Denne side anvender Cookies, se Cookie samtykke.

Nyheds sektion:
Bakterier på godt og ondt

Tilføj kommentar under artiklen

28-11-2011, skrevet af Per Meistrup


En salmonella bakterie som denne, er bestemt ikke sjov at stifte bekendtskab med, men andre bakterier kan være nyttige.
   

Vi er blevet skræmt af farlige bakterier, nok ikke mindst efter den uhyggelige omtale i to artikler på Videnskab.dk om verdens 12 farligste (se link nederst). Millioner af mennesker dør hvert år som følge af farlige bakterieinfektioner, så der er en god grund til at være på agt over for de mikroskopiske, ubudne gæster. Men - for der er så sandelig et stort "men" - vi har også brug for bakterier, vel at mærke de gavnlige og gode af slagsen.

Selv med en forskrækkelse for at møde multiresistente og sygdomsfremkaldende fødevarebakterier, skal vi have en god portion indenbords. Især tidligt i livet, da vi fødes uden bakterier i mave og tarm, hvor der typisk bør være mellem 500 og 1000 forskellige. Derfor er det ifølge Professor MSO Tine Rask Licht fra DTU Fødevareinstituttet vigtigt, at børn allerede meget tidligt kommer i kontakt med bakterierne, skriver Videnskab.dk. »Der er en meget tydelig statistik, som siger, at enebørn og førstefødte børn oftere udvikler allergi. Man antager, at det er, fordi de ikke kommer i kontakt med så mange bakterier i deres første leveår, som hvis de havde haft søskende, der tager bakterier med ind i hjemmet. Børn der vokser op på en gård kommer også i kontakt med flere bakterier, hvilket kan være grunden til at de sjældnere udvikler allergi og astma,« forklarer Tine Rask Licht.

Hvorfor det er så vigtigt, at vi har bakterier i tarmen, skuldes blandt andet, at bakterierne kommunikerer med immunforsvaret gennem receptorer, der sidder i tarmen. På den måde styrker bakterierne vores immunforsvar, så det bliver bedre til at kende forskel på skadelige og gode bakterier. Nogle af bakterierne er, i modsætning til vores egne fordøjelsesenzymer, i stand til at nedbryde langkædede kulhydrater, i denne proces dannes kortkædede fedtsyrer. De kortkædede fedtsyrer er gavnlige, da de sænker pH-værdien i tarmen, så de sygdomsfremkaldende bakterier har sværere ved at etablere sig og skabe infektioner. Ydermere er de kortkædede fedtsyrer et vigtigt brændstof for cellerne, de medvirker dermed til dannelsen af en sund tarmvæg. Da fedtsysrer stimulerer immunforsvaret er det vigtigt, at man får spist nogle af de langkædede kulhydrater, som findes i grove fibre og fuldkorn.


Gode og nyttige bakterier som bifido og lactobaciller, der kan stimulere kroppens immunforsvar mod virus fx. influenza, findes typisk i yoghurt.
   

Der tales ofte om de probiotiske tarmbakterier, hvor to arter, bifido og lactobaciller, for eksempel typisk findes i yoghurt. Faktisk udgør bifido kun fire procent af bakterierne i tarmen hos voksne, mens lactobaciller kun udgør under én, så det er ikke kun de to typer bakterier, der skaber den gavnlige effekt. Det er derimod kombinationen af alle de 500-1000 bakterietyper, vi har i tarmen, der giver den sunde virkning. Man bør også være klar over, at mange af de bakterier, vi spiser, dør på vejen ned gennem mavesyren og derfor rent faktisk ikke kommer helt ned i tarmen. Det kan derimod godt være, at små ændringer i mængden af bifidobakterier og laktobaciller kan give større ændringer i hele tarmfloraen, fordi de kan være et af de første led i tarmbakteriernes fødekæde.

