|
|
|
Cancer |
|
|
Af ERIK KIRCHHEINER, forskninsgleder og forfatter |
Denne lidelse tegner til at blive
den største dræbersygdom allerede i begyndelsen af de nye årtusinde, hvor det
forventes, at hver anden person vil dø af cancer. Cancer har fået denne triste
førerstilling delvis fordi dødeligheden forårsaget af hjerte- og karlidelser i disse
år falder, især i den vestlige verden; men også og især fordi et helt århundredes
omfattende, kostbare og intense forskning i cancer generelt ikke har ført til
nævneværdig bedre forebyggelse eller behandling af sygdommen, der også samtidig har
taget til i omfang og hyppighed.
Cancer udgør derfor i dag vort største
og mest desperate sundhedsproblem.
Cancer er en multifaktorsygdom. Her er
nogle af de kendte årsagsfaktorer, der alle sammen kunne
og BURDE elimineres:
Mineralmangler
Vitaminmangler
Tungmetalforgiftning - herunder i første række:
Amalgam og andre
giftige dentalmaterialer
Blybenzin - bruges
stadig
Luftforurening
Forurenet vand - herunder:
Flourideret vand
Klorineret vand - som
for eksempel i svømmepøle
Elektromagnetisk feltbelastning, og -
Vandårer
Jordstråling
Ultraviolet stråling
Kernestråling
Røntgenstråling
- og anden stråling
Syge huse - fungus, sporer, udsivning af giftige materialer -
Rygning og anden brug af tobak
Alkohol
Kaffe og andre tilsvarende stimulanser
Sukkermisbrug
Fedtmisbrug
Nedsat Skjoldbruskkirtelfunktion
Fordøjelsesgifte
Industrihormoner i levnedsmidler
Sprøjtemidler
- også kaldet
pesticider, fungicider og andre -cider
Industriudslip
Medicinforgiftning, herunder:
Hormonbehandling
Immunhæmmende remedier
- herunder
vaccinationer
Bestrålede fødevarer
Tilsætningsstoffer
Stress, stress og stress !
- disse årsager kan - i hvert fald i vid udstrækning - elimineres. Men der er andre:
Parasitter
Vira
Arvelige faktorer
Iltmangel
Oncogener
Frie radikaler
Blokeret biologisk afgiftning
Pointen er, imidlertid, at hvis vi kan
eliminere de første 34 kategorier cancerfremmende forureningsfaktorer - hvilket er
påbegyndt og teoretisk set er fysisk muligt - kan vi reducerer problemets størrelse til
noget, der med en kraftig videnskabelig indsats kunne blive overkommeligt. De kræfter,
der står i vejen for dette, er imidlertid industrielle, politiske og økonomiske af
karakter og vil blive meget svære eller umulige at overvinde.
Den konventionelle cancerbehandling er
selv en del af dette industrielle, økonomiske og politiske kompleks,. Det vil sige, at
ikke blot er cancerbehandlingsindustrien og forureningsindustrien meget tæt
sammenknyttede - den er den samme! Den består af de samme industrier, de samme
mennesker, de samme interesseorganisationer og politiske grupper, de samme penge. Denne
sammenhæng er blevet uomtvistelig påvist af forskere - sociologer, økonomer,
historikere og politiske analytikere - og er dokumenteret hinsides enhver tvivl.
Det kan derfor ikke undre, at
lægekonventionel cancerbehandling ikke gennem det sidste halve århundrede har gjort
nævneværdige fremskridt og at sygdommen i det samme tidsrum har fået øget hyppighed og
udbredelse. Ser man bort fra nogle ganske få cancertyper, der talmæssigt ikke i
nævneværdig grad ændrede det samlede billede, har moderne lægelige
behandlingsmetoder
ikke forbedret tallene på helbredelse og langtidsoverlevelse. Således står
dødeligheden for brystcancer over en bred front praktisk talt uændret i årene fra 1930
til 1990.
Den knæsatte lægekonventionelle
definition for canceroverlevelse og -helbredelse - 5 år efter behandlingens begyndelse -
som vil være uacceptabel for snart sagt enhver anden sygdom, har også givet anledning
til utryghed og mistillid til systemet især da mange cancerpatienter dør af deres sygdom
- eller behandlingen ? - efter denne 5-årsperiode og ofte efter i det meste af tiden at
have været under behandling eller under pres af svære bivirkninger fra behandlingen.
