Denne side anvender Cookies, se Cookie samtykke.

Arkiv - Bogudgivelser

Arkiv over bogudgivelser 
med relation til naturlig sund livsstil og alternativ behandling
.

Frugttræ - strategien ( 1 bog + 2 cd´ er )
af Helen Eriksen
Hemi-Sync. Udkom d. 01-12-2002. ISBN: ej oplyst
Vejl. pris 425 kr. - 

Tænk hvis vi alle i virkeligheden er forbundet. Tænk hvis vi alle er celler i den større organisme, der hedder universet. Tænk hvis det, der forbinder os, er en holografisk bevidsthed, der gør at vi alle har adgang til hinandens læring, viden, erfaring, visdom og kærlighed. Tænk hvis det trådløse sprog der forbinder os alle, og som giver os adgang til universel visdom og til den holografiske bevidsthed - er intuitionen, den intuitive intelligens. Tænk hvis det der føles som en intuitiv impuls er den holografiske bevidsthed der taler og vibrere igennem dine 120 kvadrillioner meter DNA lige nu ?
Tænk hvis der er et universelt transformationsprincip der frigøres i alt levende, i os mennesker, i dig, når du tør at følge den intuitive impuls. Tænk hvis det er dette universelle transformationsprincip, der giver dig følelsen af flow i krop og sjæl og oplevelsen af at være ét med universet. Tænk hvis dette transformationsprincip gør dig og alt andet levende i universet i stand til at give samtidig med at du selv vokser - ligesom frugt-træet gør det. Tænk hvis der iboende alt levende i alle levende cellers DNA er en viden om en universel transformations-strategi, der leder os alle til en erkendelse af indbyrdes forbundethed. Tænk hvis denne iboende universelle transformations-strategi har et navn. Tænk hvis den hedder Frugttræ-strategien.

Det er ikke lige fedt ...
af Anette Harbech Olesen
Hovedland. Udkom d. 29-11-2002. ISBN: ej oplyst
Vejl. pris ej oplyst - 143 sider.

Det er ikke lige fedt handler om fedt og ernæring. Bogen gør op med den misforståelse, at alt fedt er skidt fedt. Fedt er ikke bare fedt - og det er absolut ikke lige fedt, hvilken type du spiser. Det handler om at få det gode fedt med de essentielle fedtsyrer ind i kosten og det dårlige fedt ud. Anette Harbech Olesen forklarer de tekniske forskelle på fedtstofferne, så den kostinteresserede kan forstå det. Hun ser de sammen hænge mellem sundhed, sygdom , velvære og fedtstoffer, som de fleste overser. Som for eksempel, at noget fedt kan hjælpe dig til et vægttab.

Kvit superkvinden - slip dine bekymringer
af Kristine Carlson
Bogans. Udkom d. 29-11-2002. ISBN: ej oplyst
Vejl. pris 169 kr. - 332 sider.

Bortset fra manden Richard Carlson er verdensberømt... også i Danmark for Glem Ikke De Små Ting - så er Kristine en helt almindelig kvinde.
Hun er mor til to piger. Hun véd hvad kvinders tid er værd. Og hun véd at det er her skoen trykker for alle kvinder.
Læs bare ét kapitel. Og så har hun ikke noget mod at betale skat.

Da jeg lærte at elske mig selv
af Kim McMillen
Borgen. Udkom d. 29-11-2002. ISBN: ej oplyst
Vejl. pris 99 kr. - 176 sider.

Da jeg lærte at elske mig selv er en bog om den glæde og befriende følelse, det er at holde af sig selv og andre. Hver side i bogen rummer sin egen klare visdom i få ord.
Det er en kunst for mange af os bare at acceptere os selv som de mennesker, vi er. At lære at elske sig selv er en proces, som kommer til udtryk i et hav af fine detaljer, stemninger og handlinger i liver, små og store forandringer i det daglige. Og det er lige præcis de glimtvise aha-oplevelser, som denne bog gengiver.
Forfatteren Kim McMillen har indfanget de dybe og usædvanligt enkle erkendelser og humoristiske iagttagelser, som hun selv har haft på sin egen vej mod et liv levet med kærlighed til og accept af sig selv. Et liv, som helt naturligt også bliver til et liv med kærlighed og accept af andre.

Kostens naturlige farvekode for optimal sundhed
af James A. Joseph, Ph.D., Daniel A. Nadeau, M.D. og Anne Underwood
Borgen. Udkom d. 28-11-2002. ISBN: ej oplyst
Vejl. pris 299 kr. - 346 sider.

Farvestrålende mad er nøglen til optimal sundhed, masser af energi og vitalitet. Nyere forskning viser, at de naturlige farvepigmenter, der findes i frugter og grønsager styrker immunforsvar, hjerne, hjerte og syn og modvirker aldring, gigt og en række andre processer og sygdomme. Farverig kost sikrer, at man bl.a. får nok antioxidanter, som er grundlæggende for modstandskraften, og at man får en række andre beskyttende og opbyggende stoffer, som man ellers ville gå glip af.
Kostens naturlige farvekode gennemgår de frugter og grønsager, som er særlige rige på gavnlige stoffer, og den giver letforståelige og grundige forklaringer på deres virkninger.
Farvediæten er ikke en kostplan fuld af regler og begrænsninger, det er en udvidelse af ens kostbevidsthed, så man helt naturligt vælger at anvende farverige og energifyldte ingredienser i den daglige madlavning - uanset hvilke kostprincipper man i øvrigt lever efter. Bogen er skrevet med et smittende engagement og taler til den sunde fornuft - og har man først fået fat på tankegangen, bliver det er leg at sørge for at give sig selv de bedste livsbetingelser.
Kostens naturlige farvekode er fyldt med viden om og inspiration til at tage for sig af naturens frodige spisekammer og indeholder desuden 75 lækre opskrifter på farverig mad, der er fuld af næring og energi.

Camino
af Shirley Maclaine
Aschehoug. Udkom d. 15-11-2002. ISBN: ej oplyst
Vejl. pris 99 kr. - 288 sider.

Shirley Maclaine behøver næppe den store præsentation. Hendes bog Camino er allerede i den indbundne udgave en bestseller. Caminoens energi har været kendt i alle tider, hvor folk har brugt den til at tage deres liv og dets spørgsmål op til revision. For Shirley var rejsen både en fysisk åndelig udfordring, og med sin varme, hjertelige fortællestil tager hun os med på en spirituel rejse gennem tidligere liv, frygt, seksualitet, visioner og ensomhed helt tilbage til menneskets oprindelse, og afdækker undervejs nogle af universets dybeste hemmeligheder.

Bliv bedste ven med dine værste sider
af Hal & Sidra Stone
Aschehoug. Udkom d. 15-11-2002. ISBN: ej oplyst
Vejl. pris 99 kr. - 239 sider.

Vores personlighed består af mange forskellige sider, og siden barndommen har de fleste af os lært at identificere os med de sider af os selv som har givet os tryghed og succes. Andre sider er imidlertid blevet trængt væk og lever i stedet i os som skygger, der styrer meget mere af vores liv, end hvad godt er. Voice Dialogue metoden, der er en effektiv spørgeteknik til at afdække disse skyggesider af en selv, har gennem de sidste år vundet stor indpas på forskellige uddannelser inden for terapeuter, social- og sundhedsarbejdere - og naturligvis blandt alle de mennesker, der er interesseret i selvudvikling.

NLP - i teori og praksis
af Joseph O´Connor
Aschehoug. Udkom d. 15-11-2002. ISBN: ej oplyst
Vejl. pris 329 kr. - 294 sider.

Det handler om, hvordan vi opfatter den verden vi færdes i - og om hvordan vi hele tiden skaber vores egen individuelle virkelighedsopfattelse af, hvordan tilværelsen hænger sammen. Nogle af disse virkelighedsforståelser fungerer fint for os - mens andre skaber unødige barrikader og bremser os i at udnytte vores potentialer fuldt ud. NLP tekniker har længe været kendt og anvendt som nogle særdeles effektive mentale værktøjer og øvelser, der kan gøre os opmærksom på, hvor vores mentale og følelsesmæssige barrikader er og dermed også kan give os en chance for bevidst at gøre noget ved dem.
I NLP - i teori og praksis - en grundbog følger den internationalt anerkendte forfatter Joseph O´Connor os lige fra begynder til practitioner niveau. Bogen giver en komplet oversigt over og gennemgang af de forskellige teknikker og øvelser, der anvendes, og principperne forklares så enkelt som muligt. Bogen indeholder desuden en nem, overskuelig guide, der fortæller, på hvilke områder teknikkerne bedst anvendes.

Kvinder der vil elskes
af Sari Norkola
Borgen. Udkom d. 14-11-2002. ISBN: ej oplyst
Vejl. pris 229 kr. - 224 sider.

Flere og flere kvinder lever alene - uden at ville det. De er ofte inde i en ond cirkel, hvor de føler sig overbevist om, at der ikke er nogen mand til dem. Og det skader både den indre harmoni og selvværdet.
Med Kvinder der vil elskes giver Sari Norkola er seriøst bud på, hvordan den onde cirkel kan blive brudt, og hvordan man selv kan sætte gang i en helt ny og stærk mekanisme, der både skaber velvære, balance og selvværd - OG dermed tiltrækker den rigtige mand. Kvinder der vil elskes introducerer en magisk og feminin visualiseringsmetode og viser, hvordan man kan forstærke sin kærlighedsenergi ved hjælp af sten, kraftdyr og andre symboler fra naturen.
Sari Norkola forklarer også, hvordan den erotiske gnist kan tændes og plejes gennem dufte, urter, mad, musik og feng shui.
Der er praktiske og fornuftige råd om, hvordan man fanger og beholder mandens interesse fra første øjekast - og hvordan man mindsker risikoen for at rende ind i den forkerte mand.
Det første skridt i retning af at tiltrække den rigtige mand er at blive bevidst om, hvilke kvaliteter man savner i sit liv her og nu. Lige tiltrækker lige, og hvis man lader kærlighed, sanselighed og velvære fylde krop og sjæl, skaber man de bedste betingelser for at møde manden i sit liv.

To verdener mødes
af Val Williams.
Aschehoug. Udkom d. 08-11-2002. ISBN: ej oplyst
Vejl. pris 199 kr. - 158 sider.

"Det er ikke svært at få kontakt med de døde; det svære er at få budskabet igennem til de levende" 
To verdener mødes er en ærlig og nede på jorden beretning om, hvordan hun i sin tid blev spiritist, og om de mange ting, hun oplever i forbindelse med sine evner. Mange læsere vil ganske givet kunne genkende oplevelser, de selv tilsvarende har haft, og på den måde får Val Williams gennem eksemplets magt vist, at den åndelige, spirituelle verden ikke er så fjernt fra nogen af os, som man kunne forledes til at tro. I England er Val Williams da også i denne sommer blevet ordineret til Minister i Spiritualists´ National Union, en svært opnåelig titel, der i England giver ret til at via folk og foretage lignende kirkelige handlinger.

Find dit autentiske jeg - Skab dit liv ud fra din inderste kerne 
af Phillip C. McGraw, ph.d.
Borgen. Udkom d. 07-11-2002. ISBN: ej oplyst
Vejl. pris 299 kr. - 334 sider.

Find dit autentiske jeg handler om at finde ind til sin inderste kerne, den person, man engang blev skabt til at være. Ifølge forfatteren er basis for ethvert menneskes liv ti afgørende øjeblikke, syv skelsættende beslutninger og fem udslagsgivende personer. Det gælder om at identificere disse elementer og arbejde med dem, når livet har forvrænget ens selvopfattelse.
Hvis man konstant er træt, stresset, følelsesmæssigt apatisk eller endda deprimeret, bekymret og ulykkelig, så overhører man sit autentiske jeg og fører en tilværelse baseret på rutiner. Savner man daglig begejstring for sig selv og sit liv, og er ens følelser præget af håbløshed og manglende optimisme, så skyldes det, at man har svigtet sig selv og det, der er vigtigt for en. Man har fjernet sig fra sit autentiske jeg.
I bogen guider forfatteren læseren til at afdække det sande jeg, som er helt specielt for den enkelte. Ved denne proces får man ny energi og ny styrke på en måde, som man slet ikke kan forestille sig. Bogen viser, at først når man kender sig selv, kan man aktivt og bevidst styre sit liv.

Pas på ørerne - Tinnitus, høreskader, forebyggelse og behandling
af Henrik Strube
Borgen. Udkom d. 06-11-2002. ISBN: ej oplyst
Vejl. pris 229 kr. - 185 sider.

