigt kemisk stof for forbedring af hukommelsen og den mentale funktion. Det findes i mange fødevarer, især fisk, frugt og grønsager. Man kan også købe det fra udlandet i form af arginin pyroglutamate. For at bedre hukommelsen skal man op på mellem 400 mg og 1.000 mg dagligt. 

Naturmedicinen Gingko biloba stimulerer både hukommelse og opmærksomhed samt har vist sig i nogen grad at kunne modvirke demens. Det er også et godt antioxidant. Ginseng kan også stimulere hjernen. Naturstoffet huperzin A kan også modvirke demens, bl.a. Alzheimers. Det fås som Huperzine Complex, hvori der også er kinesisk Gingko og stoffet Gotu Kola, der øger blodgennemstrømningen i hjernen.

Et enkelt glas vin dagligt har i en italiensk undersøgelse vist sig at forsinke udviklingen af demens, sammenlignet med demente, som ikke drikker alkohol. (Neurology 2007; 68: 1790-99).

Jeg vil stærkt anbefale at læse bogen ”Mirakelkost til din Hjerne” af Jean Carper. Haase’s Forlag (se links).
Desuden har Patrick Holford skrevet bogen ”Optimum Nutrition for the Mind”, der er udkommet i 2003 (se links). Bogen er allerede genoptrykt flere gange.


Lægemidler mod demens 

Der er udviklet lægemidler, der har dokumenteret virkning på Alzheimers demens i let til moderat grad. Det drejer sig om midlerne donopezil (Aricept R) og rivastigmin (Exelon R). Bivirkninger ved donopezil kan være diaré, kvalme og opkastninger. Hovedpine, søvnforstyrrelser og psykiske forstyrrelser. Muskelkramper, langsom puls, besvimelser og leverpåvirkning. Man skal være forsigtig ved astma eller dårlig lungefunktion, tidligere mavesår, problemer med at tømme blæren og ved hjertelidelser i hjertets ledningssystem. Bivirkninger ved rivastigmin kan være de samme, og man skal være forsigtig ved nedsat lever- eller nyrefunktion. 

Det bedste middel mod især Alzheimers demens ser ud til at være memantin, der sælges under navnet Ebixa. 


Omgangen med demente 

Besøger man en dement, er det en god måde at bruge tiden på at foretage sig noget sammen med den demente, fx at synge og danse
(Se andre interessante links, red.). Man skal være tålmodig, og der skal være ro omkring samtaler og god øjenkontakt. Man skal tale langsomt og tydeligt, og helst om aftalte emner eller om gamle dage. Giv kærlig omsorg og tryghed.

Drejer det sig om ægte demens, så har de pårørende brug for hjælp og aflastning, da det er en meget stor belastning at have en dement person hjemme. Det er et helt andet menneske end tidligere, og den demente kræver ofte stor opmærksomhed og overvågning, for at han eller hun ikke kommer til skade eller bliver væk. I mange tilfælde er både den demente og ægtefællen bedst tjent med, at den demente kommer på et skærmet afsnit på et plejehjem,
hvor man skaber et trygt og stimulerende miljø. Mange steder i landet er der dannet grupper af mennesker, der gerne vil hjælpe demente, og der er dagtilbud i aktivitetscentre. Spørg på kommunen.

Det er en god idé at blive medlem af Alzheimerforeningen, Sankt Lukasvej 6, 2900 Hellerup. Tlf. 3940 0488.

Følgende bøger om demens og hukommelsen kan anbefales:
Mirakelkost til din Hjerne. Af Jean Carper. Haases forlag. 2000.
At huske. Af Karen Akhøj. Forlaget Frydenlund. 2. udgave 1998.
Husker du? hukommelsestræning. Af Sara Månsson. Schønberg 2003.
Krop uden alder - sind uden tid. Af Deepak Chopra. Borgens forlag 1995. 
Coping with memory problems. A practical guide for people with memory impairments, their relatives, friends and carers. Af Linda Clare & Barbara A. Wilson. Thames Valley Test Company. 1997.
Hverdagen med demens. Af Christine E. Swane. Munksgaard. 1995. 
Skyggen af en hverdag. Af Christine E. Swane. Munksgaard 1998. 
Demens i familien. Af Henning Kirk & Christine E. Swane. Frydenlund. 1994.
36 timer i døgnet. Af Nancy L. Mace og Peter V. Rabins. Hans Reitzels Forlag.
Værdighed i demensplejen. Af Kirsten Ahlgreen. Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck. 2003.
Genantænd livsgnisten hos mennesker med demens. Af Jane Verity. Munksgaard 2005.


Stimulation af sanser ved demens 

I en ledende artikel i British Medical Journal fra 7 december 2002 anbefales adfærdsbehandling af demente ved hjælp af aromaterapi og lysbehandling.

