|
|
|
Nyheds
sektion:
Bakterier på godt og ondt |
|
|
28-11-2011
(pm)
|
.jpg)
En salmonella bakterie som denne, er bestemt ikke sjov at stifte
bekendtskab med, men andre bakterier kan være nyttige.
|
Vi er blevet
skræmt af farlige bakterier, nok ikke mindst efter den uhyggelige
omtale i to
artikler på Videnskab.dk om verdens 12 farligste (se link nederst). Millioner af mennesker dør hvert år som følge af farlige
bakterieinfektioner, så der er en god grund til at være på agt over
for de mikroskopiske, ubudne gæster. Men - for der er så sandelig et
stort "men" - vi har også brug for bakterier, vel at mærke
de gavnlige og gode af slagsen.
Selv med en forskrækkelse for at møde multiresistente og sygdomsfremkaldende fødevarebakterier, skal vi have en god portion
indenbords. Især tidligt i livet, da vi fødes uden bakterier i mave og
tarm, hvor der typisk bør være mellem 500 og 1000 forskellige. Derfor er det ifølge Professor MSO Tine Rask Licht fra DTU Fødevareinstituttet vigtigt, at børn allerede meget tidligt kommer i kontakt med bakterierne, skriver Videnskab.dk.
»Der er en meget tydelig statistik, som siger, at enebørn og førstefødte børn oftere udvikler allergi. Man antager, at det er, fordi de ikke kommer i kontakt med så mange bakterier i deres første leveår, som hvis de havde haft søskende, der tager bakterier med ind i hjemmet. Børn der vokser op på en gård kommer også i kontakt med flere bakterier, hvilket kan være grunden til at de sjældnere udvikler allergi og astma,« forklarer Tine Rask Licht.
Hvorfor det er så vigtigt, at vi har bakterier i tarmen, skuldes blandt andet, at bakterierne kommunikerer med immunforsvaret gennem receptorer, der sidder i tarmen. På den måde styrker bakterierne vores immunforsvar, så det bliver bedre til at kende forskel på skadelige og gode bakterier. Nogle af bakterierne er, i modsætning til vores egne fordøjelsesenzymer, i stand til at nedbryde langkædede kulhydrater, i denne proces dannes kortkædede fedtsyrer. De kortkædede fedtsyrer er gavnlige, da de sænker pH-værdien i tarmen, så de sygdomsfremkaldende bakterier har sværere ved at etablere sig og skabe infektioner. Ydermere er de kortkædede fedtsyrer et vigtigt brændstof for cellerne, de medvirker dermed til dannelsen af en sund tarmvæg.
Da fedtsysrer stimulerer immunforsvaret er det vigtigt, at man får spist nogle af de langkædede kulhydrater, som findes i grove fibre og fuldkorn.
.jpg)
Gode og nyttige bakterier som bifido og lactobaciller, der kan
stimulere kroppens immunforsvar mod virus fx. influenza, findes
typisk i yoghurt.
|
Der tales ofte om
de probiotiske tarmbakterier, hvor to arter, bifido og lactobaciller,
for eksempel typisk findes i yoghurt. Faktisk udgør bifido kun fire procent af bakterierne i tarmen hos voksne, mens lactobaciller kun udgør under én, så det er ikke kun de to typer bakterier, der skaber den gavnlige effekt. Det er derimod kombinationen af alle de 500-1000 bakterietyper, vi har i tarmen, der giver den sunde virkning. Man bør også være klar over, at mange af de bakterier, vi spiser, dør på vejen ned gennem mavesyren og derfor rent faktisk ikke kommer helt ned i tarmen. Det kan derimod godt være, at små ændringer i mængden af bifidobakterier og laktobaciller kan give større ændringer i hele tarmfloraen, fordi de kan være et af de første led i tarmbakteriernes fødekæde.
Selv om bakterier kan lyde som lidt gammeldags forskning, i en tid hvor
der mest skrives og tales om virus, så er det meget nyt at lære. Både
om de skadelige bakterier og om de gavnlige, for eksempel i forbindelse
med naturlig vandrensning. Blandt de seneste gavnlige nyheder er, at
australske forskere har opdaget en bakterie som han standse udbredelse
af sygdommen deque fever, der angriber flere end 50 millioner mennesker
hvert år og dræber i tusindtal. Denque fever spredes lige som malaria
med myg og hidtil findes ingen kur mod sygdommen. Kun ved at eliminere
kilden, aedes aegypti myg, kan man begrænse smitten - og det er hidtil
gjort med insektgift.
