Denne side anvender Cookies, se Cookie samtykke.

Usynlige venner

Tilføj kommentar under artiklen

Af ANGELICA NIELSEN, formand for foreningen Ghost Hunter Midt Vest



Børn er mere åbne for den åndelige verden, end vi er som voksen. I de fleste tilfælde, viser den usynlige ven sig blot at være et barn på samme alder.
   

To ud af tre børn har en usynlig ven. Det viser en ny undersøgelse fra USA. Børn har en livlig fantasi, men er også mere åben for den åndelige verden. Disse usynlige venner, er det blot barnets fantasi? Eller er der her tale om noget overnaturligt?

Børns livlige fantasier, kan få dem til at forestille sig alt hvad de vil, fra lyserøde talende grise til granvoksne mennesker. Dog i de fleste tilfælde viser den usynlige ven sig blot, at være et barn på samme alder. Vi siger at børn er mere åbne for den åndelige verden, end vi er som voksen. Det kan måske have noget med at gøre, at når vi ældes, skubber vi det til side. En af grundene kan være, at vores forældre har sagt at disse fænomener ikke findes. Selv forældre som tror på åndelig aktivitet, vil berolige deres skrækslagene barn ved at sige, at de ikke er virkelige. Børn lukker af, glemmer og har til sidst intet minde om, hvad de som barn så. 

At have en usynlig ven er ikke skadeligt på nogen måde, mener forskerne, en usynlig ven ruster børnene til at tackle forskellige problemer, som de møder i hverdagen. Og derfor kan den usynlige ven have mange alders grupper. Oftest er det børn i deres egen alder, de får som fantasi ven; men det sker, at det kan være en voksen person. Hvis mor eller far næsten aldrig er hjemme kan barnet lave sig en fantasi forældre, som barnet kun ser som fantasi ven. Eller et barn, der pludselig kun ser sin far i weekenderne, kan danne en voksen mand som usynlig ven. Her bliver den usynlige ven brugt som erstatnings far, når far ikke er der. Der kan også være andre årsager. Barnet savner måske en søster eller en bror. Måske Barnet har hørt at Jesper nede fra vuggestuen eller børnehaven har den sejeste storebror, og derfor opdigter barnet sin egen usynlige ven, nogle år ældre end sig selv, som kan være en erstatning for en rigtig storebror.


Ved flytning 

Det sker tit, at børn der bliver udsat for en flytning, får en usynlig ven. Dette er også meget normalt. Det er en stor omvæltning for barnet, at skulle flytte fra faste rammer til nye. Derved kan barnet føle trøst og støtte ved at have en usynlig ven/fantasi ven.

Børn med usynlige venner kan tit beskrive den usynlige ven ned til mindste detalje. De tegner dem og taler mange gange åbenlyst om dem, med deres venner af kød og blod. At have en usynlig ven er ikke tegn på ensomhed. Det er blot en måde barnet bliver rustet til at tackle sine problemer. Nogle gange vil barnet have de usynlige venner med ved middags bordet, hvor de kan skrige op, hvis man kommer til at sidde sig på dem.


Når legen ikke er god mere 

Usynlige venner er meget normalt og en del af børns enorme ind levnings kraft. Men er det altid det?

Barnet laver den usynlige ven ud af egen fantasi, en der skal hjælpe og trøste, en til at lege og være sammen med; altså vil barnet ikke lave en usynlig uven. Men hvad med de tilfælde, hvor den usynlige ven ikke vil lade barnet sove om natten eller på anden måde kommer til gene for barnet. Barnet syntes at vennen er dum og ønsker ikke længere ønsker at have den. Er her så tale om noget overnaturligt?

Det satte jeg mig til opgave, at finde ud af.

Når man bevæger sig ud i den åndelige verden, bevæger man sig meget i blinde. Jeg efterlyste oplevelser om usynlige venner og rigtig mange kontaktede mig med deres historier. Jeg vil lige benytte lejligheden til at sige tak for jeres hjælp. 

Børn kan komme grædende hen til forældrene, fordi den usynlige ven slog. Hvorfor skulle barnet opdigte en ven, som skader dem? Barnet kan være bange for den usynlige vens far, fordi den usynlige ven også er bange for ham. Hvis den usynlige ven er en ånd, kan åndens far også stadig være i huset. Barnet kan derfor også nogle gange se ham og blive bange. I de tilfælde hvor den usynlige ven er en ånd kan barnet have informationer om, hvordan huset engang så ud og måske have informationer om, hvad der har foregået i huset. I slemme tilfælde kan der være begået mord i huset og barnet vil derfor ikke bevæge sig ind det rum af huset, hvor mordet fandt sted, for den usynlige ven har sagt, at det er et farligt sted. 

