Denne side anvender Cookies, se Cookie samtykke.
Tuberkulose
Tilføj kommentar under artiklen

Af Carsten Vagn-Hansen, læge og sundhedskonsulent

I gamle dage lærte man de unge læger, at de skulle have syfilis bag det ene øre og tuberkulose bag det andet. Det var nemlig to sygdomme, hvis symptomer var svære at tyde, hvis man ikke tænkte på dem i uklare tilfælde. I vore dage lærer man lægerne, at de skal have sukkersyge bag det ene øre og for højt blodtryk bag det andet. Det er vor tids folkesygdomme. På verdensplan er tuberkulose meget udbredt, og man regner med, at der dør mindst en million om året af denne sygdom. På Grønland forekommer tuberkulose ti gange så hyppigt som i Danmark.

Det er sikkert manglen på den gamle lærdom, samt sjældenheden af tuberkulose i dag (selvom den ikke er udryddet), der har medført, at mange læger ikke tænker på tuberkulose som en mulighed ved uklare sygdomsbilleder. Tuberkulose sidder heller ikke kun i lungerne, men kan også sætte sig andre steder, for eksempel i lungehinderne, lymfeknuder, huden, knoglerne, kønsorganerne, tarmen eller urinvejene.

Tuberkulose skyldes tuberkelbakterien Mycobacterium tuberculosis, som er en helt anden end Mycobacterium bovis, som forårsager kvægtuberkulose. Tuberkulose smitter typisk via indånding af små mikroskopiske vanddråber med tuberkelbakterier fra en smittet person. For eksempel ved, at denne hoster. Bakterierne går så ind gennem halsen til lymfeknuder på halsen og ned i lungerne. Smitte kan også ske ved for eksempel at drikke af samme glas eller flaske som en smittet person. 

Efter omkring seks uger opstår der en mindre betændelse, en tuberkel, som ofte ikke giver symptomer. Har man et godt immunforsvar, vil betændelsen ofte gå i ro, og bakterierne vil dø eller indkapsle sig. Bliver man på et senere tidspunkt svækket, for eksempel af anden sygdom, dårlig kost og levevis, kan betændelsen blusse op og sprede sig til andre steder i lungerne eller andre organer gennem blodet. 

De typiske symptomer ved tuberkulose i lungerne er hoste og opspyt af slim, der kan blive blodig. Der er desuden almensymptomer som træthed, dårlig appetit med vægttab, feber og nattesved. Grundreglen er, at hvis man har haft hoste eller opspyt i mere end tre uger, bør man gå til læge for at blive undersøgt. Der kan foruden tuberkulose hyppigere være tale om lungebetændelse, rygerlunger eller lungekræft. 

Lægen vil lytte på lungerne og undersøge kirtlerne samt ofte henvise til røntgenundersøgelse af lungerne. Kan man se noget her, vil lægen sende opspyt til undersøgelse for tuberkulosebakterier på Statens Seruminstitut. I en del smittefarlige tilfælde kan man dog se de typiske syrefaste tuberkelbakterier i et mikroskop. En anden hurtig måde at stille diagnosen på er at bruge en DNA-teknik, for eksempel PCR (polymerase chain reaction). Dyrkning af bakterierne tager 4-8 uger.

Man kan også indsprøjte Tuberkulin i det yderste af huden. Ved denne tuberkulinprøve (Mantoux test) kommer der, hvis der er tale om en aktiv infektion med TB, en hudreaktion med rødme efter 72 timer. Er man Calmettevaccineret (BCG) kan der dog også komme en reaktion. 

Finder der en aktiv tuberkulose, for eksempel ved mikroskopi, isoleres patienten på et sygehus i to uger, mens behandlingen påbegyndes.

Behandlingen sker i dag typisk med fire forskellige antibiotika i tre måneder og to i yderligere tre måneder. Dels for at dræbe tuberkelbakterierne, dels for at undgå udvikling af resistens, som er et stort problem på verdensplan. 

Der kan være en række bivirkninger ved de forskellige antibiotika, som kan nødvendiggøre ændringer i behandlingsplanen. Tilskud af B6-vitamin kan modvirke bivirkninger af isoniazid. Det er vigtigt at tage medicinen, da risikoen for udvikling af resistens ellers er stor.

