Denne side anvender Cookies, se Cookie samtykke.

Vejsidespøgelser
 – blot et sagn eller?

Af Birgit Thorén, næstformand i foreningen Ghost Hunter Midt Vest

Photo-artistic-impression of roadside-ghost (PMP Group)
   
Forestil dig at du køre ud af en lang, lige og mørk landevej; du er alene på vejen og da der pludselig står en person længere fremme tænker du at det da kunne være hyggeligt med lidt selskab og da det er en ung pige kan det næppe skade.

Du stopper op og ruller vinduet ned ”Hejsa… Har du brug for et lift?” spørgere du med et smil og den unge pige nikker og sætter sig ind. Du sidder og Small-talker med hende selvom hun ikke rigtigt virker til at ville snakke. Der går et stykke tid og i passere en kirkegård og du skal lige til at sige et eller andet vittigt til pigen som: ”Tror du på spøgelser?” Men da du drejer hoved for at kigge på hende… er hun væk!

Du bliver ret mærkeligt til mode og overvejer straks om du er ved at blive sindssyg eller om du lige har haft et spøgelse som passager. En kuldegysning løber ned af din ryg da du træder hårdt på speederen for at komme væk.

Dette er en af det mest klassiske fortællinger om spøgelser der findes. Det går under navne som vejside-spøgelser, blaffere eller lignende og rapporteres verden rundt. De fleste gange er det enlige mænd der samler dem op og de viser sig som unge piger, men nogle gange bliver de beskrevet som en nonne der har et varsel om ulykke til førerne af bilen. Jeg vil i denne artikel kigge på fakta og fiktion; på den videnskabelige forklaring og den paranormale. Derefter er det op til dig som læser at gøre op med dig selv er vejsidespøgelser virkelighed eller synsbedrag?

Vejen ind til Navenby er den mest hjemsøgte strækning i Storbritannien
Vejen ind til Navenby i Lincolnshire, England, er den mest hjemsøgte strækning i Storbritannien - ifg. redaktørerne på websitet RoadGhosts. 
(Foto: Ray Beckham, 2007)
   

    
I 1942 til 43 besluttede Richard Beardsley and Rosalie Hankey som begge er uddannet i legender at undersøge dette emne nærmere og delte blandt andet vejsidespøgelserne op i kategorier.

Version A - Blafferen der vil hjem:

En enlig mandlig bilist samler en unge pige op i en sen nattetime på et øde sted. Pigen siger hun gerne vil hen til en bestemt adresse og føreren indvilliger i at køre hende der hen, men ved ankomsten er hun væk. Manden går op til huset og får at vide at det er en af husets ejers familie der har været død i årevis, tit en datter eller en kæreste, som blev dræbt på præcist det sted hvor han samlede hende op.

Version B – Spåkonen

Som Version A er det en ensom mand der samler en kvinde op, denne gang er hun noget ældre og nogle har beskrevet hende som en nonne, men her slutter det sammenlignelige da denne kvinde kommer med en profeti om en nærtforestående katastrofe der vil ramme bilisten eller hans nærmeste. Her bruges spøgelses forsvinding til at understøtte førerens overbevisning om at det han oplevede var sandt!

Version C – Fest-spøgelset

Denne variant mødes altid ved festlige lejligheder, på diskoteket, i baren eller lignende. Efter et par danse med pigen ønsker hun at tage hjem, og galant som manden er, tilbyder han hende et lift. Pigen takker ja og er vejvisere på turen der ender på… kirkegården hvor pigen forsvinder ud i den blå luft. Nogen gange har manden lånt hende hans jakke da hun siger hun fryser og når manden efter at forvirret have tjekket bliver vist pigens grav ligger hans jakke pænt foldet på gravstenen.

Andre gange har hun bedt om at blive sat af foran kirkegården eller forsvinder når de passere en kirkegård.

Version D 

Her beskrives blafferen som en engel, gudinde eller anden sagnfigur. 

Version E

Den mest skræmmende version. Her løber vejsidespøgelset ud foran bilen og bliver kørt ned med øjnene fikseret på chaufføren.


