Hvad er Radon ?

Af PER MEISTRUP

Radon er en radioaktiv gas, som kan trænge ind i vores huse fra undergrunden, og den kan være medvirkende årsag til lungekræft. Denne korte beskrivelse af radon er det man oftest hører og mange har opfattet fænomenet som hørende til i den mere "okkulte" genre, sammen med for eksempel Jordstråling - ikke mindst fordi den hverken kan lugtes, høres eller ses.

Radon er imidlertid noget ganske nærværende, der både kan måles og som efterhånden har en ret så detaljeret videnskabelig baggrund. Desværre har det knebet med at få budskabet ud om, at denne gasart udgør en, måske endda alvorlig, fare for vor sundhed.

Radon gassen er en naturlig luftart som findes overalt, så det er umuligt at slippe for den - men koncentrationen kan være meget forskellig og det er selvfølgelig først ved for høje koncentrationer, det bliver farligt. Jorden udstråler radon og strålingsmængden kan være meget varierende for område til område, selv i Danmark er der store forskelle. Vor almindelige udendørsluft indeholder ca. 7 Becquerel radon pr. kubikmeter (7 Bq/m³), men indendørs i vore huse kan koncentrationen være ekstrem høj - der er i Sverige målt værdier helt op til 18.000 Bq/m³. Måleværdien Bq/m³ er et mål for antallet af radioaktive radon-atomer der henfalder pr. sekund i 1 kubikmeter luft.

Der er en del uenighed om grænseværdierne, det vil sige hvornår man mener radon kan være skadelig for helbredet. WHO (Verdens Sundheds Organisation) anbefaler en øvre grænse på 200 Bq/m³. I USA anser miljømyndighederne beboelser med en koncentration på mere end 8000 Bq/m³ for ubeboelige mens sundhedsmyndighederne i Sverige tilråder en værdi på højst 70 Bq/m³. Værdierne er meget forskellige fra parcelhuse til lejligheder i etageejendomme, da Radon gassen trænger op fra jorden og ind gennem sprækker og revner i bygningens fundament, kælder eller gulv.

Årsagen til at Radon gassen bliver koncentreret i vore boliger er, at forskellen mellem inden- og udendørestemperaturerne skaber et lille undertryk i gulvniveau på ca. -3 Pa (Pascal) og derved stiger gassen op i vor bolig.

Sundhedsstyrelsen (Statens Institut for Strålehygiejne) og Forskningscenter Risø (Helsefysikerafdelingen) gennemførte i 1985-1986 en måling af omkring 500 boliger og igen i 2001 med ca. 3200 boliger, udvalgt repræsentativt for hele den danske boligmasse. Det gennemsnitlige resultat viste et radonindhold på ca. 50 Bq/m³ som årlig middelværdi. For de flestes vedkommende lå det mellem 10 og 50 Bq/m³ - men en del (4,6%) havde dog højere værdier. Konklusionen af undersøgelserne viste:

  • at radonindholdet i en bolig i gennemsnit er dobbelt så stort om vinteren, som om sommeren. Dette skyldes mere udluftning i boligen om sommeren.
  • at radonindholdet i parcelhuse og lignende gennemsnitligt er 77 Bq/m³, hvilket er 3-4 gange højere end i boliger i etageejendomme, der ligger på 18 Bq/m³. Dette skyldes at radon stiger op fra jordlagene under husene.
  • at radonindholdet gennemsnitligt er dobbelt så højt i parcelhuse opført på moræneler, som i parcelhuse opført på andre jordbundstyper.
  • at radonindholdet i parcelhuse uden kælder gennemsnitligt er lidt større end i huse med kælder.
  • at radon udgør ca. 50% af den samlede strålingsdosis vi danskere modtager (1986 tal). (1)

Der findes ingen statistik over hvor mange danske boliger der har en for høj stråling, men det menes at omkring 65.000 parcelhuse har en værdi på mere end 200 Bq/m³ (tal fra 2001). Ifølge de amerikanske miljømyndigheder anses en værdi på 150 Bq/m³ og derover for at være risikable at bo i.

Siden slutningen af 1990'erne er beskyttelse mod radon indføjet i bygningsregulativet for småhuse. Det vil sige, at alle nyopførte parcelhuse skal sikres mod indsivning af radon gennem fundament og betondække. Dette er dog ingen sikkerhed for, at nyopførte huse har den nødvendige beskyttelse i konstruktionen - det menes (ifg. DR-TV nyheder, maj/2002) at omkring halvdelen af de nyopførte parcelhuse ikke er beskyttet mod radon stråling.

Radon stråling anses for at kunne være årsag til omkring 300 lungekræft dødsfald om året i Danmark (ifg. DR-TV nyheder, maj/2002) og britiske forskere mener også der kan være en sammenhæng mellem radon og leukæmi hos børn - så bor du i parcelhus, kan det være en god idé at få foretaget en radon-måling.