Selv om bakterier kan lyde som lidt gammeldags forskning, i en tid hvor der mest skrives og tales om virus, så er det meget nyt at lære. Både om de skadelige bakterier og om de gavnlige, for eksempel i forbindelse med naturlig vandrensning. Blandt de seneste gavnlige nyheder er, at australske forskere har opdaget en bakterie som han standse udbredelse af sygdommen deque fever, der angriber flere end 50 millioner mennesker hvert år og dræber i tusindtal. Denque fever spredes lige som malaria med myg og hidtil findes ingen kur mod sygdommen. Kun ved at eliminere kilden, aedes aegypti myg, kan man begrænse smitten - og det er hidtil gjort med insektgift.

En af forskerne, Professor Scott O'Neill fra Monash University, Melbourne, fortæller til BBC, at Udgangspunktet er at bruge en bakterie, som naturligt trives hos insekter og derfor er ekstrem positiv over for det omkringværende miljø. Metoden går ud på at inficere en gruppe myg og derefter lade dem sprede sig i omgivelserne. I løbet af nogle måneder spreder bakterie-infektionen sig til næsten alle de vilde myggene gør dem ude af stand til at videregive dengue-feber. Detaljer om forskningen er offentliggjort i det naturvidenskabelige magasin Nature. Den kommende tid vil der blive foretaget forsøg med i metoden blandt andet Vietnam og Thailand, hvor de populære sydlige feriemål kan være udsatte områder for dengue fever.

På det mere alternative plan, er en dansk ph.d.-studerende på Det Farmaceutiske Fakultet ved Københavns Universitet, Jes Gitz Holler, gået i gang med et projekt af indsamling af indianske lægeurter og planter, der bruges til behandling af infektioner i den traditionelle folkemedicin. Målet er, at analyser og blive klogere på de aktivstoffer, der kan bruges i kampen mod multiresistente bakterier og vanskelige sår. Jes Gitz Holler siger: »Jeg forsøger at ramme en særlig resistensmekanisme i gule stafylokokker, fordi resistensudviklingen i lige nøjagtig den bakterie foregår meget hurtigt - der findes allerede bakteriestammer i USA og Grækenland, som ikke kan behandles overhovedet.« 


Kilder:  
Videnskab.dk 
BBC 

Link: 
Portrætter af verdens 12 farligste bakterier (Videnskab.dk 01-11-2011)

Læs mere: 
Byd bakterierne velkommen i dit liv (Videnskab.dk 23-11-2011)
Frygtet mavebakterie redder måske liv (Videnskab.dk 22-11-2011)
Indianernes medicin skal bekæmpe multiresistente bakterier (Videnskab.dk 15-05-2009)
Bacteria stop transmission of dengue fever mosquito (eng. BBC 25-08-2011)

Se også: 
Antibiotika – alternativer til, artikel af læge Carsten Vagn-Hansen 
Den sørgelige historie om Masha og Dasha, artikel af forfatter og terapeut Alester Bredee
Gammel kinesisk lægeurt redder malariaofre 
Hvad er Kolloidt sølv ? 

