Denne side anvender Cookies, se Cookie samtykke.
Sclerose – dissemineret sclerose – MS (multiple sclerosis)
Tilføj kommentar under artiklen

Af Carsten Vagn-Hansen, læge og sundhedskonsulent

Det har været svært at finde ud af, hvad årsagen til dissemineret sclerose er. I dag mener de fleste, at årsagen i første omgang er et virus, der så udløser en autoimmun sygdom, hvor kroppen angriber sit eget nervevævs myelin i nerveskederne. Sygdommen optrådte først på Færøerne efter ophold af britiske soldater under 2. Verdenskrig, hvilket støtter smitteteorien.

Der er en arvelig tendens til sygdommen. Langsom forgiftning med nerveskadelige ting som fx kviksølv (amalgam i tænderne) og andre miljøgifte kan give symptomer, der ligner sclerose, måske udløse sygdommen, og mangel på B12-vitamin og B-vitaminet folinsyre også. Er man i tvivl, om der er tale om allergi mod tungmetaller, kan man sende en blodprøve til MELISA Foundation Belgien, der kan afsløre dette
(se links).

Der er mange ligheder mellem symptomerne ved dissemineret sclerose, kronisk træthedssyndrom og mennesker i tidlige stadier af forgiftning med fluor, og en engelsk forsker har påvist, at de hvide blodlegemer hos scleroseramte får nedsat bevægelighed, når de bliver udsat for ret lave mængder af fluor.

Intolerance overfor dele af æggehvidestoffer – proteinintolerance – hvor protein ikke nedbrydes fuldstændigt, men små stumper i form af hormonlignende peptider går igennem tarmvæggen og ind i blodet med giftvirkning på nervesystemet til følge, kan måske også spille en rolle. Der dannes antistoffer overfor disse immunkomplekser i blodet. 

Mælkeproteiner samt gluten og gliadin i hvede er særlig tilbøjelige til at give den slags skader. Det ses fx ved sygdommen cøliaki, hvor skader på nervesystemet er almindelige. Der er dog ikke fundet særlig mange tilfælde af cøliaki blandt scleroseramte. Man kan få undersøgt, om man ikke kan tåle fx mælkeprotein eller hvedeprotein, bl.a. ved at undersøge blod og urin. Det kan gøres på Nordic Laboratories i København
(se links).

Sødemidlet aspartam – NutraSweet R – der findes i mange ”light”-produkter, især sodavander, har givet anledning til mange klager over scleroselignende symptomer til det amerikanske FDA (Federal Drug Administration), der i sin tid godkendte det på et yderst tvivlsomt grundlag. Aspartam bliver i kroppen bl.a. omdannet til træsprit og videre til formalin. Kunstigt sødede sodavand, især cola, gør kroppen sur, forgifter den, øger appetitten og afkalker knoglerne. 

Det kan anbefales at bruge det lige så kraftigt sødende naturmiddel Stevia i stedet. Stevia er totalt uskadeligt og kan oven i købet gavne ved diabetes. Der kan være problemer med at få det, da det ikke er godkendt af EU, på trods af, at det var været brugt i fx Paraguay i 1500 år. 

Tobaksrygning øger risikoen for at få sclerose med 40-80 procent. Desuden øger tobaksrygning risikoen for at gå fra en mere fredelig form for sclerose over til en mere fremskreden form med attakker. 

Samlet må man sige, at der er mange ting, der kan være med til at udløse sclerose.

Langt flere kvinder end mænd får sclerose, måske på grund af forskelle mellem de to køn i hormonsystemet og immunsystemet. 


Diagram af nevercelle. (US Government, Public domain.)

Ved sclerose er det fedtskederne omkring nervetrådene, der angribes og ødelægges af hvide blodlegemer ved navn T-lymfocytter, der er en del af det normale immunsystem, men ved sclerose angriber de fejlagtigt myelinet i fedtskeden (Myelin sheath) omkring nervetrådene og derved ødelægges isoleringen omkring nerverne, myelinskeden, så der dannes stive områder – plaques – så nerverne “kortslutter” og ikke kan fungere. Man kan se disse plaques ved MR-scanning, som også kan afsløre unormal kemisk aktivitet i de ramte områder af hjerne og rygmarv.


(Illustration af Mikael Häggström, Wikimedia Commons, Public domain).

Sygdommen starter ofte med symptomer fra benene. Der kommer svaghed i benene, føleforstyrrelser med fx brændende smerter eller modsat en dødhedsfornemmelse, der kan være en stram fornemmelse i huden. Der er i omkring en fjerdedel af tilfældene øjensymptomer på grund af en betændelsesreaktion i synsnerven. Det er i det hele taget karakteristisk, at der er en masse besynderlige symptomer, og de unormale bevægelser eller småtrækninger i musklerne er også almindelige ved skader i nervesystemet. Symptomerne forværres ofte ved varme. Der kan optræde Lhermitte paræstesier (føleforstyrrelser), som viser sig ved fornemmelsen af elektriske stød i arme eller ben ved bøjning af nakken. Et studie af behandling af Lhermitte paræstesier med svage elektromagnetiske felter har vist god virkning af behandlingen (Int J Nerosci 1995 Apr; 81(3-4): 215-24).