Dette stiller selvfølgelig
spørgsmålstegn ved værdien af de benyttede lægekonventionelle behandlingsmetoder, og
har i de senere år ført til en meget afslørende grundforskning i disse emner. Det viser
sig, at der er langt mindre videnskabelig hold i de anvendte lægemetoder, end man har
givet offentligheden indtryk af.
Således har en forskergruppes samlede
analyse af 35 års kirurgisk praksis i cancerbehandlingen ført til den konklusion, at
når man undtager akutte tilfælde, hvor indgreb er umiddelbart påkrævet, er det intet
der tyder på, at kirurgi mod cancer fører til længere overlevelse og bedre
almentilstand - endsige helbredelse.
I flere andre undersøgelse og en række
bøger er forskere kommet til nogenlunde samme resultat med hensyn til kemoterapi, og det
spørges, om ikke de skadelige langtidsvirkninger af denne behandlingsform faktisk
forværrer sygdommens forløb.
Stråling har selvfølgelig altid været
et kontroversielt emne. Svær stråling især kombineret med kemoterapi kan forårsage
totalt kemisk kaos, hvor det bliver praktisk talt umuligt i væsentlig grad at hjælpe
patienten på fode igen. Disse skadevirkninger fremgår ikke af de enkelte undersøgelser,
der er af relativt kort forløb, men er langtidsvirkninger, hvis effekt ses i en større
tidsramme.
Fælles for alle disse konventionelle
behandlingsformer er, at de er meget kostbare og af de leveres af det samme industrielle
regi, som vi under ét kan kalde forureningsindustrien. Den petrokemiske industri er
således også fremstiller af kemoterapeutiske midler, stråleindustrien er i flere
henseender praktisk talt identisk med kernekraftindustrien, og det sofistikerede udstyr,
der benyttes på operationsstuen, har en tilsvarende oprindelse.
Sygdomsårsager og den ineffektive
behandling leveres altså af de samme karteller. Såfremt disse grupper erkender, at de
kan tjene flere penge og få mere magt ved i stedet at køre en økologisk cancerpolitik,
har verden håb om en ændring. Ellers ikke!
Hvad kan vi gøre imens vi afventer
udviklingen ?
Der findes effektive alternative
metoder. De færreste af dem bruges og ingen af dem bruges konsekvent i nogen større
udstrækning. Selvbehandling bliver imidlertid stadig mere udbredt og breder sig i den
vestlige verden.
Blandt de metoder og substanser, der
benyttes, må visse selvfølgelig prioriteres højere end andre. De højt prioriterede
-
som har ydet en høj scoring med hensyn til svulstreduktion, remission,
symptom-eliminering, forbedret almenbefindende og overlevelse - er til eksempel følgende:
C-vitamin - indtaget som megadose og
i.v. infusioner
Co-enzym Q-10
Melatonin
Hajbrusk
MCP = Mektamin - mod metastaser
Laetrile = Amygdalin
Erfaringen lærer os imidlertid, at
enkeltmidler ikke er effektive i nær samme grad som et samvirkende program af flere
aktive substanser. Nedenfor er et udvalg veldokumenterede midler.
MIDLER OG
TERAPIER:
Orthomolekylært og
ernæringsterapeutisk:
Vitaminer:
Vitamin A og betakaroten
- A-vitamin bruges i cancerbehandling i doseringer fra 10.000 til 500.000 internationale
enheder, dette under stadig klinisk observation. Opstartsdosering bør ikke ligger over
100.000 internationale enheder. Patienter med leverproblemer bør startes på endnu lavere
dosering. Zink og antioxidanter bør gives parallelt. Vandopløselig eller vandkompatibel
vitamin A bør foretrækkes.
Den meget opblæste angst for
forgiftning er - med mindre vi taler om svangerskaber - helt ubegrundet, då sådanne
tilstande i alle tilfælde udvikler sig langsomt, og symptomerne - tørre slimhinder og
tør hud, hovedpine, ledsmerter - melder sig i tide, til at man kan reducere dosis.