Det er vigtigt at forebygge smitte med tuberkulose. Pårørende, venner og bekendte til tuberkuloseramte skal altid undersøges. Man skal ikke dele glas eller drikke af samme falske som, andre.


Forekomsten af TB per 100.000 mennesker var ifølge WHOs 2007-opgørelse højst i Afrika syd for Sahara, men også relativt høj i Asien.

Rejser man til særligt ramte områder som for eksempel Afrika syd for Sahara, Sydøstasien, østlige lande i den russiske føderation eller på et længere ophold i Grønland vil det være fornuftigt at blive vaccineret. Vaccinen giver kun moderat beskyttelse, men kan dog til en vis grad beskytte mod tuberkuløs meningitis. 

Tuberkulose rammer med mennesker, som er svækket af anden sygdom. Der er for eksempel ofte sammenhæng mellem HIV/AIDS og tuberkulose, men enhver svækkelse af immunforsvaret vil kunne skabe grobund for TB.

Det er derfor grundlæggende vigtigt at søge at øge og styrke sit immunforsvar, sine selvhelbredende kræfter. Først og fremmest er sund kost en forudsætning. Kosten skal indeholde alt det, der er nødvendigt for dig til opbygning af kroppen. Da det er svært at sikre dette fuldt ud gennem kosten, og da de fleste ikke overholder kostrådet om at få 600 gram grønt og frugt af høj kvalitet dagligt, må det anbefales at tage kosttilskud i form af vitaminer og mineraler samt andre antioxidanter. Appetitten og fordøjelsen skal være i orden. 

Især D-vitamin er meget vigtigt, da det får huden og immunforsvaret til at danne antibiotika, blandt andet cathelicidin, der er bakteriedræbende, blandt andet tuberkulose bakterier. Det er baggrunden for, at man tidligere behandlede tuberkulose med lys. Det er karakteristisk, at TB-ramte har for lidt D-vitamin i blodet. Et studie har vist, at blot en enkelt stor dosis D-vitamin kan blokere for tuberkulosebakteriers vækst i 6 uger. 250 mikrogram D3-vitamin dagligt (10.000 enheder) er nok til at både stoppe og forebygge tuberkulose, og 250 mikrogram er ikke forbundet med skadelige bivirkninger. 

C-vitamin er også vigtigt, da mennesker ikke kan danne C-vitamin selv, og det er vores vigtigste antioxidant. C-vitamin beskytter cellerne mod skadelige frie iltradikaler, som dannes under iltens omsætning i kroppen og angriber cellernes ”kraftværker” – mitokondrierne. De bliver svækket og oxideret (forharsket) ved, at de frie radikaler stjæler elektroner. C-vitamin er vores vigtigste elektrondonor. For at styrke C-vitamins virkning er det godt samtidig at tage tilskud af E-vitamin. Farvestofferne i frugt og grønt – bio-flavonoiderne, selen og zink er også vigtige.

Undersøgelser har vist, at C-vitamin effektivt kan kontrollere symptomerne ved tuberkulose og hæmme væksten af TB-bakterierne, så de går i ro. Selv små doser har vist sig at kunne hæmme bakterierne. Under alle omstændigheder bliver tuberkulose-ramte styrket af et tilskud af C-vitamin. Et studie har blandt andet vist, at blodprocenten (hæmoglobin) og andre blodprøver bedredes betydeligt ved tilskud af C-vitamin. Tuberkulose-ramte har også generelt et lavere indhold af C-vitamin i blodet end normalt. 

Det må derfor anbefales at tage C-vitamin i store doser. For eksempel et gram 3 gange dagligt med øgning af dosis, indtil der kommer diaré. Man skal så gå lidt ned igen, indtil diaréen forsvinder. I svære tilfælde kan det måske være gavnligt at give større doser C-vitamin direkte i blodet (intravenøst). Det tåles uden problemer. (Vitamin C, Infectious Diseases. & Toxins. Cyring the incurable af Thomas E. Levy, MD, JD.). 

Hvidløgskapsler styrker også immunforsvaret og modvirker betændelse. Propolis var en overgang populært mod betændelsestilstande og med god grund. Allerede i 1958 påviste en tysk videnskabsmand, Feuereisl, at et koldtvands-ekstrakt af propolis hindrede væksten af tuberkulosebakterier. Især i Sovjetunionen har man set god virkning på tuberkulose af propolis. 