Efter 20 år som rockmusiker fik Henrik Strube tinnitus. Det har han nu levet med i mere end 10 år. I Pas på ørerne fortæller han dels sin egen personlige historie, dels om tinnitus og høreskader i almindelighed. Han påpeger, at tinnitus sjældent kommer tilfældigt og beskriver, hvordan det opleves at have tinnitus.
Selv har man lært at acceptere og leve godt med sin tinnitus. Han giver gode råd om, hvad man kan gøre for at mildne tinnitus, fortæller om forskellige forme for tinnitus og hvilke behandlingsmåder der findes. Han gør også opmærksom på, hvordan man kan forebygge den.
Bogen er baseret på mange års research, og Henrik Strube har udarbejdet den i dialog med en række eksperter på området.

Hva´ med selvansvarligheden ?
af Bo Heimann
Borgen. Udkom d. 01-11-2002. ISBN: ej oplyst
Vejl. pris 299 kr. - 195 sider.

Selvansvarlighed er en grundlæggende accept af, at det ikke er de ting, der sker for os, der bestemmer, om vi giver os selv et godt liv - det er vores svar på det, der bestemmer det. Men ofte tør vi ikke tage det ansvar på os, fordi det vil afskære os fra at anklage og bebrejde - og retten til at pive vil vi ikke give fra os.
Hva´ med selvansvarligheden ? er et opgør med Janteloven. Det handler om at "melde sig ind" i sit liv - se muligheder frem for begrænsninger, om at tage initiativ og vise tillid frem for angst, respektere sig selv og andre, anerkende og tage hånd om konsekvenserne af ens valg, og om at blive bedre til at acceptere virkeligheden og handle ud fra den frem for at benægte og fortrænge realiteterne.
"Når man fuldt ud tager ansvaret for sit eget liv på sig, erfarer man på den ene side, hvor svært livet kan være, men det skaber samtidig en langt større forståelse for, hvordan vi alle hver især prøver at få noget godt ud af vores liv. Derved åbner større selvansvarlighed i sidste ende også op for større kærlighed til og respekt for en selv og andre."

En knækket vinge
af Kirsten Brink
Borgen. Udkom d. 31-10-2002. ISBN: ej oplyst
Vejl. pris 199 kr. - 160 sider.

I 1995 rejste Kirsten Brink til Peru for at opbygge et sundhedscenter for en gruppe fattige indianere i en øde egn af Andesbjergene. Et halvt år senere blev hun overfaldet af en gruppe banditter i den gamle inka-hovedstad Cusco. Banditterne brækkede ryggen og halsen på hende, og med ét var den erfarne sygeplejerske afhængig af hjælp fra de indianere, hun var sendt ud for at hjælpe.
Indianerne gav hende navnet "Knækket vinge" efter lammelsen i hendes venstre arm og behandlede hende som en af deres egne. Kirsten Brink levede hos dem i ni måneder, inden hun rejste hjem til Danmark og fik konstateret, at hun havde fået skadet sin hjerne ved overfaldet. Hun led af bevægelsesvanskeligheder i venstre side samt tale-, læse-, og forståelsesvanskeligheder.
I to år sloges hun alene med sine problemer. Hver dag var en kamp mod konstante smerter, hukommelsestab, manglende tidsfornemmelse og stedsans, svigtende koncentrationsevne, tomhed og ensomhed. Vendepunktet indtraf, da hun kom til genoptræning på Center for Hjerneskade ved Københavns Universitet, og i juli 2000 kunne Kirsten Brink igen arbejde som lønnet sygeplejerske på lige fod med sine kolleger.
I "En knækket vinge" fortæller Kristen Brink om sygdomsperioden, genoptræningsforløbet, og hvordan hun har lært at leve med sin hjerneskade, set både som behandler og patient.

Du ka´ sagtens
af Kirsten Nees Larsen
Borgen. Udkom d. 05-11-2002. ISBN: ej oplyst
Vejl. pris 249 kr. - 192 sider.

Efter et liv fuldt af bank og omgivet af alkoholikere er det lykkedes Kirsten Nees Larsen at bryde voldsspiralen. I en ny bog fortæller hun for første gang hvordan. I november 1991 dræbte Kirsten Nees Larsens son på  18 år sin stedfar. Forud var gået flere år, hvor Kirsten og hendes to sønner måtte leve døgnet rundt med vold, dødstrusler og forfølgelse fra stedfaderen.
Kirstens samlever var notorisk psykopat og kendt som ekstremt voldelig. Så voldelig at Esbjergs krisecenter ikke turde huse Kirsten og hendes børn. En aften for 11 år siden brækkede han hoveddøren op for at komme ind og tage livet af familien, men Kirstens ældste søn satte en stopper for stedfaderens morderiske angreb med en brødkniv. Efter en kortvarig retssag blev Kirstens søn frikendt og drabet betegnet som nødværge.
Knap 65.000 kvinder på landsplan oplever en eller anden form for vold i løbet af et år, viser en undersøgelse gennemført at Statens Institut for Folkesundhed i 2000. I Du ka´ sagtens får vi en personlig historie om hvor galt det kan gå. Men også beretningen om, hvordan grunden til et liv med vold og terror blev lagt allerede i forfatterens barndom, der var præget af tæsk, alkoholmisbrug og vanrøgt.

Tag intelligente beslutninger
af John S Hammond, Ralph L. Keeney, Howard Raiffa
Borgen. Udkom d. 31-10-2002. ISBN: ej oplyst
Vejl. pris 279 kr. - 236 sider.

En praktisk guide til gode valg. Hvor skal jeg bo ? Hvilket job skal jeg søge ? Hvilken pension skal jeg sætte mine penge i ? Hvilken jobansøger skal jeg ansætte ?
Det er et af de fundamentale vilkår i livet at vælge. Vælge mellem de muligheder, man står over for, og vælge det allerbedste. Men det er altså svært - især når der er flere muligheder, og især når det drejer sig om komplekse problemstillinger. Så i disse situationer har man brug for hjælp. 
Hjælpen kommer fra Tag intelligente beslutninger - en bog, der forsøger at lære læseren et system til at udelukke de dårlige beslutninger og fokusere på de gode beslutninger.
Kunsten ved de intelligente beslutninger er at være proaktiv - tage skeen i egen hånd, så man selv tager sin egen beslutning. På den måde undgår man, at beslutningen tager sig selv, når man tilbage kun har ét eneste valg, der som oftest bestemt ikke er det bedste.

Sjælens kontrakter
af Caroline Myss
Borgen. Udkom d. 21-10-2002. ISBN: ej oplyst
Vejl. pris 369 kr. - 525 sider.

Det er Caroline Myss´ overbevisning, at vi alle har et særligt formål i liver, en sjælelig kontrakt, som vi bevidst eller ubevidst søger at indfri. Med Sjælens kontrakter præsenterer hun en ny og spændende metode til at finde sit livs formål - det nogle opfatter som et kald, andre som at have en mission i livet. Manglende viden om eller fornemmelse af sit livsformål kan afstedkomme depression, rodløshed, angst, kronisk træthed og i sidste ende fysiske symptomer, Mens nogle lige fra barnsben ved, hvad de vil med deres liv, er der andre, der hvirvler rundt i evig søgen efter mål, formål og retning, eller som slet ikke tænker på, at der kan være et egentligt formål med netop deres liv.
Caroline Myss har koblet arketyperne sammen med chakraer og astrologiske begreber og danner dermed grundlag for det, hun kalder det personlige arketypiske hjul. Hun forklarer, hvordan vi som individer kan finde frem til vores egne særlige arketyper og bruge dem til at finde ud af, hvad vi er her for at lære og hvem, det er meningen, at vi skal møde. Når vi lærer vores arketypiske ledsagere at kende, begynder via t forstå, hvordan vi kan leve livet, så vi gør bedst brug af vores individuelle evner og realiserer vores dybeste længsler.

Manden & hans mor
af Dorit Aagaard
Borgen. Udkom d. 18-10-2002. ISBN: ej oplyst
Vejl. pris 199 kr. - 147 sider.

Når mor flytter med.....
Manden & hans mor handler om, hvad der kan ske, når en mand ikke rigtig har frigjort sig fra sin mor - og når hun heller ikke har sluppet ham. Han kan få alvorlige problemer med sin maskulinitet og sin selvfølelse, og ofte oplever han, at det er svært at få et parforhold til at fungere.
Dorit Aagaard er terapeut og grafolog og gennem cases fra sit arbejde igennem mange år fortæller hun, hvordan selv velfungerende og aktive mænd kan have svært ved at mærke deres følelser og få sagt fra, når deres kone eller kærester bliver for dominerende.
Hendes erfaring er, at det er mødrenes velmente men til tider kvælende omsorg for deres sønner, der er med til at skabe umodne og handlingslammede mænd, ægtemænd og fædre. Mænd der tror, at det er kvinden, der bedst ved, hvad der er godt for ham.
Manden & hans mor er en øjenåbner for både mænd og kvinder, og bogen giver vejledning i  og inspiration til, hvordan man(d) gennemskuer de destruktive mønstre og gør noget ved problemet.

Bevidst kærlighed
af John Welwood
Aschehoug. Udkom d. 16-10-2002. ISBN: ej oplyst
Vejl. pris 229 kr. - 264 sider.

Bevidst kærlighed er ikke en af de bøger, der lover, at man på syv uger får et evigt lykkeligt parforhold. Det er derimod en bog, der har sit udgangspunkt i, at mennesker konstant spejler sig i hinanden og at ens partner netop af den grund hurtigt bliver den vigtigste lærermester, når man skal lære hidtil ukendte sider af sig selv at kende.
John Welwood kommer vidt omkring i kærlighedens mange udtryk. Forskellen på betinget og ubetinget kærlighed, seksualitetens dybder, roller i parforholdet og hvor i kommunikationen, det som oftest går galt. Han erkender, at det er svært, men opfordrer både mænd og kvinder til at blive hjertets krigere. At vi tør være åbne og følsomme og ikke henfalder til at gemme os bag kontrol og maskespil. At vi vælger den vej, hvor vi bruger os selv og partneren til at blive mere bevidste om, hvad vi egentlig kommunikerer og om de mange mønstre, vaner og roller, vi ubevidst udlever mod hinanden. For først når vi virkelig er bevidste om os selv, kan vi for alvor få øje på vores partners kvaliteter - og så er det først, at den spændende opdagelsesrejse begynder.

Tarot - kort & godt
af Susanne Taylor
Aschehoug. Udkom d. 14-10-2002. ISBN: ej oplyst
Vejl. pris 169 kr. - 238 sider.

Tarotkort har alle dage været et fascinerende redskab til at spå om fremtiden. Konger, kejsere, dronninger og prinsesser, ja alle slags godtfolk har spurgt sig selv: Hvad mon der vil ske i min fremtid ? Tarotkort er verden over blevet både berømte og berygtede for at kunne forudsige næsten alt, hvad man spørger om - hvis det vel at mærke er en dygtig tarotlæser, der tyder kortene.
Tarot - kort & godt viser, hvordan alle kan få noget ud af at bringe tarotkort ind i hverdagen og ikke mindst, hvordan man kan stille spørgsmål til kortene og tyde svarene. Med udgangspunkt i Aleister Crowleys tarotkort tager Susanne Taylor os gennem tarotkortenes utallige symboler , farver og de astrologiske betydninger, som kortene henviser til. Bogen er særdeles velegnet som lærebog for begyndere og let øvede, men også en glimrende opslagsbog. 

Livsenergi med de fem tibetanere
af Christopher S. Kilham
Aschehoug. Udkom d. 16-10-2002. ISBN: ej oplyst
Vejl. pris 149 kr. - 94 sider.

Ungdommens kilde. Det er hvad yogaøvelserne De fem Tibetanere betyder for millioner af mennesker verden over. Siden sin første udgivelse i 1939 har bogen om de fem tibetanere opnået kult og klassikerstatus.
Men noget manglede. Den første forfatter Peter Kelder var tilsyneladende af den overbevisning, at ikke alle hemmeligheder skulle åbenbares. Noget skulle gemmes til de særligt indviede.
Det er nærværendes bogs forfatter Christopher S. Kilham ikke enig i. Tværtimod. Efter i mange år at have arbejdet med mange forskellige former for yoga og specielt de fem tibetanere tilføjer han i denne nyskrevne bog om øvelserne f.eks. læren om bevægelse og åndedræt. Der er yderligere tilføjet mange praktiske anvisninger og gode råd, så dette er ikke blot en kopi af den gamle bog, men en udvidet version, der tilbyder det fulde udbytte af fem særdeles kraftfulde øvelser. Øvelser, der snildt kan tilpasses et moderne, tidspresset liv og være med til at tilføre krop og sind meget mere energi, bevægelsesfrihed og harmoni.