Tilstanden er da total reversibel. Regelmæssige blodprøver kan i øvrigt også præcist
registrere mætningsforholdene. Tilstanden er snarere et udtryk for zinkmangel end for
egentlig forgiftning.
Forgiftningsangsten førte i en
årrække til, at mange behandlere fulgte det gængse råd; at give beta-karoten i stedet
for vitamin A i den fromme overbevisning, at denne substans ville omdannes til
"ufarlig" vitamin A i organismen. Sagen er, at der ikke er nogen garanti for,
i hvilken grad beta-karotenet omdannes til vitamin A, især ikke hos syge og svækkede
individer, som vi her taler om, og når det omdannes til A, vil det være nøjagtig det
samme A-vitamin, som behandleren ville undgå, fordi et er så farligt !
Imidlertid kom der undervejs i denne
debat helt andre spillere på banen, og en forvrøvlet fortolkning af en rodet
undersøgelse fik forsideoverskrifter med meddelelsen om, at beta-karoten er farligt - for
rygere ! Skønt udlægningen blev dementeret af forskerne selv, blev meddelelsen hængende
og beta-karoten har siden hen været markedets døde sild.
Godt råd: Stol ikke på overskrifter,
hold op med at ryge - og spis beta-karoten. Ikke fordi det nødvendigvis alt sammen
omdanner sig til vitamin A; men fordi beta-kartoen i sig selv er en kraftig anti-oxidant
og anti-cancer faktor samt fremmer immunaktiviteten ved dannelsen af T- og B-leukocyter,
makrofager og NK-celler (netural killer cells).
Patienter med lav
skjoldbruskkirtelaktivitet har svært ved at omsætte beta-karoten. Høj indtagelse kan
føre til rødlig misfarvning af huden. Denne tilstand er ganske ufarlig. Dosering
svarende til 25.000 til 100.000 internationale enheder retinol A-vitamin anbefales ved
cancerbehandling.
B-vitaminer - Praktisk
talt alle alternative læger i udlandet giver deres cancerpatienter massive doser af
samtlige B-vitaminer.
Vitamin C - Basis for
brugen af vitamin C i cancerbehandlingen ligger stadig i den skotske undersøgelse
foretaget af Ewan Cameron og Linus Pauling i midten af 70´erne, hvor de dagligt gav 100
opgivne terminal cancerpatienter 10 gram askorbinsyre.
"Kontrolgruppen" bestod af
1000 andre sammenlignelige cancerpatienter fra samme hospital på samme konventionelle
behandling - minus C-vitamintilskuddet.
De indsamlede data blev bearbejdet af
læger, der ikke havde nogen tilknytning til projektet og var uvidende om den enkelte
patients gruppering.
Resultatet af undersøgelsen var en
positiv overraskelse selv for de to initiativtagere. Efter 500 dage var samtlige 1000
patienter i kontrolgruppen afgået ved døden. Af de terminale 100 patienter i
askorbinsyregruppen var 18 stadig i live. På dag 500 var overlevelsen i denne gruppe
altså 4.2 gange større end i den konventionelt behandlede gruppe.
Men dette var ikke det hele. Næsten 10
år senere var nogle af de C-vitaminbehandlede patienter, der var fortsat med at tage
deres daglige dosis askorbinsyre, stadig i live, og ikke blot i live, men i alle
henseender uden tegn på cancer, tilsyneladende helbredte og i stand til at at leve et
helt normalt liv.
I samme tidsrum som undersøgelserne i
Vale of Leven pågik havde japanske forskere i øvrigt genenmført et tilsvarende projekt
med tilsvarende resultater." (Citatet og materialet i det følgende er fra E.
Krichheiner: Sandheden om C-vitaminet.)
Andres negative resultater frembragt ved
mangelfulde forsøgsmodeller ændrede ikke den skotske succes. Dr. Robert F. Cathcart
fulgte Paulin g og Cameron og tog udfordringen op. Hans anbefalinger mod cancer er 15 til
100 gram askorbinsyre fordelt over 4 til 15 doseringer per døgn. Men han giver også
C-vitamin i form af injektioner og intravenøse infusioner. Denne fremgangsmåde er især
af betydning for cancerpatienter, da det tillader en tilførsel af askorbinsyre på op mod
250 gram i løbet af en flere timers behandlingsfase.