De fleste har symptomer, som kommer og går. Træthed er også dominerende i forløbet.

Det er et problem, at man ikke kan stole på måling af B12-vitamin i blodet, da det ikke altid er udtryk for vævstilgængeligheden af vitaminet (Läkartidningen 2000; 97:4131-6). Målinger af plasma-homocystein belyser mere sikkert, om den ramte omsætter vitaminerne i kroppens væv og har nok af dem, og man kan se forhøjede værdier af disse to ting (der er udtryk for mangel på B12-vitamin og folinsyre) på trods af, at blodværdierne for B12 og folinsyre er inden for det normale område. Let forhøjelse skal dog ikke tages som udtryk for sygdom.

Der er mere og mere forskning, der tyder på, at det betændelsesfremmede cytokin interleukin 12 (IL-12) spiler en betydende rolle i udviklingen af dissemineret sclerose. Læge, PhD. Karim Makhlouf fra neurologisk afdeling på Odense Universitetshospital har i sin PhD. afhandling vist, at IL-12 øges med aktiviteten i sygdommen, og at MS-ramte med højt indhold af IL-12 i blodet har en fire gange øget risiko for påvisning af skader, påvist med MR-scanning inden for de følgende fire måneder, i forhold til ME-ramte med lavt indhold af IL-12 (samtidig med, at et andet cytokin - IL-10 - er lavere, når IL-12 ligger højt). Karim Makhlouf har også vist, at behandling med astmamidlet salbutamol i tabletform har medført en klar nedsættelse af andelen af IL-12 producerende hvideblodlegemer af typen monocyter. Denne effekt holdt sig mindst en uge efter stop med behandlingen med salbutamol, der også har andre positive virkninger på immunsystemet. PhD-afhandlingen peger derfor på vigtigheden af fremtidige studier af salbutamols virkninger på sclerose.

Britiske forskere mener at have fundet en vigtig årsag til udvikling af sclerose.
Forskerne, der er fra Keele University, mener at stor udsættelse for aluminium har betydning for, om man får sclerose. De har fundet frem til, at scleroseramte har en tendens til at udskille meget aluminium i urinen, især de scleroseramte som har den form for sclerose, hvor der skiftevist kommer attakker med forværring og derefter bedring. Det drejer sig om cirka en fjerdedel af alle med sclerose. Den øgede udskillelse af aluminium tyder altså på, at aluminium er en hidtil overset miljøfaktor, når det drejer sig om udvikling af sclerose og sværhedsgraden af sygdommen.

Aluminium findes naturligt i mad og vand, men man får et øget indtag, hvis man bruger aluminiumsgryder og kedler, og hvis man bruger sølvfolie til ost og sure spiser.

Visse former for kosmetik, aluminiums spraydåser, deodoranter mod armsved og tandpastaer indeholder også aluminium. Bagepulver og smøreost kan også indeholde aluminium, og det gør en del håndkøbsmedicin også, for eksempel syreneutraliserende tabletter, som mange bruger mod sure opstød. Mange er heller ikke klare over, at almindeligt bordsalt indeholder aluminiums pulver for at forhindre, at saltet klumper. 

Fluor, som vi får gennem drikkevand og tandpasta med fluor øger kroppens optagelse af aluminium. 

Hos mennesker, der er døde af Alzheimers sygdom, ser man forhøjet indhold af aluminium i hjernen, samtidig med lavt indhold af selen, zink og B12-vitamin. I dyreforsøg har man vist, at aluminium kan fremkalde den samme type hjerneskader som ses ved Alzheimer.

Aluminium er også mistænkt for at øge risikoen for knogleskørhed samt skader på leveren og nyrerne. 

Man kan afgifte kroppen for aluminium ved hjælp af stoffet EDTA, som gives direkte i blodet. Samtidig bør man tage tilskud af magnesium, selen, zink og B6-vitamin.

Zink bør tage for sig selv om aftenen, da det kan hæmme optagelsen af kobber. 


Medicinsk behandling: 

Ved anfald af forværring – attakker – bruger man normalt binyrebarkhormon, og ellers går behandlingen i store træk ud på at modvirke de ændringer i immunsystemet, som medfører skaderne på nervesystemet. 

Stoffet beta-interferon anvendes nu i de fleste tilfælde, hvor sclerosen ikke har varet så længe. Der er dog sat spørgsmålstegn ved, om det på længere sigt hjælper. Nogle mener, at naturligt alfa-interferon (fra hvide blodlegemer) er bedre end beta-interferon. Den medicinske behandling går ud på at dæmpe ødelæggelsen af myelinet i fedtskeden omkring nerverne og dermed ødelæggelsen af nerverne. 

Mod smerter og spasmer plejer man at bruge det antidepressive middel amitriptylin eller imipramin i moderate doser mod de smertefulde ændringer i følelsen. Hjælper det ikke, kan man forsøge med epilepsimidlerne gabapentin, carbamazepin eller fenytoin. Er der tegn på depression, skal den behandles med egentlige depressionsdoser.