Gennem deres undersøgelser fandt Beardsley og Hankey en del gennemgående karakteristika som enten passede på alle versioner eller som næsten altid nævntes i sammenhæng med en bestemt version.

  1. Med få undtagelser forgår møderne altid meget sent om natten.
  2. Vejret er for det meste dårligt med kulde, regn og blæst.
  3. Det er altid en kvindelig blaffer dog af forskellig alder men med 59 % yngre kvinder.
  4. I 58% af alle sager er bilisten en enlig mand.
  5. Dog fortrækker Version B familier eller par og kan mødes om dagen.
  6. Blafferen er altid klædt i sort eller hvidt og er tit en kjole.
  7. Version B samles altid op udenfor en by men ellers er det mest på landevej at man møder dem.
  8. Ordet blaffer er tit misbrugt da pigen/kvinden for det meste ikke beder om liftet selv.
  9. Blafferen fortrækker generelt at sidde på bagsædet på nær version C.
  10. Ofte er forsvindingen uden varsel og bekræfter chaufførens frygt, at det var et spøgelse som bekræftes af et besøg til pigens tidligere hjem. Dog er der sager hvor chaufføren efter at pigen forvinder, når de krydse en å eller køre forbi kirkegården hvor en bekræftelse ikke er nødvendig.
  11. Version C kan som den eneste nogen gange være i fuldform til hun træder ind på kirkegården, hvorefter hun begynder at lyse og så forsvinder.
  12. Der findes altid bevis for pigens eksistens og død.
  13. Omkring 36 % af blafferne led en voldsom død på præcist det sted hvor de blev samlet op.
  14. I 30 % af sagerne er det et gentagende fænomen og i 10 % især på dødsdagen.
  15. Oftest sluttes historien af med at faktagøre hændelsen med en vigtig detalje som f.eks. pigens adresse som dog ikke kan huskes præcist eller med et twist at chaufføren senere kørte sig selv ihjel som resultat af mødet.

Vejsidespøgelser er en ældgammel ting og er endda nævnt i biblen hvor apostlen Filip døber en etiopisk hofmand som har samlet ham op i sin stridsvogn, hvorefter Filip forsvinder i en blå luft. Som vores måder at transportere os på forandres blev vejsidespøgelser hyppigere nævnt da flere og flere brugte vejene. Version A dukkede op i 1920’erne, fulgt af Version B i midt 1930’erne og Version blev først populær sidst i 1930’erne. På denne tid var det spirituelle i fokus og det var i de kredse at det fortalt under festerne for at skabe en mystisk stemning. 

Beardsley og Hankey undersøgelser fastslog at USA var stedet hvor vejsidespøgelses-betegnelsen for opstod og derefter hurtigt spredte sig til kontinentet så versioner fra USA et år senere blev nævnt i Europa. I dag spredes uhyggen over Internettet og næsten alle har mulighed for at finde fortællinger fra folk som dig og mig, der har haft deres egne personlige oplevelser med spøgelses-blafre. 


Oplevelser på de øde veje 

Men hvad er det nøjagtigt folk oplever på disse øde veje, selv her i lille Danmark? Det nemmeste er at skubbe det væk som sagn og skræmme historier man hørte på spejderlejer, som de fleste gør når det gælder det ukendte mystiske. ”Det er bare din fantasi der spiller dig et pus!” eller ”massehysteri!” 

Og ja vi mennesker har det med at ubevist se hvad vi har fået fortalt andre har set, men er det virkeligt alt. Når man kigger på alle de sager der har været med mennesker fra alle samfundslag og med alle trosretninger og fra alle steder rundt på jordkloden, så begynder der at tegne sige noget mere end ”bare” fantasi. Der er for eksempel ingen tvivl om at de tre forskellige personer der i 1992, kørte en pige ned på vejene mod Blue Bell Hill men bagefter ikke kunne finde ofret nogen steder alle havde mødt noget ud af denne verden. De var alle hundred procent sikre på at de havde ramt hende og Ian Sharpe var så sikker på at han havde ramt hende at han krævede at politiet kom med ud til stedet for at søge efter hende. Men der var ingen og ingen spor af blod! 