Dr. Hugh Riordan har udviklet et program
med i.v. doseringer af en størrelsesorden, der er giftig for cancerceller, men totalt
ufarlig for normale celler. Ved samtidig indgift af liponsyre øger han cancercellernes
sårbarhed, og dermed den naturlige cancercelledød. Hermed er for første gang en ufarlig
orthomolekylær effektiv alternativ "kemoterapi" etableret.
NB: Infusioner af vitamin C skal
foretages af professionelle og i overensstemmelse med eksisterende protokoller. Cathcarts
og Riordans
protokoller ligger på Internettet.
Vitamin E -
Praktisk
talt alle alternative læger i udlandet giver deres cancerpatienter massive doser
naturligt E-vitamin, på grund af dets anti-oxidant- og samvirkende effekt. Er særligt
gavnligt for patienter, der har undergået kemoterapi og stråling. Dosering 800
internationale enheder eller mere.
Selén. Mangelsymptomer
og degenerative lidelser forårsaget af mangel findes ofte i befolkninger på selénfattig
jord, som for eksempel i Keshan-provinsen i Kina. Cancer - især i bryster og
fordøjelseskanal - stær, hjertesvækkelse, muskelsvækkelse, højt blodtryk, angina
pectoris, infektioner, blodpropper, tungmetalforgiftning, gigt og rheumatisme samt
ufrugtbarhed hos mænd var karakteristisk for dette område, indtil man indførte
generelle selén-kosttilskud.
Alle cancerpatienter mangler selén.
Tilskud på mellem 400 og 1000 mikrogram daglig anbefales af flere alternativt arbejdende
cancerspecialister. Ernæringseksperters vurdering er, at man ikke i længere tid bør
overskride en dosis på 800 mikrogram som almindelig kosttilskud af selén, da en
betydelig mængde af mineralet neutraliseres i kroppen og udskilles gennem urinen. Små
doseringer har derfor ingen effekt.
Kosttilskud i form af
produktkontrolleret ølgær er en god kilde til selén; men søger man mere potente former
med veldefineret indhold falder valget nu om dage fortrinsvis på to substanser:
Enten det simple uorganiske salt
natriumselenit eller det organiske chelerede aminosalt selénmethionat.
Et molekyle natriumselenit er - som
navnet røber - en kemisk forbindelse bestående af et atom natrium og et atom selén.
Skønt uorganisk optages og udnyttes det udmærket af organismen og mange klinikker
benytter det. Det har dog visse ulemper. I større mængde er det særdeles giftigt, især
i forhold til det relativt ugiftige organiske selénsalt. Så se til at baby ikke får fat
i hele krukken ! Og når vi taler om at give selén samvirkende, altså i kombination med
andre nutrienter så er der andre ulemper med det simple uorganiske salt. Natriumselenit
neutraliseres nemlig af vitamin C. Og dette vitamin vil selvfølgelig altid være tilstede
i et almindeligt bredspektret vitamin/mineralpræparat. Løsningen kunne være at give de
to nutrienter hver for sig på forskellige tidspunkter på dagen og det gøres faktisk
sine sted, men det kræver mere information og organisation end man normalt kan få til at
følge med en dåse tabletter.
Den praktiske og
foretrukne
fremgangsmåde er derfor at bruge det noget dyrere og i flere henseender sikrere
methioninsalt. Methionin er en essentiel aminosyre, en af proteinernes byggestene og selv
en kraftig anti-oxidant. Den er svovlholdig og dens svovlatom kan
"udskiftes" med et selénatom, da disse to grundstoffers ydre form er meget lig
hinanden. Dette gør methionin til en fremragende bæresubstans for selén. Methionin har
selvfølgelig også sine egne kvaliteter. Den hører til blandt de lipotrope aminosyrer,
hvilket vil sige, at den arbejder for vort fedtstofskifte ved at hindre fedtophobning i
leveren. Den reducerer også LDL-cholestrol, beskytter mod forgiftninger - for eksempel
fra tungmetaller - og bruges derfor ved amalgansanering.