Ny viden tyder på, at effektiv behandling af depression kan hæmme udviklingen af sclerose og undertrykke symptomerne (Arch Neurol, 2001; 58:1081-6). 

I stedet for lægemidler mod depression kan man forsøge med prikbladet perikum, hyperikum, der også har en god virkning på både depression og nervesmerter. Behandlingen af sclerose er i øvrigt en specialistopgave. Det er neurologerne, der plejer at styre den. Men der er meget, man selv kan gøre. 

Ny forskning tyder på, at det kaliumbesparende lægemiddel amilorid kan nedsætte hyppigheden af attakker af sclerose. 

En spændende bog er af Birgitta Brunes, der er læge, svensker og selv har sclerose, og Ellen Adima Bergli, der er journalist og også har sclerose. Bogen hedder “Et nyt syn på sclerose – fra diagnose til bedre helbred”. Den er udkommet på Borgens Forlag
(se links). I den er der mange gode råd om, hvad der kan gøres ved sclerose, og hvad man selv kan gøre. Forfatterne er blandt andet ude efter amalgam fra tandfyldninger, da kviksølv er en gift, der dels kan forstyrre immunsystemet og dels er nerveskadeligt. Der er også andre læger, der anbefaler, at man får alle sine amalgamfyldninger fjernet, men det skal ske hos en tandlæge, der fjerner fyldningerne på den rigtige måde, og det skal helst samtidig ske en afgiftning med fx C-vitamin og evt. EDTA direkte i blodet. 

Der kan også være problemer med mangel på B12 vitamin, hvilket forskere i USA har fundet. Alle med sclerose bør have målt deres B12-vitamin (se ovenfor) og folinsyre i blodet.

B1-vitamin (thiamin, der er en vigtig del af myelinet), B3-vitamin og B6-vitamin spiller også en rolle, og når man tager B-vitaminer, skal man typisk have noget af dem alle. Foruden de nævnte enkelte B-vitaminer kan det derfor være en god idé at tage et tilskud af stærke B-vitamintabletter.

B12-vitamin skal være i form af methylcobalamin, da de to former (cyanocobalamin og hydroxycobalamin) ikke virker godt nok ved sclerose. Bedst er det at få det indsprøjtet, evt. som tabletter til at lægge under tungen, så B12-vitaminet optages direkte i blodet.

Methylcobalamin kan købes på recept fra Skanderborg Apotek (ampuller. Til indsprøjtning). 

Den svenske læge Birgitta Brunes, der selv har sclerose og har forsket i sygdommen i mange år, mener, at det er ubalance mellem hjernens signalstoffer (neurotransmittere), der er årsag til mange af symptomerne ved sclerose. Læs hendes bog
(se links). Hun mener, at man skal afgifte kroppen, give psykoterapi og medicinsk behandling. Hun mener også, at man på den måde kan kurere symptomerne ved sclerose, selvom sygdommen ikke fjernes. Det er især afgiftning af metaller, som man er blevet overfølsom for, der skal gennemføres, fx fjernelse af kviksølv. 

Forskere fra Children’s Hospital i Boston har i et museforsøg med en scleroselignende sygdom (eksperimentel autoimmun encephalitis, EAE) fundet, at B3-vitamin (niacin) klart nedsætter nerveskaderne. B3 beskyttede nerverne mod degeneration ved at forebygge inflammation og tab af myelinet, fedtet i nerveskederne.

Forskningen har også vist, at B3-vtamin også har en virkning i den kroniske fremadskridende fase af sygdommen. Det så ud til, at B3, som blev givet til musene i undersøgelsen, beskyttede nerver, som allerede havde tabt deres myelin, fra yderligere skader.

Forskningen er indtil nu kun udført på mus, men behandling med B3-vitamin er ufarlig og sikker, så man kan lige så godt tage konsekvensen og gå i gang med B3, for eksempel Berthelsens “Stærk B3”, 3 tabletter á 30 mg 3 gange dagligt. Man skal kombinere med stærke B-vitamintabletter for at holde balancen i kroppens B-vitaminer. (Kilde: Journal of Neuroscience 2006; 26(38): 9,794 – 9.804). 

Ortomolekylær behandling (styrkelse af kroppens selvhelbredende kræfter ved at sikre, at kroppen har alt det, den har brug for til at styrke og genopbygge) er vejen frem.

Alle fremmede kemiske stoffer, inkl. miljø- og nervegiftene, udløser kaskader af frie iltradikaler, der angriber cellernes kraftværker – mitochondrierne – og forharsker fedt, bl.a. det “dårlige” LDL-kolesterol og fedtet i nerveskederne. Så det er vigtigt at få rigeligt af antioxidanter, der kan modvirke de kaskader af skadelige frie iltradikaler, som kviksølv og andre skadelige ting udløser.

Gode antioxidanter er C-vitamin, E-vitamin, Q10, liponsyre (der nu kan købes hos Naturdrogeriet i Hørning, samt på flere danske apoteker) samt selen (sclerose er hyppigere i områder med lavt selenindhold i jorden). Bioflavonoider fra bl.a. frugt og grønt er også vigtige i det, man kalder antioxidant-netværket. Andre gode, naturlige antioxidanter er Gingko biloba, oregano (Andante R) og ekstrakt af kerne fra røde druer (ActiVin R) og olivenblade (OliVie R).