...hun så lige på ham da han ramte hende!
Ian Sharpe vedholder at han ikke bare ”fantaserede” for han kan stadig huske at hun så lige på ham da han ramte hende!
(Fotocollage, PMP Group)
   

Ian Sharpe vedholder at han ikke bare ”fantaserede” for han kan stadig huske at hun så lige på ham da han ramte hende! Og når man kigger tilbage i historien finder man mærkeligt nok flere af disse beretninger om Blue Bell Hill men ikke længere tilbage end til slutningen af 1960’erne. Og mærkeligt nok døde der ikke mindre end 3 unge kvinder i en slem bilulykke en sen fredag aften 19. november 1965… Et tilfælde? Det er op til dig som læser at vurdere. 

Ingen har ind til nu kunne af- eller bekræfte at det er reelle paranormale oplevelser de mennesker har haft i deres møde med en blaffer, men tiderne er ved at forandre sig. Vi for flere og flere videnskabs internerede folk der ønsker at klargøre disse fænomener. Flere universiteter tilbyder i dag studier i det paranormale til stor harme for skeptikerne som ikke mener at ”fantasi-fostre” er værd at spilde tid på. Men heldigvis er der nogle der tør trodse ”The Main-stream” og dedikere deres ”spildtid” på fænomener som vejsidespøgelser og folkesagn, for hvordan vil vi ellers nogensinde få en afklaring? 

Spørgsmålet er vel ikke om folk virkelig ser ”noget”, men mere hvad det ”noget” er. Hvad fremkalder dem? Hvorfor kan vi se dem? Og hvorfor er det ikke ALLE der kan se dem? Svære spørgsmål, ja. Især når flere århundreds efterforskning indtil videre ikke har kunnet besvare dem så utvetydigt at selv en skeptiker må give sig. Men hvis videnskaben må give op, er det så stadigt muligt at finde et ”normalt” svar på disse spørgsmål? 

I sagerne hvor folk ser ”nogen” løbe ud foran dem er der en mulig forklaring mange skeptikere holder fast i at folk som køre på lange lige strækninger bliver nærmest hypnotiseret af mørket så de let kan mistolke et refleks lys fra en vej pæl som en person der løber ud foran dem. Disse reflekser vil i så fald ”danse” for ens øjne i flere sekunder for så at forsvinde, og sålunde vil personen. Og ja der er grangiveligt steder der vil gøre det lettere at falde i hypnose, især hvis man er alene i bilen, men hvorfor er disse spøgelser så ikke ”stedfaste”? Hvorfor er det at der kan være flere hundred meter mellem det samme spøgelses møde med mennesker? Det er en forklaring men det virker lidt for simpel. Og det at flere af vidnerne holder fast på at der var LYDEN af at man rammer noget… Igen er det dig som læser der må drage din konklusion. 

Men tager man hypnose opleves let naturligt ved blandt andet dagdrømme, det at falde i staver eller at blive opslugt af f.eks. en lige landevej. Et andet ord for hypnose er trance, og det er velkendt at mange mediums og clairvoyante bruger en form for trance for at kontakte ånderne. Så er det så usandsynligt at de der ser vejsidespøgelser har ramt den rigtige frekvens ved et uheld? Eller et lille side spring, at folk oftest ser spøgelser i deres hjem ud af øjenkrogen, over aviskanten eller når de lige træder ind i et rum? 


En lille lektion i hvordan menneskets hjerne fungerer 

Gennem hele vores dag sender vores 5 sanser (smags, lugte, syns, høre og føle sanserne) information op til vores hjerne, hvor hjernen så sortere i hvad der er relevante input, efter grundigt lærte principper. Som små børn har vi endnu ingen fastlagte principper om hvad der er relevant så alle input går lige igennem, så man kan sige at de er med på alle planer af sanseverdenen og derved er geniale til at opfange ord, navne eller lyde og derefter gentage den i en uendelighed. 

