Denne side anvender Cookies, se Cookie samtykke.
Alzheimers demens
Tilføj kommentar under artiklen

Af Carsten Vagn-Hansen, læge og sundhedskonsulent

Der er gode muligheder for at forebygge svær demens af Alzheimer type og at forsinke udviklingen af den. I hvert fald i nogen grad. En undersøgelse på Rush Alzheimer’s Disease Center i Chicago, USA, har vist, at hvis ældre beskæftiger deres hjerne meget med fx avislæsning, kortspil, puslespil, krydsogtværs og ved at gå på museumsbesøg, så nedsættes risikoen for at få Alzheimers demens. I undersøgelsen deltog 801 katolske nonner, præster og munke over 65 år, som ved undersøgelsens start var uden tegn på demens. De blev fulgt i fire og et halvt år, og i denne periode udviklede 111 af dem Alzheimer. De deltagere, der holdt deres hjerne godt i gang med en masse hjerneaktiviteter, havde gennemsnitligt 47 procent lavere risiko for at få Alzheimer. Undersøgelsen er publiceret i den amerikanske lægeforenings tidsskrift JAMA.

Som ved mange andre sygdomme, vel nok de fleste, er der oftest flere årsager til, at man får bestemte sygdomme. Tilbøjeligheden kan være arvelig, mens selve sygdommen ikke er det. Gener skal, for at blive sygdomsfremkaldende, slås til, og her spiller miljøet en stor rolle. Det gælder fx for Alzheimers demens. Forgiftninger med nerveskadelige stoffer bidrager også, bl.a. kviksølv og aluminium, som man skal undgå. Fx skal man undgå konserveringsmidler med kviksølv i (influenzavaccine) og amalgam i tænderne. Forskning i kviksølvs skadelige virkninger har vist, at der opstår de samme sygelige forandringer i hjernen som ved Alzheimer. Der er derfor meget, der taler for, at den tiltagende hyppighed af sygdommen skyldes kviksølv fra tandfyldninger (amalgam). 

Men undersøgelser peger altså på, at man ved at holde sin hjerne i gang med aktiviteter, hvor man skal tænke over tingene, kan man nedsætte risikoen for Alzheimer. Det gælder i endnu højere grad for det, man kalder pseudodemens, hvor den ældre forekommer dement – »hjerneforkalket« – men hvor årsagerne er ting som vandmangel, stress, sygdom, for meget alkohol, behandling med nerve- og sovemedicin, for mange huskesedler og ikke mindst, at andre overtager hjernevirksomheden og tænker for den ældre.

En finsk undersøgelse har for nylig vist, at livsstilen er det væsentlige, og at der er større forbindelse mellem Alzheimer og for højt blodtryk og den kost, mennesker med gener til Alzheimer spiser (Journal American Diet Association June 2002; 102(6): 848-50) og 8th International Conference on Alzheimer’s Disease and Related Disorders Stockholm, Sweden, July 22, 2002), end genetisk betingede risiko. Mennesker med arvelig risiko for Alzheimer forøgede deres risiko syv gange, hvis de spiste en meget fedtholdig kost.

Forskerne melder ud: Kend dine tal – blodtryk, kolesterol, blodsukker. Lad være med at blive for tyk, spis sundt og hold dig aktiv og i gang.

Forskere har også fundet ud af, at iltmangel i hjernecellerne øger calcium flow’et ind i cellerne og på længere sigt udvides de kanaler, som calcium flyder igennem. Det øger dannelsen af beta-amyloid, der er et protein som er med til at forårsage sygdommen. Antioxidanter som melatonin og C-vitamin blokerer øgningen af calcium flow’et efter iltmangel i hjernecellerne.

Det har vist sig, at curcumin (det gule farvestof i gurkemeje og karry) har både intiinflammariske og antioxidative egenskaber, og måske kan modvirke og opbryde ophobningerne af amyloid ved Alzheimer. I Indien, hvor man bruger meget curcumin i maden, er hyppigheden af Alzheimer en af de laveste i verden.