På Americal Academy og Neurology’s årsmøde 2002 fremlagdes et studie, der viser, at Gingko biloba udsætter forringelsen af de kognitive funktioner hos scleroseramte (nedgangen i de intellektuelle funktioner).

Mange med sclerose er plaget af træthed, som dels skyldes sygdommen, dels mangel på vigtige næringsstoffer og dels den psykiske belastning, der følger med sygdommen og blandt andet kan udløse depressive symptomer.

Et internationalt forskerteam arbejder med et protein ved navn metallothionein – MT. Alle har lidt af det i hjernen, men hidtil har man ikke vidst, hvilken betydning MT har. Det viser sig nu, at MT har en dæmpende virkning på det syge og overreagerende immunforsvar ved blandt andet sclerose, så det ikke angriber cellerne i nervernes isolering – fedtskederne. MT virker kun lokalt, så resten af immunforsvaret uden i kroppen bliver ikke påvirket. Desuden reducerer MT hjernecelledød og hæmmer dannelsen af de skadelige, frie iltradikaler, der er involveret i mange sygdomme, også i hjernen, hvor de frie iltradikaler er meget skadelige for hjernevævet. Det er blandt andet derfor, at hjernen har brug for at have et højt indhold af antioxidanter, der neutraliserer de frie iltradikaler.

MT skal nu gennemprøves på mennesker i en form, der tillader det at komme ind i hjernen. Så der kommer til at gå nogen tid, før MT bliver gennemprøvet og frigivet til brug ved bl.a. sclerose. Der er ikke fundet nogen form for bivirkninger af MT endnu.

Det naturlige, hormonlignende signalstof melatonin, der dannes i koglekirtlen – pinealkirtlen – i hjernen kan have en meget positiv virkning ved sclerose. Det oplyser professor Walter Pierpaoli, der i mange år har forsket i melatonin, på konferencen Health Trends 2002. Så det kan anbefales at tage melatonin 3 mg ved sengetid. Kan købes hos Drogisten Helsekost, Finsensvej 6-6A, 2000 Frederiksberg; samt over Internettet hos Drogisten eller PharmaViva
(se links).

Et andet naturpræparat, Tahitian Non Juice – oftest bare kaldet Noni, på latin Morinda citrifolia – ser ud til på en eller anden måde at kunne styrke dannelsen af melatonin og på denne måde være virksomt mod en række forskellige autoimmune lidelser og andre lidelser og mod smerter. Adskillige med sclerose har haft glæde af denne juice. (Kilde: Sclerosen nr. 1/2003). Der findes forhandlere over hele landet.

Essentielle sukkerstoffer, hvoraf der findes otte, som kroppen har svært ved selv at danne, har meget stor betydning for immunsystemets og kroppens øvrige funktion. Disse sukkerstoffer danner sammen med fede syrer og protein basis for en masse informationsmolekyler, som gør cellerne i stand til at “snakke” med hinanden og regulere hinandens virkning.

De essentielle sukkerstoffer findes især i: Brystmælk, spiselige svampe (Reishi, Cordyceps sinensis, Shiitake, Maitake, Coriolus versicolor, m.fl.), i visse frugter (for eksempel Noni juice) og grønsager, ubearbejdet fuldkorn, rødder og planter som fx Aloe vera. De findes også i muggent brød og i kitin fra skaldyr (glukosamin).

Det kan være svært at sikre sig, at man virkelig får alle de otte sukkerstoffer i en tilstrækkelig mængde, især hvis man ikke spiser meget sundt og varieret, hvilket man ved, at langt de fleste ikke gør. Det er muligt at købe sukkerstofferne som kosttilskud. fx Ambrotose Complex, Glykoernæring eller Glyco Nutrients 8 Complex. Der begynder at indløbe beretninger fra danske scleroseramte om, at de tydeligt kan mærke bedring af funktion og symptomer ved at indtage essentielle sukkerstoffer, også kaldet glykoernæring. 

Det tibetanske urtepræparat Padma Plus (Padma 28) er også et meget kraftigt antioxidant og stimulerer kredsløbet, så fx kolde hænder og fødder, som mange med sclerose lider af, kan undgås. I en videnskabelig undersøgelse fra 1992 delte man 100 scleroseramte i to grupper. Den ene fik to Padma Plus tabletter tre gange dagligt, og den anden fik ikke Padma Plus. 44% af de scleroseramte, der fik Padma Plus, fik forbedringer i muskelkraft, evnen til at holde på vandet (kontinens) og fik det generelt bedre. Ingen i kontrolgruppen fik det bedre. Der blev ikke rapporteret nogen bivirkninger. (Kilde: Phytotherapy Research 1992; 6: 133-138. Experience of Padma 28 in Multiple Sclerosis). Padma Plus kan købes hos Matas og i helsekostforretninger.

Mangel på kobber hos dyr giver skader på myelinet, men man må ikke tage tilskud af kobbeer alene, da det så kan hæmme optagelsen af zink og jern. 