Andre interessante links: 
FAKTA: De multiresistente bogstavbakterier (DR-nyheder 06-10-2015)
Bogstavbakterier er en fælles betegnelse for en række multiresistente bakterier, som i stigende grad findes på de danske sygehuse
Overraskende fund: Bakterier i kvinders vagina laver antibiotika (Videnskab.dk 29-10-2014)
Kan bakterier blive syge? (Videnskab.dk 27-02-2014)
A38 kan bekæmpe influenza (Videnskab.dk 08-06-2010)
Afløseren for antibiotika kan blive dansk (DR-online 22-07-2012)
Andres afføring kan blive din medicin (Videnskab.dk 11-09-2013)
Antibiotika-resistente bakterier fundet i isoleret grotte (Videnskab.dk 03-03-2013)
Antibiotika skal ikke være en menneskeret (Videnskab.dk 19-07-2012)
Antibiotika til husdyr: Billigt for landbruget, dyrt for sundhedsvæsenet (Videnskab.dk 16-08-2012)
Avocado skal bekæmpe multiresistente bakterier (Videnskab.dk 21-02-2012)
Autistiske børn havde særlige bakterier i kroppen (Videnskab.dk 15-01-2012)
Bakterier hjælper dig til nul huller (Videnskab.dk 18-06-2012)
Bakterier skal bekæmpes med internettet (Videnskab.dk 28-11-2011)
Bakterier spiller kortspil med resistens (Videnskab.dk 12-09-2012)
Bakterier suger mammut-DNA (Videnskab.dk 18-11-2013)
Bakterie-transplantationer skal forhindre astma og allergi (Videnskab.dk 03-07-2012)
Dansk gennembrud: Forskere finder 500 nye tarmbakterier (Videnskab.dk 06-07-2014)
Derfor er skidt og snavs sundt - især for børn (Videnskab.dk 14-01-2013)
Derfor slipper du ikke for bakterier på hospitalet (Videnskab.dk 18-10-2012)
Din navle gemmer på en jungle af bakterier (Videnskab.dk 19-11-2012)
Din tarmflora er vigtigere end du tror (Videnskab.dk 25-12-2011)
Her er de bedste råd mod dårlig ånde (Videnskab.dk 14-02-2013)
Farlige bakterier fra gylle går direkte i grundvandet (Videnskab.dk 15-03-2012)
Hvad er en bakterie? (Videnskab.dk 24-10-2011)
Læger vil genvinde magten over bakterier (DR-online 11-03-2012)
Læger tvinges til at bruge medicin med svære bivirkninger (Videnskab.dk 20-09-2013)
Mikroberne kommer (Videnskab.dk 03-03-2012)
Multiresistent gonoré sætter antibiotika skakmat (Videnskab.dk 14-07-2011) 
Multiresistent tuberkulose truer os (Videnskab.dk 02-08-2011) 
Ny bakterie fra svin truer danskerne
(DR-online 10-03-2012)
Resistente bakterier kan gøres følsomme over for antibiotika igen (Videnskab.dk 09-12-2011)
Resistente bakterier kan sprede sig fra jorden (Videnskab.dk 30-08-2012)
Resistente bakterier skal bekæmpes i børnehaven (Videnskab.dk 14-03-2012)
Revolution i forskning i bakterier (Videnskab.dk 02-03-2012)
Risiko for diabetes skal findes i tarmen (Videnskab.dk 27-09-2012)
Sandorme giver stof til super-antibiotikum (Ingeniøren 09-12-2011)
Syrnet mælk redder nyttige bakterier (Videnskab.dk 13-05-2012)
Sådan kommer vi af med de multiresistente bakterier (Videnskab.dk 30-11-2011)
Uden bakterier dør vi alle sammen (Videnskab.dk 17-01-2012)

Fotos: 
Salmonella, Copyleft (frit værk fra WikiCommons, teamwebsites.co.uk) 
Yoghurt © 2011, PMP Group Asia Co. Ltd. (Genbrug tilladt som CC3.0 med navnekredit)


  Du er velkommen til at kommentere. Du skal have en Facebook konto for at deltage. Høfligst anvend pænt sprogbrug og god etik i debatten. Når du tilføjer en kommentar, accepterer du vores Debat Forum vilkår.
 


ANDRE NYHEDS INDLÆG:

Se også: 
De seneste nyheder i overskrifter 
Nyhedsarkiv 


 

06-10-2015

KLIK HER FOR alternativinfo.dk HOME
alternativ.info
Nyheder 
  
  Nyhedsarkiv 
  Nyt i alternativinfo  
Vi modtager gerne pressemeddelelser.
Send dem helst som E-mail til redaktionen.

