Denne side anvender Cookies, se Cookie samtykke.
Nyheds sektion:
Overvægt dræber flere end vi tror
Tilføj kommentar under artiklen

07-09-2013, skrevet af Per Meistrup

Næsten hver femte amerikaner, helt nøjagtigt 18 procent, dør på grund af overvægt ifølge et nyt studie publiceret i American Journal of Public Health. I undersøgelsen anvendtes data fra 1986 til 2006, baseret på tusinder af mennesker inkluderet i National Health Interview Survey, hvor dødelighed og BMI (Body Mass Index) blev sammenholdt.


Selv om Danmark heldigvis stadig ligger en del nede på listen, med kun omkring 10 procent svært overvægtige, en tredjedel så mange som i USA, så er der grund til at være opmærksom på problemet.

WHOs definition af overvægt er et BMI ≥ 25, og svær overvægt – altså fedme – et BMI ≥ 30. Ifølge de seneste data fra Hjerteforeningen er 47 procent af den voksne danske befolkning overvægtige, og mere end hver 8. voksne er svært overvægtig. Der er flere overvægtige mænd, 54 procent, end kvinder, 39 procent. Mere end hvert 5. danske barn i niende klasse er overvægtig, også her konstateres overvægt hyppigere blandt drenge end piger. 70 procent af de, der er overvægtige som unge, bliver det også som voksne.

Selv om Danmark heldigvis stadig ligger en del nede på listen, med kun omkring 10 procent svært overvægtige, en tredjedel så mange som i USA, så er der grund til at være opmærksom på problemet, da antallet af overvægtige er stigende – gruppen af overvægtige steg med 75 procent i perioden 1987 til 2007, hvor hele 750.000 danskere var så overvægtige, at de havnede i risikogruppen for udvikling livstruende sygdomme.

Statistikkerne fra det amerikanske studie overrasker ikke de, der arbejder i den offentlige sundheds-sektor, men antallet er næsten tre gange højere end tidligere skøn, ifølge undersøgelsens forfattere. »Vi forventer, at fedme vil være ansvarlig for et stigende andel af dødsfald i USA, og måske endda føre til fald i levealder," siger Ryan Masters, den ledende undersøgelses forfatter og forsker ved Robert Wood Johnson Foundation. »De fleste politiske initiativer, hvor man tidligt forsøger med oplysning, som et forsøg på at afværge fedme-problemet i nye generationer, er korrekte.« De seneste statistikker viser nemlig, at antallet af overvægtige børn er begyndt at falde i USA, skriver CNN Health.

Undersøgelsens forfattere undersøgte sammenhængen mellem fedme og død i forhold til køn og race. De fandt en anslået rate på 26,8 procent af dødsfaldene blandt sorte kvinder var forårsaget af at være overvægtige eller fede. Herefter fulgte hvide kvinder fulgt med 21,7 procent, mens omkring 15,6 procent af dødsfaldene blandt hvide mænd skyldtes fedme. Sorte mænd derimod, havde den laveste andel med kun 5 procent af dødsfaldene på grund af vægten. Andre etniciteter forekom ikke i stort nok antal til at indgå i undersøgelsens resultat.

Også i Danmark er der forskelle. Stigningen i overvægt sker især i de yngste aldersgrupper, 16-44 år, og der er markant flere moderat overvægtige mænd end kvinder, mens der ikke er kønsforskel blandt andelen af svært overvægtige. Hertil kommer angiveligt også sociale skævheder, som statistisk fremgår i forbindelse med følgesygdomme. I 2007 døde mindst fire danskere om dagen direkte på grund af fedme, altså omkring 1500 om året, hvilket kun udgør nogle få procent. Dertil kommer mange type-2-diabetes-tilfælde foruden kræft- og hjertetilfælde, der også forårsages af overvægt, så i virkeligheden er tallet langt højere.