En hel del af fedstoffet – myelinet – i nerveskederne består af fedtsyren DHA, docosahexaensyre, som bla. findes i fiskeolie og hørfrøolie, så det er en god idé at tage et tilskud af fiskeolie (omega-3-fedtsyrer, som mennesker med sclerose har mindre af end andre) og/eller hørfrøolie og natlysolie, samt i det hele taget at spise grønt og sundt.

Det er klogt at undgå mættet fedt, fx fra dyr, inkl. mælkefedt, og fast fedt som fx margarine. Mælk kan føre til forværring af sclerose. En kost med lavt fedtindhold medfører mindre funktionsstab. Diætbrud fører til forværring. Det fedt, man spiser, skal helst være i form af olivenolie, fed fisk og fiskeolie, hørfrøolie, kæmpenatlysolie (GLA). Linolsyre (fx fra olivenolie) og alfa-linolensyre (fx fra hørfrøolie) ligger i reglen lavt i blodet hos scleroseramte, og endnu lavere under anfald. Disse olier indeholder essentielle – livsvigtige – fedtsyrer, som man skal have nok af for at bevare sin nervefunktion og undertrykke sygdomsprocessen i kroppen.

Jeg kan anbefale at kombinere fiskeoliekapsler eller sælolie (Omega Plus) samt “Livets Olie” fra Agropharm, og at bruge olivenolie til madlavning. 
(Agropharm har ingen hjemmeside, men olien kan fx købes hos Netspiren, red.) 

Calcium, magnesium og D-vitamin er vigtige for udviklingen, strukturen og stabiliteten af myelinet. De kan fås samlet som tyggetablet. Man skal have mindst 50 mikrogram D-vitamin dagligt (2000 enheder) (Kilde: Ugeskrift for Læger. 3 sept. 2001. 163: 4887-8). D3-vitamin er det naturlige vitamin, hvor der ikke er set forgiftning ved høje doser. Scleroseramte har ofte et lavt indhold af D-vitamin i kroppen. D-vitamin dannes normalt, når man får sol på huden, og jo nærmere Ækvator, folk bor, jo færre har sclerose (med få undtagelser, nemlig Israel, Algier, Libyen og Ægypten). Man bør derfor tage ekstra D3-vitamin ved sclerose, og op til 250 mikrogram (10.000 enheder) dagligt er der aldrig set skader ved. Jeg vil foreslå 100 mikrogram dagligt.

Stoffet Calcium AEP, som er 10% calcium bundet til 90% amino ethanol phosphate, styrker cellernes vægge, især celler der er rige på fedt, og beskytter nervecellerne og blod-hjernebarrieren. Stoffet blev sammensat for omkring 50 år siden i Tyskland til brug ved behandling af sclerose og tilfører cellevæggene det energirige fosfat samt calcium til selve cellen. Myelinskeden er især dannet af fedt og holdt sammen af fosfat. Nerverne stabiliseres, så nervesignalerne kan forløbe normalt og ikke ”sive ud” som ved sclerose.

Calcium AEP hjælper også ved alle typer smerter, blandt andet ved at hjælpe nerverne til at tolerere stress, der ellers vil give en betændelsesagtig tilstand, der øger smerterne. Stoffet hjælper også nerver, der er blevet skadet eller trykket, fx ved iskias. Det styrker også normale cellevægge overalt i kroppen. Dosis er 2-6 gram dagligt, ved stærkere smerter op til 12 gram dagligt, fordelt på dagen. 

Jeg ved ikke, om nogen i Danmark importerer og sælger Calcium AEP. Det kan sikkert købes i Tyskland eller Sverige, fx. Clinic Ischiel, att. Dorte Staffeldt, Jönköpingsgatan 80, SE-252 50 Helsingborg. Tlf. 0046 4221 4320.

Den tyske forening for scleroseramte oplyser på deres hjemmeside, at der ikke findes sikre videnskabelige undersøgelser af virkningen af Calcium AEP, men at det hjælper fra 5-78% af scleroseramte. 

Tilskud af D-vitamin nedsætter risikoen for at få dissemineret sclerose. Det viser en stor undersøgelse. Forskere fra Harvard School of Public Health har på baggrund af to faser af Nurses’ Health Study fulgt kosten og brugen af multivitaminer hos næsten 190.000 kvinder i en periode på 20 år i første fase og ti år i anden fase. Der blev i disse perioder totalt konstateret 173 tilfælde af dissemineret sclerose.

Det viste sig, at kvinder med det højeste indtag af D-vitamin som tilskud havde en 40 procent nedsat risiko for at udvikle sclerose i forhold til kvinder, der ikke tog kosttilskud. Det viste sig også, at risikoen for at udvikle sclerose ikke var nedsat hos kvinder, som fik D-vitamin fra deres kost, men ikke tog kosttilskud. Det var ikke i dette studie muligt at vurdere effekten af sollys på huden (sclerose er langt sjældnere i sydlige lande med meget sol). Kvinder, der tog kosttilskud, fik alle mindst 400 enheder D-vitamin dagligt. (Kilde: Neurology, Vol. 62, No. 1, 13-1-04).

