Et nyt kapitel er blevet føjet til den snart 1500 år gamle gåde om uhyret i Loch Ness i Scotland. Den ny næring til legenden kommer fra amatør-forskeren Gordon Holmes, som den sidste week-end i maj (2007) endnu en gang havde taget turen fra Yorkshire op til loch'en for at foretage lidt videnskabelige forsøg, bl.a. med undervandsoptagelser fra søens dyb. Helt uventet bød denne gang også på chancen for at se noget spændende - og Gordon Holmes var heldigvis ikke sen til at få videokameraet frem og filme det han så - som efter hans mening må være uhyret med kælenavnet "Nessie".
Legenden om et uhyre i den skotske loch stammer helt tilbage fra år 565, hvor St. Colomba siges at have set et mærkeligt monster i søen. Siden da er beretninger om Nessie jævnligt kommet frem og har gjort loch'en kendt ud i hele Verden. Kort efter den ny vej langs søens bred blev færdig i 1933, dukkede det første og måske mest berømte billede af Nessie op, det såkaldte "Kirugens foto" fra 1934, som dog senere blev afsløret som fup i 1990'erne. Der har været mange videnskabelige teorier fremme og fortidsdyr, der kunne have overlevet inde i de dybe skotske lochs, som engang havde forbindelse til havet. Det mest kendte forslag er en Plesiosaur, som kritikere dog udelukker kan overleve i søens kolde vand på omkring kun 5 grader Celcius.
Gordon Holmes ny
videofilm, der viser et eller andet "dyr" som krydser søen, har allerede vakt stor opsigt. Han afleverede straks sin optagelse til lokale eksperter for en nøje
undersøgelse - de har dog endnu ikke har afsagt deres dom. Selv er han overbevist om, at videoen vil kunne stå for en granskning og føje et nyt kapitel til den videnskabelige forskning af uhyret. Kilde: 03-06-2007 (pm) ANDRE NYHEDS INDLÆG:
07-12-2011 |
|
|
ANNONCE: |
|
|
Næste aktuelle arrangement (se alle): |
|