Mennesker med demens er meget sårbare, og deres symptomer medfører ofte et behov for hurtig behandling. For eksempel når den demente bliver ophidset, aggressiv, depressiv, går på vandring, får hallucinationer eller søvnforstyrrelser. Brug af medicin kan dæmpe symptomerne, men er ofte kombineret med svære bivirkninger. Når man har udelukket sygdomme, der kan være årsag til demensen, og som kan behandles, er adfærdsbehandling at foretrække frem for medicin. 

Der har været forsøgt mange forskellige måder at regulere dementes adfærd på, også ved at stimulere sanserne på forskellig måde, men de to, der har vist sig at være mest lovende, er aromaterapi og lysbehandling. Aromaterapi er ældgammel og bruges tiltagende som en del af alternativ behandling i vore dage. Der er tre placebokontrollerede undersøgelser i det seneste år, der har vist en klar, god virkning på ophidselse, sammenlignet med placebo (fupbehandling). Behandlingen er velaccepteret af de demente, og der er ingen bivirkninger. Livskvaliteten bliver klart forbedret. De to aromatiske olier, der oftest bliver benyttet, er citronmelisse og lavendel, enten til indånding eller smurt på huden. Næsten alle deltagerne i undersøgelserne gennemførte behandlingen. De essentielle olier indeholder mange terpener, der hurtigt optages gennem lungerne og går fra blodet til hjernen, hvor de har signalvirkning. 

Klart lys af kvalitet som sollys bruges som behandling mod vinterdepressioner med god effekt. Det er vigtigt, at lyset er stærkt nok, op mod 10.000 lux, i modsætning til almindeligt kontorlys, der er på op mod 300 lux. Man kan få små lysanlæg, der opfylder disse krav. Tre kontrollerede undersøgelser, som er blevet offentliggjort de sidste tre år, har beskæftiget sig med virkningen af klart lys på søvnforstyrrelser og adfærdsmæssige problemer ved demens. Der fandtes nogen virkning mod rastløshed, men en særlig god virkning på søvnforstyrrelser. Disse resultater betegnes som lovende. (Kilde: BMJ Vol 325, 7 dec 2002: 1312-13). 
Små lysanlæg kan fx købes eller lejes hos firmaet DAY-LITE ved Viborg. Tlf. 8660 0023. Det er vigtigt at følge brugsanvisningen, hvis man vil have fuld gavn af lysbehandlingen.

Højt blodtryk og højt kolesteroltal kan føre til Alzheimer 

Et usundt liv med højt kolesteroltal og højt blodtryk kan give demenssygdommen Alzheimer, viser en omfattende finsk undersøgelse, der har fulgt 1500 mennesker i 21 år. Et usundt liv kan altså føre til mere end hjerte- kar sygdomme. Resultaterne af undersøgelsen blev fremlagt på den internationale Alzheimer kongres i Sverige. Forskerne har undersøgt tre ting: Et bestemt gen, der skulle øge risikoen for Alzheimers Sygdom, kolesterol og blodtryk. Ved at behandle folk med for højt blodtryk, kan man sænke risikoen for at få Alzheimers til en fjerdedel. »Det viser sig faktisk, at et højt kolesteroltal og blodtryk giver en højere risiko for at få Alzheimers end det gen, der i mange år har været kendt som en risikofaktor«, siger professor Gunhild Waldemar, lederen af Rigshospitalets hukommelsesklinik. Der er omkring 80.000 demente i Danmark og halvdelen af dem har Alzheimers Sygdom.

Kilde: Jyllands-Posten

Jeg kan for eksempel anbefale følgende: 

  • Melatonin 3-6 mg ved sengetid
  • Ester-C, 500 mg tre gange dagligt
  • Cardi-E 2 kapsler dagligt
  • Stærke B-vitamintabletter 
  • B-6 vitamin 100 mg dagligt
  • Folinsyre 800 mikrogram dagligt
  • B12-vitamin l mg dagligt (Betolvex. Recept)
  • D-vitamin 50 mikrogram dagligt i alt
  • Acetyl-L-Carnitin 250-500 mg to gange dagligt
  • Zinktablet. 1 om aftenen
  • SelenoPrecise 200 mikrogram dagligt
  • Fiskeolie 3-4 kapsler dagligt (fx Lekamin) eller Eskimo-3, 1 barneskefuld dagligt
  • Huperzine Complex, hvori der også er Gingko biloba
  • Q10 30 mg dagligt

Desuden ikke at spise for meget.
Hver morgen dagslys fra lampe i tre kvarter til en time. For eksempel Medi-Light.
Fortsæt med at bevæge dig og dine hænder så meget som muligt. 

Læs bogen ”Mirakelkost til din hjerne” af Jean Carper. Originaltitel ”Your Miracle Brain”. 

