Denne side anvender Cookies, se Cookie samtykke.

Tænk dig glad, slank, sund og smuk
Tanker styrer mere end du tror

Af IRMA LAURIDSEN, forfatter

Hvad med at få noget glæde, skønhed, sundhed, et bedre helbred og en god vægt frem her og nu? Mange tror, at vi ikke kan gøre noget ved den slags. At vi er underlagt tilfældet, lægen – eller skæbnen. Men det er helt forkert. Det, du kan læse herunder, er selvoplevet. Og nu vil jeg dele det med dig, kære læser.


Du kan bruge dine tanker til langt mere end du tror. Du har simpelthen magt over dit eget liv – via dine tanker. Ja, man kan sige, at dine tanker er rattet i den ”bil”, der er dit liv.
 
Du kan gøre dig selv sundere, smukkere og slankere med tanken. Du kan forandre dig selv, din sundhed, dine omstændigheder, forbedre dit udseende – og du kan tiltrække det, du ønsker, ved at SE for dig, at det bliver sådan i dit liv. At tænke på det på den rigtige måde.
 
”Den rigtige måde” er, at du ser det ønskede resultat for dit indre blik. Bruger tid på virkelig at SE det, du ønsker skal ske, at FØLE det – ja, at bruge så mange sanser som muligt til det.
 
Og jo, det virker! Jeg har selv prøvet det af i masser af sammenhænge, og det slår simpelthen aldrig fejl. 


Kan troen virkelig flytte bjerge?

For at det skal virke, er du selvfølgelig nødt til at tro på, at det, du skaber for dit indre blik, vil ske. Og at handle ud fra, at det sker – ja følelsen, at det allerede ER startet i dit liv. Hjernen kan snydes til alt, simpelthen. Og det kan vi gøre brug af på meget positiv vis. Troen kan flytte bjerge, siger et gammelt ordsprog. Det er mere sandt end de fleste forestiller sig.
 
Er du overvægtig, så se for dit indre blik, at du er slank. Bliv ved at trække det billede frem. Sig også ordene til dig selv – højt – så tit som muligt: ”Jeg er slank”. Jo, det kan du, selv om du er overvægtig lige nøjagtig nu. Den tanke, de billeder og de ord om et slankt liv, vil få dig til at opføre dig som slank. Cellerne begynder simpelthen at lytte til det, din bevidsthed fortæller. Fordi tankerne er ”koden” eller ”tegnebordet” til det, der senere udføres i din krop, plus eller minus. 


Min erfaring med overvægt

For flere år siden brugte jeg selv metoden med at fokusere tankerne, da jeg pludselig fik en delle på maven. Jeg er overbevist om, den kom, fordi jeg var begyndt at tænke på, at jeg kunne tage nogle kilo på. Den tanke havde jeg aldrig haft før.
 
Jeg er sikker på, det i første omgang var de tanker, der skabte et par kilo for meget på min krop, som ellers indtil da altid havde været åleslank. Og jeg er lige så sikker på, at det var mit fokus på igen at være slank, der genskabte min slanke krop, og at den stadig er slank. Hele det forløb skrev jeg senere om i min lille slankebog ’Slank på den lette måde’, fordi jeg følte, det var vigtigt at dele det (og den metode) med andre.
 
Nogen har spurgt, om man så bare kan spise Othello-lagkager i lange baner og alligevel slanke sig, hvis man bare tænker på at man er slank. Dertil er der at sige, at det mål man skaber i tankerne selvfølgelig ikke skal modarbejdes på andre måder, men styrkes på alle leder og kanter med alt, hvad du har i dig. Hvis du tænker og siger, at du er slank, vil det simpelthen ikke blive aktuelt, at du spiser en Othello-lagkage. Du vil ikke have lyst til det. Det er tanken/visualiseringen med til at blokere for.
 
Tanken (visualisering) er begyndelsen til alt det, der senere sker fysisk i kroppen. Det er tanken, der giver ”besked” til kroppen om at begynde at realisere det, du har tænkt. Derpå bereder kroppen sig på, at det rent fysisk kan blive en realitet. 
Henry Ford sagde engang de vise ord: ”Uanset om du tror du kan, eller du tror du ikke kan, så får du ret.” Sandelig lidt af et ansvar, når man bliver klar over, hvor stærkt et redskab tankerne er. 