Engle - Om det guddommeliges nærhed
af Herbert Vorgrimler, Ursula Bernauer, Thomas Sternberg
Hovedland. Udkom d. 09-10-2002. ISBN: ej oplyst
Vejl. pris 398 kr. - 240 sider.

De sidste par årtier har engle oplevet noget af en renæssance. Hvorfor ? Forfatterne giver svar og eksempler i Engle - Om det guddommeliges nærhed.
- Hvor kommer englene fra ?
- Hvordan ser de ud ?
- Hvordan opfattes englene i Det Gamle og Det Ny Testamente ?
- Englene i Islam ?
- Engletemaet i oldkirken og middelalderen ?
- Hvad med behovet for skytsengle ?
- Hvad hvis englene ikke fandtes ?
- Engle i nyere teologi ?
- Englenes aktualitet og engle i filosofi og digtning ?
Denne store englebog er overdådigt illustreret og rummer en grundig kulturhistorisk research - og et stort indblik i kunsten og psykologien.

Livsveje - find vej gennem dit liv
af Helene Krenchel
Aschehoug. Udkom d. 01-10-2002. ISBN: ej oplyst
Vejl. pris 179 kr. - 112 sider.

Livsveje er en praktisk arbejdsbog om personlig udvikling belyst gennem livshistorier, fortalt af mennesker der har ændret deres liv radikalt.
De forskelligartede personlige beretninger viser med al tydelighed, at når man vælger "at rykke" eller at bevæge sig væk fra det kendte, sker der ofte mirakler i ens liv: man møder gradvist lettere frem til sin egen livsvej. Ved hjælp af praktiske øvelser får man redskaber til at finde den vej gennem livet, som passer til ens eget verdensbillede.

Sjæle-beretninger
af Gary Zukav
Borgen. Udkom d. 30-09-2002. ISBN: ej oplyst
Vejl. pris 229 kr. - 206 sider.

Sjæleberetninger indeholder en række sande beretninger om begreber som intuition, harmoni, fællesskab og tilgivelse, og hvordan de er kommet til udtryk i forskellige menneskers liv.
Gary Zukav fortæller også om sin egen udvikling og beskriver åbent perioder i sit liv, hvor han var grebet af jalousi, konkurrencelyst, frygt, vrede og alle de andre følelser, der overmander os i livets løb, og hvordan hans forståelse af disse følelser ændrede sig med hans vågnende bevidsthed om og anerkendelse af, at universet er levende og barmhjertigt.
Han siger om sig selv: "Min rejse fra at være en vred mand uden respekt for livet til at blive den, jeg er nu, har været lang, ofte vanskelig, glædesfyldt og ekstremt udbytterig. Den har vist mig, at enhver kan foretage den samme rejse på sin egen måde."

Inderst inde
af Dorthe Christensen
Hovedland. Udkom d. 27-09-2002. ISBN: ej oplyst
Vejl. pris 198 kr. - 197 sider.

Inderst inde er en beretning om de følelser, den angst og den usikkerhed, det medfører at have epilepsi. Inderst inde er så intim og indgående i sin næsten ublufærdige skildring af, hvordan det er at leve med epilepsi, at den overskrider det private og det specifikke og derved bliver almen og gyldig for langt flere end den snævrere målgruppe.
Dorthe Christensen har sygdommen epilepsi tæt inde på liver. I bogen fortæller hun om at vokse op som barn og være i en familie, hvor moderen har epilepsi. Dorthe Christensens egen epilepsi har siden teenage-alderen været holdt i ave med medicin - indtil hun skulle føde sit tredje barn. Mathias blev født med Fåtal Valproat Syndrom - misdannelser opstået under graviditeten som følge af epilepsimedicinen. Fra at være en almindelig familie skulle Dorthe Christensen og hendes mand derefter tage stilling til medicin og bivirkninger. Og Dorthe Christensen gennemlevede en alvorlig depression, samtidig med at kampen mod de stive offentlige systemer skulle udkæmpes.
Dorthe Christensen har ved flere lejligheder i ind- og udland fortalt om sin sygdom, f.eks. for nylig over for en forsamling parlamentarikere i Europaparlamentet i Bryssel.

Hvor klog er din hund - og hvor klog er du selv ?
af Melissa Miller
Borgen. Udkom d. 25-09-2002. ISBN: ej oplyst
Vejl. pris 99 kr. - 175 sider.

Den sidste nyhed i Valbygård-serien er Melissa Millers underholdende og seriøse bog om at teste både sin hunds intelligens og sin egen - og måske få sig nogle overraskelser. IK-test for hunde og hundeejere.

Drømmens symbolik
af Tom Chetwynd
Borgen. Udkom d. 25-09-2002. ISBN: ej oplyst
Vejl. pris 99 kr. - 216 sider.

I Valbygård-serien udkommer nu Tom Chetwynds nyklassiske opslagsværk for drømmere Drømmens symbolik. Der er over 1000 opslag i bogen, som også er forsynet med et nuanceret stikordsregister.

Mars og Venus på arbejdspladsen
af John Gray
Borgen. Udkom d. 16-09-2002. ISBN: ej oplyst
Vejl. pris 269 kr. - 331 sider.

At kunne kommunikere effektivt er væsentligt i alle livets forhold - ikke mindst på ens daglige arbejdsplads. Her er det ofte en blanding af mænd og kvinder, der skal fungere sammen, og så kan der nemt opstå kønsbetingede konflikter. Mars og Venus på arbejdspladsen fortæller om, hvordan man ved at forstå forskellene mellem mænds og kvinders måde at fungere på i arbejdslivet kan opnå en gensidig større respekt for hinanden og et øget samarbejde.
John Gray analyserer forskellene i de måder, hvorpå mænd og kvinder kommunikerer, løser problemer, reagerer på stress, opnår respekt, promoverer sig selv, oplever følelsesmæssig støtte, mindsker konflikter, scorer point, ser på sex og beder om det de ønsker.

Kærlighedens kunst
af Don Miguel Ruiz
Borgen. Udkom d. 13-09-2002. ISBN: ej oplyst
Vejl. pris 199 kr. - 242 sider.

Hvis du tager din lykke og lægger den i en andens hænder, vil hun eller han, før eller senere, slå den i stykker. Hvis du giver din lykke til en anden, kan han eller hun altid tage den fra dig, Så hvis lykken kun kan komme inde fra dig selv som et resultat af din kærlighed, så er du selv ansvarlig for din lykke.
Kærligheden er på en hård prøve i mange forhold og ofte knuses den. I Kærlighedens kunst fortæller forfatteren, Don Miguel Ruiz, om alle de misforståelser, der spænder ben for et lykkeligt forhold.
Vi er som regel så bange for at blive såret, siger han, at vi ikke tør række ud efter hinanden, og derfor bliver vores forhold overfladiske og frygtbaserede. De følelsesmæssige sår stammer fra en barndom, hvor kontakten ikke har været ægte, og det har skabt falske og negative selvbilleder, der ikke har noget med virkeligheden at gøre.
Men i et lykkeligt parforhold er kærlighed ikke noget man giver og får - det er en følelse, man har i sig slev, og som man ikke er bange for at udtrykke. 

Vejen til dit indre rige 
af Lenedra J. Caroll
Aschehoug. Udkom d. 12-09-2002. ISBN: ej oplyst
Vejl. pris 249 kr. - 360 sider.

Napra - sammenslutningen af alternative og spirituelle bogudgivelser i USA - gav på den store amerikanske bogmesse BEA i år fuldt fortjent Vejen til dit indre rige deres Nautilus Pris for årets bedste bog i kategorien: Personlig udvikling. Og det er ikke uden grund. For Vejen til dit indre rige, er dragende læsning, der i dén grad inspirerer til at tænke over livet i nogle nye baner.
Siden sin barndom har Lenedra J. Caroll haft usædvanlige indsigter i livets sammenhænge. Både om tings naturmæssige love, men også om den menneskelige psykologi og bevidsthed. 
Med udgangspunkt i sit eget liv, og ikke mindst i, hvordan hun på utraditionel vis har hjulpet sin datter Jewel til en verdensomspændende sangkarriere, er Vejen til dit indre rige Lenedra J. Carolls personlige fortælling om at turde vende sig mod det, man frygter. Om altid at turde tale ud fra sit sande selv og ikke, af angst forfalde til maskespil, uanset hvor "Dødens gab-agtigt" en pladeselskabsdirektør kan virke. Og ikke mindst: er bogen en påmindelse om, at vi midt i al vor personlige udvikling ikke må glemme, at vi alle er en del af en større helhed, og at vi hver især må gøre vores personlige forretningsmæssige vækst økologisk bæredygtig, hvis vi skal undgå menneskelige og naturmæssige katastrofer.

Frygt og forløsning - Befri sjælen for angst og lidelse 
af Deepak Chopra
Borgen. Udkom d. 11-09-2002. ISBN: ej oplyst
Vejl. pris 189 kr. - 235 sider.

På årsdagen for katastrofen i New York den 11. september udkommer Deepak Chopras nye bog Frygt og forløsning, som handler om, hvordan man kan vende frygt og angst til indre fred og styrke.
Hvad er det der sker med os, når vi bliver ramt af en ulykke, en tragedie, et chok ?  Hvordan reagere vi - og hvordan kan vi begynde at finde mening med tilværelsen igen ?
Deepak Chopra som blandt andet var i berøring med katastrofen den 11. september 2001, beskriver i bogens første del de typiske stadier i menneskers reaktion på skræmmende hændelser, personlige såvel som kollektive, og han forklarer, hvordan man bearbejder følelse som frygt, vrede, sorg og fortvivlelse.
Anden del af Frygt og forløsning er en samling af hundrede styrkende og inspirerende bekræftelser med uddybende tekst, som fungere som redskaber til at få forløst frygten og mærket den kraft, enhver har i sig.
Frygt og forløsning viser, hvordan man kan erstatte angst og smerte med spirituel energi, og bogen henvender sig til alle, der befinder sig i svære, smertefulde situationer i deres liv.

Clairvoyance - 10 samtaler 
af Dorte Kvist
Aschehoug. Udkom d. 01-09-2002. ISBN: ej oplyst
Vejl. pris 229 kr. - 142 sider.

Engang imellem hører man historier, hvor man helt automatisk får gåsehud. Ikke fordi de nødvendigvis er uhyggelige, men fordi historierne har antydet nogle helt andre dimensioner af livet end man umiddelbart kan rumme, eller fordi det fortæller om noget, der er meget stort eller uforståeligt for én.
Clairvoyance - 10 samtaler rummer sådanne historier. Journalist Dorte Kvist har interviewet nogle af Danmarks bedste clairvoyante i et forsøg på at afdække, hvad det indebærer at have nogle evner som mange betragter som mystiske eller overjordiske. Men nok så vigtigt er det interviews, der viser, at det er meget jordnære og reflekterende mennesker, der blot har haft nogle usædvanlige oplevelser - ofte fra de var helt små. Det er historier, der viser os andre, hvad det også har af menneskelige omkostninger at være følsom ud over alle grænser.
Så uanset om man er til tanken om liv efter døden, om telepati, synkroniciteter og åndelige besøg, er der her historier, hvor man tænker: "Det var da ligegodt..."  "Hvad pokker er det, der er på spil ?" Det er med andre ord fascinerende læsning, hvor man efter læsningen sidder tilbage med en overbevisning om, at der ikke er tvivl om, at mennesker kan besidde evner, der rækker ud over de fem sanser.

Enneagrammet i grundtræk
af David Daniels & Virginia Price
Borgen. Udkom d. 30-08-2002. ISBN: ej oplyst
Vejl. pris 149 kr. - 145 sider.

Enneagrammet er et århundredegammelt psykologisk system og en analysemetode, der vinder større og større udbredelse blandt managementfolk, terapeuter og mennesker, der arbejder med selvudvikling. Systemet opererer med ni arketyper: Perfektionisten, Hjælperen, Stræberen, Romantikeren, Iagttageren, Tvivleren, Livsnyderen, Lederen og Mægleren, og udmærker sig ved, at hver type er lige uundværlig for helheden.
Enneagrammet i grundtræk indeholder en enkel og præcis metode, så man selv kan finde frem til sin egen type og efterkontrollere sit valg. Det er den første videnskabeligt udviklede gennemafprøvede enneagramtest.
De forskellige typer er beskrevet med deres kendetegn, grundlæggende overbevisninger, udviklingsmuligheder og en konkret handlingsplan. Bogen giver en række spændende muligheder for at lære sig selv bedre at kende og kan give ny forståelse af, hvad der foregår i forholdet til andre både hjemme og på arbejdspladsen.