Carsten Vagn-Hansen, læge og sundhedskonsulent
Publiceret alternativinfo 16-02-2012


Relaterede Artikler: 
Alzheimers demens af Carsten Vagn-Hansen, læge og sundhedskonsulent
Amalgam og kviksølvforgiftning af Bruce Phillip Kyle, læge
Fiskeolie - medicin eller kosttilskud af Pekka Helin, overlæge
Genoptræning af hjernen af Carsten Vagn-Hansen, læge og sundhedskonsulent
Hvad er Aromaterapi? af Anne Loua Esbjørn, aromaterapeut
Kokosolie kan hjælpe mod Alzheimers af Alister Bredee, helse-forfatter og terapeut
Omgivelserne gør os syge af Bruce Phillip Kyle, læge

Se også: 
Fedtstof guide 
Hash bliver stueren super-medicin 
Mineral guide 
Vitamin guide 
Forskere søger urtemedicin mod demens (nyhed, 16-10-2012)

Links: 

Lemko.dk (træningscykel med hjælpemotor)
MELISA-test (MELISA Forundation)
Mirakelkost til din hjerne, Haase & Søns Forlag
Optimum Nutrition for the Mind, Patrick Holford

Andre interessante links: 
Nyt studie: Alzheimer-patienter fik evnen til at huske tilbage (Videnskab.dk 02-10-2014)
Amerikanske forskere har genskabt hukommelsen hos 9 ud af 10 Alzheimer-patienter. Behandlingsprogrammet var en cocktail med mange ingredienser. Heriblandt omlægning af kost, bedre søvnvaner, motion, tilskud af melatonin og reducering af stress. Dansk forsker er dog skeptisk overfor, hvor lang tid effekten holder.

Ansigter i skyerne afslører demens (Videnskab.dk 06-10-2013)
Patienter med en særlig form for demens ser ansigter på steder, hvor ingen andre gør. Særlige billeder kan derfor afgøre, om folk er ramt af den frygtede sygdom.

Forhøjet blodsukker øger risiko for demens (Videnskab.dk 09-08-2013)
Forhøjet blodsukker øger risikoen for demens, også selvom man ikke lider af diabetes, der tidligere er blevet knyttet til at kunne forårsage hjernesygdommen.

Forsker: Besøgshunde virker bedre på demente end robotsæler (DR-nyheder 22-07-2013)
100 beboere fra fire særligt udvalgte plejecentre deltog i et tre år langt forskningsprojekt, der dokumenterer hvordan besøgshunde kan tilføre noget i interaktionen med de ældre og demensramte, som robotsæler og demensbamser ikke i samme grad er i stand til.

Mælkesyre kan trigge nye hjerneceller (Videnskab.dk 18-06-2013)
Nye forsøg viser, at mælkesyre kan være med til at danne nye nerveceller i hjernen. Det giver nye muligheder for at forebygge demenssygdom og kan hjælpe med at forklare, hvorfor folk, som er fysisk aktive, får senere udbrud af Alzheimers.

Hvorfor kan det være svært at huske ord? (Videnskab.dk 26-05-2013)

Der findes ikke ét hukommelsescenter i vores hjerne. I stedet findes der en række hjerneområder, der hver for sig bidrager med specielle hukommelseselementer. Visse hukommelsessygdomme ramme enkelte dele af hukommelsen.

Hverdagssituationer forvirrer hjernen (Videnskab.dk 29-08-2012)

Vi glemmer, hvad vi skulle i stuen, når vi passerer døren. Eller vi tror, vi mærker vores smartphone vibrere i lommen, selv om der hverken er besked eller opkald. Ny forskning afslører, hvornår hjernen spiller os et puds.

Gå en tur, og bliv klog (Videnskab.dk 17-07-2012)

Når du er i rolig, repetitiv bevægelse, går din hjerne ind i et slags afslapningsmodus og skaber såkaldte alfabølger. Disse bølger gør, at neuroner, som sidder langt fra hinanden, kobles sammen på nye måder.

Muligt gennembrud i Alzheimers-forskning? (Jyllands-Posten.dk 14-07-2012)

Ny forskning viser, at det er muligt at identificere tegn på demenssygdommen, 25 år før symptomer opstår.


Sådan påvirker musik hjernen (Videnskab.dk 01-02-2012)
Det at lytte til musik ikke bare aktiverer de auditive områder i hjernen, men anvender også store nervenetværk, bl.a. DMN-systemet, som formodes forbundet med ’flyvske’ tanker, ’tankevandring’ og kreativitet.


  Du er velkommen til at kommentere. Du skal have en Facebook konto for at deltage. Høfligst anvend pænt sprogbrug og god etik i debatten. Når du tilføjer en kommentar, accepterer du vores Debat Forum vilkår.
 


