Denne side anvender Cookies, se Cookie samtykke.

Hvorfor alternativ ?
– en introduktion til det alternative univers

Tilføj kommentar under artiklen

Af PER MEISTRUP

Hvorfor alternativ? Vore forskere og videnskabsmænd gør vel i nu til dags løbende så utrolige fremskridt, at der er ikke behov for et alternativ? Og “alternativ behandling” er vel bare en gang falleret New Age flip med englebasser og almindeligt postevand med lidt alkohol i på små flasker, som udråbes til at indeholde saliggørende bioresonans vibrationer, der kan helbrede stort set alt?

Men der vil næsten altid være et alternativ til den etablerede eller fremherskende opfattelse. Noget af det der i dag er fundamentalt indlysende var en gang alternativt, fx. den gang Galilei – til den etablerede videnskabs og kirkens store forfærdelse – tillod sig at påstå noget så alternativt som, at Jorden drejer rundt om Solen. Selv moderne forskning byder på alternativer. Tag fx. et varmt emne som klimadebatten og den globale opvarmning. Her er det den etablerede gængse opfattelse, at vi mennesker med vor udledning af CO² (kuldioxid) har en stor del af skylden for den globale opvarmning. Har fanatikerne bag denne opfattelse bare være gode lobbyister til at påvirke politikere og til at få mediedækning, for dermed at kunne udbrede deres teori som den fremherskende? Andre seriøse videnskabelige teorier peger på, at den menneskelige faktor er minimal eller helt uden betydning – og nogle undersøgelser tyder på det stik modsatte, nemlig at den menneskelige faktor for en øget temperatur har udskudt den istidsperiode, vi ellers skulle befinde os i nu. Og det er ikke industrien og forbruget af fossile brændstoffer, vi kan takke for det. Nej, det er derimod agerbruget – især med Asiens oversvømmede rismarker – og kvæghold, som har været vor civilisations store redning med udledning af gasser gennem årtusinder, så vor klode har kunnet holde på varmen ved hjælp af en “drivhuseffekt”, og dermed holde den ny istid i skak. Da denne nyere teori blev fremlagt på den internationale klimakonference 2007 i Bangkok (betyder for øvrigt “Englenes By” på dansk) vakte det bestyrtelse blandt visse asiatiske lande, der mente de “tabte ansigt” – hvilket er meget dårligt efter asiatisk skik – og derfor blev argumentet på behændig diplomatisk vis fjernet fra sluterklæringerne. Politik er tilsyneladende vigtige end videnskabelige argumenter – måske et Gallilei-eksempel fra vor egen tid?


Er det er agerbruget - især med Asiens oversvømmede rismarker - og kvæghold som har været vor civilisations store redning med udledning af gasser gennem årtusinder, så vor klode har kunnet holde på varmen og dermed holde en ny istid i skak?
   

Faktisk er videnskabelig forskning ikke så entydig, for netop som man har læst om en ny undersøgelse der bekræfter at iskappen på Grønland smelter og trækker sig tilbage, med risiko for øget vandstand i verdenshavene, så viser en anden videnskabelig undersøgelse, at indlandsisen midt på Grønland vokser sig tykkere end tidligere, og forøgelsen her mere end opvejer afsmeltningen ved kappen. To samtidige, seriøse videnskabelige undersøgelser kommer frem til direkte modstridende resultater. I andre tilfælde beretter medierne om en eller anden stor ny videnskabelig undersøgelse, der har vist at hint eller andet er godt eller sundt – uden at fortæller, at det i noterne til studiet nævnes, at det kan lige så godt skyldes noget helt andet, end det man har tolket resultaterne til. Et omdiskuteret eksempel en fx. “grøn te” – som masser af undersøgelser konkluderer er godt for det ene eller kan helbrede det andet – men det viser sig at undersøgelserne er baseret på asiatiske befolkningsgrupper, og det kan lige så godt være deres anderledes livsstil i øvrigt, i forhold til den vesterlandske, der er skyld i resultaterne. Med andre ord, det er ikke hermed videnskabeligt bevist, at grøn te har en helbredende eller forebyggende virkning for en europæer – eller asiater, for den sags skyld. Et andet eksempel er når man drager en ny konklusion ud fra en anden undersøgelses materiale og fx. finder frem til, at en middagslur nedsætter risikoen for at få en blodprop i hjertets kranspulsåre. Den undersøgte befolkningsgruppe fra middelhavsområdet, hvor en siesta er helt naturlig, har en anden livsstil end nordeuropæere og kunne konklusionen – fortolket med andre øjne – så måske have været, at pastaretter med olivenolie nedsætter risikoen for at få en blodprop i hjertets kranspulsåre?