Tanker mod smerter

Vi er endnu ikke blevet helt bevidste om, hvor meget vi kan forandre med tanker og indre billeder. Når jeg tænker tilbage, er jeg klar over, at jeg brugte visualisering som smerte-reducering ved min første fødsel, uden at jeg dengang vidste, der var noget som hed visualisering.
 
I visualiseringen brugte jeg den gule farve, der er fantastisk som styrke. Jeg så for mit indre blik en stor, gul blomst, der tog toppen af smerterne. Dengang skete det bare, fordi jeg var overladt til mig selv. Det virkede fantastisk, og jeg har brugt samme metode ved mine næste fødsler også.
 
Senere er jeg blevet mere bevidst om, hvordan visualisering virker – også de forskellige farver, og hvordan de kan bruges som ekstra styrke i visualiseringer. Og jeg har skrevet om det i bogen ’Tænk dig til det hele. Visualisering – guide og ideer’, fordi jeg i dén grad følte, jeg havde et ansvar for at dele de erfaringer med andre. Noget så let! Så enkelt! Og så virksomt, lige til at bruge i dagligdagen! Visse visualiseringer behøver jo kun at tage fem minutter for at virke.
 
Efter mine snart utallige foredrag om visualisering, melder masser af mennesker tilbage, at det har virket på dem også. Så det er altså ikke kun mig …


Knuden, der forsvandt

Der er EN VERDEN af forandring i at bruge tankerne bevidst – imod det mål, du ønsker. Men selv om man visualiserer – og virkelig tror på at det vil ske – kan man alligevel ikke undgå at blive glædeligt overrasket over, at det så virkelig sker.
 
Da jeg i sin tid tænkte en stor åreknude væk, arbejdede jeg meget på sagen med tankerne og visualiserede helt bevidst, at den forsvandt. Jeg forestillede mig en stor, blå laserstråle, der ødelagde knuden og efterlod benet helt i orden (der er utrolig power i den blå farve!) Jeg arbejdede intenst med at fastholde det billede, gang på gang, over tid. (Metoden, jeg brugte, er mere detaljeret beskrevet i omtalte bog). Men da knuden så vitterligt VAR forsvundet efter ca. 1½ måned, helt og aldeles, var det altså ikke så lidt af en overraskelse alligevel. Og en landvinding af rang. Den slags er virkelig noget, der giver mod på at fortsætte med bevidst tænkning, også i andre henseender. Vores tanker SKABER. Vi er, hvad vi tænker.
 
Vores krop er selvhelbredende. Vi ved det. Når vi får en rift på armen, helbreder riften sig selv. Den helbredelse, (forskønnelse eller blot en normalisering af kroppens funktioner) kan også finde sted i langt større og anderledes sammenhænge. Vi ved bare ikke, at her ligger en kæmpe ressource, og derfor bruger vi det ikke. Men lad det være fortid. Prøv det af! 


Tænk dig glad og psykisk stærk

Psykisk kan vi også være selvhelbredende. Har du gjort det til en vane at tænke negativt (og hvem kan ikke let komme ind i sådan en vane …), er du sandsynligvis også plaget af både den ene og den anden skavank, rent fysisk. Det hænger nemlig sammen (Husk dén med ”tegnebordet”).
 
Men prøv at vende det, helt bevidst. Det er DIG, der ligger inde med trylleformularen til forandringen. Øv dig i at tale positivt om andre. Sluk for TV-avisen og voldsfilm, der kun giver dårligt humør og frygt. Gå ud og giv andre et knus – og du får ét tilbage. Tving dig selv til at se alt dét positive, der vitterligt er at se og at opleve. Skab selv noget glæde omkring dig – og i dig. Påskøn og nyd det. Øv dig i at glæde dig selv og andre. Og oplev, at det vender tilbage til dig igen – fra dem, du har sendt glæden til – det er som at se i et spejl. Det, du sender ud, får du tilbage igen. Åbn øjnene, se - og glæd dig over - alle de små, smukke ting, der findes overalt og som er ganske gratis. Alene dét virker langt mere helbredende, end de fleste af os kan fatte.
 
Nej, du behøver ikke at tro mig. Prøv det af og gør selv erfaringen. Alene så lidt kan gøre en kæmpeforandring for dit helbred, dit humør, din vægt, dit udseende, din energi – og din livsglæde. 

Publiceret alternativ.info: 22-01-2009


Relaterede Artikler:
Hjælp dig selv med visualisering - også mod kræft 
  af af Irma Lauridsen (forfatter)
Visualisering og tankekraft
 
  af Helle Joan Hansen (NLP-terapeut)

Se også:
Selvhealing med tankekraft 

Externe Links: 
www.irmalauridsen.dk kan du læse nogle enkle og virksomme små visualiseringer. Lette og klar til brug – her og nu.