Home > Artikler > Demens – når åndsevnerne svigter
02-10-2014

HOME
Artiker:
Index


Carsten
Vagn-Hansen

– kendt som "radiodoktoren" – er læge og sundhedskonsulent og modtog Obbekjærs 25-års Jubilæumspris 1999, for i særlig grad at have medvirket til at udbrede kendskabet til naturmedicin.
DISCLAIMER!

Jeg vil gerne gøre opmærksom på, at jeg ikke er ansat eller på anden måde økonomisk involveret i nogen form for helsekost-, medicinske eller naturmedicinske virksomheder.

Carsten Vagn-Hansen 
Kontakt til forfatteren:
Fax: 75 83 89 71 
Send en E-mail 
Forfatterens hjemmeside 
Artikler af
Carsten Vagn-Hansen:
Alzheimers demens
Angstanfald
Antibiotika – alternativer til
Candidasvampe
DAMP - ADHD - ADD
Demens – når åndsevnerne svigter
Eksem
Er mælken sund, og er det sundt at drikke mælk?
For højt blodtryk - hypertension
For lavt blodtryk
Genoptræning af hjernen
Gigtlidelser
Hvem var Jesus?
Influenza
Irritabel tyktarm - Nervøs tyktarm
Høfeber
KOL – kronisk astmatisk bronkitis – rygerlunger
Kolesterol
Kondylomer - kønsvorter - HPV
Mad, medicin og kosttilskud
OCD - Tvangstanker og tvangshandlinger
Psoriasis
Sclerose, dissemineret sclerose, MS
Sjøgrens syndrom
Skizofreni og naturlig behandling
Smerter - naturlig smertebehandling
Tilbagevendende depression
Tobaksafvænning og abstinenser
Tuberkulose
Type 2 diabetes og naturen
Vitaminlovene
Økologisk lægekunst

ANNONCE:

Næste aktuelle arrangement (se alle):

Følg os på Facebook 

Søg i alternativinfo:   

Home   |   Nyheder   |   Behandler index   |    Naturmedicin   |   Symptom skema
Adresse lister   |   Arrangementer   |   Artikler   |    Bøger   |   Debat Forum   |   Dyrebehandling
Guider   |   Leksikon   |   Net shopping   |   Links   |   Profil sider   |   Web-TV
Information om alternativinfo    |   Sideoversigt   |   Søgning   |   Tilmelding til Index   |   Tilbage
Dette website er optimeret til Microsoft Internet Explorer og Google Chrome  -  skærm min. 800x600.
www.alternativ.info   |   E-mail til redaktionen   |   Design   &  Webmaster :  © 1999-2015,  PMP Group.   ISSN: 1901-7022
Dette website tilhører PMP Group Asia Co. Ltd., Suratthani 84330, Thailand.
Indholdet på dette website er alene vejledende og må ikke erstatte fagkyndig rådgivning eller lægelig behandling af sygdom.
alternativinfo er alene en uafhængig informations portal, der hverken markedsfører eller sælger de omtalte produkter eller behandlinger, hvorfor alternativinfo IKKE under nogen form anbefaler et bestemt produkt eller en bestemt behandling. Medtagne oplysninger om naturlægemidler, kosttilskud og vitaminpræparater samt naturlig hudpleje og kosmetik er repræsentativt, redaktionelt udvalgt og de er derfor ikke en annoncering af et bestemt produkt.
På sitet kan forekomme information, hvorom der IKKE forefindes videnskabelig dokumentation.
Modtagne indlæg og oplysninger videregives uden ansvar og udtrykker ikke nødvendigvis redaktionens holdning.
Alternativinfo er uden ansvar for indhold på link-forbundne sider.
Cookie samtykke: Ved fortsat brug af sitet, accepteres følgende cookie-betingelser. Alternativinfo indsamler ingen personlige oplysninger, men vore web-servere sender automatisk session-HTTP-cookies. Tredjepart-cookies forekommer fra Adservice, Google og TradeDoubler bannerannoncer; fra statistik-tællerne SiteMeter og Chart; fra de sociale delings tjenester AddThis og Facebook; samt fra Google til optimering af søge-funktioner. Alternativinfo fungerer, selv om din browser blokerer for cookies, men visse service-applikationer vil ikke starte, du vil fx. ikke kunne anvende Facebook-kommentarer. Læs mere om cookies her.
Copyright © :  Index, artikler, fotos, grafik, layout og mediaklip tilhører respektive ejere og må ikke reproduceres uden tilladelse.
Det er tilladt, at udprinte websider i sin helhed til alene undervisning og privat brug.
Dette må du: Linke til alle sider på alternativinfo, evt. med et kort referat eller omtale af siden du linker til.
Dette må du IKKE: Gengive indhold fra sitet (websider, artikler, grafik, videoklip), hverken som uddrag eller i sin helhed.