Et lille studie fra 1986 har forskere fulgte ti scleroseramte i to år, hvor de tog et dagligt tilskud af 5.000 enheder D3-vitamin (125 mikrogram), et gram calcium og 600 mg magnesium. I denne periode lavede deltagerne nøjagtige dagbogsnotater, hvor de noterede hyppigheden af forværringen af symptomerne ved deres sclerose. Når disse notater blev sammenlignet med deres øvrige sygdomsperiode, viste der sig en klar nedgang i sygdomsaktiviteten, efter at de begyndte med deres kosttilskud. (Kilde: Medical Hypotheses, Vol. 21, No. 2, October 1986).

Bugspytkirtel-enzymer som tilskud bedrer fordøjelsen af protein og nedsætter mængden af immunkomplekser i blodet, hvilket nedsætter risikoen for forværring. 

Det meget ugiftige svovlpræparat methylsulfonylmethane – MSM – er med til at gøre tarmslimhinden mere normal og tættere, så de små stumper protein ikke kan slippe ind og forårsage allergi. Samtidig modvirker MSM betændelsesagtige processer i kroppen.

Fordøjelsesprocessen og den sunde bakterieflora i tarmene kan bedres væsentligt ved hjælp af effektive mikroorganismer – fx Vita Biosa, der er en urtedrik med ekstrakt af 19 økologiske urter
(se links).

Kakao, cola, kaffe og chokolade frarådes. Især kakao, da epidemiologiske studier har vist, at der er en sammenhæng mellem høj indtagelse af kakao og høj forekomst af sclerose. Der er også rapporteret om tilfælde, hvor scleroseramte fik attakker efter at have spist chokolade.

Stoffet D-Phenylalanin kan måske være et godt tilskud. En dobbeltblind undersøgelse (Neurol Orthoped J Med Surg 5:1, April, 1984), hvor man gav tilskud af D-Phenylalanin og transkutan nervestimulation (TENS) til 50 scleroseramte, viste, at 49 ud af 50 fik det bedre, med bedre blærekontrol, bedre bevægelse og mindre depression.

Bistik har vist sig hos nogen at kunne bedre sclerose. Bigiften udløser øgning af histamin i blodet, og histamin er ikke kun noget dårligt. Blot en 4-5 bistik har kunnet hjælpe scleroseramte betydeligt, så det er værd at prøve. 

En mindre undersøgelse har vist, at hudplastre med histamin har kunnet hjælpe ved sclerose. Søg fx på Google og skriv multiple sclerosis and histamine.


Tobaksrygning må som nævnt frarådes af flere årsager. Tobaksrøg giver kaskader af skadelige frie iltradikaler, som scleroseramte i forvejen har problemer med. Desuden er det vist, at der er en sammenhæng mellem udsættelsen for kulilte og lidelser i centralnervesystemet, hvor myelinet nedbrydes. Tobaksrygning medfører en betydelig kulilteindtagelse (ca. 10 procent af de røde blodlegemers hæmoglobin bliver gjort uvirksomt af kulilte). Kuliltehæmoglobin kan ikke transportere ilt. 

Der bliver advaret mod at bruge gigttabletter af typen ibuprofen (NSAID) og acetylsalicylsyre, hvis man har sclerose.

Undgå det kunstige sødemiddel aspartam (NutraSweet), der findes i light-produkter og efterhånden en række andre ting. Stoffet kan skade nervesystemet.

Mod smerter og spasmer er det en god idé at forsøge sig med transkutan nervestimulation (TNS, TENS). Smerterne er oftest af den type, der opstår, hvis nerverne er så ødelagte, at der ikke kommer signaler til hjernen fra dem. Hjernen sender så smertesignaler til bevidstheden. Ved transkutan nervestimulation kommer der lettere signaler ude fra kroppen til hjernen, hvorved smerter og spasmer dæmpes. Man kan enten anvende et TENS-apparat med ledninger, der sættes fast med en lap på huden, eller det lille håndbårne apparat “Pain Gone”, der ved et tryk i den ene ende udløse en strøm på 18.000 volt i den anden ende (det er ikke ubehageligt). TENS-apparater koster omkring 2.000 kroner (kan evt. lejes først), og Pain Gone koster ca. 300 kroner (fx hos Matas).

Behandling med svage elektromagnetiske felter, gerne pulserende magnetfeltterapi (PEMF) har i en række videnskabelige forsøg vist sig at kunne bedre funktionen og symptomerne ved sclerose. (R. Sandyk: Int J Neurosci 1996 Nov; 88(1-2): 75-82. R. Sandyk: Int J Neurosci 1997 Aug; 90(3-4): 177-85. R. Sandyk: Int J Neurosci 1997 Jun; 90(1-2): 59-74.). 

Fremtidens medicin ser ud til at blive energimedicin, der dels er virksom og dels ikke skader. Forsøgene tyder på, at man kan påvirke impulsoverførslen mellem nervecellerne. Og at man med magnetfeltterapi kan bidrage til standse den videre udvikling af sclerosen. 