Mangler vi bakterier på huden, får vi betændelse og hudsygdomme. Mangler vi bakterier i vores tarmsystem, vil vi ret hurtigt dø af infektioner, da vi mister vores modstandskraft – immunforsvaret, der i høj grad stimuleres af vores tarmbakterieflora. Hvis vi mangler de sunde mælkesyrebakterier, vil tarmen koloniseres af skadelige svampe og de mange livsfarlige bakterier, som findes i mange af de moderne fødevarer på grund af produktionsmåderne. For eksempel salmonella, yersinia, campylobacter, listeria. Det er blandt andet derfor, at det er vigtigt at tage et dagligt tilskud af mælkesyrebakterier, når man rejser i fremmede lande med en fremmed samling skadelige bakterier. 

Moderne mad er fattig på de sunde bakterier, da vi koger og steger al vores mad, og sjældent som for eksempel i Tyskland eller Kreta, eller som vegetarer, får marinerede og gærede grønsager med mælkesyrekulturer. Spiser folk yoghurt eller andre surmælkskulturer, som i sig selv er sunde, er de ofte fyldt med sukker, der hæmmer eller dræber mælkesyrebakterierne.

Mælkesyrebakterier giver en bedre fordøjelse af laktose – mælkesukker, som de fleste over tre år ikke kan tåle. De producerer værdifulde fordøjelsesenzymer, blandt andet mælkesyre. De danner folinsyre og andre B-vitaminer, som er vigtige for hele kroppens funktion. Mavesækken tømmes over en længere periode, så fordøjelsen virker bedre, og næringsstofferne i maden kan optages på en bedre måde. Optagelsen af mineraler forbedres.

Mælkesyrebakterier virker beskyttende over for sygdomsfremkaldende mikroorganismer, bl.a. candidasvampe. De genopretter en sund tarmbakterieflora efter antibiotikabehandling og styrker derved modstandskraften mod nye infektioner. Styrker slimdannelsen i mavesækken og tarmene og modvirker derfor utæt tarm. De modvirker dårlig ånde, diaré og forstoppelse. Når folk ikke har problemer med tarmsystemet og fordøjelsen, og optager næringsstofferne uden problemer, får de en masse energi og holder sig raske. De selvhelbredende kræfter øges. 

Man kan tage tilskud af de sunde bakterier i form af fx yoghurt naturel, Vita Biosa eller probiotika kapsler med mælkesyrebakterier af forskellig art. Under behandling med antibiotika er dette særlig vigtigt, men probiotika skal tages på andre tidspunkter af døgnet end antibiotika tabletterne.

Det kan være meget gavnligt at tage tilskud af vegetabilske fordøjelsesenzymer til måltiderne. Disse enzymer ødelægges af kogning og stegning. 

Pas på med kunstige kemiske stoffer i maden, drikkevarer, på arbejdspladsen og i kosmetik. Forsøg at undgå alle tilsætningsstoffer, konserveringsmidler, farvestoffer etc. Lav maden fra grunden af sunde økologisk eller biodynamisk dyrkede fødemidler. Undgå så vidt muligt sukker og raffineret kost som for eksempel hvidt brød, da det svækker cellerne.

Undgå at ryge, da det absolut svækker immunforsvaret. Medicin kan også svække immunforsvaret, men medicinen mod tuberkulosen er man selvfølgelig nødt til at tage, og evt. anden lægeordineret medicin må man selvfølgelig ikke bare holde op med.

Motion er meget styrkende på immunforsvaret, men det må ikke overdrives (som ved konkurrencesport), da det så svækker immunforsvaret. Men man må gerne motionere rigeligt. Det er godt at være ude, da lys er vigtigt for dannelsen af D3-vitamin og for dannelsen af det vigtige signalstof melatonin i hjernens koglekirtel. Melatonin sikrer en god søvnkvalitet og er et kraftigt antioxidant, som styrker kroppens selvhelbredende kræfter.

Tænk på de store glasverandaer, hvor TB-ramte lå i mange timer hver dag i gamle dage. Vinterbadning hærder, men man kan også afslutte sit varme brusebad med et koldt. 

Ved at koncentrere sig om at tænke på sit immunforsvar (visualisering) kan man også styrke sin modstandskraft mod tuberkelbakterierne. Forestil dig, at dine dræberceller angriber og dræber tuberkulosebakterierne.