Mængden af melatonin, der er et hormon, der dannes i koglekirtlen i hjernen, falder med alderen, og det er vist, at melatonin undertrykker øgningen af beta-amyloid i hjernecellerne. Denne virkning er beskrevet som dramatisk af Diana Krause, en neurofarmakolog ved University of California in Irvine, som tilføjer, at man ikke ved, om det er melatonins hormonvirkning eller dets antioxidanteffekt, der virker. (Fra World Congress of Pharmacology – WCP 2002.) Melatonin kan blandt andet købes fra Drogisten Helsekost på Frederiksberg (se links).

Der anbefales en kost, der er fyldt med antioxidanter, mindst fem portioner grønsager og frugt hver dag, og en kost med et relativt lavt fedtindhold, hvor fedtet skal indeholde mange omega-3 fedtsyrer (fiskeolie, hørfrøolie). Jo mere man spiser generelt, jo flere frie iltradikaler dannes der under kostens omsætning i kroppen. De frie radikaler angriber og skader DNA i kroppens celler og kan blandt aandet aktivere sygdomsfremkaldende gener. Ved at spise mindre nedsætter man altså sin risiko, og det samme gælder ved at tage ekstra antioxidanter, der neutraliserer de skadelige frie iltradikaler. Tag derfor ekstra antioxidanter, fx fra ”antioxidant-netværket” – C-vitamin, E-vitamin, Q10, selen samt bioflavonoider fra grønt og frugt.

Fisk anbefales også samt tilskud af B-vitaminer, men undgå for meget fed fisk, der indeholder for meget kviksølv, der også medfører en øget dannelse af frie radikaler. Sild er nederst i fødekæden og lever ikke så længe. Derfor indeholder de ikke så meget kviksølv og andre skadelige stoffer, der ophobes i fedtet. Mørkegrønne bladgrønsager er særlig gode på grund af deres høje indhold af folinsyre. For meget homocystein i blodet er i en række nyere studier sat i forbindelse med en øget risiko for Alzheimers sygdom. Det kan undgås ved tilskud af folinsyre, B6-vitamin og B12-vitamin. Se nedenfor.

Et studie i tidsskriftet Neurobiology of Aging fra 1995 (Jay W. Pettegrew et al., University of Pittsburg School of Medicine 1995; 16(1): 1-4) har vist, at et tilskud på 3 gram af aminosyren Acetyl-L-Carnitin kan hjælpe til at vedligeholde den kognitive funktion hos Alzheimer-ramte. De syv ud af 12 forsøgspersoner, der fik Acetyl-L-Carnitin bevarede deres intellektuelle funktion, mens fem andre, som kun fik placebo, fik en dårligere intellektuel funktion. Begge grupper havde ved studiets begyndelse næsten identisk kognitiv funktion, men gruppen der fik Acetyl-L-Carnitin sluttede med at have klart højere funktion.

Kemiske markører (phosphomonoesters and high-energy phosphates), som efterhånden nedsættes ved Alzheimers sygdom, blev ved med at ligge relativt højt hos dem, der fik Acetyl-L-Carnitin. Det kan bestilles hjem over Internettet – fx via Google, skriv acetyl-l-carnitin – eller fra Drogisten Helsekost (se links). 

Meget tyder på, at mangel på D-vitamin kan være en af årsagerne til Alzheimers sygdom. D-vitamin er nødvendigt for, at nerverne kan vokse, for dannelsen af neurotransmitterne (signalstofferne), beskytter hjernceller mod gifte og hæmmer hjernens aldring hos dyr. Der er derfor god grund til at sikre, at der er nok D-vitamin tilstede i hjernen, ved at give tilskud af D-vitamin. Det skal være som det naturlige D3-vitamin (cholecalciferol, fx Multi-Tabs D-vitamindråber), og målet må være at nå op på en indtagelse af i alt 2000 enheder (50 mikrogram) dagligt, når indholdet af D-vitamin i vitamintabletter, kalktabletter, fiskeolie og fed fisk lægges sammen. Der er ikke påvist skader fra D3-vitamin. Så der er ikke udsigt til skadelige virkninger af yderligere dannelse af D-vitamin ved udsættelse for sollys og fra maden (ost, andre fedtholdige mælkeprodukter, æggeblomme, lam, kalv og avocado). 