Det er påvist og kendt, at scleroseramte har et langt lavere aktivitetsniveau end raske. En af grundene, udover den sygdomsmæssige svækkelse, er at man i mange år har frarådet scleroseramte at træne fysisk. Forskning har dog klart vist, at scleroseramte både kan tåle og have gavn af moderat legemlig aktivitet, der generelt styrker hele kroppen og dens “husholdning”. (Ugeskrift for Læger, 167/14. 4 april 2005). Enhver form for bevægelse og brug af kroppen styrker også evnen til at tænke og huske. 

Kan man slet ikke bevæge fx benene, eller kun lidt, anbefales det at få hjælp til bevægelserne samt massage, da det også vil modvirke smerter og spasmer. Der findes en træningscykel med hjælpemotor, som kan bruges, mens man sidder i en kørestol, almindelig stol eller ligger ned. Se Lemco under links

Der findes flere læger, der arbejder alternativt med sygdomme som sclerose. Jeg kan nævne læge Knut Flytlie i Vejle, læge Bruce Kyle, Århus Privatklinik, Viby J, og Klinik for Ortomolekylær Medicin v. læge Claus Hancke m.fl. i Lyngby.
(Se links)

Hvis ikke scleroseramte er medlemmer af Scleroseforeningen, så synes jeg, de skal se at blive det. I foreningen vil man kunne få råd og støtte. Scleroseforeningen har lokale afdelinger, der holder regelmæssige møder, og de plejer at være meget hyggelige, og medlemmerne er gode til at støtte hinanden. Man kan, hvis man har en kronisk sygdom, ofte lære mere af andre med samme sygdom om, hvordan man klarer sig fra dag til dag med problemer som fx forstoppelse, end man kan lære af professionelle personer. 

Publiceret alternativinfo 11-10-2013


Relaterede Artikler:  


Se også:  
8 sukkerstoffer, en ny gruppe essentielle næringsstoffer 
Aspartam - den søde fare 
Bi-stik som terapi – virker måske også mod cancer 
Fedtstof Guide 
Hash bliver stueren super-medicin 
 
Links: 
Multipel sklerose (Wikipedia)
MELISA Foundation, Belgien
Et nyt syn på sclerose – fra diagnose til bedre helbred (bog, Borgens Forlag)
Drogisten Helsekost, Frederiksberg
Pharma Viva (Netshop)
Vita Biosa Probiotic, Biosa Danmark
Nordic Laboratories, København
Lemco
Læge Flytlie’s Privatklinik for Naturlig Sundhed
Århus Privatklinik (læge Bruce Kyle)
Institut for Orthomolekylær Medicin (læge Claus Hancke)
Scleroseforeningen

Andre interessante links: 
Finn ryger hash når benene er dumme (DR-nyheder 24-02-2014)
Finn Uhre er 51 år, kørestolsbruger, sclerosepatient og kriminel. Sidstnævnte er ikke med hans gode vilje, men for at behandle sine smerter ryger han to til tre gram hash om ugen, som han får sine venner eller bekendte til at købe til ham.

Forskere: Bakteriegift udløser sklerose (Jyllands-Posten 30-01-2014)
Ny opdagelse giver håb om behandling og vaccine mod uhelbredelig sygdom. Amerikanske forskere har udpeget en helt specifik synder, der kan være årsagen: Et giftstof som er et biprodukt af bakterien Clostridium perfringens, en af de almindeligste kilder til fødevarebårne sygdomme.

   Tilbage   


  Du er velkommen til at kommentere. Du skal have en Facebook konto for at deltage. Høfligst anvend pænt sprogbrug og god etik i debatten. Når du tilføjer en kommentar, accepterer du vores Debat Forum vilkår.
 


Home > Artikler > Sclerose
23-03-2015

HOME
Artiker:
Index


Carsten
Vagn-Hansen

– kendt som "radiodoktoren" – er læge og sundhedskonsulent og modtog Obbekjærs 25-års Jubilæumspris 1999, for i særlig grad at have medvirket til at udbrede kendskabet til naturmedicin.
DISCLAIMER!

Jeg vil gerne gøre opmærksom på, at jeg ikke er ansat eller på anden måde økonomisk involveret i nogen form for helsekost-, medicinske eller naturmedicinske virksomheder.

Carsten Vagn-Hansen 
Kontakt til forfatteren:
Fax: 75 83 89 71 
Send en E-mail 
Forfatterens hjemmeside 
Artikler af
Carsten Vagn-Hansen:
Alzheimers demens
Angstanfald
Antibiotika – alternativer til
Candidasvampe
DAMP - ADHD - ADD
Demens – når åndsevnerne svigter
Eksem
Er mælken sund, og er det sundt at drikke mælk?
For højt blodtryk - hypertension
For lavt blodtryk
Genoptræning af hjernen
Gigtlidelser
Hvem var Jesus?
Influenza
Irritabel tyktarm - Nervøs tyktarm
Høfeber
KOL – kronisk astmatisk bronkitis – rygerlunger
Kolesterol
Kondylomer - kønsvorter - HPV
Mad, medicin og kosttilskud
OCD - Tvangstanker og tvangshandlinger
Psoriasis
Sclerose, dissemineret sclerose, MS
Sjøgrens syndrom
Skizofreni og naturlig behandling
Smerter - naturlig smertebehandling
Tilbagevendende depression
Tobaksafvænning og abstinenser
Tuberkulose
Type 2 diabetes og naturen
Vitaminlovene
Økologisk lægekunst
Multipel sclerose eller sklerose, forkortet MS – også kaldet encephalomyelitis disseminata, dissemineret sklerose, dissemineret sclerose, sclerosis disseminata eller blot sklerose/sclerose – er en kronisk, uhelbredelig neurologisk sygdom, der rammer centralnervesystemet, det vil sige hjernen og rygmarven. Mere præcist er det en sygdom i hvilken myelinskeder omkring hjernens og rygsøjlens axoner bliver beskadigede, hvilket fører til demyelinering og ardannelse såvel som et bredt spektrum af tegn og symptomer.

