Denne side anvender Cookies, se Cookie samtykke.

Nyheds sektion:
Salt eller rygning, hvad er værst ?

Tilføj kommentar under artiklen

02-03-2011, senest opdateret 05-12-2011 (pm)


Desværre findes der ikke sundt salt - for meget salt er mindst lige så skadelig som rygning.
   

Lige et drys groft Læsø gourmet-sydesalt på toppen, så er smagen perfekt! Desværre er det en last, som i følge nye videnskabelige undersøgelser, bør tangere rygning - eller det som er værre.

Senest har Australske forskere fundet frem til, at blot 30 minutter efter et højt saltindtag, så reagerer kroppen med at standse udvidelse af blodårerne - selv hos mennesker med et normalt blodtryk. Og et for højt saltindtag kan såmænd blot være en omgang snacks som peanuts eller chips.

Det livsfarlige er, at et for højt saltindtag kan medføre forhøjet blodtryk og øge risikoen for blodpropper, hjerneblødning og hjertekarsygdomme. Det anbefalede maksimale dagsindtag af salt er fem gram, men danskernes forbrug ligger på mellem syv-otte gram for kvinder og hele 10-11 gram for mænd. Og der er i følge de fleste forskere desværre ikke noget som hedder "sundt salt" i form af Middelhavssalt, Stensalt, Sydesalt, Urtesalt og lignende - det er nemlig alt sammen det samme: natriumklorid. Dog viser nogle videnskabelige resultater, at uraffineret havsalt har sunde egenskaber (se artiklen: Spiser du for meget salt – er salt godt eller skidt?).

Der er dokumentation for, at natriumklorid er mindst lige så skadelig som rygning. Sænkes danskernes salt-forbrug med blot tre gram om dagen, vil det årligt medføre 1000 færre tilfælde af blodprop i hjertet og hele 1500 færre tilfælde af hjerneblødninger eller blodpropper i hjernen.

Det batter mere for sund livsstil at skære ned på saltforbruget end at kvitte smøgerne - og det første er nok også nemmere, da det kun vil vare omkring to uger, at vænne sig til et lavere forbrug af salt. For det første skal man vide, hvorfra overforbruget kommer - og det kan faktisk være svært, for der er endnu ikke nogen krav til fødevareproducenter om at oplyse den egentlige mængde natriumklorid i en vare. Det kan også være vanskeligt, da salte endvidere indgår i mange smagsforstærkere. Fødevareproducenterne er også "glade" for salt, da det virker konserverende - som det kendes fra saltede fisk og kødprodukter.

Hjerteforeningens gode råd er, at undgå fastfood og forarbejdede fødevarer. Marinerede varer, pålæg og mange kødprodukter er også meget salte. Erstat noget af pålægget med for eksempel kartoffel og tomat, og brug andre krydderier som smagsforstærker i stedet for salt - de kan være friske krydderurter, chili, hvidløg og ingefær.

Vær opmærksom på hvor saltet kommer fra, for eksempel kan brød og morgenmads produkter indeholde op til 50% af det daglige indtag. 100 gram cornflakes indeholder næsten lige så meget salt som 100 gram snack. Man skal dog også være opmærksom på, at salt er livsnødvendigt for kroppen, da det er med til at regulere væskebalancen og sikrer, at nerverne kan sende signaler rundt i systemet. Vi udskiller salt når vi sveder og gennem urin. Mangel på salt kan opstå ved stort væsketab som ekstrem svedproduktion, diarre og opkastning. Det typiske daglige behov for salt er mellem tre og fem gram. Det er altså et spørgsmål om at finde en balance, for lidt er livsfarligt og for meget kan dræbe - i gamle dage begik kinesere selvmord ved at drikke en meget kraftig saltlage.

Sådan fordeler det daglige indtag af salt sig i procent

- 50 procent kommer fra brød og morgenmadsprodukter. Brødet ligger så højt, fordi mængden er stor. Almindelige cornflakes indeholder 1,3 gram salt pr. 100 gram cornflakes. I en pose chips er der til sammenligning 1,5 gram salt pr. 100 gram.

- 20 procent kommer fra kødprodukter. Det er især pølser, skinke, bacon, hamburgerryg og salt og marineret kød.

- 15 procent kommer fra mejeriprodukter. Særligt faste oste, feta, parmesan og oste til gratinering

- 15 procent kommer fra kategorien 'andet', og det dækker over fastfood, kantinemad, supper, saucer, færdige dressinger, oliven, saltede og marinerede fisk, bouillon og naturligvis snacks som chips og flæskesvær.

Kilde: Hjerteforeningen 
Sådan skærer du ned på saltet

- Undgå fastfood, pizza, færdige supper og cup-noodles. Brug i det hele taget så få forarbejdede fødevarer som muligt. 

- Pålæg og kødprodukter er meget salte. Brug i stedet rester af den hjemmelavede aftensmad. Husk også, at en mad med kartoffel, tomat eller banan også smager godt. 

- Gå efter det grønne Nøglehulsmærke og Fuldkorns-logoet, for det sikrer et lavt fedt-, sukker- og saltindhold. 

- Brug friske krydderurter og stærkere sager som chili, hvidløg og ingefær til at give maden smag. 

- Fjern saltet fra bordet. 

- Køb ikke marinerede varer – gør det selv. 