Andre gode måder at holde hjernen i gang på er at skrive breve, skrive sine erindringer og at holde mørkning hver dag, hvor man fortæller sig selv og andre, hvad man har hørt, oplevet og lært i dagens løb. 

Det er også vigtigt at bruge sin krop så meget som muligt til praktisk arbejde, for enhver bevægelse stimulerer hjernefunktionen. Mange er i tidens løb blevet demente af, at andre har overtaget både deres arbejde og deres behov for selv at tænke.

Vil den Alzheimerramte ikke selv bevæge benene, findes der er træningscykel med hjælpemotor, der kan bruges, mens man sidder i en almindelig stol eller ligger ned (se links: Lemco)

Læs bogen: “Mirakelkost til din hjerne” af Jean,
og den engelske bog: “Optimum Nutrition for the Mind” af Patrick Holford,
(se læs mere).

Der er foretaget videnskabelige undersøgelser, der viser, at naturmedicinen Gingko biloba kan forsinke udviklingen af Alzheimers sygdom, og der findes også flere lægemidler. Det nyeste er lægemidlet Ebixa R, fra Lundbeck Pharma. Det regulerer signalstoffer, som har betydning for hukommelsesfunktionen. Det kan anvendes til patienter med moderat svær til svær Alzheimer, som hidtil ikke har kunnet tilbydes anden behandling. Det skal være effektivt ved selv svære tilfælde og bedre både hjernens funktion og de daglige funktioner. Der skal kun være få bivirkninger af stoffet. 

Ved milde til moderate tilfælde af Alzheimer har man hidtil kunnet bruge midlerne Aricept (donopezil), Exelon (rivastigmin) og Reminyl (galantamin), der virker ved at øge mængden af stignalstoffer acetylkolin i hjernen. Der kan ved disse stoffer optræde en række bivirkninger, og der er sygdomme, hvor man ikke må give disse midler. Spørg lægen.

Lægemiddelstoffet memantine, salgsnavn Ebixa, har ved en undersøgelse af 252 patienter med moderat til svær Alzheimers sygdom vist sig at kunne hjælpe. Deltagernes tilstand kun blev halvt så meget forværret i forhold til en kontrolgruppe, der kun fik placebo. Memantine var også bemærkelsesværdigt fri for bivirkninger. Der var faktisk flere bivirkninger i gruppen, der fik placebo (fup-medicin). Dosis af memantine var 20 mg dagligt. Der skal søges tilskud til Ebixa. 

En undersøgelse har vist, at Alzheimerramte, der er i behandling med donopezil, kan bedres ved samtidig behandling med memantine. (JAMA 2004; 291: 317-24).

Jeg kan af de nævnte ting fx anbefale følgende:

Melatonin 3-6 mg ved sengetid
Ester-C, 500 mg tre gange dagligt
Cardi-E 2 kapsler dagligt
Stærke B-vitamintabletter 
B-6 vitamin 100 mg dagligt
Folinsyre 800 mikrogram dagligt
B12-vitamin l mg dagligt (Betolvex. Recept)
D-vitamin 50 mikrogram dagligt i alt
Acetyl-L-Carnitin 250-500 mg to gange dagligt 
Zinktablet. 1 om aftenen
SelenoPrecise 200 mikrogram dagligt
Fiskeolie 3-4 kapsler dagligt (fx Lekamin) eller Eskimo-3, 1 barneskefuld dgl.
Huperzine Complex, hvori der også er Gingko biloba
Q10 30 mg dagligt

Desuden ikke at spise for meget.
Hver morgen dagslys fra lampe i tre kvarter til en time. For eksempel Medi-Light.
Fortsæt med at bevæge dig og dine hænder så meget som muligt.