Har du psykiske evner ?
af Julie Soskin
Aschehoug. Udkom d. 25-08-2002. ISBN: ej oplyst
Vejl. pris 229 kr. - 176 sider.

Det klassiske eksempel: Du tænker på en person, og vedkommende ringer helt "tilfældigt" til dig lige efter. Du oplever, at du pludselig "ved" noget uden at have belæg for det, eller du er blevet opmærksom på, at visse mennesker dræner dig, mens andre fylder dig med energi ved deres blotte tilstedeværelse.
Men måske er det ikke så underligt endda, for vi mennesker er nogle sensitive væsner, der opfatter uhyre meget mere end vi er bevidste om.
I Har du psykiske evner ? griber Julie Soskin det meget pragmatisk an. Det er ikke et spørgsmål, om man har psykiske evner - det er mere et spørgsmål om, hvor på skalaen man ligger og inden for hvilken kategori, man har mest talent.
Det er sjovt og fascinerende at læse om de forskellige områder, og det er til tider ganske tankevækkende at lave de øvelser, der guider én til at få sat fokus på sider i sig selv, man normalt ikke beskæftiger sig med. Der er endvidere masser af teknikker at øve sig på til videreudvikling af ens psykiske evner.

Sjælens Univers
af Steen Kofoed og Steen Karup
Aschehoug. Udkom d. 01-08-2002. ISBN: ej oplyst
Vejl. pris 229 kr. - 176 sider.

Har man set tv-programmerne Åndernes magt og Fornemmelse for mord, har man også stiftet bekendtskab med de to herrer Steen Kofoed og Steen Karup og deres usædvanlige evner. Her giver de to clairvoyante i bogform deres bud på, hvordan menneskets krop, psyke og sjæl eksisterer i et evigt og finurligt samspil med resten af universet. For hvad er en aura, et astrallegeme og et energicenter egentlig og hvordan fungerer de ? Kan man selv få kontakt med ånder - og bør man ? Og hvad er meningen med de mange overnaturlige ting folk oplever. 
De seneste år er interessen for de såkaldte overnaturlige emner steget kolossalt. Begreber hvirvler i luften og over middagsbordet. Nogle er skræmte, andre er begejstrede og mange ved stadig ikke helt, hvad de skal mene om det hele. I Sjælens Univers er udgangspunktet, at det hele er ganske naturligt. Selv om meget kan virke mystisk, hænger det hele ganske logisk sammen - hvis blot man forstår at holde sit sind åbent for andre forklaringer end de videnskabeligt målbare.

Munken der solgte sin Ferrari
Af Robin S. Sharma
Aschehoug. Udkom d. 01-07-2002. ISBN: ej oplyst
Vejl. pris 199 kr. - 198 sider.

Munken der solgte sin Ferrari er fortællingen om stjerneadvokaten og karrieremanden Julian Mantle, der gennem hele sit liv har jaget ydre materielle og statusmæssige mål, men en dag falder om af et hjertestof. Konfronteret med døden og konsekvensen af at have levet et mentalt og fysisk hårdt liv, rejser han grå og ældet bort for at gøre op med sin tilværelse og sin indstilling til livets værdier.
Efter en lang og krævende pilgrimsrejse i Østen vender Julian tilbage - magisk forvandlet; Fuld af ungdommelig vitalitet og livsglæde og med en række anvisninger fra Østens Vise på, hvordan vi alle nemt kan udnytte vores fulde psykiske, fysiske og sjælelige potentiale.
Dette er Julian Mantles fortælling til den unge advokat, der på mange måder repræsenterer den unge udgave af Mantle selv. OG lytter vi andre med, er der mange tanker og lærdom at hente fra Julian Mantles fejltrin, før vi begår dem. Munken der solgte sin Farrari er en spirituel fabel, der på inspirerende vis formidler enkle, men dybe livsfilosofier og før det klart, hvad der skal til for at bringe ro, balance og glæde ind i hverdagen.

Motion for sjælen
Af Caroline Reynolds
Aschehoug. Udkom d. 10-06-2002. ISBN: 87-11-16438-7
Vejl. pris 229 kr. - 187 sider.

At være i sjælelig topform handler ikke kun om, hvad du gør, eller hvordan du føler, man i lige så høj grad om, hvem du er i forhold til andre. Men at vide hvem man er kræver ofte, at der bliver sat et spejl foran en, så man har en mulighed for at se, hvad man reflekterer.
Det er det spejl Caroline Reynolds i sin bog Motion for sjælen holder op for dem, der har lyst til at kigge. Gennem et træningsprogram for dit indre sjæleliv kan du finde egne svar og redskaber, der kan hjælpe med at give dit åndelige liv ny mening og sikre, at du kan være ægte og oprigtig i dine følelsesmæssige relationer.
Motion for sjælen bygger på Caroline Reynolds personlige erfaringer med livet, forholdet til andre mennesker, personlig og åndelig udvikling. Med enkle og praktiske anvisninger præsenterer forfatteren dig for de mange muligheder du har for at åbne dig selv over for nye bevidsthedsstadier og nye måder at forstå tingenes sammenhæng på.

Vælg hjertets vej - til et meningsfyldt liv
Af Hans Hellighed Dalai Lama
Aschehoug. Udkom d. 01-06-2002. ISBN: 87-11-16432-8
Vejl. pris 249 kr. - 164 sider.

At leve sit liv ud fra et kærligt, åbent og medfølende hjerte er essensen i al buddhistisk lærdom. Det lyder enkelt, men med et kig på verden og menneskers opførsel er det tilsyneladende ikke en let vej at følge.
I Vælg hjertets vej - til et meningsfyldt liv, forklarer Dalai Lama i sit sædvanlige livskloge sprog de mest essentielle skridt i den buddhistiske lære. Han fortæller om de faldgruber, der kan afholde mennesker fra at leve med udgangspunkt i kærlig levevis og angiver buddhistiske teknikker, der livet igennem kan bruges til træning af den mentale sundhed - uanset hvilket religiøst standpunkt man har. 
For selv om bogen er skrevet ud fra en buddhistisk livsanskuelse rækker Dalai Lama atter hånden ud til de andre verdensreligioner og appellerer til, at vi lærer at værdsætte visdommen i andre trosretninger end vores egen og viser dermed endnu engang, at her er en mand, der lever, som han taler.
Vælg hjertets vej - til et meningsfyldt liv, er altså ikke kun for dem, der er interesseret i selvudvikling og buddhisme, men for alle, der ønsker at bringe mere fred og harmoni og menneskelig forståelse ind i sin hverdag - og som finder en dybere visdom i også at leve sit liv for andre end sig selv.

Tomhedens fylde - om selvudvikling og bevidsthedsudvidelse
af Lisbeth Schneider.
Aschehoug. Udkom d. 01-05-2002. ISBN: ej oplyst
Vejl. pris 229 kr. - sidetal ej oplyst.

"I dagens samfund dyrker vi det at have styr på os selv og vores liv. Det er eftertragtet og efterspurgt at kunne fremvise fuldstændig rationel kontrol, som kan sættes ind i en målrettet kampagne efter succes. Vi skal hele tiden være effektive, dynamiske og smilende, og vi skal til stadighed stræbe efter at blive dygtigere, hurtigere og bedre til at konkurrere."
Sådan skriver denne bogs forfatter i indledningen, den 42-årige cand.mag. Lisbeth Schneider. Hun har selv været underlagt denne livsmodel, men tog sit liv op til revision da hun som 27-årig mistede sin mand. Sorgen var for Lisbeth Schneider springbrættet til at gøre op med denne overfladiske måde at leve på.
Tomhedens fylde er ment som en guide til mennesker, der ønsker vejledning i, hvad en dybtgående udviklingsproces kræver. Der er ingen overfladiske løsninger eller nemme genveje, men er ærlig beskrivelse af de vanskeligheder og opgør, som er uundgåelige. Først og fremmest handler det om at lære at rumme følelser og egenskaber, som man hidtil er flygtet fra, fordi de var uforenelige med ens selvopfattelse og forestillinger om det gode liv. 

Lykken ligger lige for - 365 opmuntringer til glæde
af Ruth Fishel.
Aschehoug. Udkom d. 22-04-2002. ISBN: 87-11-16441-7
Vejl. pris 149 kr. - 248 sider.

Hvor du end er i dag, så er det perfekt. Alt, hvad du har gjort i hele dit liv, har bragt dig til selve dette øjeblik.
Du har været på en rejse og du er kommet lige hertil, lige nu i dette øjeblik i tid og rum. Du er her for at starte på en frisk på din åndelige rejse og for at opleve og acceptere lykke i dit liv.
Du kan slå op i bogen netop dagen i dag og læse et lille citat og en livsklog sentens, som kan få dit humør til at stige, og som måske oven i købet kan give dig et lille spark i den rigtige retning mod et lykkeligere liv.
Citaterne er livsvisdom fra kloge mænd og kvinder, og sentenserne er små gode råd og opfordringer til, hvordan du kan leve et glædesfuldt liv ved at handle eller tænke anderledes. 

Kroppens skjulte sprog - Når følelser bliver smerter
af Solveig Bøhle.
Aschehoug. Udkom d. 16-04-2002. ISBN: 87-11-16448-4
Vejl. pris 169 kr. - 128 sider.

Hvorfor bliver nogle mennesker raske, mens andre ikke gør? Med udgangspunkt i dette spørgsmål bevæger Solveig Bøhle sig i bogen "Kroppens skjulte sprog" rundt i alternative behandlingsformer som osteopati, neuralterapi, kraniosacralterapi, biopati, SHEN-terapi og hypnoseterapi. Gennem både litteratur og samtaler med behandlere belyser hun de sammenhænge, der kan ligge bag udviklingen af sygdomme og dermed måske også være nøglen til helbredelse.
Bogen har udgangspunkt i at sind og krop er en uadskillelig helhed, og at vi ved at være opmærksom på de mange signaler, vi modtager fra både krop og sind, ofte selv viser vejen til behandlingsmetoderne. Bogen henvender sig til alle, der er interesserede i en indføring i forskellige former for kropsterapi, og rejser spørgsmålet om, hvorfor den traditionelle lægevidenskab ikke interesserer sig mere for de mekanismer, der kan ligge til grund for tilsyneladende mirakuløse helbredelser. 

Alle mine slægtninge
af Linda Hogan.
Aschehoug. Udkom d. 05-04-2002. ISBN: 87-11-16466-2
Vejl. pris 199 kr. - 203 sider.

Alle mine slægtninge er skrevet af halvblodsindianeren, lyrikeren og forfatteren Linda Hogan. Det er en samling historier og essays, der tager udgangspunkt i hendes indianske baggrund og verdenssyn. Et verdenssyn hvor alt liv opfattes som forbundet, beslægtet og ligeværdigt.
Linda Hogan udforsker sin livslange kærlighed til den levende verden og alle dens indbyggere i disse indsigtsgivende og poetisk skrevne funderinger over naturen. Hun har skrevet en lovprisning til himlen, jorden, vandet og dyrene og lader os være vidne til, hvordan alting er levende i en bevidst verden. Alle mine slægtninge byder på gode historier med både mytiske og spirituelle undertoner. 

Healeren - En romersk beretning
af Erik Juul Clausen.
Forlaget Hovedland. Udkom d. 22-03-2002. ISBN: 87 7739 557 3
Vejl. pris 268 kr. - 415 sider.

En historisk roman der foregår for o. 1970 år siden - i Palæstina. "En romersk beretning", som sætter i gang, da kejser Tiberius en dag modtager et brev fra en ven, som er kommandant i Capernæum ved Genesareth Sø i Palæstina. 
Kommandanten fortæller om en healer, der har helbredt hans dødsyge ven. Kejseren har selv brug for en healer og beordrer derfor skuespilforfatteren Publius Naso til Palæstina for at indhente oplysninger om healeren fra Nazareth.
Romanen handler om et romersk ægtepars møde med kredsene omkring Jesus i Palæstina. De romerske guder med de yderst menneskelignende træk er ikke længere rigtig tilfredsstillende for et intellektuelt og åndeligt beriget par. Ved at vælge det romerske ægtepar som synsvinkelbærere opnår Erik Juul Clausen at give en overraskende ny vinkel på en gammelkendt historie. 

Grib nuet ..... og se fremtiden i øjnene.
af Eileen Campbell, oversæt af Hanne Steinicke.
Aschehoug. Udkom d. 10-03-2002. ISBN: ej oplyst
Vejl. pris 149 kr. - 223 sider.