Barnet kan blive meget asocialt og ønsker kun at lege med den usynlige ven. Normalt vil børn godt kunne finde ud af at lege både med virkelige venner og usynlige venner på samme tid. Hvis det sker, kan det være at den usynlige ven er jaloux og beder barnet om kun at lege med sig.


Hvordan finder jeg ud af om det er en ånd? 

Hvis man tror ens barn muligvis har en ånd som usynlig ven, er der nogle muligheder her, som I kan foretage jer. 

Få informationer fra barnet, navn, alder, sted og tøj. Find ud af om den usynlige ven har boet i huset før og hvor gammel den usynlige ven er. Hvad tøj den har på; det vil hjælpe Jer til at efterforske, hvad årstal den usynlige ven er fra. Har den boet i huset før, kan I finde ud af om nogen af dette navn har boet i huset før Jer. 

Brug en diktafon og optag mens barnet snakker med den usynlige ven, lyt det så igennem for eksempel på computeren, hvor I kan forstærke lyden lidt med hovedtelefoner på. Måske I så er heldige, at få en stemme med, som I ikke har, kunnet høre. Det vi kalder EVP (Electronic voice phenomenon).

Hvis man har et trådløst overvågnings kamera eller baby alarm, kan man filme når barnet leger. Hvis der kommer mange forstyrrelser på skærmen når barnet leger med den usynlige ven, kan dette være et tegn på åndelig aktivitet. Tag billeder af barnet og den usynlige ven sammen, på billedet kan der dukke noget op.

Det er ting I selv kan foretage jer for at finde svar på jeres spørgsmål. En anden mulighed er, at tilkalde en clairvoyant.

Hvis I finder tegn på åndelig aktivitet skal I ikke blive bange. I mange tilfælde vil det også stoppe efterhånden som barnet bliver ældre. Hvis barnet er ked af at have ånden ved sig eller er utryg, kan I selv prøve at snakke med den usynlige ven, når barnet ikke er hjemme. Bed ånden venligt, men bestemt om at lade barnet være. Hvis det ikke hjælper kan i kontakte en clairvoyant som renser huset.

   
Leg med 

Vis ikke barnet, hvis du er bange eller usikker. Lyt til barnet, der fortæller om den usynlige ven. Lad ikke barnet vide, hvis du undersøger for åndelig aktivitet. For det, du finder underligt, finder barnet normalt. Leg med, hvis den usynlige ven skal til bords.

Når barnet når skolealderen forsvinder de usynlige venner tit og ofte, fordi barnet får alt for mange andre ting at tænke på.


Jeg vil slutte af med en sang som er kendt på mange sprog, en børnesang som vi næsten alle kender, den omhandler usynlige venner. Tak til alle Jer, der har hjulpet med information, I har været til stor hjælp.

Puff 

Puff, hvor kan man finde drager som dig 
Du ligger på en klippeø 
og venter kun på mig 
Du kan li at lege, du var min ven 
men kære Puff vi kommer aldrig til at lege igen 

Puff da jeg var lille, red jeg på dig 
jeg sad på halen, stor og bred 
du svømmede med mig 
Alle sænker flaget hilser på dig 
vi fandt en skat med sølv og guld - og delte du og jeg 

Puff vi sad på stranden, solen gik ned 
en havskildpadde gemmer sine æg et hemmeligt sted 
Tropevinden suser, natten bliver sort 
vi føler begge to vi sidder nær ved lykkens port 

Puff på vores rejse så vi et slot 
hvor prinser og prinsesser boede 
Nej hvor var det flot 
Kongen og hans dronning gav mig en ring 
men ringen var en tryllering - nu er den ingenting 

Puff du er alene, alt er forbi 
for drager lever tusind år 
hvor er min fantasi 
Du kan li´ at lege du var min ven 
men kære Puff jeg bli'r jo aldrig som et barn igen.