- Det tager omkring 14 dage at vænne sig til et lavere saltindhold i maden.

Kilde: Hjerteforeningen
Videnskab.dk 05-12-2011:
Salt i julemaden kan dræbe 
500.000 danskere går rundt med forhøjet blodtryk uden at vide det. For dem kan den saltholdige julemad få alvorlige konsekvenser. 

Kilder:  
Daily Mail 
Ekstra Bladet 
Hjerteforeningen 

Link: 
Test dit saltindtag (Hjerteforeningen) 

Læs mere: 
Eating a single salty meal reduces blood flow in your main arteries in just 30 minutes 

Se også: 
Spiser du for meget salt – er salt godt eller skidt? 
  Artikel af Helle Joan Hansen (Journalist og NLP-terapeut)

Interessante links: 
Har du fået salt nok i dag? (Jyllands-Posten 03-09-2014)
Forsker: De færreste spiser for meget salt (Videnskab.dk 09-04-2014)
For lidt salt kan også være usundt (Videnskab.dk 15-07-2013)
Skjult i færdigvarer: Så meget FOR meget salt får dit barn
(DR-online 24-02-2012)
Sådan finder du det skjulte salt i dine fødevarer (DR-online 24-02-2012)
Nu kommer der mindre salt i din mad (DR-online 30-03-2012)

Foto: 
© 2011, PMP Group Asia. 


  Du er velkommen til at kommentere. Du skal have en Facebook konto for at deltage. Høfligst anvend pænt sprogbrug og god etik i debatten. Når du tilføjer en kommentar, accepterer du vores Debat Forum vilkår.
 


ANDRE NYHEDS INDLÆG:

Se også: 
De seneste nyheder i overskrifter 
Nyhedsarkiv 


 

03-09-2014

KLIK HER FOR alternativinfo.dk HOME
alternativ.info
Nyheder 
  
  Nyhedsarkiv 
  Nyt i alternativinfo  
Vi modtager gerne pressemeddelelser.
Send dem helst som E-mail til redaktionen.

Du kan også benytte Arrangements kalenderen og Opslagstavlen til at formidle information.
ANNONCE
Vidste du at 
saltning af mad går mindst 1000 år tilbage i historien. I middelalderen var salt et udbredt konserveringsmiddel, så maden kunne holde sig i lang tid - siden har vi vænnet os til den salte smag.

ANNONCE:

Følg os på Facebook 

Søg i alternativinfo:   

Home   |   Nyheder   |   Behandler index   |    Naturmedicin   |   Symptom skema
Adresse lister   |   Arrangementer   |   Artikler   |    Bøger   |   Debat Forum   |   Dyrebehandling
Guider   |   Leksikon   |   Net shopping   |   Links   |   Profil sider   |   Web-TV
Information om alternativinfo    |   Sideoversigt   |   Søgning   |   Tilmelding til Index   |   Tilbage
Dette website er optimeret til Microsoft Internet Explorer og Google Chrome  -  skærm min. 800x600.
www.alternativ.info   |   E-mail til redaktionen   |   Design   &  Webmaster :  © 1999-2017,  PMP Group.   ISSN: 1901-7022
Dette website tilhører PMP Group Asia Co. Ltd., Suratthani 84330, Thailand.
Indholdet på dette website er alene vejledende og må ikke erstatte fagkyndig rådgivning eller lægelig behandling af sygdom.
alternativinfo er alene en uafhængig informations portal, der hverken markedsfører eller sælger de omtalte produkter eller behandlinger, hvorfor alternativinfo IKKE under nogen form anbefaler et bestemt produkt eller en bestemt behandling. Medtagne oplysninger om naturlægemidler, kosttilskud og vitaminpræparater samt naturlig hudpleje og kosmetik er repræsentativt, redaktionelt udvalgt og de er derfor ikke en annoncering af et bestemt produkt.
På sitet kan forekomme information, hvorom der IKKE forefindes videnskabelig dokumentation.
Modtagne indlæg og oplysninger videregives uden ansvar og udtrykker ikke nødvendigvis redaktionens holdning.
Alternativinfo er uden ansvar for indhold på link-forbundne sider.
Cookie samtykke: Ved fortsat brug af sitet, accepteres følgende cookie-betingelser. Alternativinfo indsamler ingen personlige oplysninger, men vore web-servere sender automatisk session-HTTP-cookies. Tredjepart-cookies forekommer fra Adservice, Google og TradeDoubler bannerannoncer; fra statistik-tællerne SiteMeter og Chart; fra de sociale delings tjenester AddThis og Facebook; samt fra Google til optimering af søge-funktioner. Alternativinfo fungerer, selv om din browser blokerer for cookies, men visse service-applikationer vil ikke starte, du vil fx. ikke kunne anvende Facebook-kommentarer. Læs mere om cookies her.
Copyright © :  Index, artikler, fotos, grafik, layout og mediaklip tilhører respektive ejere og må ikke reproduceres uden tilladelse.
Det er tilladt, at udprinte websider i sin helhed til alene undervisning og privat brug.
Dette må du: Linke til alle sider på alternativinfo, evt. med et kort referat eller omtale af siden du linker til.
Dette må du IKKE: Gengive indhold fra sitet (websider, artikler, grafik, videoklip), hverken som uddrag eller i sin helhed.