Nutidens mennesker lever i en tid præget af forandringer. Det skaber nye og andre værdier, og det kræver at man vælger, hvordan man vil leve livet. Spørgsmål om livsglæde og livskvalitet har aldrig været mere påtrængende, men i en rodløs og kaotisk tid kan man have svært ved at få øje på de værdier, der skaber det gode liv for hver enkelt. Denne samling citater og tekster er ment som en inspirerende hjælp til at finde din indre livsglæde. En række af verdens store tænkere, forfattere og videnskabsmænd beskriver i bogen, hvad livsglæde er, hvor den findes, og hvordan man lærer at passe på den. Bogen giver stof til eftertanke og kan måske bidrage til, at man griber nuet, fremtiden og det gode liv.

Find din egen Nordstjerne - Den sikre kurs til det optimale liv
af Martha Beck.
Aschehoug. Udkom d. 01-03-2002. ISBN: 87-11-16425-5
Vejl. pris 249 kr. - 381 sider.

Bogens overordnede mål er, at vi skal lære at blive så stærke, at vi selv kan navigere gennem livet og øve os i at glemme de mange hensyn, vaner og dogmer, vi alle er blevet proppet med, fra vi var små. Kompasnålen er vores ledetråd. Hvad er det der vækker os og får os op på dupperne? Det er den ægte glæde over det, vi gør, der fortæller os, om vi er på rette vej. Og måden vi finder ud af det på, er ved at granske vort eget indre.
Vi bliver ført gennem en række praktiske øvelser, der hjælper os til gradvist at nærme os en større vished om, hvem vi er, hvor vi vil hen, og hvad der gør os lykkelige. I forfatterens terminologi er Nordstjernen den del af vores personlighed, der søger sandheden. Vores individuelle sandhed vel at mærke, for ifølge forfatteren er vi alle forskellige og har derfor forskellige mål. Nordstjernen er den del af os, der uden at tænke over det ved, hvad der er mest rigtigt at gøre.

Elsk dig selv - 22 veje til større selvværd, ligeværd og livsglæde
af Isis Giselle Christensen.
Aschehoug. Udkom d. 01-02-2002. ISBN: 87-11-16427-1
Vejl. pris 169 kr. - 140 sider.

Denne bog handler om, hvordan det i grunder er vi går rundt og opfører os, vi mennesker. Både overfor andre, men også overfor os selv. Og det er ikke altid som vor mor har lært os.
I "Elsk dig selv" beskriver forfatteren let og præcist hvorfra dårlige vaner og negative tankemønstre stammer, og hvordan vi blive dem kvit. Grundregel nr. 1 i bogen er, at selv om vi mennesker er forskellige, så er vi alle lige meget værd.
Bogen indeholder 22 kapitler, der hver især afdækker og synliggør psykiske mekanismer eller problematikker, vi alle kan nikke genkendende til. Til hver kapitel er der knyttet praktiske øvelser og eksempler.

Spis dig smuk - 200 opskrifter - for krop og sjæl
af -.
Forlaget Hovedland. Udkom d. 24-01-2002. ISBN: 87-7739-567-0
Vejl. pris 248 kr. - 144 sider, stort format, hardcover.

Det er op til dig selv - i høj grad - at få et harmonisk liv, der fylder dig med livslyst og energi. Du kan vælge at spise sundt og rigtigt, så kosten opfylder kroppens basale behov - og samtidig giver dig skønhed, glæde og nye kræfter.
Bogens opskrifter rummer morgenmad, mange energidrikke, velsmagende hovedretter og lækre desserter. Ingen af bogens opskrifter kræver store forudsætninger eller masser af forberedelsestid.
Til mange af opskrifterne følger interessante tips om, hvad man kan bruge de forskellige ingredienser til, når de ikke er i gryden. F.eks. ananas mod appelsinhud, grøn te mod livløst hår og yoghurtcreme mod uren hud.
Bogen giver dig desuden god besked om vitaminer og mineraler, og prøver at hjælpe dig med at undgå stress og hovedpine. Derudover rummer bogen adskillige sider med deciderede skønhedstips.

Ærlig talt - Autentisk lederskab privat og på jobbet
af Morten Toft.
Aschehoug. Udkom d. 02-01-2002. ISBN: 87-11-16427-1
Vejl. pris 229 kr. - 188 sider.

Denne bog handler om evnen til at udleve sine værdier, være autentisk og sætte nogle ægte og troværdige fodspor. Noget der ikke altid er nemt i praksis. Forfatteren mener vi i stigende grad skal holde fokus på vores kærneværdier og blive mere bevidst om hvad de dybest set betyder for os. Som resultat deraf vil vore drømme og mål blive realiseret gennem værdiernes drivkraft - med mere flow og synkronisitet.
Bogen påpeger vigtigheden i at tage ansvar for sit eget liv og de projekter der er indenfor ens indflydelse. Et ansvar, der også gælder de handlinger der vil påvirke næste generation og dem efter den. Det handler om at være ærlig overfor sig selv og andre og forpligte sig til konkrete handlinger, der vil føre frem til en mere synlig og autentisk fremtræden.

QiGong - vejen til bedre helbred
af Janusz Krakus.
Bogans Forlag. Udkom november 2001. ISBN: ej oplyst
Vejl. pris 132 kr. - 96 sider.

Hyppigere og hyppigere møder vi fænomenet QiGong. De fleste forbinder det kinesiske ord med bl.a. de yndefulde bevægelser, vi jævnligt i fjernsynet ser kineserne udføre, men til gengæld usikre med hensyn til udtalen - den er nærmest tji gung.
Bag de elegante bevægelser ligger årtusinders tålmodighed. Mester efter mester har noteret sig at de og de bevægelser har de og de konsekvenser for krop og bevidsthed. Årsag og virkning går op i en højere enhed - det fysiske og det psykiske helbred forenes.
Forfatteren er elev af QiGong mesteren Richard Sulikowski og indtil for nylig medlem af WASMQ - World Academic Society of Medical QiGong - en kinesisk QiGong organisation. Med sin appetitvækker, bogen "Qiong - vejen til bedre helbred" giver han os alle sammen muligheden for ikke bare at forbedre befindendet, men også aktivt at påvirke helbredet.

Befri tanken 
af Eskild Tjalve.
Bogans Forlag. Udkom november 2001. ISBN: ej oplyst
Vejl. pris 300 kr. - 301 sider, illustreret.

Eskild Tjalve er ingeniør og har arbejdet som sådan i en lang årrække - han er fortrolig med det "almindelige univers". Hans nye bog forsøger til gengæld at bygge bro mellem det vedtagne akademiske verdensbillede og et holistisk, religiøst univers.
"Befri tanken" spænder vidt. Er behandlingen af kriminelle afsporet? Er det forældrene der skal lære - og ikke børnene? Bør dyrlægerne gå over til alternative metoder? Har landbrug noget med etik at gøre? Er psykologien og psykiatrien havnet i en blindgyde? Kan sygdom forebygges anderledes effektivt? Er Darwinismen kassabel? Er universet sjælløst? Er visdom uvidenskabelig?
Måske er det mest inspirerende ved bogen forfatterens forslag om 93 forskningsprojekter, som videnskaben - fysikere, biologer, medicinere, psykologer, agronomer, veterinærer, pædagoger og jurister - bør kikke nærmere på.

Den healende cirkel - Buddhistisk terapeutisk mandala
af Sonny Foltmar.
Bogans Forlag. Udkom november 2001. ISBN: 87-7466-295-3
Vejl. pris 224 kr. - Sidetal ej oplyst, illustreret, delvis i farve.

I en fragmenteret verden behøver vi noget der kan samle vort splittede sind. Den buddhistiske terapeutiske mandala rummer denne healende kraft. Buddhismen ser lyset som en del af vor psyko-fysiske struktur. Lysets essens er de farver der knytter sig til elementerne jord, vand, ild og luft. Når element-energierne udvikler sig fra energi til materie, har vi de konkrete elementer: jord, vand, ild og luft... men deres natur er lys.
Bogen handler om at genforene menneske og natur. Forfatteren har berejst Nepal, Indien og Sikkim og modtaget undervisning af tibetanske lamaer. Hun har i mange år praktiseret Buddhisme og videregiver derfor den buddhistiske tanke klart og præcist.

Endorfiner - Sådan producerer du dine egne lykkehormoner
af Rients Ritskes og Merel Ritskes-Hoitinga.
Bogans Forlag. Udkom november 2001. ISBN: 87-7466-389-5
Vejl. pris 126 kr. - 112 sider, illustreret.

Fænomenet stress er negativt ladet. Alligevel vil nok mange revidere deres holdning når de har læst den nye bog "Endorfiner - Sådan producerer du dine egne lykkehormoner" - for vi kan faktisk endog have fordel af stress.
Kan vi lære at blive lykkelig(ere)? - Jo, helt bestemt mener bogen forfattere fra Odense. Den ene mener det på baggrund af sine erfaringer som coach og zen-lærer for mange managere. Den anden har baggrund i videnskabelig forskning - hun er professor i eksperimentel medicin på Syddansk Universitet i Odense.
Bogen handler om hvordan kroppen producerer stress- og lykke-hormoner under naturlige omstændigheder - og ikke mindst hvordan man kan lære at øve direkte indflydelse på dette. Forfatterne lover at alle - raske - kan lære at producere sine egne lykke hormoner.

Året rundt i det fedtfattige køkken - Inspiration Opskrifter Kogeskole
af Anne Larsen & Louise Gert.
Forlaget Hovedland. Udkom d. 15-11-2001. ISBN: 87-7739-455-0
Vejl. pris 348 kr. - 272 sider, stort format, indb. med smudsomslag.

At gode ting tager tid, ved vi eller burde vi vide. Derfor er det med stor fornøjelse, vi nu efter ca. halvandet års ventetid er i stand til at udsende Anne Larsen & Louise Gerts store værk "Året rundt i det fedtfattige køkken". 
Det store værk rummer 109 opskrifter, som alle tager udgangspunkt i årstider og/eller traditioner. Der er hverdagsopskrifter og opskrifter til fest. Der er inspiration, fest og farve, kogeskole og opskrifter, der er lige velegnede, hvad enten man ønsker at tabe sig, eller man blot vil vedligeholde normalvægten. 
Anne Larsen har i de snart 5 år hun har været fremme fået en ualmindelig stor indflydelse på danskernes madvaner, på den daglige kost, som i vid udstrækning er blevet fedtfattig. Derfor er Anne Larsen også blevet en kontroversiel figur på det gastronomiske Danmarkskort og i medierne. 
Det er forfatternes - Anne Larsens og Louise Gerts - ærinde at videreudvikle den omlægning til fedtfattig kost, som er i gang. Fordi verden af i går har forandret sig, og fordi vores levevis stiller nye krav til såvel ernæringsrigtig som til spændende og inspirerende mad.

Alternativ behandling - Lægekunst under forandring
af Jesper Madsen.
Nyt Nordisk Forlag Arnold Busk. Udkom 02-11 2001. ISBN: 87-17-07048-1
Vejl. pris 199 kr. - 150 sider.

Bogen henvender sig til alle, der har lyst til at udforske grænselandet mellem alternativ behandling og lægevidenskaben.
- Næsten hver anden dansker har erfaring med alternativ behandling. Flere og flere indenfor det etablerede sundhedsvæsen efterlyser mere viden om alternativ behandling, men debatten er præget af fordomme og mangel på informationer, siger Jesper Madsen i sin nye bog, hvor han analyserer spændingsfeltet mellem det alternative og det etablerede sundhedssystem.
- Danske læger er ofte afvisende, fordi " det alternative" ikke passer med deres videnskabelige teorier. Og hvis de alligevel forholder sig til det, insisterer mange af dem på kun at vurdere det ud fra traditionelle lægevidenskabelige kriterier. Den manglende vilje til dialog finder man også hos nogle af de alternative behandlere. De falder nemlig i den modsatte grøft, idet de afviser, at videnskabelige metoder kan bruges i forbindelse med alternativ behandling.
Jesper Madsen er freelance-journalist og forfatter med speciale i videnskab og sundhed.

Genfærd, grave og onde ånder - Spøgelser og spøgerier.
Dobbeltgængere og poltergejster. Undersøgelser og forklaringer.
af Palle Vibe.
Forlagene Billesø & Baltzer. Udkom d. 01-11-2001. ISBN: 87-7842-091-1
Vejl. pris 148 kr. - 128 sider.