Publiceret alternativinfo 08-07-2013

10 advarselstegn på demens 
Genkender du flere af symptomerne nedenfor, anbefaler Alzheimerforeningen, at du kontakter din læge. Det er vigtigt at få afklaret årsagen til symptomerne, og at en eventuel behandling sættes i gang hurtigt.

1. Svækket hukommelse 
• Det er normalt at glemme en aftale eller en besked for senere at komme i tanke om det..
! Det er derimod ikke normalt at glemme, hvor man er på vej hen eller hvem, man lige har talt med

2. Besvær med at udføre velkendte opgaver 
• Det er normalt at glemme at tænde for kaffemaskine, når man vil lave kaffe.
! Det er derimod ikke normalt at sætte termokanden på gasblusset eller kogepladen.

3. Problemer med sproget 
• Det er normalt at have problemer med at finde det rigtige ord ind imellem 
! Det er derimod ikke normalt helt at glemme enkelte ord, for så at erstatte dem med andre ord, der ikke giver mening.

4. Manglende orientering i tid og sted 
• Det er normalt at tage fejl af datoen eller ikke at kunne finde vej på nye steder.
! Det er derimod ikke normalt at bytte rundt på døgnets timer eller at fare vild i et område, man kender.

5. Dårlig eller nedsat dømmekraft 
• Det er normalt at man ikke får taget regntøjet med – trods optræk til regn.
! Det er derimod ikke normalt at glemme, det er vinter og tage sommertøj på udendørs.

6. Problemer med at tænke abstrakt 
• Det er normalt at have problemer med at forstå meningen med et ordsprog.
! Det er derimod ikke normalt at tage ordsproget helt bogstaveligt.

7. Ting forkerte steder 
• Det er normalt at glemme, hvor man har lagt sine nøgler eller briller.
! Det er de rimod ikke normalt at lægge strygejernet i fryseren eller flæskestegen i kommodeskuffen

8. Forandringer i humør og adfærd 
• Det er normalt at blive ked af det og have en rigtig dårlig dag.
! Det er derimod ikke normalt at have humørsvingninger, der tilsyneladende opstår uden grund fra det ene øjeblik til det andet.

9. Ændringer i personligheden 
• Det er normalt at holdninger og synspunkter kan ændres med årene.
! Det er derimod ikke normalt at personen ændrer sig drastisk og fx hurtigere bliver forvirret, mistænksom eller vred.

10. Mangel på initiativ 
• Det er normalt at man kan have en dag, hvor man ikke kan tage sig sammen til noget.
! Det er derimod ikke normalt at være passiv hele tiden, og have brug for stikord, opmuntring og støtte til at komme i gang.

Kilde: Alzheimerforeningen

 


Relaterede Artikler:  
Genoptræning af hjernen 
    af Carsten Vagn-Hansen, læge og sundhedskonsulent 
Hash bliver stueren super-medicin 
   af Per Meistrup 
Kokosolie kan hjælpe mod Alzheimers 
    af Alister Bredee, helse-forfatter, terapeut og instruktør 
 
Læs mere: 
Bog: Mirakelkost til din hjerne af Jean Carpe (2002, ISBN-13: 9788755911840)
Bog: Optimum Nutrition for the Mind af Patrick Holford (ISBN: 0 7499 2398 9)

Se også:  
Fedtstof guide 
Vitamin guide  

Links: 
Alzheimerforeningen 
Drogisten Helsekost (Brønshøj og Frederiksberg)
Lemko – Genoptræning i eget hjem

Andre interessante links: 
Dansk topforsker opdager mulig årsag til Alzheimer (Videnskab.dk 03-07-2016)
Hjernen er dårligere til at rense sig selv hos folk med Alzheimer – allerede før sygdommen bryder ud. Det viser ny forskning, som giver håb om bedre diagnosticering og udvikling af behandling.

Nyt studie: Alzheimer-patienter fik evnen til at huske tilbage (Videnskab.dk 02-10-2014)
Amerikanske forskere har genskabt hukommelsen hos 9 ud af 10 Alzheimer-patienter. Behandlingsprogrammet var en cocktail med mange ingredienser. Heriblandt omlægning af kost, bedre søvnvaner, motion, tilskud af melatonin og reducering af stress. Dansk forsker er dog skeptisk overfor, hvor lang tid effekten holder.