Det er vigtigt ikke at mangle søvn. For at modvirke for meget stress bør man ikke påtage sig belastende opgaver eller arbejde for meget. Man skal have en god søvn og gerne i løbet af dagen tage sig nogle pauser til meditation eller en anden form for afspænding. det behøver ikke at være mere end ti minutter ad gangen. 

De moderne antibiotika har bestemt ikke overflødiggjort de mange ting, man selv kan gøre for at styrke sig i kampen mod bakterier og anden sygdom. Er man stærk nok, kan det knibe for bakterierne overhovedet at få fodfæste og udløse sygdom. Det er ikke bakterierne, der er farlige. Det er svækkelse hos det enkelte menneske, der medfører, at bakterierne kan gå til angreb.

Publiceret alternativinfo 01-06-2013


Relaterede Artikler:  
Forunderlige C-vitamin slår til igen – kan angiveligt virke mod multiresistent TB 

Se også:
Er mælken sund, og er det sundt at drikke mælk? 
Hjælp dig selv med visualisering - også mod kræft 
Mad, medicin og kosttilskud 
Visualisering og tankekraft 

Links: 
Kort om tuberkulose og tuberkulosebekæmpelsens historie (Galathea 3)
Nu er tuberkulose praktisk talt uhelbredelig (Videnskab.dk 10-03-2013)
Statens Serum Institut om Tuberkulose 

Fotos: 
Mycobacterium tuberculosis (Wikipedia)
Mantoux tuberculin skin test (Wikipedia)
The Centers for Disease Control and Prevention, part of the United States Department of Health and Human Services, taken or made as part of an employee's official duties. As a work of the U.S. federal government, the image is in the public domain.
Kort, Estimated prevalence of tuberculosis per 100,000 people in 2007, per country (Wikipedia, Public domain)


  Du er velkommen til at kommentere. Du skal have en Facebook konto for at deltage. Høfligst anvend pænt sprogbrug og god etik i debatten. Når du tilføjer en kommentar, accepterer du vores Debat Forum vilkår.
 


Home > Artikler > Tuberkulose 
01-06-2013

HOME
Artiker:
Index


Carsten
Vagn-Hansen

– kendt som "radiodoktoren" – er læge og sundhedskonsulent og modtog Obbekjærs 25-års Jubilæumspris 1999, for i særlig grad at have medvirket til at udbrede kendskabet til naturmedicin.
DISCLAIMER!

Jeg vil gerne gøre opmærksom på, at jeg ikke er ansat eller på anden måde økonomisk involveret i nogen form for helsekost-, medicinske eller naturmedicinske virksomheder.

Carsten Vagn-Hansen 
Kontakt til forfatteren:
Fax: 75 83 89 71 
Send en E-mail 
Forfatterens hjemmeside 
Artikler af
Carsten Vagn-Hansen:
Alzheimers demens
Angstanfald
Antibiotika – alternativer til
Candidasvampe
DAMP - ADHD - ADD
Demens – når åndsevnerne svigter
Eksem
Er mælken sund, og er det sundt at drikke mælk?
For højt blodtryk - hypertension
For lavt blodtryk
Genoptræning af hjernen
Gigtlidelser
Hvem var Jesus?
Influenza
Irritabel tyktarm - Nervøs tyktarm
Høfeber
KOL – kronisk astmatisk bronkitis – rygerlunger
Kolesterol
Kondylomer - kønsvorter - HPV
Mad, medicin og kosttilskud
OCD - Tvangstanker og tvangshandlinger
Psoriasis
Sclerose, dissemineret sclerose, MS
Sjøgrens syndrom
Skizofreni og naturlig behandling
Smerter - naturlig smertebehandling
Tilbagevendende depression
Tobaksafvænning og abstinenser
Tuberkulose
Type 2 diabetes og naturen
Vitaminlovene
Økologisk lægekunst
Tuberkulose, også kaldet TB (fork. for tubercle bacillus), er den mest almindelige dødelige infektionssygdom i verden i dag. Den forårsages af en mykobakterie, normalt Mycobacterium tuberculosis, men andre af det såkaldte tuberkulosekompleks kan også give tuberkulose. Smitten sker ved dråbeinfektion, idet bakterierne indåndes i mikroskopiske vanddråber, der kommer fra en anden person med lungetuberkulose. Ved hoste, tale og nysen spredes de små dråber i luften. Tuberkulose angriber som oftest lungerne. Infektionen kan dog ramme centralnervesystemet ved at sprede sig med blodet.