Titusindvis af beretninger fra hele verden antyder, at vi mennesker til alle tider er blevet hjemsøgt af fænomener, der trodser almindelig fornuft og betragtning.
I sin nyeste bog "Genfærd, grave og onde ånder" beretter spøgelsesforfatteren og foredragsholderen Palle Vibe fx om kister, der i årevis er blevet flyttet af ukendte kræfter og om folk, der har oplevet at blive reddet fra døden af - sig selv. Vi får kendskab til genfærd, der bringer advarsler, og poltergejster, der driver hele familier fra hus og hjem. Og vi hører om sælsomme spøgelsesdyr og om biler og jernbanetog, der stadigt ses på steder, hvor mange engang har mistet livet i et trafikuheld eller en togulykke.
Palle Vibe, kendt fra både bøger, artikler, radio og tv, stiller skarpt på fænomenerne og fortæller om spøgelser, der her i vor moderne tid langt fra altid optræder som kutteklædte skikkelser, men lige så gerne giver sig til kende som forfærdende skrig om hjælp på bånd, sære og uhyggelige fremtoninger på fotografier og tv-skærme eller mærkelige billeder og tekster på computere. Og han tilbyder en overraskende forklaring, der på alle måder udfordrer de traditionelle forestillinger og samtidig bringer os forståelsen af spøgelser en lille smule nærmere.

SORG ANGST KRISE - En håndbog i psykisk førstehjælp
af Carsten Ebbesen Reymert.
Paludans Forlag. Udkom d. 16-10-2001. ISBN: 87-7230-883-4
Vejl. pris 278 kr. - 224 sider.

Bogen henvender sig til alle, der bevæger sig indenfor det psykologiske hjælpe arbejde. Den indeholder samtidig bevægende og farverige beretninger om mennesker, der i årevis har kæmpet med at forandre vanskelige forhold til ægtefæller og kærester.
Bogen lærer dig bl.a.:
- at forstå hvor forskelligt mennesker tænker og hvilken betydning det har for vores kommunikation.
- at øge evnen til at skabe tillid til andre og evnen til at forstå andre.
- at stille de rigtige spørgsmål.
- at forbedre sine kommunikationsevner.
- at forstå og anvende kropssprog.
- at gennemføre en krisesamtale på en betryggende måde.
- at opnå indflydelse.
Carsten Ebbesen Reymert er uddannet hypnotisør og NLP-terapeut og arbejder med undervisning i NLP-hypnose. Desuden har han privat praksis med undervisning i hypnose, konfliktløsning, kommunikation, personlig udvikling samt psykisk førstehjælp.

Livets Hormoner - en bog om psykologien bag de livgivende hormoner samt deres betydning for helbredet
af Heilpraktiker Arvin Larsen.
Holistisk Forlag. Udkom september 2001. ISBN: 87-988403-0-4
Vejl. pris 248 kr. - 315 sider.

I sin bog Livets Hormoner beskriver Heilpraktiker Arvin Larsen, hvordan vores psykologiske adfærdsmønstre indirekte bærer ansvaret for de mange folkesygdomme, som hærger befolkningen. Netop fordi hormonerne påvirker psyken, og psyken påvirker hormonerne, er bogen delt op i to halvdele. I den første halvdel beskrives, hvordan de enkelte hormoner påvirker vores psyke og helbred. I den sidste halvdel af bogen gennemgår Arvin Larsen, hvordan vi som mennesker kan ændre vores tanker og adfærd således, at vi selv bestemmer over hormonerne og helbredet.

Døre der åbner sig... - Der er store besparelser i at ligestille konventionelle og alternative behandlingsformer
af Laila Launsø.
Forlaget Hovedland. Udkom d. 28-09-2001. ISBN: 87-7739-523-9
Vejl. pris 259 kr. - 196 sider.

Døre der åbner sig... er titlen på Laila Launsøs bog om grænseoverskidende læger og farmaceuter i det danske sundhedsvæsen. Launø, der har en doktorgrad i emnet, tager i bogen udgangspunkt i et simpelt spørgsmål: Hvorfor vælger farmaceuter og læger at uddanne sig i og arbejde med alternative behandlinger? Hvorfor supplere de anerkendte uddannelser med uddannelser, der ikke er er anerkendte, og som stadig udløser repressalier?
I bogen giver 20 læger og farmaceuter svar på dette spørgsmål. Det fremgår, at de vil kunne behandle patienten og ikke sygdommen, kunne behandle årsager til sygdommen og ikke kun symptomer og kunne behandle under hensyntagen til den enkelte patients behov og ønsker, samt kunne mobilisere patientens egenindsats og handlerum.
Lægerne vil ud af medicinalindustriens snærende bånd. De har erfaret i deres arbejde med etablerede behandlinger, at lægemidler i for høj grad kommer til at konstruere diagnoserne. Her bliver der ikke plads til det hele menneske - til personen. Bogen rejser spørgsmålet om en stor del af den sygdomsbehandling, der i dag dominerer sygdomsbehandlingsarbejdet inden for det danske sundhedsvæsen, er "forældet" i forhold til det samfund, moderne mennesker lever i.

SKYGGELAND - Spøgelseshistorier for voksne
af Elisabeth Lyneborg.
Forlaget Hovedland. Udkom d. 24-09-2001. ISBN: 87 7739 539 5
Vejl. pris 198 kr. - 175 sider.

Skyggeland er præsten, foredragsholderen og forfatteren Elisabeth Lyneborgs "spøgelseshistorier", som rummer mere og holder langt mere end den skeptiske læser på forhånd ville have troet. Lyneborgs fortællinger fører læseren - eller tilhøreren - gennem knirkende kirkegårdslåger, ud ad støvede solvarme veje eller ind i kølige klostre på jagt efter gyset, mareridtet eller den drøm og begivenhed, der satte det hele i gang.
Elisabeth Lyneborg har senest på Hovedland udgivet den selvbiografiske roman "Elisabeth". Men hendes spøgelsesfortællinger sætter en ny standard i forfatterskabet.

Krop psyke verden
af Lis Engel.
Forlaget Hovedland. Udkom d. 20-09-2001. ISBN: 87 7739 569 7
Vejl. pris 248 kr. - 190 sider, med litteraturliste og enkelte illustrationer.

Måden, vi bruger os selv på, er afgørende for, hvordan vi oplever, fortolker og kommunikerer med verden. Det er ikke nogen nyhed, at det forholder sig sådan, men Lis Engels nye bog "Krop psyke verden" er forbavsende og nyskabende af flere grunde:
Lis Engel, som er studielektor, lic. scient ved Københavns universitet, forsker i krop og kultur, æstetik og kommunikation ved Institut for Idræt, sætter i sin bog sine erkendelser ind i såvel en vestlig konventionel som i en mere grænseoverskridende, orientalsk ramme og forståelse. Kroppen og bevægelsen er nøglen til de mønstre, der er indlejret i vores måder at sanse, tænke, føle og handle på. Kroppen er vores antenne til verden, og kroppen ses i Lis Engels bog ikke kun at være et biologisk faktum, men også som et resultat af vores personlige historie, af den kultur og historie vi er en del af.
Lis Engels bog munder ud i en lang række konkrete træningsforslag og strategier, der viser, hvordan man ud fra et helhedssyn kan arbejde og bearbejde den dynamiske sammenhæng mellem krop, psyke og verden.

Mad i balance - Sunde nydelser max 30
af Gabi Schierz & Gabi Vallenthin.
Forlaget Hovedland. Udkom d. 11-09-2001. ISBN: 87 7739 544 1
Vejl. pris 198 kr. - 144 sider, stort format, gennemillustreret, indb.

Mad i balance - Sunde nydelser max 30 er titlen på 2 x Gabi, Schierz & Vallenthins ny fedtfattige kogebog, der tillige kan fungere som et opslagsværk, når der handles ind. Bogen, der er oversat fra tysk, rummer mere end 90 opskrifter på sund og velsmagende: morgenmad, salater, hovedretter, desserter, bagværk og meget mere.
Bogen tager udgangspunkt i, at der i de fleste familier er mindst en sulten mand. Med andre ord: opskrifterne mætter, og de er lige til at gå til. Samtidig er opskrifterne en anelse eksotiske, i og med at det tyske køkken både er langt mere centraleuropæisk og samtidig langt mere "balkan". Og langt mere varieret og spændende i forhold til det vi kender og forstår som familievenlige opskrifter.
Bagest i bogen findes en nyskabelse:
En fødevaretabel med ca. 350 fødevarer, som man bl.a. kan få i SuperBrugsen, Kvickly og OBS. Tabellen er udarbejdet af forlaget med hjælp fra FDB. Tabellen angiver, foruden antal kalorier pr 100 g, også hvor mange gram fedt den pågældende fødevare rummer - samt fedtkalorie- eller, som det oftere benævnes, fedtenergiprocenten. Der er desuden medtaget en lang række varer - alle dem som familien Danmark rent faktisk efterspørger - med en fedtenergiprocent på over 30. De meget "fede" fødevarer er medtaget, for at man let kan drage en sammenligning med de mere fedtfattige varer, når man køber ind. Tabellen rummer desuden afsnit om fastfood, færdigretter og dåsemad.

Følsomhedens Etik - Tilpasningen af personligheden i New Age og moderne management
af Kirsten Marie Bovbjerg.
Forlaget Hovedland. Udkom d. 29-06-2001. ISBN: 87 7739 526 3
Vejl. pris 298 kr. - 300 sider med noter og litteraturlister.

Moderne management er religion ... er et af budskaberne i Kirsten Marie Bovbjergs bog FØLSOMHEDENS ETIK der bærer undertitlen: Tilpasningen af personligheden i New Age og moderne management.
Kirsten Marie Bovbjergs bog er en redigeret og omskrevet udgave af hendes ph.d. afhandling, der blev antaget ved Det humanistiske Fakultet ved Københavns universitet i februar 2001.
Med udgangspunkt i bl.a. Max Webers studier i protestantisk etik og gennem introduktion af den franske filosof Michael Gauchets religionsstudier viser Bovbjerg, at der i nyere managementteorier er ved at blive skabt en ny arbejdsmoral, en følsomhedens etik, kalder forfatteren den.
Bovbjerg, der er cand. phil i europæisk etnologi, retter i bogen søgelyset mod NLP (Neurolingvistisk programmering) som er en udbredt og populær managementteori i tiden. Og hun påviser, at der består nære relationer mellem NLP og New Age'ske forestillinger.

Stress og udstødelse - Fibromyalgi, kronisk træthedssyndrom og piskesmæld
af dr. med Henrik Isager - med bidrag af Eva Lydeking-Olsen.
Forlaget Hovedland. Udkom 27-06-2001. ISBN: 87 7739 524 7
Vejl. pris 298 kr. - 273 sider med bl.a. mange figurer og tabeller.

De såkaldte ny sygdomme, som bogen omhandler, er et hastigt voksende samfundsproblem. I bogen beskriver Isager hvori de såkaldte træthedssygdomme består og viser hvor invaliderende disse sygdomme kan være for en stor del af patienterne, som er blevet kastebolde mellem sundhedsvæsenet, politikerne og forsikringsselskaberne.
Bogen rummer et utroligt dokumentationsmateriale, som her for første gang offentliggøres med patienternes tilladelse. I bogens anden del anskues sygdomsudviklingen fra en bred biologisk synsvinkel, og der opstilles en model, der ender med den enkelte celle. Denne ses at mangle energi, fordi dens energigenerator ikke fungerer. I det afsluttende kapitel gør ernæringsterapeut Eva Lydeking-Olsen rede for, hvordan et defekt energistofskifte virker på den enkelte celle og på organismens væv.

150 fedtfattige favoritter - nye og gamle
af Anne Larsen.
Forlaget Hovedland. Udkom 23-06-2001. ISBN: 87 7739 534 4
Vejl. pris 248 kr. - 229 sider, gennemillustreret, spiraleret.

Den revolution af vore kostvaner, som så småt er startet, handler ikke kun om at spise fedtfattigt. Men Anne Larsen har med sit eksempel, sine opskrifter og sine bøger sat en dagsorden, hvorfra der ikke går nogen vej tilbage, tilbage til det ureflekterede, til de gode gamle dage osv.
Anne Larsens fedtfattige køkken er en del af en omfattende revolution af vore kostvaner, en omlægning der går fra fedt og animalske produkter i retning af flere kulhydrater, flere vegetabilske produkter. Det er en omlægning, der finder sted, fordi den er rigtig, den er sund, og den er, har Anne Larsen vist os, både sund og velsmagende. Det er også en omlægning, der handler om at finde en balance i vores kost, en balance der kan fremme udviklingen mod bæredygtighed såvel i det enkelte menneskes liv som på kloden som helhed i forholdet mellem den rige og den fattige del af verden.
150 Fedtfattige favoritter rummer hvad du har brug for: Morgenmad, frokoster, forretter, hovedretter, desserter, snacks, bage- og sylteopskrifter. Alle bogens retter har en fedtenergiprocent på eller under 30. Men bogen skal ikke bruges som en tabel eller facitliste, men som inspiration til at leve bedre, sundere, mere ansvarligt og mere ernæringsrigtigt.

