|
|
|
Nyheds
sektion:
Mænd
har mere lyst til sex end kvinder |
|
 |
Nu er det
bekræftet, det mange har taget for givet: Mænd har mere lyst til sex
end kvinder. Det viser en ny stor dansk undersøgelse foretaget for Statens Institut for Folkesundhed
og netop publiceret i "The Journal of Sexual Medicine". Op til
75% af mændene svarer, at de "tit har lyst til sex", mens det
for kvindernes vedkommende er helt ned til knap 24%.
Som forventet har forskellige faktorer ret stor indflydelse på
elskovslysten, men gennemgående er mændene mere tændte end kvinderne.
Generelt besvarer mænd mellem 25 og 44 år spørgsmålet bekræftende
med op til 70%, hvor kvindernes andel kun er på 35%.
Undersøgelse viser at børn og ægteskab er den store dræber af
sexlysten hos kvinder, her er den nemlig helt nede på 23,8%. Mændene
har derimod ikke fået reduceret lysterne, snarere tværtom, for hele
75% svarer de ofte har lyst.
Psykiater Lene Eplov, som er hovedforfatter af undersøgelsen "Sexual Desire in a Nationally Representative Danish
Population" med flere end 10.000 danskeres medvirken, udtaler:
"Kvinderne er mere stressede derhjemme. De fleste undersøgelser viser trods alt, at de laver mest, og det fjerner overskuddet. Men det kan også have med fysiologien at gøre."
Til gengæld er sexlysten relativt stor når man er ugift, men bor
sammen. Følelsesmæssige problemer reducerer derimod generelt altid
lysten og den falder også med alderen.
Undersøgelsen viser desuden, at mænd mister lysten til sex, hvis de har et job med lav social status. Præcis det modsatte gælder for kvinder. Lene Eplov
mener også dette kan forklares med stress. Kvinder bliver stressede i et ansvarsfyldt job, mens mændene
bliver det, hvis de har et job uden ansvar.
Links:
HeleNettet søge-resulter for "Mænd sex lyst kvinder".
Kilder:
DR Nyheder on-line 26-01-2007
Politiken
Foto:
Corell Photo Library.
30-01-2007
(pm)
ANDRE
NYHEDS INDLÆG:
Se også:
De seneste nyheder i
overskrifter
Nyhedsarkiv
Nyheder om Dyr / DyrPaaNettet.dk
07-12-2011 |
|