En helt ny undersøgelse har netop vist, at danskerne gerne vil have sundere fastfood – men hjælper kampagner så til, at vi spiser mindre og sundere? Det har der været rejst tvivl om. Senest i forbindelse med OPUS-projektet “Ny nordisk hverdagsmad”, hvor det antydes, at det er alt for besværligt. Allerede i 2007 udtalte professor Bente Klarlund, formand for Det Nationale Råd for Folkesundhed, til Ekstra Bladet: »Vi har gang på gang set, at kampagner ikke bremser fedmeepidemien. Derfor bliver vi nødt til at tage mere drastiske midler i brug.«

»Vi skal tage fedme mindst lige så alvorligt, som vi tager rygning«, har professor dr. med. Arne Astrup udtalt. Flere eksperter har været inde på, at politikerne bør gribe ind med lovgivning, som man har gjort det med rygning – men “fedt-skatten” var for eksempel hverken en effektiv eller populær løsning.

For øvrigt – modsat det mange tror – kan amerikanerne, med deres 74 procent befolkningsandel af overvægtige og fede, kun lige knibe sig op til en 9. plads på WHOs fedme-hitliste. Toppen udgøres suverænt af en række af Stillehavets ø-stater, med Nauru på førstepladsen – her har 19 ud af 20 indbyggere nemlig et BMI på 25 eller derover. Og så slår Kuwait med deres 8. plads lige netop USA. De eneste Europæiske lande, der kan blade sig i Top-20, er Malta og Grækenland på henholdsvis en 15. og en 16. plads.

BBC-linket under artiklen giver dig mulighed for at teste dit personlige BMI og sammenligne det med gennemsnittet i andre lande. Vær dog opmærksom på, at formlen ikke tager højde for den individuelles kropsbygning, hvilket kan give fejludregninger og antyde at en person er enten overvægtig eller undervægtig, uden reelt set at være det.


Kilder:  
CNN Health 
Hjerteforeningen 
Politiken
Sundhedsstyrelsen 

Links: 
Fakta om fedme i Danmark (kilde: Sundhedsstyrelsen)
Fakta om hjertekarsygdom i Danmark (Hjerteforeningen)
Fattest Countries in the World (infoplease, tabel, eng.)
Where are you on the global fat scale (BBC, test, eng.)
WHO om overvægt (WHO, Obesity, eng.)

Læs mere: 
Obesity kills more Americans than we thought (CNN Health, eng.)

Se også: 
Aminosyren arginin kan virke mod fedme og diabetes II 
Antibiotika kan udvikle fedme og enzymer kan fjerne den 
BMI Guide 
Cannabis mod diabetes og fedme 
Det er ikke lige fedt – gode gamle kostråd kan være helt forkerte 
Er stenalderkost vejen til godt helbred? 
Fastfood bør være sundt 
Verdens Bedste Kur 
Virker de officielle slankeråd? 

Andre interessante links: 
Nudging: Hvordan får man folk til at ændre adfærd? (Videnskab.dk 28-09-2013)
Moderne adfærdsforskning er i gang med at besvare, hvorfor vi ofte fejler i at omsætte vores gode intentioner til handling. Den tilbyder også en ny tilgang, der i bedste fald kan løse problemer som for eksempel madspild og fedme - og i værste fald kun kan købe os tid til at finde på endelige løsninger.

Foto: 
© 2012,  PMP Group Asia 


  Du er velkommen til at kommentere. Du skal have en Facebook konto for at deltage. Høfligst anvend pænt sprogbrug og god etik i debatten. Når du tilføjer en kommentar, accepterer du vores Debat Forum vilkår.
 


ANDRE NYHEDS INDLÆG:

Se også: 
De seneste nyheder i overskrifter 
Nyhedsarkiv 


08-07-2014

KLIK HER FOR alternativinfo.dk HOME
alternativ.info
Nyheder 
  
  Nyhedsarkiv 
  Nyt i alternativinfo  
Vi modtager gerne pressemeddelelser.
Send dem helst som E-mail til redaktionen.