RDA for selén ligger i området
50 til 70 mkg og den tilsvarende ADT er i gennemsnit 50 mkg. Terapeutiske doseringer som
prævention mod cancer bør være mindst 200 mkg daglig. Ved cancerbehandling bruger man
oftest fra 200 mkg op til 600 mkg i form af selénomethionat eller natriumselenit. Nogle
få hæver doseringen til 2.000 mkg daglig til cancerpatienter under stadig klinisk opsyn.
Ingen påviselige skader i form af overbelastet lever eller tilsvarende opstod. Jo
sværere angrebet en cancerpatient er, desto større doser synes vedkommende at kunne
tolerere. Tolerancen er også stor ved amalgam- og anden tungmetalforgiftning."
(Citatet og materialet i det følgende er fra E. Kirchheiner: Sandheden om C-vitaminet.)
Zink
- Cancerpatienter
har brug for ekstra zinktilskud, og regelmæssig zinktest vil afsløre deres behov. Men
her må det atter understreges, måske kraftigere end i nogen anden sammenhæng, at
opretholdelsen af balancen mellem zink og andre nutrientfaktorer - i første række
kobber, selén og magnesium - er overordentlig væsentlig. Almindeligvis mangler
cancerpatienter disse og talrige andre nutrienter. Så hvis man i denne situation begynder
isoleret at tilføre kun én af de manglende faktorer - for eksempel zink - vil den kunne
udkonkurrere de andre. De negative konsekvenser heraf kan give det falske billede, at den
tilførte nutrient i den givne dosering er farlig. Det er den imidlertid kun, fordi dens
samvirkende faktorer ikke er tilstede i tilstrækkelige mængder, og den biokemiske
situation derfor er helt ude af balance.
Uvidenhed om de samvirkende forhold
belaster også selve forskningen og gør, at mange videnskabelige forsøg er struktureret
forkert, og forsøgsresultaterne derfor bliver misvisende. Men de uacceptable
konklusioner fremføres alligevel stadig i mange bøger og artikler og accepteres af mange
behandlere, desværre.
Her er det væsentligt at konstatere, at
et stort antal avancerede alternative cancerbehandlere, de fleste læger, er enige om at
bruge tilskud af zink med samvirkende faktorer i cancerbehandlingen. Forudsætningen for
at give zinktilskud i disse tilfælde er (1) at patienten viser zinkmagel ved test (2) at
patienten viser symptomer på zinkmangel og (3) at zink/kobber-tilførslen afbalanceres
med en ratio på mellem 7 og 14 enheder zink i forhold til 1 enhed kobber. Den gængse
ratio på 8/1 foretrækkes dog generelt af mange behandlere. Zinktilskuddests størrelse
varierer fra 15 til 60 mg daglig fordelt på mindre, ikke fiberholdige måltider. Samtidig
er det nødvendigt at fastholde en høj selén-indtagelse, der i det enkelte tilfælde kan
variere fra 400 mikrogram til 1000 mikrogram. Karakteristisk for cancerpatienter er, at
de ikke blot tolerer meget høje doser af selén, men også drager nytte af dem.
En rimelig høj Zn/Cu-balance plus
tilstrækkeligt selén stimulerer dannelsen og aktiviteten af hvide blodlegemer, der
spiller en central rolle i immunforsvaret og dermed i cancerbekæmpelsen. Det drejer sig
om modstofceller, T-hjælpeceller, makrofager og NK-celler (=natural killer cells - altså
"naturlige dræberceller"). De sidste angriber cancercellerne direkte, og alle
medvirker i kroppens forsvar overfor cancer.
Zinktilskud hæmmer spredning af cancer
i organismen - de såkaldte metastaser - samt fremmer dannelsen og regenerationen af de
génbærende nukleinsyrer RNA og DNA og dermed normalt fungerende sunde celler.
Stadig flere tilfælde af hudcancer
registreres verden over og især det ondartede melanom er med rette meget frygtet. Derfor
bør det også i denne sammenhæng nævnes, at zink benyttes i solbeskyttende cremer til
effektivt at nedsætte de ultraviolette solstrålers cancerforvoldende virkninger."
(Citatet er fra E. Kirchheiner: Zink - for sundhed mod sygdom.)