Videnskab.dk: Det er usundt at lade sig plage af fortiden (Negative mennesker har mere smerte og sygdom)


Home > Artikler > Tænk dig glad, slank, sund og smuk
13-12-2012

HOME
Artiker:
Index


Irma Lauridsen
Irma Lauridsen
har skrevet bøger for både børn, unge og voksne. Flere af bøgerne er udkommet i udlandet. 
Bøger, der specielt har været i søgelyset, er romanen ”Elskede Rosa” - om et ægteskab og et barn, der forsvinder, ”Slank på den lette måde” - en alternativ bog for hele familien om at nå sin idealvægt, ”Tilfældige kys” - noveller om kærlighed og afmagt, og ”Tænk dig til det hele. Visualisering – guide og ideer”. Om tankens helbredende og forandrende kraft, med forord af lægen Carsten Vagn-Hansen. 
Irma holder foredrag om visualisering over hele landet. Hun er brevkasseredaktør, har lavet radio og TV og maler billeder.

Kontakt til forfatteren: 
Send en E-mail 
Forfatterens hjemmeside 

Artikler af
Irma Lauridsen:

 
Hjælp dig selv med visualisering - også mod kræft 
 
Tænk dig glad, slank, sund og smuk

ANNONCE:

Næste aktuelle arrangement (se alle):

Følg os på Facebook 

Søg i alternativinfo:   

Home   |   Nyheder   |   Behandler index   |    Naturmedicin   |   Symptom skema
Adresse lister   |   Arrangementer   |   Artikler   |    Bøger   |   Debat Forum   |   Dyrebehandling
Guider   |   Leksikon   |   Net shopping   |   Links   |   Profil sider   |   Web-TV
Information om alternativinfo    |   Sideoversigt   |   Søgning   |   Tilmelding til Index   |   Tilbage
Dette website er optimeret til Microsoft Internet Explorer og Google Chrome  -  skærm min. 800x600.
www.alternativ.info   |   E-mail til redaktionen   |   Design   &  Webmaster :  © 1999-2015,  PMP Group.   ISSN: 1901-7022
Dette website tilhører PMP Group Asia Co. Ltd., Suratthani 84330, Thailand.
Indholdet på dette website er alene vejledende og må ikke erstatte fagkyndig rådgivning eller lægelig behandling af sygdom.
alternativinfo er alene en uafhængig informations portal, der hverken markedsfører eller sælger de omtalte produkter eller behandlinger, hvorfor alternativinfo IKKE under nogen form anbefaler et bestemt produkt eller en bestemt behandling. Medtagne oplysninger om naturlægemidler, kosttilskud og vitaminpræparater samt naturlig hudpleje og kosmetik er repræsentativt, redaktionelt udvalgt og de er derfor ikke en annoncering af et bestemt produkt.
På sitet kan forekomme information, hvorom der IKKE forefindes videnskabelig dokumentation.
Modtagne indlæg og oplysninger videregives uden ansvar og udtrykker ikke nødvendigvis redaktionens holdning.
Alternativinfo er uden ansvar for indhold på link-forbundne sider.
Cookie samtykke: Ved fortsat brug af sitet, accepteres følgende cookie-betingelser. Alternativinfo indsamler ingen personlige oplysninger, men vore web-servere sender automatisk session-HTTP-cookies. Tredjepart-cookies forekommer fra Adservice, Google og TradeDoubler bannerannoncer; fra statistik-tællerne SiteMeter og Chart; fra de sociale delings tjenester AddThis og Facebook; samt fra Google til optimering af søge-funktioner. Alternativinfo fungerer, selv om din browser blokerer for cookies, men visse service-applikationer vil ikke starte, du vil fx. ikke kunne anvende Facebook-kommentarer. Læs mere om cookies her.
Copyright © :  Index, artikler, fotos, grafik, layout og mediaklip tilhører respektive ejere og må ikke reproduceres uden tilladelse.
Det er tilladt, at udprinte websider i sin helhed til alene undervisning og privat brug.
Dette må du: Linke til alle sider på alternativinfo, evt. med et kort referat eller omtale af siden du linker til.
Dette må du IKKE: Gengive indhold fra sitet (websider, artikler, grafik, videoklip), hverken som uddrag eller i sin helhed.