De mest almindelige symptomer er nedsat førlighed, dårligt syn, lammelser og koordinations-
vanskeligheder; men patienterne har forskellige symptomer alt efter hvor i hjernens eller rygmarvens myelin, betændelserne opstår. Sygdommen viser som regel sine første tegn hos unge voksne, og den er mest almindelig hos kvinder. Dens prævalens (andel af befolkning) ligger mellem 2 og 150 per 100.000.

MS blev første gang beskrevet som en særskilt sygdom i 1868 af den franske neurolog Jean-Martin Charcot (1825–1893). Han opsummerede tidligere resultater, og tilføjede sine egne kliniske og patologiske observationer. Sygdommen blev kaldt ‘Charcot sygdommen for sclerose en plaques’.

En række behandlinger, der måske kan begrænse anfald eller forbedre funktion, udforskes til stadighed. Nogle af disse behandlinger indebærer en kombination af medicin, der allerede bruges mod MS.

Kilde: Wikipedia .

Sativex, Bayers cannabinoid sklerose-medicin, der blandt andet findes hos danske apoteker, er hele naturlige planteekstrakter af cannabis sativa. Den indeholder delta-9-tetrahydrocannabinol (THC), og reducerer overaktivitet af nerver beskadiget af Multiple Sklerose ved at interagere med cannabinoid receptorer, der normalt ville resultere i spasticitet.

Se artiklen: Hash bliver stueren super-medicin.

 

ANNONCE:

Næste aktuelle arrangement (se alle):

Følg os på Facebook 

Søg i alternativinfo:   

Home   |   Nyheder   |   Behandler index   |    Naturmedicin   |   Symptom skema
Adresse lister   |   Arrangementer   |   Artikler   |    Bøger   |   Debat Forum   |   Dyrebehandling
Guider   |   Leksikon   |   Net shopping   |   Links   |   Profil sider   |   Web-TV
Information om alternativinfo    |   Sideoversigt   |   Søgning   |   Tilmelding til Index   |   Tilbage
Dette website er optimeret til Microsoft Internet Explorer og Google Chrome  -  skærm min. 800x600.
www.alternativ.info   |   E-mail til redaktionen   |   Design   &  Webmaster :  © 1999-2017,  PMP Group.   ISSN: 1901-7022
Dette website tilhører PMP Group Asia Co. Ltd., Suratthani 84330, Thailand.
Indholdet på dette website er alene vejledende og må ikke erstatte fagkyndig rådgivning eller lægelig behandling af sygdom.
alternativinfo er alene en uafhængig informations portal, der hverken markedsfører eller sælger de omtalte produkter eller behandlinger, hvorfor alternativinfo IKKE under nogen form anbefaler et bestemt produkt eller en bestemt behandling. Medtagne oplysninger om naturlægemidler, kosttilskud og vitaminpræparater samt naturlig hudpleje og kosmetik er repræsentativt, redaktionelt udvalgt og de er derfor ikke en annoncering af et bestemt produkt.
På sitet kan forekomme information, hvorom der IKKE forefindes videnskabelig dokumentation.
Modtagne indlæg og oplysninger videregives uden ansvar og udtrykker ikke nødvendigvis redaktionens holdning.
Alternativinfo er uden ansvar for indhold på link-forbundne sider.
Cookie samtykke: Ved fortsat brug af sitet, accepteres følgende cookie-betingelser. Alternativinfo indsamler ingen personlige oplysninger, men vore web-servere sender automatisk session-HTTP-cookies. Tredjepart-cookies forekommer fra Adservice, Google og TradeDoubler bannerannoncer; fra statistik-tællerne SiteMeter og Chart; fra de sociale delings tjenester AddThis og Facebook; samt fra Google til optimering af søge-funktioner. Alternativinfo fungerer, selv om din browser blokerer for cookies, men visse service-applikationer vil ikke starte, du vil fx. ikke kunne anvende Facebook-kommentarer. Læs mere om cookies her.
Copyright © :  Index, artikler, fotos, grafik, layout og mediaklip tilhører respektive ejere og må ikke reproduceres uden tilladelse.
Det er tilladt, at udprinte websider i sin helhed til alene undervisning og privat brug.
Dette må du: Linke til alle sider på alternativinfo, evt. med et kort referat eller omtale af siden du linker til.
Dette må du IKKE: Gengive indhold fra sitet (websider, artikler, grafik, videoklip), hverken som uddrag eller i sin helhed.