Flerumættede
fedtsyrer:
Enzymer,
hormoner og lignende:
Co-enzym Q-10
produceres af vor egen organisme, men med alderen og i krisesituationer ikke i de
nødvendige mængder. Det fremmer produktionen af makrofager og hindrer i samvirke med
andre essentielle nutrienter frie radikalers skade på lever, nyrer og hjerte. Det fremmer
også cellernes iltstofskifte og aflaster derfor hjertet. Af denne grund er det i første
række blevet brugt af hjertepatienter; men i 1993 offentliggjorde den danske læge Knud
Lockwood sin rapport om total remission og bedring hos en mindre gruppe
brystcancerpatienter behandlet med co-enzym Q-10.
Undersøgelsen vakte international
opsigt og affødte mange initiativer på behandlingsfronten. Således er amerikanske
alternative cancereksperter i vid udstrækning begyndt at bruge co-enzym Q-10 i dosering
på 300 til 600 mg daglig, og de betegner nu denne substans, som meget vigtig for
cancerterapien.
Melatonin er et
væsentligt hjernehormon, der regulerer vor søvncyklus og dermed en lang række andre
tidsbestemte funktioner. Det er blevet kendt som en nyt og bedre sovemiddel og som en
effektiv hjælp mod jet lag; men det er også en kraftig anti-oxidant, fremmer
produktionen af NK-celler (natural killer cells) og bekæmper cancer.
Om dette sidste emne findes efterhånden
en overvældende dokumentation, der ikke blot fastslår dets effektivitet, men også dets
ufarlighed, som har været sat meget under debat. Vi kan idag konkludere, at det kan
anbefales at bruge melatonin i cancerbehandlingen i doser på 15 til 20 mg daglig.
Man bør imidlertid nok sætte sig grundigt ind i den foreliggende litteratur om emnet,
inden man skrider til selvbehandling.
DHEA er et naturligt
forekommende hormon, som vi producerer i binyrerne. Man har kaldt det
"moderhormonet", fordi det i organismen efter behov omdannes til en lang række
andre hormoner. Det er det hormon, der normalt er mest rigeligt tilstede i kroppen, i det
mindste så længe vi er sunde og raske; for senere i livet begynder vi at mangle det- og
dem der er syge, mangler det mest.
Lave værdier gør os sårbare overfor
bryst-, blære- og prostatacancer, åreforkalkning og nervedegeneration. Tilskud kan
fremme hukommelsen, hindre knogleskørhed, lindre lupus og forhindre diabetes og
Parkingsons og Alzheimers sygdom. Der findes allerede over 4000 publicerede videnskabelige arbejder om
DHEA.
DHEA hæmmer cancerudviklingen blandt
andet ved at blokere et enzym kaldet G6PD og denne blokade stopper dannelsen af de
nukleinsyrer, de er nødvendige for celledeling. Visse amerikanske cancerspecialister bruger
nu DHEA i doser på 5 til 25 mg til deres patienter. DHEA er forbudt i Danmark og
indførsel kan medføre en betydelig bøde.
Thymus ekstakt / Thyroidea
ekstrakt: Disse kirtelekstrakter har i menneskealdre været brugt især i
tysktalende områder, i støttebehandlingen af cancer. Thymus for at fremme
immunreaktionsevnen og thyroides for at stimulerer stofskiftet og dermed, selvfølgelig
også, immunsystemet.
Hajbrusk. - Denne
substans, der for nogle år siden blev betragtet som kontroversiel, er efterhånden
generelt accepteret som et effektivt cancermiddel. Presseomtalen af den intensive
videnskabelige forskning fokuseret på anti-angiogenese - specifik blodkarhæmmende terapi
rette mod cancersvulster - har bragt offentligheden mere forståelse for en af Hajbruskens
væsentligste virkemåder. Mens forskerne stadig slås med deres problemer og om at få
anerkendt et syntetisk blodkarhæmmende præparat, som i alle tilfælde vil blive kostbar,
så er Hajbrusk faktisk stadig den eneste vare af slagsen, som man kan gå lige ind fra
gaden og købe - sådan som man nu har kunnet her i Danmark i temmelig mange år.