Nu skal man endelig ikke fornægte gode og seriøse videnskabelige resultater – nye forskningsresultater giver os jo et “alternativ” til vor eksisterende viden – men man må godt bruge noget sund fornuft, og se det hele i et lidt større perspektiv. I Illustreret videnskab kunne man for et par år siden læse en artikel om dette dilemma. Eksemplet var, en ellers meget seriøst begyndende folkeundersøgelse, der gennem en lang fortolkning kom frem til, at piger der spiser vingummi som børn bliver bedre balletdansere! Flot resultat, hvis man overfodrer sin datter med vingummi, så bliver hun en dag prima ballerina. Nej, problemet er snarere, at visse forskere er eksperter på deres område, og derfor har en tendens til at betragte undersøgelses resultater ud fra deres helt eget univers. Man er jo netop ekspert, fordi man ved en hel masse indenfor et enkelt område. Man kan kalde det for “mangel på tværfaglig ekspertise” – eller udtrykt mere alternativt: “mangel på holisme”. Ordet holisme kommer fra græsk og betyder helhedslære. Hermed menes, at komplekse fænomener udgør en helhed, som ikke kan analyseres ved at udstykke helheden i enkeltdele.

Og netop her finder vi nok kernen i forskellen mellem det såkaldte “etablerede sundhedsvæsen” og alternativ behandling. Det etablerede sundhedsvæsen symptom behandler. Det betyder, at når symptomerne er væk, så må patienten være rask og behandlingen kan derfor afbrydes. Konstateres der ikke tilbagefald inden for en eller anden periode, fx. fem år, anses patienten for helbredt. Alternativt set, så skyldes sygdom ubalancer i kroppen, og kun ved at bringe helheden i balance opnås en fuld helbredelse. Så i stedet for at behandle et eller flere symptomer, så gælder det om at genoprette kroppens balance, altså genoprette helheden. Dette kan være en længere proces, der skal fortsætte efter symptomerne – og dermed symptombehandlingen – er overstået.

Et stærkt immunforsvar beskytter os mod sygdom og sikrer os en hurtig bedring, hvis vi skulle komme ud for den ulykke en sygdom er. Et stærkt immunforsvar betyder, at kroppen er i god balance. Ubalancer derimod, reducerer vort immunsystems effektivitet, og udsætter os for angreb af bakterier, parasitter og virus. Ubalancer vanskeliggør også en hurtig bedring efter en ulykke på grund af komplikationer, der skyldes et generelt reduceret immunforsvar.

Man må dog ikke afvise videnskabelige fremskridt, brugen af stærk medicin eller til tider nødvendige kirurgiske indgreb. De kan så absolut være uundværlige ved akut livstruende sygdom eller ulykke. Men så snart den livstruende tilstand er elimineret, så bør der gøres en indsat for at genoprette kroppens helheds balance, så tilbagefald eller komplikationer undgås.

Når der både findes både et etableret og et alternativt udbud, hvorfor så ikke vælge det bedste fra dem begge?

Moderne stærk medicin er ofte baseret på at isolere det eller de aktive stoffer og fremstille dem syntetisk, typisk for at kunne opnå et patent og dermed en eneret på produktet, hvilket er nødvendigt for at dække de enorme udviklingsomkostninger, og udgifterne til den videnskabelige dokumentation. Naturmedicin er derimod udtræk af naturlige planter, hvor mange enkelte stoffer virker sammen i en naturlig harmoni eller helhed, altså holistisk. Typisk tales der meget om bivirkninger i forbindelse med den moderne medicin, mens naturmedicinen som hovedregel er bivirkningsfri. Det at fokusere ensidigt på enkelte stoffer er da også begyndt at komme til debat i videnskabelige kredse, blandt andet grundet erfaringer fra HIV-behandling, hvor det netop er nødvendigt at anvende en kombination af mange aktive stoffer.

