Den seneste måned er et nyt udtryk kommet på alles læber: "Videnskabelig uredelighed".

Det er mediedebatten om Bjørn Lomborgs kontroversielle bog om Verdens sande tilstand og den efterfølgende bedømmelse i "Udvalgene vedrørende Videnskabelig Uredelighed", der har lært os dette nye begreb.

"Videnskabelig uredelighed" - det er jo godt nok at man ikke bare skal have lov til at misinformere os almindelige folk. Det er vel en slags forbrugerværn, fuldstændig som når en detailhandlende giver uredelige oplysninger om en "Før pris", når en vare skal på udsalg.

Udvalgenes konklusion af Lomborgs bog er "systematisk ensidighed i valget af data og i argumentationen". Sagt lidt mere forståeligt, så svarer det vel til at man kun hører den ene part i en sag og træffer sin afgørelse alene på dette grundlag. Enhver journalist kender begrebet "god journalistik", der netop går ud på også at lytte til den anden parts mening og i øvrigt tjekke sine kilder ved at få en oplysning bekræftet fra mere end en side.

Nu er vi så heldige at leve i et land med ytringsfrihed. Man må godt have en mening og give den til kende, indenfor visse etiske begrænsninger. Men er man en offentlig person, for eksempel forsker eller videnskabsmand, så vægter ens mening anderledes tungt i medier og debat, end et udsagn fra os mere almindelige folk. Man har en vis form for "redelighed" at skulle leve op til.

Historisk set har videnskabelig forskning været en uendelig lang debat med meninger og teorier, som er blevet disputeret, bestridt, fornægtet, ændret og omvurderet. Er universet skabt ved et Big Bang eller ej - eller har Gud skabt det uanfægtet af Darwins udviklingslære? Meninger, synspunkter - ja endda dokumentation som fossiler eller Biblen - er utallige og stridighederne har været voldsomme, parterne imellem. Tænk blot på Galilei, der måtte trække sin teori om solsystemet tilbage som kætteri. Skal vore børn have al videnskab forklaret alene ud fra et bibelsk synspunkt, som det forekommer i visse danske friskoler? Man kan kalde det udvikling, tro eller fornægtelse, alt efter hvad man har lyst til - men sådan har det nu altid været.

Historien bør da så have lært os, at en saglig og fordomsfri debat, hvor man hører alle parterne, gavner såvel udvikling som forståelse.

Udvalgene vedrørende Videnskabelig Uredelighed kan sandelig få nok af gøremål i fremtiden. Hvad med at tage fat i Sundhedsdebatten. Her er luftrummet tætpakket af ensidige videnskabelige udtalelser uden den nødvendige, videnskabeligt redelige dokumentation.

Det kan være det blot er en meningstilkendegivelse indenfor ytringsfrihedens rammer, men når en ernæringsekspert som Arne Astrup i medierne ensidigt udtaler sig om vitaminer og kosttilskud, endda iklædt en titel af formand for et forskningsråd, bliver vægten af udtalelserne helt anderledes tung. Vi kan med rette stille krav til en vis mængde videnskabelig redelighed og dokumentation.

Skal en person, vi almindelige folk identificerer som videnskabelig forsker, have lov til i TV og andre medier ensidigt at udtale sig om vitaminer og kosttilskud, når der findes både andre videnskabelige meninger og dokumentation for det modsatte?

Hvis vi skal have udvalg til at bedømme "Videnskabelig Uredelighed", så bør disse udvalg også se til at såvel videnskabelig som journalistisk redelighed overholdes, når indlægget omfatter videnskabelige emner. For os almindelige folk, kan det nemlig være svært at skelne hvornår eksperterne udtaler sig som eksperter og hvornår de blot tilkendegiver deres mening om et videnskabeligt emne i en privat og uvidenskabelig sammenhæng.

Nu er det jo hverken værre eller bedre end, at "Udvalgene vedrørende Videnskabelig Uredelighed" har skudt sig selv noget så gevaldigt i foden - en lang række forskere anklager nemlig udvalgene for selv at være videnskabelig uredelige!

En uvidenskabelig dokumentation for, at videnskab tilsyneladende alene består af forskellige meninger?

FAKTA:
Galileo Gallei var en italiensk fysiker og astronom, som levede 1564-1642. Bedst kendt for sin teori om lovene for legemers fald, som han opdagede ved forsøg fra det skæve tårn i Pisa, og for opfindelsen af kikkerten (egentlig en forbedring af en hollandsk opfindelse). Galilei gik ind for Kopernicus' verdensbillede, hvor Solen var placeret som centrum i stedet for Jorden, og planeterne kredsede omkring Solen. Dette bragte ham i konflikt med den kirkelige Inkvisition, der betragtede Jorden som Universets centrum. I 1616 blev det ham forbudt at udtale sig offentligt til fordel for Kopernicus' lære og i 1633 blev han dømt til at tilbagekalde sine meninger. En anekdote siger, at han ved retssagen samtidigt mumlede: "Eppure si mouve" - "Men den (Jorden) bevæger sig alligevel". Dette medførte han fik husarrast, der varede til hans død.

Læs også artiklerne: 
C-vitamin står for skud - igen af Bruce Phillip Kyle (læge)
Vitaminlovene ? af Carsten Vagn-Hansen (læge og sundhedskonsulent)

Home > Redaktørens klumme > Februar 2003
07-12-2011

ANNONCE: