|
|
|
Min fysioterapeut kan det min barndoms læge kunne og mere til… |
|
|
Af
ANETTE MADSEN, journalist |
Da jeg var barn havde jeg en læge, som kunne mere end stille diagnose, han var nærværende, varm, gav sig tid til at forklare mig, hvad der var galt. Jeg var aldrig i tvivl om, at han virkelig hjalp mig til at blive rask. Sådan en læge har jeg ikke siden haft. Nu kan lægen bruge moderne teknik til at undersøge og stille diagnose og udskrive medicin og henvise.
Jeg efterlyser et sundhedsvæsen, der vægter kontakten med patienten i en forståelse for den helbredelsesfremmende betydning det har, det ville spare samfundet millioner af kroner.
Kontakten med mit svage sted er afgørende for mig. Det gik op for mig forleden dag. Hvad betyder det at kunne fungere effektivt, når det er på bekostning af sin sundhed. Et sundt menneske der kan føle, have omsorg, og indføling.
Det modtog jeg som en foræring den dag + aflastning og lindring. Det vil der blive mere af, for det smitter fra menneske til menneske.
Jeg var i behandling hos min fysioterapeut på grund af smerter i åndedrætsmuskulaturen. Jeg havde haft kraftig hoste gennem lang tid, hvilket havde bevirket, at der ifølge lægen var sket en fibersprængning i en muskel.
Det havde været nogle hårde arbejdsuger op til nu, hvor jeg endelig kunne give lidt slip – holde frikvarter - og frem for alt få en behandling. Kroppen gav efter, de spændte muskler overgav sig til den rare massagebehandlingen. Det var i det store og hele en behagelig smerte, behandlingen forårsagede – dog et sted kunne hånden dårligt strejfe før der kom en voldsom smertereaktion. Den havde strejfet en smerte langt inde i kroppen. Smerten udløste en grådreaktion og med denne erkendte jeg, at jeg havde været hård og ufølende, jeg havde ignoreret kroppens faresignal – ikke lyttet – og også fået det at mærke.
Fysioterapeuten forklarede mig årsagen til smerten og gav mig vejledning i hvordan jeg skulle samarbejde med musklerne for at komme i bedring.
Det lå mig nu meget på sinde at indgå et samarbejde. Min bevidsthed til det område, der var i krise blev skærpet og efter et par timer på arbejde var jeg nødt til at gå hjem og sørge for at `stedet´ fik den fred det krævede, for at komme i heling.
Min læge ordinerede mig stærke smertestillende tabletter 3 gange daglig i 10 dage. Allerede efter den første dag på medicin mistede jeg min følsomhed… mistede kontakten med min helingsproces. Det var et tab. Nu da jeg endelig havde fået en kontakt. Derfor stoppede jeg med at tage medicinen. Smerterne vendte tilbage, gudskelov ikke så kraftige som før, og jeg fik frem for alt kontakten til mit svage sted igen.
Da jeg igen startede på arbejde kun 3 dage efter følte jeg mig både sundere og rigere.
Publiceret
alternativinfo: 01-03-2002
Home
> Artikler > Min fysioterapeut kan det min barndoms læge kunne og mere til…
04-01-2012 |
|