Ja, men det etablerede sundhedssystem er jo baseret på videnskabelige fakta, mens udbuddet i det alternative univers overvejende er uden videnskabelig dokumentation – og vel derfor et spørgsmål om man nu tror på det ene eller det andet vidundermiddel, eller at en eller anden klog persons healende vidunderskur nu virker?


“Imod enhver sygdom findes der en plante.” Mange planter er endnu ikke tilstrækkeligt videnskabeligt undersøgt, som fx. denne “sorte hjerte”-rod fra grænsen mellem Laos og Thailand. Ifg. de lokale munke skulle roden være effektiv mod bl.a. flere kræftforekomster (Læs mere i artiklen "Alternativ kræftbehandling i Thailand").
   

En af årsagerne til manglende videnskabelig dokumentation er de store omkostninger. Da man ikke kan tage patent på en allerede eksisterende plante, så er det en dårlig investering at bekoste de dyre Fase 1, 2 og 3 forsøg, for efterfølgende at se alle konkurrenterne have nøjagtigt det samme produkt på markedet, stort set omkostningsfrit. Forståeligt nok, så er det offentlig forskning frem for en erhvervsvirksomhed, der skal fremkomme med en sådan dokumentation – og det er jo også et spørgsmål om økonomi.

Den oldgræske læge Hippokrates sagde: »Imod enhver sygdom findes der en plante.« Og mange planter og urter har velkendte virkninger beskrevet i den såkaldte “folkemedicin” – alle de gode gamle husråd gennem historien – men de er ikke nødvendigvis videnskabeligt dokumenteret gennem tre faser, selv om virkningen har været kendt gennem århundreder eller årtusinder. Fx. har det i den kinesiske folkemedicin været bekendt gennem næsten to årtusinder, at malurt planten “Sweet Annie” virker mod feber, men først nu opdager videnskaben og WHO, at der er tale om et effektivt, bivirkningsfrit middel mod verdens største dræbersygdom, malaria. Mange af de gode gamle råd virker, men man må som producent, distributør eller forhandler af fødevarer, og de naturmedicinske produkter som kaldes "kosttilskud", bare ikke fortælle om hvad virkningen er, for sådan er lovgivningen blevet indrettet – for at beskytte os. Og det er jo på sin vis også ganske udmærket, for det beskytter os mod eventuelle kvaksalveres virkningsløse vidundermiksturer, men samme beskyttende lovgivning kan også afholde os fra, at få kendskab til udmærkede behandlingsmidlers effektive virkning uden bivirkninger.

Vidundermiksturen, om end videnskabelig virkningsløs, kan alligevel godt virke – hvis man tror på at den virker. At der skal en vis portion tro til, er nemlig nu blevet videnskabeligt bevist ved flere undersøgelser, blandt andet på universitetet i Torino i Italien, og på University of British Columbia i Canada. Det er den såkaldte “placebo-effekt” der er forsket i, og det viser sig, at hvis blot patienten er bevidst om at modtage en bekendt effektiv medicin, så aktiverer hjernen kroppens eget immunsystem – og det hvad enten der er tale om placebo eller den rigtige medicin – effekten er den samme. Gives der derimod den rigtige “stærke” medicin er effekten svagere, hvis ikke patienten er bevist om at modtage denne. Dette kan fx. udnyttes positivt i forbindelse med Parkinsons sygdom, hvor placebo viser sig at være lige så effektiv som rigtig medicin. En fordel ved at anvende kroppens eget immun-system i videst mulige omfang er, at man undgår bivirkninger fra en stærk medicin baseret på isolerede aktive stoffer. Med andre ord, vi kan godt selv “fremstille” naturlig medicin, vi skal bare påvirkes med det der sætter  processen i gang, fx. en tro på, at vi får medicinen tilført udefra.

