Denne side anvender Cookies, se Cookie samtykke.

Pindsvinelyde og -adfærd

Af KIRSTEN FOURNAIS, Pindsvinevennerne i Danmark

Ofte er jeg blevet spurgt om pindsvin giver lyde fra sig. Ja, det gør de sandelig! Lydene er så mange, og så forskellige fra hinanden, at man ikke skulle tro de kommer fra samme dyr.

Pindsvineunger bruger en høj skarp pibelyd - næsten som lyden fra en lille fugl eller en mus - når de er kommet væk fra deres mor, når de fra en alder af ca. 1 måned kommer ud på nattevandring med hende.

Hører man denne pibelyd i dagtimerne, bør man straks søge efter ungen. Selv bittesmå, som kun er få dage gamle, kravler ud af reden i deres søgen efter moderen (modermælken) når sulten bliver for stor, fordi moderen ikke er vendt hjem efter sin natlige søgen efter biller, regnorme, snegle, bænkebiddere og andet godt.

Unger er kun ude om dagen, hvis deres mor er død. Vær derfor opmærksom på pibelyden og sørg for at finde alle ungerne. Få eventuelt en hund til at hjælpe dig.

Når pindsvin er blevet nogle måneder gamle, begynder især hannerne at "vise sig" for hinanden. (Disse iagttagelser har jeg hovedsageligt gjort, hos pindsvin jeg har haft i pleje). Så "pruster" de temmelig meget. Det er lidt svært at beskrive lyde, men hvis man åbner munden (ikke på pindsvinet) en smule og ånder ud i et hurtigt stød, så lyder det næsten sådan.

Kønsmodningens start viser sig nu. Man "stanger" og pruster og "bestiger" hinanden, som ved parring. Man tolererer parringsforsøgene hvis man er en han, som benyttes som en hun. Hvis en han derimod forsøger sig på en hun, bliver hun oftest meget sur og vred og bider ham, hvis hun kan komme til det. Hun får ingen sexuelle lystfølelser før hun, efter hi-perioden, året efter hendes fødsel, og har opnået en vægt på ca. 750 gram. Det skal praktisk nok et vist fedtlag til, for at hormonproduktionen kan starte løbetiden. Så er det hendes tur til at pruste, og det gør hun meget kraftigt.

Hannerne tiltrækkes både af duftene og lydene. En bejler nærmer sig tavs skønjomfruen, og søger straks at komme om bag ved hende. Men nej, så let går det ikke. Hun drejer sig hele tiden, så hun har front imod ham, og hun pruster og pruster og han løber rundt og rundt. Denne "parringsdans" kan stå på i flere timer ad gangen, flere dage i træk. Kun hunnen pruster i denne fase.

Det sker også tit, at en anden han kommer til og forstyrrer. Så opstår en voldsom kamp mellem bejlerne, hvor man med nedbøjet hoved, med fuld fart, drøner ind i siden på modstanderen og her pruster begge. Vælter man så, er det bare om at stikke af i en fart, inden man bliver bidt i ben og bug. Er de kæmpende jævnbyrdige, kan kampen stå på i lang tid, uden at nogen vil give op.

Sluttelig står vinderen ensom tilbage, for skønjomfruen har for lang tid siden forføjet sig og er måske i fuld gang med en tredje han et helt andet sted. Når hunnen efter lang tid går med til selve parringen, lægger hun piggene glat ned til kroppen og parringen foregår helt uden problemer. Drægtighedsperioden er ca. 6 uger og hannen deltager på ingen måde i yngelplejen.

Pindsvin bruger også "kaldelyde". En moder kan kalde på sine unger, eller hanner og hunner kan kalde på hinanden i parringstiden hvis der er langt imellem parterne. Kaldelyden er svær at beskrive. Den lyder nærmest som en lidt gnæggende vrinsken. Det er en lyd, som vi mennesker vil have svært ved at efterligne. Lyden varer kun et par sekunder, men gentages med jævne mellemrum til kontakten er etableret. Vær opmærksom på denne lyd. Den bruges også fra pindsvin som er i nød, hvis de er faldet ned i huller hvorfra de ikke kan komme op.

Hvis et menneske, en hund eller et andet stort dyr skræmmer et pindsvin, vil det rulle sig sammen og give en vedvarende hvæsende lyd fra sig. Samtidig vil pindsvinet gøre små hoppende bevægelser med piggene strittende i alle retninger. Det gør at piggene rammer "fjenden" med stor kraft og det gør temmelig ondt, så man ikke føles trang til at prøve at tage pindsvinet en gang til. Denne adfærd ser man ofte hos pindsvin som er i pleje efter en hund har haft fat i den eller de er blevet ramt af en bil eller et haveredskab. Man ser det også hos pindsvin som har været transporteret i en kasse, uden at have været puttet godt i aviser, håndklæder eller andet, som kan forhindre dem i at kure rundt.

Når disse stressede pindsvin skal tages op til behandling, udviser de denne skræmmeadfærd med hvæsen og hoppen. Så må man have fat i handskerne for at kunne behandle dem.