Publiceret alternativinfo 12-03-2012


Relaterede Artikler:
Hvad er Spøgelser ? 
  af Heidi Lykke Nielsen (healer, clairvoyant og spøgelsesforløser)
Hjemsøgte dukker – mere end Barneleg og simpel fantasi? 
  af Birgit Thorén, næstformand i foreningen Ghost Hunter Midt Vest 
Vejsidespøgelser – Blot et sagn eller? 
af Birgit Thorén, næstformand i foreningen Ghost Hunter Midt Vest 

Externe Links: 
Electronic voice phenomenon, Wikipedia (engelsk)
Imaginary friend, Wikipedia (engelsk)
Usynlige Venner, dansk film, Wikipedia

Andre interessante links
Flere børn ser spøgelser - og mødrene tror dem (DR-online, 25-03-2012)

Foto: 
© 2012, PMP Group Asia Co. Ltd. 
Tegning: 
Robert E. Trumble fra »Chigger Hollow Adventures« (Wikimedia, Creative Commons 3.0)


  Du er velkommen til at kommentere. Du skal have en Facebook konto for at deltage. Høfligst anvend pænt sprogbrug og god etik i debatten. Når du tilføjer en kommentar, accepterer du vores Debat Forum vilkår.
 


Home > Artikler > Usynlige venner
13-12-2012

HOME
Artiker:
Index


Angelica Nielsen
Angelica Nielsen
er formand for foreningen Ghost Hunter Midt Vest.
Hun stiftede foreningen i 2007 sammen med Birgit Thorén.
Hun har taget flere kurser i okkulte fænomener og alternativ behandling.
Angelica arbejder som efterforsker hos Ghost Hunter Midt Vest, hvor hun prøver at finde beviser for åndelig eksistens.

Kontakt til forfatteren: 
Send en E-mail
 
Forfatterens hjemmeside 

Artikler af
Angelica Nielsen:

 
Usynlige venner 

Ånden i glasset - er ikke en leg

ANNONCE:

Følg os på Facebook 

Søg i alternativinfo:   

Home   |   Nyheder   |   Behandler index   |    Naturmedicin   |   Symptom skema
Adresse lister   |   Arrangementer   |   Artikler   |    Bøger   |   Debat Forum   |   Dyrebehandling
Guider   |   Leksikon   |   Net shopping   |   Links   |   Profil sider   |   Web-TV
Information om alternativinfo    |   Sideoversigt   |   Søgning   |   Tilmelding til Index   |   Tilbage
Dette website er optimeret til Microsoft Internet Explorer og Google Chrome  -  skærm min. 800x600.
www.alternativ.info   |   E-mail til redaktionen   |   Design   &  Webmaster :  © 1999-2017,  PMP Group.   ISSN: 1901-7022
Dette website tilhører PMP Group Asia Co. Ltd., Suratthani 84330, Thailand.
Indholdet på dette website er alene vejledende og må ikke erstatte fagkyndig rådgivning eller lægelig behandling af sygdom.
alternativinfo er alene en uafhængig informations portal, der hverken markedsfører eller sælger de omtalte produkter eller behandlinger, hvorfor alternativinfo IKKE under nogen form anbefaler et bestemt produkt eller en bestemt behandling. Medtagne oplysninger om naturlægemidler, kosttilskud og vitaminpræparater samt naturlig hudpleje og kosmetik er repræsentativt, redaktionelt udvalgt og de er derfor ikke en annoncering af et bestemt produkt.
På sitet kan forekomme information, hvorom der IKKE forefindes videnskabelig dokumentation.
Modtagne indlæg og oplysninger videregives uden ansvar og udtrykker ikke nødvendigvis redaktionens holdning.
Alternativinfo er uden ansvar for indhold på link-forbundne sider.
Cookie samtykke: Ved fortsat brug af sitet, accepteres følgende cookie-betingelser. Alternativinfo indsamler ingen personlige oplysninger, men vore web-servere sender automatisk session-HTTP-cookies. Tredjepart-cookies forekommer fra Adservice, Google og TradeDoubler bannerannoncer; fra statistik-tællerne SiteMeter og Chart; fra de sociale delings tjenester AddThis og Facebook; samt fra Google til optimering af søge-funktioner. Alternativinfo fungerer, selv om din browser blokerer for cookies, men visse service-applikationer vil ikke starte, du vil fx. ikke kunne anvende Facebook-kommentarer. Læs mere om cookies her.
Copyright © :  Index, artikler, fotos, grafik, layout og mediaklip tilhører respektive ejere og må ikke reproduceres uden tilladelse.
Det er tilladt, at udprinte websider i sin helhed til alene undervisning og privat brug.
Dette må du: Linke til alle sider på alternativinfo, evt. med et kort referat eller omtale af siden du linker til.
Dette må du IKKE: Gengive indhold fra sitet (websider, artikler, grafik, videoklip), hverken som uddrag eller i sin helhed.