En af forskerne, Professor Scott O'Neill fra Monash University, Melbourne, fortæller til BBC, at Udgangspunktet er at bruge en bakterie, som naturligt trives hos insekter og derfor er ekstrem positiv over for det omkringværende miljø. Metoden går ud på at inficere en gruppe myg og derefter lade dem sprede sig i omgivelserne. I løbet af nogle måneder spreder bakterie-infektionen sig til næsten alle de vilde myggene gør dem ude af stand til at videregive
dengue-feber. Detaljer om forskningen er offentliggjort i det naturvidenskabelige magasin Nature. Den kommende tid vil der blive foretaget forsøg med i metoden blandt andet Vietnam og Thailand, hvor de populære
sydlige feriemål kan være udsatte områder for dengue fever.
På det mere alternative plan, er en dansk ph.d.-studerende på Det Farmaceutiske
Fakultet ved Københavns Universitet, Jes Gitz Holler, gået i gang med
et projekt af indsamling af indianske lægeurter og planter, der bruges til behandling af infektioner i den traditionelle folkemedicin.
Målet er, at analyser og blive klogere på de aktivstoffer, der kan bruges i kampen mod multiresistente bakterier og vanskelige sår.
Jes Gitz Holler siger: »Jeg forsøger at ramme en særlig resistensmekanisme i gule stafylokokker, fordi resistensudviklingen i lige nøjagtig den bakterie foregår meget hurtigt - der findes allerede bakteriestammer i USA og Grækenland, som ikke kan behandles overhovedet.«
Kilder:
Videnskab.dk
BBC
Link:
Portrætter af verdens 12 farligste bakterier
(Videnskab.dk 01-11-2011).gif)
Læs mere:
Byd bakterierne velkommen i dit liv
(Videnskab.dk 23-11-2011)
Frygtet mavebakterie redder måske liv
(Videnskab.dk 22-11-2011)
Indianernes medicin skal bekæmpe multiresistente bakterier
(Videnskab.dk 15-05-2009)
Bacteria stop transmission of dengue fever mosquito
(eng. BBC 25-08-2011)
Se også:
Antibiotika – alternativer til,
artikel af læge Carsten Vagn-Hansen
Den sørgelige historie om Masha og Dasha,
artikel af forfatter og terapeut Alester Bredee
Gammel kinesisk lægeurt redder malariaofre
Hvad er Kolloidt sølv ?
Andre interessante links:
A38 kan bekæmpe influenza
(Videnskab.dk 08-06-2010)
Avocado skal bekæmpe multiresistente bakterier
(Videnskab.dk 21-02-2012)
Autistiske børn havde særlige bakterier i kroppen
(Videnskab.dk 15-01-2012)
Bakterier skal bekæmpes med internettet
(Videnskab.dk 28-11-2011)
Din tarmflora er vigtigere end du tror
(Videnskab.dk 25-12-2011)
Farlige bakterier fra gylle går direkte i grundvandet
(Videnskab.dk 15-03-2012)
Hvad er en bakterie?
(Videnskab.dk 24-10-2011)
Læger vil genvinde magten over bakterier
(DR-online 11-03-2012)
Mikroberne kommer
(Videnskab.dk 03-03-2012)
Multiresistent gonoré sætter antibiotika skakmat
(Videnskab.dk 14-07-2011)
Ny bakterie fra svin truer danskerne
(DR-online 10-03-2012)
Resistente bakterier kan gøres følsomme over for antibiotika igen
(Videnskab.dk 09-12-2011)
Resistente bakterier skal bekæmpes i børnehaven
(Videnskab.dk 14-03-2012)
Revolution i forskning i bakterier
(Videnskab.dk 02-03-2012)
Sandorme giver stof til super-antibiotikum
(Ingeniøren 09-12-2011)
Syrnet
mælk redder nyttige bakterier (Videnskab.dk 13-05-2012)
Sådan kommer vi af med de multiresistente bakterier
(Videnskab.dk 30-11-2011)
Uden bakterier dør vi alle sammen
(Videnskab.dk 17-01-2012)
Fotos:
Salmonella, Copyleft (frit værk fra WikiCommons,
teamwebsites.co.uk)
Yoghurt © 2011, PMP Group Asia Co. Ltd. (Genbrug tilladt som CC3.0
med navnekredit)
ANDRE
NYHEDS INDLÆG:
Se også:
De seneste nyheder i
overskrifter
Nyhedsarkiv
Nyheder om Dyr / DyrPaaNettet.dk
14-05-2012 |
I hjemmet er bakterierne på gulvet ikke farlige, og rent faktisk er mange af de bakterier, der kommer på sutten, hvis den rammer gulvet, gavnlige for dit barns helbred.
Kilde: Prof. Tine Rask Licht, DTU Fødevareinstituttet. |
|