Der findes efterhånden en del
litteratur om Hajbrusk, så det er ikke påkrævet her at gå i detaljer, men
tilstrækkeligt at henvise til det allerede foreliggende, som egentlig ikke p.t. kræver
nogen tilføjelser.
Aminosyrer:
Arginin
- Denne
aminosyre hindrer svulstdannelse og cancervækst. Dyreforsøg, hvor man har benyttet
kostplaner med 5% arginintilskud, har vist sig at kunne reducere indtil flere
cancermarkører i blodbanerne, fordoble overlevelsestid og begrænse antallet af svulster.
Arginin fremmer også anti-canceraktiviteten hos de cytotoksiske T-lymfocyter, NK-cellerne
- (the natural killer cells) - og andre af immunsystemets nøglefaktorer i forsvaret
overfor cancer. Derfor er nogle behandlere begyndt at supplere deres cancerpatienter med
arginindoser på op til 12 g daglig.
Et fåtal af de nævnte undersøgelser
synes dog at modsige nogle af de positive resultater, specielt når det gælder visse
cancertyper. Antagelig derfor er mange behandlere tilbageholdne med hensyn til at
indsætte arginine i deres cancerbehandlingsprogrammer. Mere forskning i dette emne er
stærkt tiltrængt. (Citatet er fra E. Kirchheiner: Orthomolekylær sygdomsbehandling med
aminosyrerne.)
Dosering: Generelt 2 g daglig på tom
mave umiddelbart før sengetid eller- efter nogle behandleres opfattelse - 3 g 2 gange
daglig. Arginintilskud bør undgås ved herpesinfektion og bør heller ikke gives isoleret
og i megadosering til børn i voksealderen eller personer med tendens til skizofreni eller
pseudomonas-infektion.
Glutathion "er et
tripeptid dannet af de tre aminosyrer glutamin, cystein og glycin og er en af naturens
kraftigste og mest udbredte antioxidanter". "Beskytter mod cancerdannende
virkning af blandt andet aflatoxin og får cancerknuder til at skrumpe." (Citatet er
fra E. Kirchheiner: Orthomolekylær sygdomsbehandling med aminosyrerne.)
Glutation er antagelig også en
blodkarhæmmer - antiangiogenetisk faktor - for cancersvulster, der også opbygger og
reparerer DNA-molekyler.
Dosering: Til cancerpatienter har man
givet 3 g daglig, men formodentlig kan langt større dose anbefales.
Cystein "er en
svovlholdig vandopløselig aminosyre, en kraftig anti-oxidant og terapeutisk set måske en
af de mest interessante aminosyrer på grund af sin effektivitet og sit brede
virkeområde. Dens fremragende evne til at fjerne skadelige substanser fra organismen gør
den velegnet både til forebyggelse og behandling af cancer."
"Cystein fjerner tungmetaller,
beskytter mod rygning og alkohol, inaktiverer frie radikaler og beskytter mod røntgen og
kernestråling."
"Cystein omdannes let til cystsin,
men mister herved nogle af sine biologiske og terapeutiske virkninger. For at hindre denne
omdannelse skal cystein indtages sammen med askorbinsyre i forholdet 1:3. Det er også
muligt at give denne aminosyre i form af n-acetyl-cysteine (NAC), der ikke så let
omdannes til cystin." (Citater er fra E. Kirchheiner: Orthomolekylær
sygdomsbehandling med aminosyrerne.)
Dosering: Begyndende med 500 mg daglig -
for at undgå fordøjelsesproblemer - og optrapning til 3 eller 4 g daglig. Enkelte
forskere har brugt dosering på op til 7 g daglig.
Urter:
MCP=Mektamin
-
Modificeret Citruspektin - men ikke u-modificeret, almindelig pektin - har vist sig at
kunne blokerer for cancermetastaser. Mekanismen i denne blokade er, at de relativt
småmolekylære pektinfragmenter hefter sig på cancercellens overfladereceptorer og
derved belaster den, så den ikke kan kontakte andre celler og i det hele taget
organisere sig i miljøet. Dermed mister den muligheden for at vandre og danne kolonier
sammen med andre cancerceller med henblik på at opbygge nye svulster.
De indledende dyreforsøg viste ved
brugen af injiceret MCP "en væsentlige begrænsning af metastaser, nemlig en
reduktion på mere end 90 % af den normale tilvækst!" (Citatet er fra E.