Kræft mindsker risiko for Alzheimers (Videnskab.dk 25-01-2014)
Hvis du får kræft, er der mindre risiko for, at du får Alzheimers – og omvendt. Sådan er en hel bunke sygdomme koblet sammen.

Peanutbutter kan bruges som lugtetest for Alzheimers (videnskab.dk 09-10-2013)
Evnen til at lugte er en af de første ting, som forsvinder, når de kognitive evner er i tilbagegang, og det har amerikanske forskere udnyttet til at lave en simpel og billig test for Alzheimers.

Enzymer kan måske helbrede Alzheimers-sygdom (Berlingske 12-08-2013)
Fundet af to enzymer, der har regulerende effekt på proteinniveauet hos mus, giver håb til Alzheimer-patienter. Dansk professor ser muligheder i undersøgelsen og ønsker større opmærksomhed på Alzheimers-sygdom i Danmark.

Mælkesyre kan trigge nye hjerneceller (Videnskab.dk 18-06-2013)
Nye forsøg viser, at mælkesyre kan være med til at danne nye nerveceller i hjernen. Det giver nye muligheder for at forebygge demenssygdom og kan hjælpe med at forklare, hvorfor folk, som er fysisk aktive, får senere udbrud af Alzheimers.


  Du er velkommen til at kommentere. Du skal have en Facebook konto for at deltage. Høfligst anvend pænt sprogbrug og god etik i debatten. Når du tilføjer en kommentar, accepterer du vores Debat Forum vilkår.
 


Home > Artikler > Alzheimers demens 
04-07-2016

HOME
Artiker:
Index


Carsten
Vagn-Hansen

– kendt som "radiodoktoren" – er læge og sundhedskonsulent og modtog Obbekjærs 25-års Jubilæumspris 1999, for i særlig grad at have medvirket til at udbrede kendskabet til naturmedicin.
DISCLAIMER!

Jeg vil gerne gøre opmærksom på, at jeg ikke er ansat eller på anden måde økonomisk involveret i nogen form for helsekost-, medicinske eller naturmedicinske virksomheder.

Carsten Vagn-Hansen 
Kontakt til forfatteren:
Fax: 75 83 89 71 
Send en E-mail 
Forfatterens hjemmeside 
Artikler af
Carsten Vagn-Hansen:
Alzheimers demens
Angstanfald
Antibiotika – alternativer til
Candidasvampe
DAMP - ADHD - ADD
Demens – når åndsevnerne svigter
Eksem
Er mælken sund, og er det sundt at drikke mælk?
For højt blodtryk - hypertension
For lavt blodtryk
Genoptræning af hjernen
Gigtlidelser
Hvem var Jesus?
Influenza
Irritabel tyktarm - Nervøs tyktarm
Høfeber
KOL – kronisk astmatisk bronkitis – rygerlunger
Kolesterol
Kondylomer - kønsvorter - HPV
Mad, medicin og kosttilskud
OCD - Tvangstanker og tvangshandlinger
Psoriasis
Sclerose, dissemineret sclerose, MS
Sjøgrens syndrom
Skizofreni og naturlig behandling
Smerter - naturlig smertebehandling
Tilbagevendende depression
Tobaksafvænning og abstinenser
Tuberkulose
Type 2 diabetes og naturen
Vitaminlovene
Økologisk lægekunst
Alzheimers sygdom er en fremadskridende degenerativ sygdom der medfører svigtende hjernefunktion, efterhånden demens, og efter 7 til 10 år død. Sygdommen rammer typisk ældre mennesker og er den mest almindelige årsag til demens. Psykiateren Emil Kraepelin opkaldte sygdommen efter sin kollega Alois Alzheimer. I Danmark er der cirka 55.000 mennesker, der har Alzheimers sygdom; på verdensplan er der 35 millioner mennesker, der har Alzheimers sygdom.