Antibiotikaresistente bakterier gør det vanskeligt at behandle sygdommen. På verdensplan dør ca. 1,4 million mennesker hvert år af tuberkulose.

Forskerne mener, at tuberkulosen bevægede sig som en zoonose fra drøvtyggere til mennesker i egyptisk bondestenalder. Spor af tuberkulose er fundet i ca. 5000 år gamle skeletter og mumier fra Egypten. Tuberkulose kom til Danmark ca. 500 f.Kr.

Da mykobakterierne er lejret inden i kroppens celler, har de fleste antibiotika dårlig eller ingen effekt, hvorfor det er obligatorisk at behandle med 3-4 stoffer samtidigt. Endvidere har mykobakterierne en lang delingstid, hvorfor man er nødt til at fortsætte behandlingen i 6 måneder. Som følge af den lange behandlingstid øges risikoen for bivirkninger og fremkaldelse af antibiotikaresistens.

I begyndelsen af 2013 opererer sundhedsvæsenet med tre typer resistente tuberkulosebakterier: multiresistente, ekstremt resistente og totalt resistente. Det medfører meget lang og kostbar antibiotikabehandling, og for de totalt resistente en eksperimentel behandling, hvis udfald ikke kan forudsiges.

Kilde: Wikipedia

ANNONCE:

Næste aktuelle arrangement (se alle):

Følg os på Facebook 

Søg i alternativinfo:   

Home   |   Nyheder   |   Behandler index   |    Naturmedicin   |   Symptom skema
Adresse lister   |   Arrangementer   |   Artikler   |    Bøger   |   Debat Forum   |   Dyrebehandling
Guider   |   Leksikon   |   Net shopping   |   Links   |   Profil sider   |   Web-TV
Information om alternativinfo    |   Sideoversigt   |   Søgning   |   Tilmelding til Index   |   Tilbage
Dette website er optimeret til Microsoft Internet Explorer og Google Chrome  -  skærm min. 800x600.
www.alternativ.info   |   E-mail til redaktionen   |   Design   &  Webmaster :  © 1999-2015,  PMP Group.   ISSN: 1901-7022
Dette website tilhører PMP Group Asia Co. Ltd., Suratthani 84330, Thailand.
Indholdet på dette website er alene vejledende og må ikke erstatte fagkyndig rådgivning eller lægelig behandling af sygdom.
alternativinfo er alene en uafhængig informations portal, der hverken markedsfører eller sælger de omtalte produkter eller behandlinger, hvorfor alternativinfo IKKE under nogen form anbefaler et bestemt produkt eller en bestemt behandling. Medtagne oplysninger om naturlægemidler, kosttilskud og vitaminpræparater samt naturlig hudpleje og kosmetik er repræsentativt, redaktionelt udvalgt og de er derfor ikke en annoncering af et bestemt produkt.
På sitet kan forekomme information, hvorom der IKKE forefindes videnskabelig dokumentation.
Modtagne indlæg og oplysninger videregives uden ansvar og udtrykker ikke nødvendigvis redaktionens holdning.
Alternativinfo er uden ansvar for indhold på link-forbundne sider.
Cookie samtykke: Ved fortsat brug af sitet, accepteres følgende cookie-betingelser. Alternativinfo indsamler ingen personlige oplysninger, men vore web-servere sender automatisk session-HTTP-cookies. Tredjepart-cookies forekommer fra Adservice, Google og TradeDoubler bannerannoncer; fra statistik-tællerne SiteMeter og Chart; fra de sociale delings tjenester AddThis og Facebook; samt fra Google til optimering af søge-funktioner. Alternativinfo fungerer, selv om din browser blokerer for cookies, men visse service-applikationer vil ikke starte, du vil fx. ikke kunne anvende Facebook-kommentarer. Læs mere om cookies her.
Copyright © :  Index, artikler, fotos, grafik, layout og mediaklip tilhører respektive ejere og må ikke reproduceres uden tilladelse.
Det er tilladt, at udprinte websider i sin helhed til alene undervisning og privat brug.
Dette må du: Linke til alle sider på alternativinfo, evt. med et kort referat eller omtale af siden du linker til.
Dette må du IKKE: Gengive indhold fra sitet (websider, artikler, grafik, videoklip), hverken som uddrag eller i sin helhed.