Denne side anvender Cookies, se Cookie samtykke.

Den klassiske homøopati og hormonerne

Tilføj kommentar under artiklen

Af ANNI SKAK, klassisk homøopat og sygeplejerske

Måske er den største forskel på mænd og kvinder, at kvindekroppen producerer østrogen. Gennem et kvindeliv veksler østrogenniveauet fra at være meget højt i puberteten til at være meget lavt i klimakteriet. Og så er der tiden indimellem med fødsler, aborter, p-piller og måske fertilitetsbehandlinger, som påvirker hormonbalancen. 

Mange kvinder udvikler sygdom pga. denne vekslen i østrogenet – for nogle er det kun forbigående, men mange kvinder udvikler kroniske tilstande efter fx fødsler, aborter eller brug af p-piller.

De seneste år har jeg i klinikken desuden oplevet en stigning af kvinder med kroniske symptomer pga. den store stigning i fertilitetsbehandlinger. Her tilføres kroppen kunstige hormoner, som kan give kroniske sygdomme fx i form af allergi, forstoppelse, eksem, blærebetændelse, træthed og kroniske smerter. Men det samme kan ske for kvinder, som er følsomme for forskydninger i deres eget naturlige østrogenindhold i kroppen efter fx en fødsel. Også spiseforstyrrelser og overvægt kan skyldes forskydning af kvindens østrogener.

Kroppens hormonelle systemer spiller tæt sammen, så en forskydning i kønshormonerne kan give forskydning i binyrebarkhormonerne eller skjoldbruskkirtelhormonerne. Dermed kan der opstå sygdomme, der ikke umiddelbart ser ud at have noget med kønshormonerne at gøre.

Ofte ved de kvinder, som kommer her i klinikken godt, at deres sygdom skyldes en fødsel, en abort, puberteten eller klimakteriet. Det etablerede system kan dog kun tilbyde lindrende behandling med fx tilførsel af binyrebarkhormoner, skjoldbruskkirtelhormoner, kunstigt østrogen eller smertestillende midler. Disse stoffer helbreder ikke sygdom, men lindrer kun symptomerne.

En invaliderende hovedpine

Helle på 34 år kom til mig for 6 mdr. siden. Hun fødte sit første barn for 7 år siden, og kort tid efter fødslen startede en invaliderende hovedpine. Der var altid hovedpine i forbindelse med ægløsning og menstruation, og på en måned havde Helle hovedpine i 14 – 16 dage. Samtidig med hovedpinen startede en massiv forstoppelse. Helle havde således kun afføring hver 4. eller 5. dag på trods af svesker, masser af væske og ”Husk”. Hele situationen med gentagne sygemeldinger og dårlig samvittighed overfor sin mand og nu 2 børn, havde gjort Helle indadvendt og trist. Hun havde svært ved at se lyspunkter i hverdagen og virkede meget opgivende.

Helle er nu i gang med et klassisk homøopatisk behandlingsforløb, og her efter 6 måneder (hvor Helle har været i klinikken 3 gange) er de 14 – 16 dage med hovedpine pr. måned svundet ind til 2 – 3 dage med hovedpine. Smerterne er desuden betydelig mildere end tidligere. Hun har afføring hver dag og overskud til livet. Jeg forventer, at Helles hormonbalance er helt genoprettet i løbet af de næste måneder, så hun der er helt fri af hovedpinen.

Den klassiske homøopati

Den mest anvendte komplementære behandlingsform i verden er homøopati. Den kaldes også for ”Den kongelige medicin” fordi det engelske kongehus har homøopatiske livlæger. Den homøopatiske medicin består af fortyndede udtræk af stoffer fra plante-, dyre- og mineralriget, som er meget dynamiske. Der findes mere end 4000 forskellige homøopatiske lægemidler, så kunsten i behandlingen består i at finde det ene, helt rigtige middel til hvert enkelt menneske. Når en klassisk homøopat ordinerer et lægemiddel tages der højde for alle symptomer fra kroppen – både de fysiske og de psykiske. En fysisk sygdom vil altid ledsages af følelsesmæssige symptomer fx irritabilitet, sørgmodighed, vrede eller rastløshed. Disse emotionelle symptomer er en del af sygdomsbilledet og handler altså hverken om hysteri eller hypokondri, som man af og til får indtryk af i det etablerede sundhedssystem. 

Allergi og høfeber

Camilla på 29 år kom første gang i klinikken for 11 måneder siden. Hun havde haft allergi overfor katte og husstøvmider siden hun var 13 år (præpuberteten), og efter en abort for 3 år siden var allergien forværret betydeligt. Hvor hendes allergiske symptomer tidligere var kløende, løbende øjne, nysen og træthed, gav allergien hende nu også astmatiske symptomer. Indenfor de sidste par år var hun desuden begyndt at få pollenallergi overfor birk og hassel.

Også for Camillas vedkommende gjaldt det om at genoprette hendes hormonbalance med et homøopatisk lægemiddel. Da det er ubalancen i hormonsystemet, der har fremkaldt symptomerne, vil symptomerne forsvinde, når hormonerne igen er afbalancerede.

Camilla er i dag helt fri for allergi og høfeber.

Hormonerne i vores miljø

Bag alle sygdomssymptomer er der en underliggende årsag, og denne årsag er vigtig i klassisk homøopatisk behandling. I disse 2 eksempler var der kommet ubalance i hormonerne, mens årsagen hos andre mennesker kan være massive antibiotikakure, vaccinationer og meget andet. Den klassiske homøopat genopretter kroppen, så den derved selv skiller sig af med sygdom – i stedet for kun at lindre symptomerne. Den klassiske homøopatiske behandling virker dermed dybt og bredt og retter kroppen varigt op. Det er årsagen til at den klassiske homøopati for tiden vinder frem med ekspresfart på verdensplan.