Køkkenhavekogebogen   
af Anemette Olesen.
Forlaget Hovedland. Udkom 19-04-2001.ISBN: 87-7739-510-7
Vejl. pris 248 kr. - 160 sider, indb. gennemillustreret.

I en række afsnit skildrer forfatteren køkkenhaven og det årsværk der venter ejeren af køkkenhaven. Fra måned til måned, fra årstid til årstid. Anemette Olesen er grøn free lance skribent. Hun har været køkkenleder på 4 højskoler, anlægsgartner for en række museer.
I bogens hovedafsnit præsenteres køkkenurterne og deres dyrkning, fra agurk til ært, og deres anvendelsesmuligheder, fra artiskokbunde med citronsmør til tyrkisk agurkesalat, toscanske gulerødder eller tomatsalat med portulak.
Med den skærpede viden om sund og usund kost og med de meget liberale bestemmelser, som gælder såvel i EUs indre marked som i det globale markedssamfund for tilsætningsstoffer og fri kemi, er det naturligvis hensigtsmæssigt at selvforsyningsgraden øges - og ikke kun i de såkaldte u-lande, men nu og her hvor vi bor.

Gennem Huden  - Massage af de indre organer
af Mantak og Manewan Chia.
Forlaget Hovedland. Udkom 19-04-2001.ISBN: 87-7739-522-0
Vejl. pris 348 kr. - 315 sider, gennemillustreret med indlagt planche/plakat.

"Gennem huden" henvender sig til flere grupper af læsere:
- Enhver der ønsker at tilegne sig baggrunden og filosofien bag og metoderne ved brug af indre organmassage. Enhver der søger holistiske alternativer til den gængse lægevidenskab.
- Professionelle behandlere der ønsker at supplere deres behandlingsmetoder med indre organmassage. Det kan dreje sig om f.eks. akupunktører, massører, men også om psykologer, læger m.fl.
Bogens første del beskriver den indre organmassage og ledsages af hundredvis af illustrationer. Bogens anden del omhandler den klassiske, kinesiske opfattelse af energiernes virke, som er baggrunden for at kunne stille funktionelle diagnoser. Endelig rummer anden del en grundig indføring i, hvorledes man kan bruge den indre organmassage i praksis ? på sig selv eller på andre i familien.
Bogen er kyndigt oversat og redigeret efter danske forhold af Petra Vestergaard Pedersen og Hugo Hørlych Karlsen.

Dyrets Sjæl - En introduktion til gruppevæsen-princippet
af Joan Schroeder.
Roots Forlag. Udkom 16-12-2000.
Vejl. pris 178 kr. - 160 sider..

Hver dag er der flere og flere mennesker, der vågner op til den gamle sandhed at vi har lige så meget behov for Jorden og alt det den indeholder som den har brug for os. Alt er forbundet. Dyrets Sjæl er et skattekort over disse forbindelser, der viser en vej til hvordan vi kan genfinde vores intentioner på en sund og hensigtsmæssig måde.
Der ligger i gruppevæsen-princippet tre vigtige aspekter, som bogen tydeliggør. Først og fremmest er dette princip den styrende kraft bag dyrene, hvilket vi som læsere bliver grundigt indført i. Dernæst tager bogen kærligt fat i den generelt store misforståelse og derved uhensigtsmæssige påvirkning dyrene bliver udsat for, ved at de ofte bliver, om ikke sidestillet med mennesker, så tillagt menneskelige værdier. Bogen viser, hvor vigtigt det er, at vi mennesker tillader dyrene at være dem de er, og at der er en stor forskel på mennesker og dyr.

Ryd op i dit rod med Feng Shui
af Karen Kingston.
Bogans Forlag. Udkom 20-11-2000.
Vejl. pris 160 kr. - 212 sider, illustreret.

De fleste bruger højst 20 pct. af det tøj de har hængende i skabene - eller gemmer julekort tilbage fra 1968 - bremsevæske til den forrige bil, spejderduelighedstegn, barbecuekrydderi fra sommeren 1993.. Oppe, nede, ude, inde. Det findes. Rodet. Alle vegne. Underligt at ingen har fundet på at skrive en bog om det før.
Karen Kingston går veloplagt løs på de hellige køer. Arvetanters ligegyldige nips. Ensomme venstrehånds vanter. Tomme kagedåser. Det rod vi stuver væk i pulterkamre, kældre, garager. Gå din bolig igennem og regn på hvad du hver måned betaler i husleje for rod.

Glem ikke de små ting
af Richard Carlson.
Bogans Forlag. Udkom 20-11-2000.
Vejl. pris 150 kr. - 275 sider.

Da vi indkøbte rettighederne til Richard Carlson's livsbekræftende bog var det fordi den var skrevet af en dansker. Derfor blev Danmark det første land udenfor USA hvor bogen udkom. Siden er den udkommet verden over - og alene i USA solgt i over 15 millioner eksemplarer.
Carlson's råd mod stress fortjener at nå ud i de yderste kroge. Hans metode er formidabel, og hans selvironi velgørende - og succes'en er ikke gået ham til hovedet. Den ny udgave er tilmed med angivelse af hvorledes man via internettet kan kontakte Richard Carlson. Han får travlt.

Tempelherrernes skat
af Erling Haagensen.
Bogans Forlag. Udkom 20-11-2000.
Vejl. pris 275 kr. - 215 sider, rigt illustreret.

For nogle år siden lavede Erling Haagensen tv-serien 'Tempelherrernes hemmelighed' for TV2. Seriens fire afsnit har siden været vist på alverdens tv-stationer.
Tempelherrerne - den Hellige Gral - Jerusalems tempelskat - korstog - frimureri; det er emner som nutiden er glubende optaget af. Men kommer man og fortæller at Jerusalems tempelskat måske er forvaret under gulvet i Østerlars rundkirke, så må man være indstillet på at blive mødt med vantro.

Klokken er 20.55 - Om at høre Guds stemme
af Ulla Weber.
Bogans Forlag. Udkom 20-11-2000.
Vejl. pris 286 kr. - 364 sider, illustreret.

Psykologen Ulla Webers nye bog er vist den første af sin art. Ingen har så vidt vides tidligere beskrevet dét man i gamle dage kaldte en åbenbaring.
Allerede i bogens titel antyder Ulla Weber ved at kursivere oret 'er' at hun måtte knibe sig i armen for at sikre sig at de oplevelser hun var ude for var faktiske. På nærmeste hold følger vi oplevelsen af en guddommelig indgivelse. Vi delagtiggøres i den universelle erkendelses spontane, uafviselige opståen - omstændighederne - ræsonnementerne; og møder et religiøst budskab ansigt til ansigt.

Krystaluniverset - Glimt af den kosmiske visdom
af Ulla Runchel.
Bogans Forlag. Udkom 20-11-2000.
Vejl. pris 176 kr. - 154 sider.

Forlydender om Ulla Runchels kosmiske indsigter har i årevis verseret i Danmark - hun har ellers i mange år boet i Spanien. En udgivelse i bogform har været ventet gennem et par år.
Selv ser hun sin bog som et kik ind i universets sjæl. Den rejse i tid og rum hun skildrer er fantastisk - men den virker logisk indenfor sin egen ramme, og de der har mødt hende lægger hurtigt den vanebestemte skepsis til side.

En introduktion til studiet af Kabbalaen
med Sepher Yetzirah.
Bogans Forlag. Udkom 20-11-2000.
Vejl. pris 200 kr. - 132 sider, illustreret.

Når så mange mennesker i dag er optaget af 'den alternative verden', så skal arsagen søges i den indsats den tidligere læge, Willian Wynn Westcott øvede i den berømte London-loge The Golden Dawn.
Dr. Westcott's første litterære indsats blev værket 'En introduktion til studiet af Kabbalaen'. Bogen er stadig pensum for frimurere; for andre en glimrende indføring i den jødiske esoterik - og dermed en helt ny indsigt i Det gamle Testamente.

Den anden side og tilbage igen
af Sylvia Browne.
Sphinx Forlag. Udkom 20-11-2000.
Vejl. pris 298 kr. - 288 sider, indb.

"The Other Side and Back er den mest jordnære og autentiske 'indgangsport til den anden side', jeg nogen sinde har læst. Man behøver blot læse de første få sider for at vide, at Sylvia Browne ikke blot er clairvoyant - hun er en mester i at viderebringe den sandhed, der eksisterer i den fjerde dimension."
Caroline Myss, Ph.D., forfatter il "Sjælens anatomi"

I lyset af engle
af Diana Cooper.
Sphinx Forlag. Udkom 20-11-2000.
Vejl. pris 148 kr. - 160 sider.

I denne bog møder vi ganske almindelige mennesker, der har mødt engle i deres tilværelse. Ja, der findes engle. De er højtudviklede væsener, der vibrerer lettere og hurtigere end mennesker, og som normalt er usynlige for os. Mange af dem har imidlertid valgt at tjene menneskeheden og er i stand til at hjælpe, støtte, heale og lede os - hvis blot vi beder dem derom.

Find glæden i dit arbejde
af Lewis Richmond.
Sphinx Forlag. Udkom 20-11-2000.
Vejl. pris 298 kr. - 288 sider, indb.

Afstanden mellem det liv vi drømmer om, og det arbejde vi rent konkret udfører, bliver støt større. Vores indre åndelige liv bliver forsømt i arbejdsdagens stress og krav. Denne betydningsfulde og velskrevne bog er baseret på buddhistiske principper. Uanset om du arbejder fuldtids eller på deltid, sigter mod stjernerne eller blot ønsker at tjene til dagen og vejen, vil denne bog hjælpe dig med at skabe helhed i dit liv - og passe dit arbejde med glæde.

Kristi fødsel  Tekster Og Tolkninger År Totusind.
af Ole Davidsen.
Forlaget Hovedland. Udkom 15-11-2000.
Vejl. pris 598 kr. - 6o8 sider, stort format, indb.

Det sker vel højst en gang eller to i hvert århundrede, at der fremkommer et storværk som det Ole Davidsen har begået, der bl.a. indeholder bibelske tekster der viser hvorledes beretningerne om Jesu fødsel indgår i et samspil med fortælletraditionen i Det Gamle Testamente og beretningerne om Jesu virke i Det Ny Testamente.
Ole Davidsen er lektor dr. theol. og ansat ved Institut for Gammel og Ny Testamente ved Århus Universitet. Hans værk Kristi fødsel er skrevet i anledning af totusindåret for Jesu fødsel. Værket henvender sig til enhver, der interesserer sig for de kristne grundtekster og kristendommens historiske oprindelse.

Camino - En spirituel rejse.
af Shirley MacLaine.
Aschehoug. Udkom 08-11-2000.
Vejl. pris 249 kr. 288 sider.

Fra Shirley MacLaine kommer nu en ny fantastisk beretning om hendes 800 km lange pilgrimsfærd til fods. Den berømte pilgrimsrejse folk har foretaget gennem århundreder kaldes Santiago de Compostela Camino og går gennem Nordspanien. Det siges at Caminoen - vejen - ligger direkte under Mælkevejen og følger bestemte jordårer, der afspejler energien fra stjernesystemerne over den.
For Shirley var rejsen både en fysisk og åndelig udfordring og med sin varme, hjertelige fortællestil tager hun os med på en spirituel rejse gennem tidligere liv, frygt, seksualitet, visioner og ensomhed helt tilbage til menneskets oprindelse og afdækker undervejs nogle af universets dybeste hemmeligheder.

Engle hele året  Facination, meditation og healing.
af Ambika Wauters.
Forlaget Hovedland. Udkom 07-11-2000.
Vejl. pris 298 kr. - 192 sider, illustreret, indb. m. smudsomslag.

Ambika Wauters er homøopat, psykoterapeut og en anerkendt forfatter på områderne helse, healing og ikke mindst en meget anerkendt englespecialist.
Engle hele året sætter fokus på det guddommelige nærvær i vores liv. De 52 ugens engle angiver temaer der findes i det herskende tegn på årstiden. Som noget nyt og sikkert kontroversielt forbinder Wauters i bogen den jødisk-kristne tradition med hvad koldsindige rationalister kalder åndeligt hokus pokus. Med andre ord forbinder Ambika Wauters den traditionelle jødisk kristne tradition med "det alternative".

Din krop spejler dit sind
af Debbie Shapiro.
Sphinx Forlag. Udkom 04-11-2000.
Vejl. pris 228 kr. - 288 sider.