Det er altså et spørgsmål om at tro!

Og dermed fjerner vi os fra den moderne vestlige opfattelse og nærmer os den asiatiske, fx. det de filippinske healere mener, nemlig at alle sygdomme er psykosomatiske. Da den berømte Josephine Sison besøgte Danmark i 1988 havde hun på pressekonferencen svært ved at forstå journalisternes spørgsmål, på grund af sin anderledes opfattelse af sygdomsårsag. Dette nævnt uden i øvrigt at forholde sig til visse filippinske healeres måske tvivlsomme operationer. José Silva anvender samme opfattelse i sin Mind Control metode, hvor man kan “tænke sig rask”. Da alle sygdomme opstår i sindet – ligevægten mellem yin og yang er kommet ud af balance – så er det også med sindet, de kan helbredes. Det er altså et spørgsmål om at kunne kontrollere sit sind – Mind Control. Vor egen krops immunforsvar kan ifølge Silva danne alle de nødvendige antistoffer, og det er med hjernen, at produktionen af disse antistoffer sættes i gang. Kan du kontrollere denne proces – bevidst eller ubevidst – så kan du helbrede dig selv med tankens kraft. Et engelsk studie med børn viste, at alene information fra en 15 minutters videofilm satte alle de medvirkende børn i stand til, at danne antistoffer mod en fiktiv infektion, som blev præsenteret i videofilmen. En kickstarter for en mental vaccinations proces? En slags selvhypnose? Men hypnose virker faktisk og er for alvor ved at blive “stueren” – fra at være ren underholdning til nu at indgår i seriøs forskning, og i nogen tilfælde også praktisk anvendelse indenfor den etablerede del af sundheds-systemet, fx. som et alternativ til almindelig bedøvelse. På Liège Hospital i Belgien bruges hypnose endda nu som det generelle bedøvelsesmiddel.

Man skal altså tro på, at man får det bedre og bliver rask eller helbredt. Har man ikke den styrke i sin tro, så er både al den moderne videnskab, og alle de alternative “vidundermetoder” nytteløse – i bedste fald livsforlængende en kortere periode. Dette er ikke nogen ny opfattelse, bortset fra, at det etablerede sundhedsvæsen nu også så småt begynder at acceptere det, når nu der fremkommer videnskabelig dokumentation. Ja, selv “genet for Gud” er blevet fundet af den amerikansk genetiker Dean Hamer, der udtaler: »Menneskets tanker om Gud er et resultat af kemiske processer.«


“Menneskets tanker om Gud er et resultat af kemiske processer.” Vi behøver  ikke at forstå alt for at det fungerer - bare overbevisningen er til stede - selv om forskerne endnu ikke har fremskaffet alle de videnskabelige beviser.
   

Vi behøver heller ikke at forstå alt for at det fungerer rent videnskabeligt. Fx. magnetisme, som er en hovedkræfterne i såvel vort eget moderne tekniske univers – elektromagnetismen – som i selve makro universet, med en planet eller stjernes magnetfelt, og dette felts påvirkning af omgivelserne. Den moderne videnskab bygger fundamentalt på magnetisme, selv om ingen forsker egentligt kan forklare grundlæggende, hvad magnetisme er, men kun fortælle en masse om virkningerne. Det er stort set det samme som at bede en teolog om en grundlæggende forklaring på begrebet “Helligånden”.

Englebasser og bioresonansholdigt vand kan altså være et ganske fremragende alternativ eller supplement – hvis bare overbevisningen er til stede – selv om forskerne endnu ikke har fremskaffet alle de videnskabelige beviser for virkningen.

Så træd blot ind i det alternative univers’ righoldige udbud for enhver smag, med frit valg på alle hylder – blot du træder ind med et åbent sind og stor nysgerrighed, tilsammen med en god portion sund fornuft og naturlig skepsis. Du skal føle dig godt tilpas med det du vælger, hvad enten det er en behandling eller et produkt, og vælg kun det, du selv føler du har tillid til, eller tror på virkningen af. Du er forbrugeren og du har forbrugerens stærke ret til at vælge fra, når du ønsker det. Hvad alle andre mener er mindre væsentligt, det vigtige er det, du selv fornemmer.