Den egentlige årsag til Alzheimers er ikke klarlagt, men i forbindelse med sygdommen ser man to former for læsioner i hjernen: dels såkaldt “neuritisk plak”, der til dels består at peptidet beta-amyloid (Aβ), og dels tangler, der består at proteinet Tau. Der er atrofi af dele af hjernen.

Ekstrakt fra tempeltræet (Ginkgo biloba) er et af de mest solgte naturlægemidler. Det har været udbredt som middel i forbindelse med hukommelsesproblemer, men sammenlignende studier blandt Alzheimer patienter finder ingen konsistent forbedring.

Tetrahydrocannabinol (THC), det aktive stof i hash, kan angiveligt have en effekt på Alzheimers. THC binder sig til det samme protein (acetylkolinesterase) som de vanlige Alzheimers lægemidler, og kan derigennem have en effekt mod Alzheimers. Desuden kan THC have en yderligere effekt gennem en anden mekanisme.

Kilde: Wikipedia

ANNONCE:

Næste aktuelle arrangement (se alle):

Følg os på Facebook 

Søg i alternativinfo:   

Home   |   Nyheder   |   Behandler index   |    Naturmedicin   |   Symptom skema
Adresse lister   |   Arrangementer   |   Artikler   |    Bøger   |   Debat Forum   |   Dyrebehandling
Guider   |   Leksikon   |   Net shopping   |   Links   |   Profil sider   |   Web-TV
Information om alternativinfo    |   Sideoversigt   |   Søgning   |   Tilmelding til Index   |   Tilbage
Dette website er optimeret til Microsoft Internet Explorer og Google Chrome  -  skærm min. 800x600.
www.alternativ.info   |   E-mail til redaktionen   |   Design   &  Webmaster :  © 1999-2015,  PMP Group.   ISSN: 1901-7022
Dette website tilhører PMP Group Asia Co. Ltd., Suratthani 84330, Thailand.
Indholdet på dette website er alene vejledende og må ikke erstatte fagkyndig rådgivning eller lægelig behandling af sygdom.
alternativinfo er alene en uafhængig informations portal, der hverken markedsfører eller sælger de omtalte produkter eller behandlinger, hvorfor alternativinfo IKKE under nogen form anbefaler et bestemt produkt eller en bestemt behandling. Medtagne oplysninger om naturlægemidler, kosttilskud og vitaminpræparater samt naturlig hudpleje og kosmetik er repræsentativt, redaktionelt udvalgt og de er derfor ikke en annoncering af et bestemt produkt.
På sitet kan forekomme information, hvorom der IKKE forefindes videnskabelig dokumentation.
Modtagne indlæg og oplysninger videregives uden ansvar og udtrykker ikke nødvendigvis redaktionens holdning.
Alternativinfo er uden ansvar for indhold på link-forbundne sider.
Cookie samtykke: Ved fortsat brug af sitet, accepteres følgende cookie-betingelser. Alternativinfo indsamler ingen personlige oplysninger, men vore web-servere sender automatisk session-HTTP-cookies. Tredjepart-cookies forekommer fra Adservice, Google og TradeDoubler bannerannoncer; fra statistik-tællerne SiteMeter og Chart; fra de sociale delings tjenester AddThis og Facebook; samt fra Google til optimering af søge-funktioner. Alternativinfo fungerer, selv om din browser blokerer for cookies, men visse service-applikationer vil ikke starte, du vil fx. ikke kunne anvende Facebook-kommentarer. Læs mere om cookies her.
Copyright © :  Index, artikler, fotos, grafik, layout og mediaklip tilhører respektive ejere og må ikke reproduceres uden tilladelse.
Det er tilladt, at udprinte websider i sin helhed til alene undervisning og privat brug.
Dette må du: Linke til alle sider på alternativinfo, evt. med et kort referat eller omtale af siden du linker til.
Dette må du IKKE: Gengive indhold fra sitet (websider, artikler, grafik, videoklip), hverken som uddrag eller i sin helhed.