Publiceret alternativinfo.dk 17-05-2002
opdateret: 21-05-2002

NOTER:
1)
Bestråling af den danske befolkning i 1986 ifg. Sundhedsstyrelsens rapport:
Radon, 50%
Medicinsk, 25%
Fødevarer, 9%
Gamma, 8%
Kosmisk, 7%
Andre kilder, ca. 1%
74% af strålingen er Naturlig, 26 % er Menneskeskabt.

KILDER:
Sundhedsstyrelsens rapporter, 1987 og 2001
Tidsskriftet Fakta, nr. 3/1989
Tidsskriftet Boligen, november/1996

Tak til Kim Larsen, næstformand i SGF, for hjælp med kildemateriale.


Behandler Index: Jordstråling 

Se Også:
Forskningscenter Risø, Måling af radon i huse 
samt Forskningscenter Risø, Simpel radonvurdering
- hvor du selv kan indtaste oplysninger og foretage en risiko vurdering.
Sundhedstyrelsen, Landsomfattende radonundersøgelse
- om radon i danske boliger og kortlægning af værdier.

Relaterede links på denne site:
Hvad er Jordstråling ? 
SGF, Skandinavisk Geobiologisk Forskningskreds 
Artikel: Jordens forbandelse

Home > Lekikon > Hvad er Radon ?
22-07-2008

HOME
alternativ.info
Leksikon
Her finder du en oversigt over emner du kan få mere at vide om på denne website.

Se også vore Index:
Alternativ behandling
Artikler
Naturmedicin


Per Meistrup
Per Meistrup
er web-redaktør. Oprindeligt er han uddannet i flight-planning indenfor luftfart og var tilknyttet Sterling Airways fra 1970 og næsten 10 år frem. Desuden har han beskæftiget sig med musikbranchen og prof. lyd i 30 år, hvor han bl.a. havde virksomhed med indspilnings studie og distribution af højttalersystemer samt fremstilling af grammofonplader, kassettebånd og senest CD/DVD plader. Hans selskaber arbejder også med Internet teknologi. Per Meistrup har også været musiker, beskæftiget sig med teater, været pladeproducer, leder af en radiostation og programvært. Fra 2006 har han valgt primært at hellige sig journalistik og forfatterskab og har bosat sig i Sydøstasien på Koh Samui, en thailandsk ø i Siambugten.

Kontakt til forfatteren: 
Send en E-mail 
Forfatterens hjemmeside 

forsiden lige nu 10-03-2010:
  
Nyt i alternativinfo
Tvivl om de sunde bær, er så sunde 

Tag kontrol over din astma
 
  
Drenge og mænd kan også smittes med HPV
 
  
Nu kan du måske snart se en film med dine drømme 
Hjælp dig selv med visualisering - også mod kræft 
  
Antibiotika – alternativer til 
  
Vejsidespøgelser – Blot et sagn eller? 
  
Teknologi brugt i rummet kan redde livet på Jorden – vaccinealternativ censureret ? 
  
 Søg i alternativinfo:   

Home   |   Nyheder   |   Behandler index   |    Naturmedicin   |   Symptom skema
Adresse lister   |   Arrangementer   |   Artikler   |    Bøger   |   Debat Forum   |   Dyrebehandling
Guider   |   Leksikon   |   Net shopping   |    Opslagstavlen   |   Links   |   Profil sider   |   Web-TV
Information om alternativinfo    |   Sideoversigt   |   Søgning   |   Tilmelding til Index   |   Tilbage

Dette website er optimeret til Microsoft Internet Explorer (MSIE) 4.x eller nyere  -  skærm 800x600, min. 16 bit farver.
www.alternativ.info   |   E-mail til redaktionen   |   Design   &  Webmaster :  © 1999-2009,  PMP Group.   ISSN: 1901-7022
Dette website tilhører PMP Group Asia Co. Ltd., Suratthani 84330, Thailand.
Indholdet på dette website er alene vejledende og må ikke erstatte fagkyndig rådgivning eller lægelig behandling af sygdom.
alternativinfo er alene en uafhængig informations portal, der hverken markedsfører eller sælger de omtalte produkter eller behandlinger, hvorfor alternativinfo IKKE under nogen form anbefaler et bestemt produkt eller en bestemt behandling. Medtagne oplysninger om naturlægemidler, kosttilskud og vitaminpræparater samt naturlig hudpleje og kosmetik er repræsentativt, redaktionelt udvalgt og de er derfor ikke en annoncering af et bestemt produkt.
På sitet kan forekomme information, hvorom der IKKE forefindes videnskabelig dokumentation.
Modtagne indlæg og oplysninger videregives uden ansvar og udtrykker ikke nødvendigvis redaktionens holdning.
Copyright © :   Index, artikler, fotos, grafik, layout og mediaklip tilhører respektive ejere og må ikke reproduceres uden tilladelse.
Det er tilladt, at udprinte websider i sin helhed til alene undervisning og privat brug.
Dette må du: Linke til alle sider på alternativinfo, evt. med et kort referat eller omtale af siden du linker til.
Dette må du IKKE: Gengive indhold fra sitet (websider, artikler, grafik, videoklip), hverken som uddrag eller i sin helhed.