Du kan også benytte Arrangements kalenderen og Opslagstavlen til at formidle information.
ANNONCE
I hjemmet er bakterierne på gulvet ikke farlige, og rent faktisk er mange af de bakterier, der kommer på sutten, hvis den rammer gulvet, gavnlige for dit barns helbred.
Kilde: Prof. Tine Rask Licht, DTU Fødevareinstituttet.
Tyktarmen indeholder 1,5 kg bakterier, som har omkring 3,3 millioner forskellige gener.
Indtil 2007 var 80 procent af bakterierne ukendte. I dag har de internationale 
forskningssamarbejder fået en stor del af bakteriearternes DNA kortlagt. Det har blandt 
andet ledt til opdagelse af mange hidtil ukendte bakteriearter i tarmen.
Kilde: Videnskab.dk
Antibiotika kan være et af de stoffer der udskilles, når bakterier interagerer med hinanden eller deres omgivelser. Den største største produktion af de nuværende kendte antibiotika kommer fra Aktinobakterier. De seneste årtier er der kun godkendt få nye antibiotika, da udviklingen har været koncentreret om kemiske modifikationer af de allerede kendte. Hvis man i fremtiden skal kunne behandle simple infektioner med antibiotika - og dermed bekæmpe multiresistente bakterier - er der behov for nye stoffer.
Kilde: Videnskab.dk

 

ANNONCE:

Næste aktuelle arrangement (se alle):

Følg os på Facebook 

Søg i alternativinfo:   

Home   |   Nyheder   |   Behandler index   |    Naturmedicin   |   Symptom skema
Adresse lister   |   Arrangementer   |   Artikler   |    Bøger   |   Debat Forum   |   Dyrebehandling
Guider   |   Leksikon   |   Net shopping   |   Links   |   Profil sider   |   Web-TV
Information om alternativinfo    |   Sideoversigt   |   Søgning   |   Tilmelding til Index   |   Tilbage
Dette website er optimeret til Microsoft Internet Explorer og Google Chrome  -  skærm min. 800x600.
www.alternativ.info   |   E-mail til redaktionen   |   Design   &  Webmaster :  © 1999-2015,  PMP Group.   ISSN: 1901-7022
Dette website tilhører PMP Group Asia Co. Ltd., Suratthani 84330, Thailand.
Indholdet på dette website er alene vejledende og må ikke erstatte fagkyndig rådgivning eller lægelig behandling af sygdom.
alternativinfo er alene en uafhængig informations portal, der hverken markedsfører eller sælger de omtalte produkter eller behandlinger, hvorfor alternativinfo IKKE under nogen form anbefaler et bestemt produkt eller en bestemt behandling. Medtagne oplysninger om naturlægemidler, kosttilskud og vitaminpræparater samt naturlig hudpleje og kosmetik er repræsentativt, redaktionelt udvalgt og de er derfor ikke en annoncering af et bestemt produkt.
På sitet kan forekomme information, hvorom der IKKE forefindes videnskabelig dokumentation.
Modtagne indlæg og oplysninger videregives uden ansvar og udtrykker ikke nødvendigvis redaktionens holdning.
Alternativinfo er uden ansvar for indhold på link-forbundne sider.
Cookie samtykke: Ved fortsat brug af sitet, accepteres følgende cookie-betingelser. Alternativinfo indsamler ingen personlige oplysninger, men vore web-servere sender automatisk session-HTTP-cookies. Tredjepart-cookies forekommer fra Adservice, Google og TradeDoubler bannerannoncer; fra statistik-tællerne SiteMeter og Chart; fra de sociale delings tjenester AddThis og Facebook; samt fra Google til optimering af søge-funktioner. Alternativinfo fungerer, selv om din browser blokerer for cookies, men visse service-applikationer vil ikke starte, du vil fx. ikke kunne anvende Facebook-kommentarer. Læs mere om cookies her.
Copyright © :  Index, artikler, fotos, grafik, layout og mediaklip tilhører respektive ejere og må ikke reproduceres uden tilladelse.
Det er tilladt, at udprinte websider i sin helhed til alene undervisning og privat brug.
Dette må du: Linke til alle sider på alternativinfo, evt. med et kort referat eller omtale af siden du linker til.
Dette må du IKKE: Gengive indhold fra sitet (websider, artikler, grafik, videoklip), hverken som uddrag eller i sin helhed.