Per Meistrup
Maenam Beach, 25-10-2007


Kilder, bl.a.:
Illustreret Videnskab 2006/1: "Forsker finder genet for Gud"
Illustreret Videnskab 2006/7: "Derfor har placebo effekt"
Illustreret Videnskab 2007/4: "Hypnose som narkose"
Bangkok Post (Bangkok)
The Nation (Bangkok)
Div. nyhedsindlæg fra alternativinfo
Div. indlæg om forskernyheder i Illustreret Videnskab
Silva Mind Control Methoed (Texas, USA)

Fotos:
Rismark, Surin. (c) 2005, PMP Group Asia Co. Ltd.
"Tchai Dam"- rodplante. Freddy Ebner (Thailand)
"Skabelsen" af Michel Angelo, Sixtinske Kapel, Rom. (c) 2005, PMP Group Asia Co. Ltd.

Se også: 
Alternativ kræftbehandling i Thailand (artikel)
Alternavitet og ord, artikel af forskningsleder Erik Kirchheiner
Den sørgelige historie om Masha og Dasha, artikel af Alister Bredee
Engle findes, en international tendens (nyhed)
Er drivhusgas skyld i den globale opvarmning? artikel af Alister Bredee
Gammel kinesisk lægeurt redder malariaofre (nyhed)
Hypnose - et alternativ til bedøvelse (nyhed)
Lægevidenskab eller lægekunst, artikel af læge Claus Hancke
Nytænkning i lægekunsten, artikel af læge Bruce Phillip Kyle 
Pengemangel hæmmer fri dansk forskning (nyhed)
Placeboeffekten – mirakelhelbredelse, artikel af sygeplejerske Birgit Nielsen
Selvhealing med tankekraft (nyhed)
Sundhedsvæsenets fremtid er en blind vej, artikel af læge Claus Hancke

Relaterede eksterne links: 
Splatterlæger - et medicinsk mirakel? Artikel om philipinske healere af Willy Wegner
Silva Metoden 
Vikipedia, den frie encyklopædi, om "Magnetisme".

Andre interessante links: 
Jyllands-Posten 20-01-2014: Forskere: Mini-istid kan være på vej
Videnskab.dk 25-09-2013: Mangler vi nye metoder til at teste alternativ behandling?
Videnskab.dk 11-08-2013: Brugere af alternativ behandling: Det kan ikke skade at prøve
Videnskab.dk 15-07-2013: Verden er uforudsigelig: 50 år med kaosteori
Videnskab.dk 16-11-2011: Måne, sol og planeter er skyld i global opvarmning 
Videnskab.dk 23-11-2011: Solpletter aflyser pause i global opvarmning 
Videnskab.dk 30-03-2012: Statistik får journalister til at overdrive forskning
Videnskab.dk 24-04-2012: Biomasse til energi har stort potentiale
Videnskab.dk 12-06-2012: Verdens ældste dyr fortæller om klimaforandringer
Videnskab.dk 03-10-2012: Mennesker har påvirket klimaet i 2.000 år
Videnskab.dk 24-01-2013: Indlandsisen vil overleve den globale opvarmning


  Du er velkommen til at kommentere. Du skal have en Facebook konto for at deltage. Høfligst anvend pænt sprogbrug og god etik i debatten. Når du tilføjer en kommentar, accepterer du vores Debat Forum vilkår.
 