Og mht. vores hormonbalance tyder alt på, at det bliver stadig værre. Ikke kun skal kroppen forsøge at genoprette påvirkninger fra p-piller og andre kunstige hormonpåvirkninger, men vores miljø – og dermed også vores kroppe - oversvømmes af kunstige hormoner. De findes fx i kosmetik, rengøringsmidler, sprøjtemidler i landbruget og i forskellige plastikprodukter. Senest har en stor undersøgelse vist, at også Paracetamol (Panodil, Pinex og Pamol) virker hormonforstyrrende. Alle disse hormoner er sat i forbindelse med bl.a. dalende fertilitet hos både mænd og kvinder og misdannelser af fostres forplantningsdele. 

Alt for mange kvinder har smerter og andre symptomer hver eneste dag det meste af livet. Det skal de selvfølgelig ikke finde sig i, og her er det godt at vide, at den klassiske homøopati har hjulpet millioner af kvinder verden over.

Publiceret alternativ.info: 02-02-2011


Relaterede Artikler: 
Introduktion til klassisk homøopati 
  af Joakim Larsen, klassisk homøopat MDSKH 
Syge børn og homøopati 
  af Anni Skak, klassisk homøopat og sygeplejerske 

Se også:
Hvad er Holisme og Holistisk behandling ? 
Hvad er Homøopati ?
 

Externe Links: 
Mere om klassisk homøopati: www.anniskak.dk.


  Du er velkommen til at kommentere. Du skal have en Facebook konto for at deltage. Høfligst anvend pænt sprogbrug og god etik i debatten. Når du tilføjer en kommentar, accepterer du vores Debat Forum vilkår.
 


Home > Artikler > Den klassiske homøopati og hormonerne 
13-12-2012

HOME
Artiker:
Index


Forfatter
Anni Skak
har været klassisk homøopat og indehaver af ”Klinik for Klassisk Homøopati” i Vemmelev siden 1993. Hun er desuden uddannet sygeplejerske.

Siden 1993 har Anni Skak deltaget i videreuddannelse hos førende klassiske homøopater, bl.a. Ca-milla Sherr, England, Alfons Geukens, Belgien og Farohk Master, Indien.

Anni Skak har skrevet artikler til forskellige tidsskrifter, bl.a. ”Liv og Sjæl”, ”Krop og Sjæl” og månedsmagasinet ”mama”. Hun har desuden holdt foredrag og undervist på weekendkurser i klas-sik homøopatisk behandling.

Kontakt til forfatteren: 
Send en E-mail 
Forfatterens hjemmeside 

Artikler af
Anni Skak:

 
Den klassiske homøopati og hormonerne 
  
Syge børn og homøopati

ANNONCE:

Følg os på Facebook 

Søg i alternativinfo:   

Home   |   Nyheder   |   Behandler index   |    Naturmedicin   |   Symptom skema
Adresse lister   |   Arrangementer   |   Artikler   |    Bøger   |   Debat Forum   |   Dyrebehandling
Guider   |   Leksikon   |   Net shopping   |   Links   |   Profil sider   |   Web-TV
Information om alternativinfo    |   Sideoversigt   |   Søgning   |   Tilmelding til Index   |   Tilbage
Dette website er optimeret til Microsoft Internet Explorer og Google Chrome  -  skærm min. 800x600.
www.alternativ.info   |   E-mail til redaktionen   |   Design   &  Webmaster :  © 1999-2017,  PMP Group.   ISSN: 1901-7022
Dette website tilhører PMP Group Asia Co. Ltd., Suratthani 84330, Thailand.
Indholdet på dette website er alene vejledende og må ikke erstatte fagkyndig rådgivning eller lægelig behandling af sygdom.
alternativinfo er alene en uafhængig informations portal, der hverken markedsfører eller sælger de omtalte produkter eller behandlinger, hvorfor alternativinfo IKKE under nogen form anbefaler et bestemt produkt eller en bestemt behandling. Medtagne oplysninger om naturlægemidler, kosttilskud og vitaminpræparater samt naturlig hudpleje og kosmetik er repræsentativt, redaktionelt udvalgt og de er derfor ikke en annoncering af et bestemt produkt.
På sitet kan forekomme information, hvorom der IKKE forefindes videnskabelig dokumentation.
Modtagne indlæg og oplysninger videregives uden ansvar og udtrykker ikke nødvendigvis redaktionens holdning.
Alternativinfo er uden ansvar for indhold på link-forbundne sider.
Cookie samtykke: Ved fortsat brug af sitet, accepteres følgende cookie-betingelser. Alternativinfo indsamler ingen personlige oplysninger, men vore web-servere sender automatisk session-HTTP-cookies. Tredjepart-cookies forekommer fra Adservice, Google og TradeDoubler bannerannoncer; fra statistik-tællerne SiteMeter og Chart; fra de sociale delings tjenester AddThis og Facebook; samt fra Google til optimering af søge-funktioner. Alternativinfo fungerer, selv om din browser blokerer for cookies, men visse service-applikationer vil ikke starte, du vil fx. ikke kunne anvende Facebook-kommentarer. Læs mere om cookies her.
Copyright © :  Index, artikler, fotos, grafik, layout og mediaklip tilhører respektive ejere og må ikke reproduceres uden tilladelse.
Det er tilladt, at udprinte websider i sin helhed til alene undervisning og privat brug.
Dette må du: Linke til alle sider på alternativinfo, evt. med et kort referat eller omtale af siden du linker til.
Dette må du IKKE: Gengive indhold fra sitet (websider, artikler, grafik, videoklip), hverken som uddrag eller i sin helhed.