Forstå, hvordan dine tanker og følelser påvirker dit helbred. Denne betydningsfulde bog åbenbarer, hvor intimt et forhold dit sind og din krop har til hinanden. Debbie Shapiro forklarer intuitivt, hvordan din krop afspejler dine tanker og følelser, og hvordan du kan bruge denne forståelse til at helbrede dig selv.

De unge hekse  - wicca for en ny generation
af Silver Ravenwolf.
Sphinx Forlag. Udkom 04-11-2000.
Vejl. pris 228 kr. - 288 sider.

"Denne bog har jeg skrevet, for at du skal vide, at bare fordi man går i sort tøj og truer andre med hekseri og forbandelser, er man ikke heks." Silver Ravenwolf giver dig her din helt egen håndbog om, hvad du har brug for, og hvad det betyder at være en rigtig heks - trosprincipper, traditioner, symboler, helligdage, ritualer og redskaber!

Kommunikation, samarbejde og læring i undervisningen
 - Sådan optimerer du dine arbejdsbetingelser med NLPs effektive redskaber.
af Lisbeth Ødum.
Aschehoug. Udkom 01-11-2000.
Vejl. pris 249 kr. 288 sider.

Det samfund vi lever i og den måde vi underviser på, har i dette århundrede og ikke mindst i de sidste tredive år forandret sig med en hast, der formentlig ikke tidligere er set magen til i verdenshistorien. Denne forandring afspejles også i de betingelser både lærere og elever har i deres daglige samvær. NLP kan bruges bredt i de sammenhænge, man som underviser befinder sig i.
Bogen kan således bruges i dit arbejde, i samarbejdet med elever, kolleger, forældre og andre faggrupper samt til at få inspiration på det pædagogiske område.

Tre skåle  En kogebog med inspirationer fra et zenkøkken.
af David Scott & Tom Pappas, oversættelse og redaktion: Louise Klindt.
Forlaget Hovedland. Udkom 01-11-2000.
Vejl. pris 238 kr. indb.

Bogen er stærkt inspireret af såvel japansk som italiensk køkken, men
altså ikke det fjerneste makrobiotisk. Den rummer 120 vegetariske
opskrifter, redigeret under hensyntagen til årets og sæsonernes
muligheder. Udover opskrifterne er der afsnit om zen og mad, om
filosofien bag maden samt særskilte afsnit om årstiderne og en indgående
beskrivelse af råvarer og redskaber. Tre skåle rummer endelig en række
dejlige historier, kokkens anekdoter samt en række smukke haiku-digte.

Kelternes visdom i serien Visdomsord.
Samlet og introduceret af David Adam. Dansk. udg. ved Jakob Brønnum.
Forlaget Hovedland. Udkom 28-10-2000.
Vejl. pris 68 kr. indb. - gennemillustreret i farver.

Kelternes visdom er digte og tekster, hvori naturens kræfter skal vække en dybere indsigt om det guddommelige nærvær i hele skaberværket. Det nytter ikke, at vi kan læse bøger, hvis vi ikke kan "læse" naturen omkring os.

Augustin i serien Visdomsord.
Samlet og introduceret af David Winther. Dansk. udg. ved Jakob Brønnum.
Forlaget Hovedland. Udkom 28-10-2000.
Vejl. pris 68 kr. indb. Bogen er ill. i farver med udsnit af mosaikker.

Augustin var en af de største tænkere og alligevel blot en ydmyg og angrende tilhænger af Jesus Kristus. Han fødtes i 354, men blev først som 35-årig omvendt og døbt. Han blev præst og biskop og er en af de vigtigste af kirkefædrene. Augustins store grundlæggende arbejde er omkring spørgsmålet om "retfærdiggørelse". Hvordan kan et syndigt folk godtages af en hellig Gud. Han så det udelukkende som et spørgsmål om nåde og barmhjertighed. Retfærdiggørelse er en gave, mennesket ikke har fortjent og som skal modtages i tro.
Augustins prædikener blev omhyggeligt nedskrevet på latin.

Mother Teresa i serien Visdomsord.
Samlet og introduceret af Kathryn Spink. Dansk. udg. ved Jakob Brønnum.
Forlaget Hovedland. Udkom 28-10-2000.
Vejl. pris 68 kr. indb. - gennemillustreret i farver.

Giv ikke blot af din overflod - giv til det gør ondt!
I sine sidste år indså Mother Teresa, at den allerstørste fattigdom herskede i de rige vestlige samfund. Gennemsyret af materialisme og derfor uden håb! Derfor er hendes bud til os: De rigeste skal lære af de fattigste!
Mother Teresa stiftede i 1948 en orden for at arbejde blandt de fattigste af de fattige - "helhjertet og gratis".
Denne lille bog giver indblik i hendes tanker omkring hendes arbejde.
- Mit kald er at være trofast, ikke at være succesfuld. Jeg er højst en lille blyant i Guds hånd!

Mester Eckhart i serien Visdomsord.
Samlet af Oliver Davies. Dansk. udg. ved Jakob Brønnum.
Forlaget Hovedland. Udkom 28-10-2000.
Vejl. pris 68 kr. indb. - gennemillustreret i farver.

Uden mig ingen Gud.
Sat på spidsen kunne det være overskriften på Mester Eckharts lære. mester Eckhart er en af middelalderens største mystikere. Hans skrifter er enestående.
- Dybt i sjælen findes gnisten, hvor Guds søn fødes i os. Mennesket må opflamme i denne gnist, mens det passer sine daglige gøremål, med øje for intet andet end "altings inderste væsen".
Tanker som vi i dag bl.a. kan nikke genkendende til i østlig mystik.
Der blev rejst en kætterproces mod Mester Eckhart, men han døde i 1327 to år før den afsluttedes.

Du kender allerede svaret - 10 trin til et intuitivt liv.
af Sharon Franquemont.
Aschehoug. Udkom 25-10-2000.
Vejl. pris 249 kr. 330 sider.

Intuition er en evne vi alle er født med, men det er de færreste mennesker, der dagligt bruger den og høster det fulde udbytte af vores potentiale.
Du kender allerede svaret fortæller hvordan du kan bringe denne kraft i din krop, dit sind og din ånd - ind i dit liv her og nu ved gradvist at vække intuitionen via øvelser og meditationer samt ved at føre en intuitionsdagbog. Således kan din intuition hjælpe til at forbedre samarbejdet på arbejdspladsen, hjælpe dig til at forstå dit parforhold på et dybere plan og lade dig træffe den rigtige beslutning i alle situationer.
Du kender allerede svaret er et produktet af forfatterens mangeårige erfaring som terapeut, kursusleder og virksomhedskonsulent..

Håndtydning og klarsyn - bidrag til en psykoanalytisk psykologi.
af Finn Storgaard.
Forlaget Hovedland. Udkom 30-09-2000.
Vejl. pris 268 kr. 176 sider indb. - gennemillustreret.

Håndtydning og klarsyn er en bog om en anderledes måde at tyde og forstå mennesker på - en metode, der har eksisteret i mere end 2000 år.
Finn Storgaard er en moderne håndtyder og psykoterapeut, der forbinder den ældgamle tradition med moderne terapeutiske metoder. Han bestræber sig på at få sjælelige rørelser og de begivenheder, der knytter sig dertil, frem i lyset - så det enkelte menneske via sin erkendelse kan forstå sin fortid og være medbestemmende for sin nutid og fremtid. Hans bog er et ambitiøst forsøg på at bygge bro mellem det alternative univers og den moderne psykoanalyse.

Syndfloden - De nye videnskabelige opdagelser omkring begivenheden der ændrede historien.
af William Ryan & Walter Pitman.
Aschehoug. Udkom 25-09-2000.
Vejl. pris 249 kr. 250 sider.

I tusinder af år har myten om en syndflod overlevet igennem bibelen og andre mellemøstlige myter såsom Gilgamesh-eposet. Men få mennesker har troet på historien, indtil i dag, hvor to geofysikere har fundet bevis på begivenheden der ændrede historien: En stor oversvømmelse for ca. 7.600 år siden.
Efter den kolde krigs afslutning lykkedes det Ryan og Pitman, sammen med forskere fra Bulgarien og Tyrkiet, at udforske bunden af Sortehavet. Ved hjælp af lydbølger og bundprøver fastslog de at sortehavet engang har været en ferskvandsø, der lå mange hundreder meter under vore dages havoverflade. Ved hjælp af sofistikerede dateringsteknikker fastslår Ryan og Pitman at for 7.600 år siden brød, det vi i dag kender som Middelhavet, igennem Bosporus strædet og skabte syndfloden.

Akupressur - Sådan bliver du dine smerter kvit, ved kinesisk fingertryksmassage.
af Dagmar P. Heincke.
Aschehoug. Udkom 25-09-2000.
Vejl. pris 149 kr. 128 sider, illustreret.

Denne håndbog indeholder præcise beskrivelser af akupressur-teknikker, der giver vellykket selvbehandling og gør dig smertefri og afspændt gennem de rigtige fingertryk. De detaljerede illustrationer gør det nemt og hurtigt at finde de vigtigste akupressurpunkter.
Ud over at være tilgængelig for både begyndere og viderekomne, indeholder Akupressur specialafsnit om fingertryksmassage af børn samt begrebet Shiatsu, som er den oprindelige form for akupressur.
Bogen er bearbejdet af akupunktør Nigel Cheng fra Center ved Vandet.

 

Omtalerne er baseret på forlagenes nyhedsbreve, tilsendt redaktionen.
Bøgerne kan normalt købes hos boghandleren
 - i enkelte tilfælde dog kun direkte fra udgiveren.

Home > Bøger > Arkiv, Nyere bogudgivelser
11-07-2013

HOME

KLIK HER for at læse om bogen

ANNONCE:

Næste aktuelle arrangement (se alle):

Følg os på Facebook 

Søg i alternativinfo:   

Home   |   Nyheder   |   Behandler index   |    Naturmedicin   |   Symptom skema
Adresse lister   |   Arrangementer   |   Artikler   |    Bøger   |   Debat Forum   |   Dyrebehandling
Guider   |   Leksikon   |   Net shopping   |   Links   |   Profil sider   |   Web-TV
Information om alternativinfo    |   Sideoversigt   |   Søgning   |   Tilmelding til Index   |   Tilbage
Dette website er optimeret til Microsoft Internet Explorer og Google Chrome  -  skærm min. 800x600.
www.alternativ.info   |   E-mail til redaktionen   |   Design   &  Webmaster :  © 1999-2017,  PMP Group.   ISSN: 1901-7022
Dette website tilhører PMP Group Asia Co. Ltd., Suratthani 84330, Thailand.
Indholdet på dette website er alene vejledende og må ikke erstatte fagkyndig rådgivning eller lægelig behandling af sygdom.
alternativinfo er alene en uafhængig informations portal, der hverken markedsfører eller sælger de omtalte produkter eller behandlinger, hvorfor alternativinfo IKKE under nogen form anbefaler et bestemt produkt eller en bestemt behandling. Medtagne oplysninger om naturlægemidler, kosttilskud og vitaminpræparater samt naturlig hudpleje og kosmetik er repræsentativt, redaktionelt udvalgt og de er derfor ikke en annoncering af et bestemt produkt.
På sitet kan forekomme information, hvorom der IKKE forefindes videnskabelig dokumentation.
Modtagne indlæg og oplysninger videregives uden ansvar og udtrykker ikke nødvendigvis redaktionens holdning.
Alternativinfo er uden ansvar for indhold på link-forbundne sider.
Cookie samtykke: Ved fortsat brug af sitet, accepteres følgende cookie-betingelser. Alternativinfo indsamler ingen personlige oplysninger, men vore web-servere sender automatisk session-HTTP-cookies. Tredjepart-cookies forekommer fra Adservice, Google og TradeDoubler bannerannoncer; fra statistik-tællerne SiteMeter og Chart; fra de sociale delings tjenester AddThis og Facebook; samt fra Google til optimering af søge-funktioner. Alternativinfo fungerer, selv om din browser blokerer for cookies, men visse service-applikationer vil ikke starte, du vil fx. ikke kunne anvende Facebook-kommentarer. Læs mere om cookies her.
Copyright © :  Index, artikler, fotos, grafik, layout og mediaklip tilhører respektive ejere og må ikke reproduceres uden tilladelse.
Det er tilladt, at udprinte websider i sin helhed til alene undervisning og privat brug.
Dette må du: Linke til alle sider på alternativinfo, evt. med et kort referat eller omtale af siden du linker til.
Dette må du IKKE: Gengive indhold fra sitet (websider, artikler, grafik, videoklip), hverken som uddrag eller i sin helhed.