Home > Artikler > Hvorfor alternativ ?
20-01-2014

HOME
Artiker:
Index

Per Meistrup
Per Meistrup
er web-redaktør. Oprindeligt er han uddannet i navigation og flight-planning indenfor luftfart og var tilknyttet Sterling Airways fra 1970 og næsten 10 år frem. Desuden har han arbejdet med professionel lyd og musikbranchen i 30 år.
Per Meistrup har også været musiker, beskæftiget sig med teater, været pladeproducer, leder af en radiostation og programvært. Fra 2006 har han valgt primært at hellige sig journalistik og forfatterskab, og har bosat sig i Sydøstasien på Koh Samui, en thailandsk ø i Siambugten.
Kontakt til forfatteren:
Send en E-mail 
Forfatterens hjemmeside 
Artikler af
Per Meistrup:
Alternativ kræftbehandling i Thailand 
Cannabis: CBD eller THC...?
Efter alle Julemærker at dømme... 
Hash bliver stueren super-medicin
Hvad er Akupunktur ?
Hvad er Aura ?
Hvad er Magnetterapi ?
Hvad er Radon ?
Hvorfor alternativ ?
Jordens forbandelse
Julemandens rensdyr
Misteltenens mysterium
Mystisk middelalder “læge-bog” indeholder et ægte budskab
Nissernes oprindelse...
Sankt Hans - en alternativ lysfest
Se også: 
Redaktørens klumme
Om Anubis
Om Sfinxen

ANNONCE:

Næste aktuelle arrangement (se alle):

Følg os på Facebook 

Søg i alternativinfo:   

Home   |   Nyheder   |   Behandler index   |    Naturmedicin   |   Symptom skema
Adresse lister   |   Arrangementer   |   Artikler   |    Bøger   |   Debat Forum   |   Dyrebehandling
Guider   |   Leksikon   |   Net shopping   |   Links   |   Profil sider   |   Web-TV
Information om alternativinfo    |   Sideoversigt   |   Søgning   |   Tilmelding til Index   |   Tilbage
Dette website er optimeret til Microsoft Internet Explorer og Google Chrome  -  skærm min. 800x600.
www.alternativ.info   |   E-mail til redaktionen   |   Design   &  Webmaster :  © 1999-2017,  PMP Group.   ISSN: 1901-7022
Dette website tilhører PMP Group Asia Co. Ltd., Suratthani 84330, Thailand.
Indholdet på dette website er alene vejledende og må ikke erstatte fagkyndig rådgivning eller lægelig behandling af sygdom.
alternativinfo er alene en uafhængig informations portal, der hverken markedsfører eller sælger de omtalte produkter eller behandlinger, hvorfor alternativinfo IKKE under nogen form anbefaler et bestemt produkt eller en bestemt behandling. Medtagne oplysninger om naturlægemidler, kosttilskud og vitaminpræparater samt naturlig hudpleje og kosmetik er repræsentativt, redaktionelt udvalgt og de er derfor ikke en annoncering af et bestemt produkt.
På sitet kan forekomme information, hvorom der IKKE forefindes videnskabelig dokumentation.
Modtagne indlæg og oplysninger videregives uden ansvar og udtrykker ikke nødvendigvis redaktionens holdning.
Alternativinfo er uden ansvar for indhold på link-forbundne sider.
Cookie samtykke: Ved fortsat brug af sitet, accepteres følgende cookie-betingelser. Alternativinfo indsamler ingen personlige oplysninger, men vore web-servere sender automatisk session-HTTP-cookies. Tredjepart-cookies forekommer fra Adservice, Google og TradeDoubler bannerannoncer; fra statistik-tællerne SiteMeter og Chart; fra de sociale delings tjenester AddThis og Facebook; samt fra Google til optimering af søge-funktioner. Alternativinfo fungerer, selv om din browser blokerer for cookies, men visse service-applikationer vil ikke starte, du vil fx. ikke kunne anvende Facebook-kommentarer. Læs mere om cookies her.
Copyright © :  Index, artikler, fotos, grafik, layout og mediaklip tilhører respektive ejere og må ikke reproduceres uden tilladelse.
Det er tilladt, at udprinte websider i sin helhed til alene undervisning og privat brug.
Dette må du: Linke til alle sider på alternativinfo, evt. med et kort referat eller omtale af siden du linker til.
Dette må du IKKE: Gengive indhold fra sitet (websider, artikler, grafik, videoklip), hverken som uddrag eller i sin helhed.