Er et pindsvin meget meget bange, udstøder det er "angstvræl" . Pindsvinet benytter dette antagelig i et forsøg på at skræmme en modstander, som det ikke har en chance for at forsvare sig imod. Pindsvinet ruller sig sammen når det "vræler". Vrælet minder mest om lyden fra ænder som slås. Den er bare langt kraftigere og meget vedvarende og gennemtrængende. Det er en uhyggelig lyd, som et pindsvin eksempelvis bruger hvis det i naturen møder en grævling. Det har i nogle tilfælde vist sig at virke, så grævlingen er blevet skræmt af den voldsomme lyd. Oftest er det dog intet at stille op for et pindsvin, ved mødet med en sulten grævling eller ræv.

Selv har jeg flere gange hørt lyden fra et pindsvin, som en hund har haft tænderne i. Hver gang jeg, i starten, tog hende op for at bade bidsårene, vrælede hun og jeg fik et chok første gang jeg hørte det. Hun fik dog efterhånden tillid til mig og sårene heledes, men det tog ret lang tid alt sammen.

Vær for øvrigt altid opmærksom på, at et pindsvin som en hund har haft i munden, næsten altid har sår af hundens hjørnetænder. Selv om hunden tager forsigtigt på pindsvinet, og ikke vil gøre det fortræd, men bare aflevere det til dig i en god mening, skal du altid sørge for at pindsvinet kommer til et plejested.

Er det et pindsvin, som du mistænker for at kunne have unger, så gør endelig opmærksom på det, så ungerne også kan få hjælp. Du kan ringe til 32 53 90 09 hele døgnet alle ugens dage og jeg henviser til nærmeste plejested.

Når jeg nu har fortalt om pinsvinets naturlige lyde, bør jeg vel også nævne den "rallende" hostelyd, som skyldes lungeorm. Har du en "hoster" i din have, tag den da ind til behandling med lungeormskuren Ripercol. Den kan du få tilsendt ved at ringe til mig på nedenstående telefonnummer.


Pindsvinevennerne i Danmark,
Holmensvej 1C, 8400 Ebeltoft
Tlf.: 30 14 16 63 (Træffetid alle dage mellem kl. 10-14)

21-09-2015

HOME
DyrPaaNettet.dk


Pindsvinevennerne i Danmark,
Holmensvej 1C,
8400 Ebeltoft
Tlf.: 30 14 16 63

www.pindsvin.dk

Artikler om pindsvin:
Godt at vide om pindsvin,
Pindsvinelyde og -adfærd.

 

ANNONCE:

Næste aktuelle arrangement (se alle):

Følg os på Facebook 

Søg i alternativinfo:   

Home   |   Nyheder   |   Behandler index   |    Naturmedicin   |   Symptom skema
Adresse lister   |   Arrangementer   |   Artikler   |    Bøger   |   Debat Forum   |   Dyrebehandling
Guider   |   Leksikon   |   Net shopping   |   Links   |   Profil sider   |   Web-TV
Information om alternativinfo    |   Sideoversigt   |   Søgning   |   Tilmelding til Index   |   Tilbage
Dette website er optimeret til Microsoft Internet Explorer og Google Chrome  -  skærm min. 800x600.
www.alternativ.info   |   E-mail til redaktionen   |   Design   &  Webmaster :  © 1999-2017,  PMP Group.   ISSN: 1901-7022
Dette website tilhører PMP Group Asia Co. Ltd., Suratthani 84330, Thailand.
Indholdet på dette website er alene vejledende og må ikke erstatte fagkyndig rådgivning eller lægelig behandling af sygdom.
alternativinfo er alene en uafhængig informations portal, der hverken markedsfører eller sælger de omtalte produkter eller behandlinger, hvorfor alternativinfo IKKE under nogen form anbefaler et bestemt produkt eller en bestemt behandling. Medtagne oplysninger om naturlægemidler, kosttilskud og vitaminpræparater samt naturlig hudpleje og kosmetik er repræsentativt, redaktionelt udvalgt og de er derfor ikke en annoncering af et bestemt produkt.
På sitet kan forekomme information, hvorom der IKKE forefindes videnskabelig dokumentation.
Modtagne indlæg og oplysninger videregives uden ansvar og udtrykker ikke nødvendigvis redaktionens holdning.
Alternativinfo er uden ansvar for indhold på link-forbundne sider.
Cookie samtykke: Ved fortsat brug af sitet, accepteres følgende cookie-betingelser. Alternativinfo indsamler ingen personlige oplysninger, men vore web-servere sender automatisk session-HTTP-cookies. Tredjepart-cookies forekommer fra Adservice, Google og TradeDoubler bannerannoncer; fra statistik-tællerne SiteMeter og Chart; fra de sociale delings tjenester AddThis og Facebook; samt fra Google til optimering af søge-funktioner. Alternativinfo fungerer, selv om din browser blokerer for cookies, men visse service-applikationer vil ikke starte, du vil fx. ikke kunne anvende Facebook-kommentarer. Læs mere om cookies her.
Copyright © :  Index, artikler, fotos, grafik, layout og mediaklip tilhører respektive ejere og må ikke reproduceres uden tilladelse.
Det er tilladt, at udprinte websider i sin helhed til alene undervisning og privat brug.
Dette må du: Linke til alle sider på alternativinfo, evt. med et kort referat eller omtale af siden du linker til.
Dette må du IKKE: Gengive indhold fra sitet (websider, artikler, grafik, videoklip), hverken som uddrag eller i sin helhed.