Du kan også benytte Arrangements kalenderen og Opslagstavlen til at formidle information.
ANNONCE
BMI (Body Mass Index) er en matematisk formel for en sammenhæng mellem personers højde og vægt. Formlen anvendes til at beregne under- og overvægt hos en større gruppe af mennesker, men kan også bruges til at indikere over- eller undervægt hos enkelte personer, men bør ikke bruges til præcise målinger hos individuelle.

BMI = vægt / (højde x højde).
Vægten angives i kilogram og højden i meter og benævnes med enheden kg/m².

BMI < 18.5: 
Undervægt
BMI = 18.5 – 25: 
Normal vægt
BMI = 25-30: 
Overvægt
BMI = 30-35: 
Fedme klasse I
BMI = 35-40: 
Fedme klasse II
BMI > 40: 
Fedme klasse III

Da BMI bygger på beregninger af store grupper af voksne personer, bør beregningen ikke anvendes på børn eller ældre. Dertil kommer at formlen ikke tager højde for den individuelles kropsbygning, hvilket kan give fejludregninger og antyde at en person er enten overvægtig eller undervægtig, uden reelt set at være det.

Kilde: Wikipedia

ANNONCE:

Næste aktuelle arrangement (se alle):

Følg os på Facebook 

Søg i alternativinfo:   

Home   |   Nyheder   |   Behandler index   |    Naturmedicin   |   Symptom skema
Adresse lister   |   Arrangementer   |   Artikler   |    Bøger   |   Debat Forum   |   Dyrebehandling
Guider   |   Leksikon   |   Net shopping   |   Links   |   Profil sider   |   Web-TV
Information om alternativinfo    |   Sideoversigt   |   Søgning   |   Tilmelding til Index   |   Tilbage
Dette website er optimeret til Microsoft Internet Explorer og Google Chrome  -  skærm min. 800x600.
www.alternativ.info   |   E-mail til redaktionen   |   Design   &  Webmaster :  © 1999-2015,  PMP Group.   ISSN: 1901-7022
Dette website tilhører PMP Group Asia Co. Ltd., Suratthani 84330, Thailand.
Indholdet på dette website er alene vejledende og må ikke erstatte fagkyndig rådgivning eller lægelig behandling af sygdom.
alternativinfo er alene en uafhængig informations portal, der hverken markedsfører eller sælger de omtalte produkter eller behandlinger, hvorfor alternativinfo IKKE under nogen form anbefaler et bestemt produkt eller en bestemt behandling. Medtagne oplysninger om naturlægemidler, kosttilskud og vitaminpræparater samt naturlig hudpleje og kosmetik er repræsentativt, redaktionelt udvalgt og de er derfor ikke en annoncering af et bestemt produkt.
På sitet kan forekomme information, hvorom der IKKE forefindes videnskabelig dokumentation.
Modtagne indlæg og oplysninger videregives uden ansvar og udtrykker ikke nødvendigvis redaktionens holdning.
Alternativinfo er uden ansvar for indhold på link-forbundne sider.
Cookie samtykke: Ved fortsat brug af sitet, accepteres følgende cookie-betingelser. Alternativinfo indsamler ingen personlige oplysninger, men vore web-servere sender automatisk session-HTTP-cookies. Tredjepart-cookies forekommer fra Adservice, Google og TradeDoubler bannerannoncer; fra statistik-tællerne SiteMeter og Chart; fra de sociale delings tjenester AddThis og Facebook; samt fra Google til optimering af søge-funktioner. Alternativinfo fungerer, selv om din browser blokerer for cookies, men visse service-applikationer vil ikke starte, du vil fx. ikke kunne anvende Facebook-kommentarer. Læs mere om cookies her.
Copyright © :  Index, artikler, fotos, grafik, layout og mediaklip tilhører respektive ejere og må ikke reproduceres uden tilladelse.
Det er tilladt, at udprinte websider i sin helhed til alene undervisning og privat brug.
Dette må du: Linke til alle sider på alternativinfo, evt. med et kort referat eller omtale af siden du linker til.
Dette må du IKKE: Gengive indhold fra sitet (websider, artikler, grafik, videoklip), hverken som uddrag eller i sin helhed.