Jo ældre man bliver jo flere regler lærer vi om hvad der er relevant at ligge mærke til og derfor forsvinder denne evne til at være koblet på det store sanse-net. Hvilket er nødvendigt for ikke at blive sindssyg af for mange input. Og som voksne har vi evnen til selv at af og på koble os sanse-netværket eller så at sige at gå i trance pr. valg… For det meste da, for det er jo lige det vi har snakket om; at man falder i staver på lange lige landeveje og derved kommer ind på det tranceagtige plan. 


Tilbage til vejsidespøgelser og min sammenligning med en clairvoyants trance og chaufførens; ligger de så langt fra hinanden når man tænker på hjernens opbygning? Hvis vi keder os dagdrømmer vi så ikke og hvis man er midt i den dagdrøm og bliver forstyrrede ryger vi så ikke tilbage til ”virkeligheden” ret abrupt? Hjernen reagerer ikke med samme iver på noget vi allerede ved, men pludselige nye input vækker den. Det er den tilstand af ”tomhed” en hver hypnotisør bruger hvor hjernen suger til sig af nyt som da man var barn, uden filter. Mange mener at spøgelser er noget hjernen selv finder på i dette tomrum, en illusion frem bragt af ens underbevidsthed, hvilket ville forklare at mange ser spøgelser lige før de falder i søvn eller i det øjeblik de vågner; et billede fra en drøm.

Kan vejsidespøgelser bortforklares med, at hjernen spiller os et pus?
Kan vejsidespøgelser bortforklares med, at hjernen spiller os et pus?
(Fotocollage, PMP Group)
   

Problemet ved hypnose er bare at kræver det en udenfor trancen til at guide og fortælle hvad den i trance skal se, og som før nævnt oplever flest Vejsidespøgelser når de er alene i bilen. Hvordan kan man så forklare oplevelser som dem ved Blue Bell? En mulighed er at folk har hørt at Blue Bell Hill er hjemsøgt af en pige på vejene, men det kan ikke forklare dem der ikke havde kendskab til rygtet.

Om vejsidespøgelser kan bortforklares med at hjernen spiller os et pus eller om den nærmere åbner en lukket dør så spøgelserne kan trænge igennem det indlærte filter, kan jeg ikke svare på. Man kan blot håbe på at vi en dag, finder en måde at på- eller afvise om det er paranormalt eller super-normalt; hvad end resultatet bliver er jeg overbevist om at det ikke bliver let at overbevise den af parterne der holder med den forkerte side.

Publiceret alternativ.info: 16-03-2009


Relaterede Artikler:
Hvad er Spøgelser ? 
  af Heidi Lykke Nielsen (healer, clairvoyant og spøgelsesforløser)
Hjemsøgte dukker – mere end Barneleg og simpel fantasi? 
  af Birgit Thorén, næstformand i foreningen Ghost Hunter Midt Vest 
Ånden i glasset - er ikke en leg
 
  af Angelica Nielsen, formand for foreningen Ghost Hunter Midt Vest

Se også:
Behandler Index: Spøgelsesforløsning 
Strange But True?
was a British supernatural documentary television series, presented by Michael Aspel, which explored supernatural phenomena and unexplained mysteries. It was produced by LWT and broadcast in the United Kingdom on ITV between 1993 and 1997. The series explored a number of aspects of unexplained activity, from ghosts and poltergeists, to near death experiences, vampires and aliens. The Paranormal Channel which started on 9 June 2008 on Sky Digital shows repeats of the series.
One episode (nr. 7): Stocksbridge bypass / Angels 02 December 1994 

Externe Links: 
www.ghost-hunter.dk 
Road Ghosts (engelsk sprog)
The vanishing hitchhiker (or phantom hitchhiker), Wikipedia (engelsk sprog)

Kilder:
RoadGhosts, notes & references 

Foto:
Navenby 2007
   Ray Beckham, licensed under Creative Commons Attribution ShareAlike 2.0 License.
Fotocollager af vej i Nordjylland (10-08-2006),
   (c) Copyright Sirikul Yingmeema, PMP Group Asia Co. Ltd. 2006-2009.