Krichheiner: MCP - Modifeceret Citrus Pektin - Endnu et nyt våben mod cancer.)
Senere forsøg og kliniske
undersøgelser, især af bryst- og prostatacancer, har bekræftet MCP´s effektivitet og
det bruges nu på talrige klinikker og privathospitaler over hele verden.
Dosering: 2 til 3 kapsler 3 til 4 gange
daglig. - Dosis kan øges, hvis man finder det påkrævet, da MCP er totalt uden
bivirkninger. Indtages med rigelig vand eller natursaft.
Laetrile = Amygdalin -
Oprindeligt inspireret af beretningerne og hunzadalens sunde befolkning, dens høje
indtagelse af abrikoskerner og frihed for cancer isolerede man i USA en bitterstoffaktor,
der havde en forbløffende positiv virkning på cancer. I 60´erne og 70´erne nød mange
patienter godt af dette præparat; men fordrejede data og intens politisk forfølgelse
trængte forkæmperne i defensiven. Stoffet har dog i alle årene været brugt i visse
privatklinikker, således i Tyskland og i de seneste år har laetrile fået en renæssance
i cancerbehandlingen og benyttes af mange alternativt orienterede amerikanske
cancerlæger.
Hvidløg
og Hvidløgspræparater
har traditionelt været brugt mod cancer langt tilbage i historien. De er
stadigvæk værdifulde og må ikke overses i den moderne terapi.
Pau d´Arco / Tecoma -
Man laver en kraftig té af denne sydamerikanske regnskovsbark og lader patienten drikke
så meget i dagens løb, som det er muligt. Dette meget populære cancermiddel synes, som
så mange andre naturmidler, at være mest effektivt i et bredspektret samvirkende
program.
Echinacea - Rød Solhat
- basis for Vogel´s populære friskplanteudtræk Echinaforce - har internationalt vundet
en plads i alternativ cancerbehandling ikke blot som immunforstærkende
støttemiddel, men også potentielt som cancerbekæmpende droge.
Man har kunnet iagttage, at Echinacea i
tilfælde af metastaserende cancer i spiserør og endetarm var i stand til at fremme
dannelsen af NK-celler (natural killer cells) med 221%. Ved inoperabel avanceret
levercancer kunne midlet - koblet til et thymusstimulerende præparet - øge
NK-aktiviteten med 90%.
Endnu mere interessant er det
imidlertid, at planten også indeholder sukkerstoffet arabinogalaktan, der stimulerer
makrofagernes cancercelledræbende evne, formodentlig ved hjælp af mekanismer beslægtet
med dem, man finder ved brugen af MCP - se ovenfor! - altså specifikt rettede mod
cancercellens overfladereceptorer.
Hermed kommer echinacea i kategori med
en række meget spændende substanser som for eksempel rhamnogalaktorunan i MCP, der ved
hjælp af receptorpåvirkning uskadeliggør cancercellerne. Arabinogalaktan findes også i
lærkebark.
Andre substanser
værdifulde i cancerbehandlingen:
Aloé vera - Astragalus - Broccoli og
kål - Cannabis - Cat´s Claw - Chorella - Genistein (Soya) - Ginkgo Biloba - Ginseng -
Grøn the - Gurkemeje - Inosin - Liponsyre - Lycopene og tomater - Lærkebark
(Arabinogalaktan) - Muskus - Shitake (Lentinan) o.a. svampe - Ukrain =Svalerurt - Urin
Publiceret
alternativinfo 1999
Relaterede artikler på
denne site:
Alternativ kræftbehandling i Thailand af Per Meistrup
Betacaroten,
kræft og media af Bruce Phillip Kyle (læge)
Cancer,
miljø og læger af Bruce Phillip Kyle (læge)
Mistelten – en supplerende behandlingsmulighed ?
af Birgit Aalborg Funch (privatpraktiserende læge)
Se også:
Nyhed 19-12-2011: Håndkøbsmedicin kan forebygge kræft
Video: Kræft... og havd
så?
Andre interessante links:
Meditation kan gavne kræftpatienter
(DR-online 20-07-2012).gif)
Home
> Artikler > Cancer
13-12-2012 |