|
|
|
Nyheds
sektion:
Jesus'
grav fundet ? |
|

"Jesus, søn af Maria" - er dette Kristus Klanens
grav?
(Discovery Channel)
|
Filminstruktøren Simcha Jacobovici,
en selvlært Indiana Jones type, vil blive beskyldt for meget i den
kommende tid, efter hans dokumentarfilm "The Lost Tomb of Jesus"
blev vist på Discovery Channel (søndag 04-03-2007). I filmen, der
er blevet til sammen med produceren James Cameron, som instruerede
storfilmen Titanic, blev der nemlig fremført beviser for fundet af
Jesus' grav.
Umiddelbart kan det lyde sig endnu en kontroversiel teori der skal
høste medieomtale i kølvandet på Dan Browns succes-roman "Da
Vinci mysteriet", men allerede på pressemødet mandag 26-03-2007 løftede
Cameron lidt op i premieretæppet med henvisning til
seriøs videnskabelig forskning. Et af verdens førende molekylær
genetiske laboratorier har foretaget DNA-analyser og er sammen med
ledende forskere kommet frem til, at en klippegrav med 10 sten-sarkofager
fundet i Jerusalem i 1980'erne har været gravsted for den historiske
Jesus og hans familie.
Dan Browns roman er baseret på en alternativ opfattelse af biblens
testamenter, hvor Jesus angiveligt skulle have været gift med Maria
Magdelene og de sammen skulle have fået en søn. Kildematerialet til
Browns roman stammer fra bogen "The Holy Blood and the Holy Grail"
(dansk titel: Det hellige blod og den hellige gral, Bogans Forlag) af Michael
Baigent, Richard Leigh & Henry Lincoln, udgivet 1982, selv om det
aldrig nævnes direkte i Da Vinci Mysteriet. I Baigent, Leigh &
Lincolns bog fortælles om den franske
landsbypræst Saunière i Rennes le Chatau, der i 1891 finder nogle
gamle dokumenter skjult i sin kirke. Disse skulle angiveligt
indeholde oplysninger om at Jesus var gift med Maria Magdelene og de
sammen havde en søn. Deres efterkommere skulle være grundstammen til de europæiske kongehuse.
Kendskabet til disse dokumenter og den fortsatte hemmeligholdelse af dem
skaffede ifølge legenden Saunière en utrolig rigdom. Det er en længere
historie om magt, hemmelige selskaber og tempelriddernes skat. Men
den kontroversielle teori bogens forfatter udlægger med at Jesus og
Maria Magdelene skulle have været været gift og endda fået et barn
sammen, skabte en del røre og debat, da bogen udkom.
I den ny dokumentarfilm "The Lost Tomb of Jesus" er der ikke
kun en sandsynlig bevisførelse for fundet af Jesus' grav, men også at
han havde en søn ved navn "Judas" sammen med Maria Magdelene.
Graven blev fundet i 1980 og var i sig selv ikke noget opsigtvækkende,
en jødisk familie-klippegrav med 10 stensarkofager. Den lignede så mange andre
klippegrave i området. Derimod var inskriptionerne på seks af
sarkofagerne bemærkelsesværdige: "Jesus, søn af
Josef", "Maria", "Mariamne" (Maria Magdelene),
"Mattæus", "Judas, søn af Jesus" og
"Jose" et kælenavn for Josef. Kritikere mener derimod at
navnene er meget almindelige jødiske familienavne og at sammenfaldet med
de bibelske er ganske tilfældigt. Derfor satte arkæologerne den gang i
1980'erne blot sarkofagerne i depot på et museum.
Simcha Jacobovici
og James Cameron sandsynliggør i deres dokumentarfilm, med hjælp fra
statistikere, arkæologer, historikere, DNA eksperter, robot-kamera
teknik, epigrafer (studie af gamle inskriptioner) og en CSI ekspert, at
der virkelig er tale om Jesus' grav og knoglefundne stammer fra Jesus,
Maria, Maria Magdelene og andre mindre kendte slægtninge i familien.
Discovery Channel har lagt en interaktiv præsentation med bl.a.
baggrundsmateriale og videoklip fra filmen ud på nettet under titlen
"The
Lost Thomb of Jesus" samt en oversigt over klippegraven og de
påståede gravsatte personer med titlen "Explore
the Evidence - Enter the Thomb".
Kritikerne ruster sig til at imødegå den ny teori, som helt sikkert
vil blive meget debatteret i den kommende tid, ikke mindst fordi den
rokker ved den kristne opfattelse af Kristus' genopstandelse. I forbindelse med
filmpremieren udgives materialet også som bog.
Links:
Dokumenter
med bevisførelsen (PDF fra Discovery Channel, engelsk)
Explore
the Evidence (Discovery Channel Feature, engelsk)
The Lost Thomb of Jesus
(Discovery Channel, engelsk)
HeleNettet søge-resulter
for "The Lost Tomb of Jesus"
HeleNettet søge-resulter
for "The Holy Blood and the Holy Grail"
HeleNettet søge-resulter
for "Det hellige blod og den hellige gral"
Kilder:
Discovery
News
Newsweek (MSNBC)
Ritzau/Reuters
Foto:
Discovery Channel
27-02-2007
(pm)
ANDRE
NYHEDS INDLÆG:
Se også:
De seneste nyheder i
overskrifter
Nyhedsarkiv
Nyheder om Dyr / DyrPaaNettet.dk
14-06-2008 |
|