Home > Artikler > Vejsidespøgelser
13-12-2012

HOME
Artiker:
Index


Birgit Thorén
Birgit Thorén
er næstformand i foreningen Ghost Hunter Midt Vest, stiftet i 2007 i sammenarbejde med Angelica Nielsen.
Hun har altid haft en brændende interesse for det paranormale, og har gennem forskellige kurser og seminar udvidet sin viden om emnet, som har udmundet i flere artikler.
Find oplysninger om foreningen på ghost-hunter.dk, hvor du også kan lære mere om ånder.

Kontakt til forfatteren:
Forfatterens hjemmeside 

Artikler af
Navn: Birgit Thorén

 
Hjemsøgte dukker – mere end Barneleg og simpel fantasi? 
  
Vejsidespøgelser – blot et sagn eller?

ANNONCE:

Næste aktuelle arrangement (se alle):

Følg os på Facebook 

Søg i alternativinfo:   

Home   |   Nyheder   |   Behandler index   |    Naturmedicin   |   Symptom skema
Adresse lister   |   Arrangementer   |   Artikler   |    Bøger   |   Debat Forum   |   Dyrebehandling
Guider   |   Leksikon   |   Net shopping   |   Links   |   Profil sider   |   Web-TV
Information om alternativinfo    |   Sideoversigt   |   Søgning   |   Tilmelding til Index   |   Tilbage
Dette website er optimeret til Microsoft Internet Explorer og Google Chrome  -  skærm min. 800x600.
www.alternativ.info   |   E-mail til redaktionen   |   Design   &  Webmaster :  © 1999-2015,  PMP Group.   ISSN: 1901-7022
Dette website tilhører PMP Group Asia Co. Ltd., Suratthani 84330, Thailand.
Indholdet på dette website er alene vejledende og må ikke erstatte fagkyndig rådgivning eller lægelig behandling af sygdom.
alternativinfo er alene en uafhængig informations portal, der hverken markedsfører eller sælger de omtalte produkter eller behandlinger, hvorfor alternativinfo IKKE under nogen form anbefaler et bestemt produkt eller en bestemt behandling. Medtagne oplysninger om naturlægemidler, kosttilskud og vitaminpræparater samt naturlig hudpleje og kosmetik er repræsentativt, redaktionelt udvalgt og de er derfor ikke en annoncering af et bestemt produkt.
På sitet kan forekomme information, hvorom der IKKE forefindes videnskabelig dokumentation.
Modtagne indlæg og oplysninger videregives uden ansvar og udtrykker ikke nødvendigvis redaktionens holdning.
Alternativinfo er uden ansvar for indhold på link-forbundne sider.
Cookie samtykke: Ved fortsat brug af sitet, accepteres følgende cookie-betingelser. Alternativinfo indsamler ingen personlige oplysninger, men vore web-servere sender automatisk session-HTTP-cookies. Tredjepart-cookies forekommer fra Adservice, Google og TradeDoubler bannerannoncer; fra statistik-tællerne SiteMeter og Chart; fra de sociale delings tjenester AddThis og Facebook; samt fra Google til optimering af søge-funktioner. Alternativinfo fungerer, selv om din browser blokerer for cookies, men visse service-applikationer vil ikke starte, du vil fx. ikke kunne anvende Facebook-kommentarer. Læs mere om cookies her.
Copyright © :  Index, artikler, fotos, grafik, layout og mediaklip tilhører respektive ejere og må ikke reproduceres uden tilladelse.
Det er tilladt, at udprinte websider i sin helhed til alene undervisning og privat brug.
Dette må du: Linke til alle sider på alternativinfo, evt. med et kort referat eller omtale af siden du linker til.
Dette må du IKKE: Gengive indhold fra sitet (websider, artikler, grafik, videoklip), hverken som uddrag eller i sin helhed.