Denne side anvender Cookies, se Cookie samtykke.
Nyheds sektion:
Det er ikke lige fedt
– gode gamle kostråd kan være helt forkerte
Tilføj kommentar under artiklen

26-10-2013, skrevet af Per Meistrup

Det er ikke lige fedt, hvad du indtager af fedt – det ved vi godt. De fleste af os har derfor også længe fulgt de gode fornuftige kostråd om at undgå animalsk fedt og mættede fedtsyrer, og erstatte dem med umættede – de sunde planteolier og fede fisk. Det bør beskytte os mod såvel hjertelidelser, som en række andre såkaldte livsstils-sygdomme. Men forholder det sig nu sådan...?


»Det er på tide at dræbe myten om den rolle mættet fedt har i forhold til hjertesygdomme, og genopretter de skader hvor kostvejledning har bidraget til fedme.«

De velkendte kostanbefalinger har nemlig skabt en epidemi af fedme og diabetes, der overgår enhver anden historisk plage, i form af dødelighed, menneskelig lidelse og alvorlige økonomiske konsekvenser. Det mener den amerikanske læge, dr. med. Dwight Lundell: »Vi læger, med al vores uddannelse, viden og autoritet, får ofte et temmelig stort ego, der har en tendens til at gøre det svært at indrømme, vi har taget fejl. Men her er det, jeg åbent indrømmer, at jeg har taget fejl. Som hjertekirurg med 25 års erfaring og mere end 5.000 udførte hjerte-operationer, er tidspunktet kommet, hvor jeg med lægelige og videnskabelige fakta retter op på dette.«


»Vi, som blot har fulgt de bredt anbefalede kostråd med lidt fedt og mange flerumættede fedtstoffer og kulhydrater, er fuldstændigt uvidende om, at vi igen og igen forårsagede skader på vores blodkar.«
   

Lundell, der blev kendt for sin kontroversielle bog: The Cure for Heart Disease: Truth Will Save a Nation, forklarer, at til trods for vi har reduceret fedtindholdet i vores kost, så dør flere amerikanere af hjertelidelser end nogensinde før. Den eneste accepterede terapi har hidtil været at udskrive medicin, statiner, til sænkning af kolesteroltallet, samt anbefale en yderst fedtfattig kost. Lægerne mente naturligvis at det ville sænke kolesteroltallet, og dermed forekomsten af hjertelidelser. Afvigelser fra disse anbefalinger blev nærmest betragtet som kætteri, og kunne resultere i anklager for lægefejl.

For få år siden blev man klar over, at det er betændelse i blodkarrenes vægge, der er den egentlige årsag til hjertelidelser. Hvis der ikke er betændelse tilstede, så vil kolesterol bevæge sig frit gennem kroppen, sådan som naturen har designet det. Det er betændelsen, der gør at kolesterol samler sig i blodkarrenes vægge og forårsage hjertelidelser og slagtilfælde. Betændelse er ikke noget kompliceret – det er simpelthen kroppens naturlige forsvar mod en udefrakommende antagonist, såsom bakterier, giftstoffer eller vira.

Den største synder, når det gælder kronisk betændelse, er de overdrevne mængder af enkle, kraftigt forarbejdede kulhydrater – sukker, mel og alle produkter fremstillet af disse – og det overdrevne indtag af flerumættede n-6-holdige vegetabilske olier, der findes i mange forarbejdede fødevarer. Vi, som blot har fulgt de bredt anbefalede kostråd med lidt fedt og mange flerumættede fedtstoffer og kulhydrater – den fedtfattige kost, som den gængse lægevidenskabelige verden i årevis har anbefalet os at spise – er fuldstændigt uvidende om, at vi igen og igen forårsagede skader på vores blodkar. Disse gentagne skade skaber kronisk betændelse, der fører til hjertelidelser, slagtilfælde, diabetes og fedme – sådan lyder budskabet fra Lundell.

Et helt ny videnskabelig artikel, der netop er publiceret i British Medical Journal, bekræfter dette. Aseem Malhotra, interventional cardiology specialist registrar ved Croydon University Hospital i London, siger, at forskerne i dag mener at transfedtsyrer – der findes i meget fastfood, bagværk og margarine – øger risikoen for hjerte-kar-sygdomme gennem en inflammatorisk proces. De seneste knap fire årtiers mantra i vores kostråd om, at mættet fedt skal fjernes for at mindske risikoen for hjerte-kar-sygdomme, viser sig paradoksalt nok, at øge vores risiko for hjertekarsygdomme. Desuden har sundhedsstyrelsers besættelse med at fastsætte totale kolesterol niveauer medført overmedicinering af millioner af mennesker med statiner.

Når man tager fedt ud af maden, smager den ikke af så meget. Fødevareindustrien kompenserer ved at erstatte mættet fedt med tilsætning af sukker. Et stigende antal nye videnskabelige studier viser, at sukker er en mulig selvstændig risikofaktor for det metaboliske syndrom, det vil blandt andet sige gruppen af forhøjet blodtryk, unormalt blodsukker niveau, lavt HDL-kolesterol og øget taljemål. Nylige kohorteundersøgelser understøtter ikke nogen signifikant sammenhæng mellem mættet fedt indtag og risiko for kredsløbs-sygdomme. Derimod har mættet fedt vist sig at være beskyttende.

To tredjedele af de patienter som i dag er indlagt på hospital med diagnosen af akut blodprop lider af metabolisk syndrom – et velfærdskompleks, hvori indgår fedme, kolesterolforstyrrelse og type-2 diabetes – men 75% af disse patienter har et helt normalt total kolesteroltal. Måske det er fordi, den totale kolesterol egentlig ikke er problemet?

På trods af den almindelig tro på, at højt kolesteroltal er en væsentlig risikofaktor for lidelser i kranspulsåren, har adskillige uafhængige befolkningsundersøgelser på raske voksne vist, at lave totale kolesteroltal er forbundet med både hjertekar og non-cardiac dødelighed, hvilket indikerer, at høj totalkolesterol ikke er en risikofaktor i en sund befolkning.

Kilden til mættet fedt kan være vigtig. Forskere fra Institut for Idræt og Ernæring ved Københavns Universitet skriver i en ny artikel, “Alt fedtstof er ikke lige fedt”, om fedtstoffers betydning for udvikling af hjertekarsygdom: »Hvor man tidligere har talt om polyumættede fedtsyrer som én type fedt og tilsvarende om mættet fedt, er der nu undersøgelser, der tyder på, at man bør skelne mellem n-6 og n-3 fedtsyrer blandt de polyumættede fedtsyrer, og at man også bør skelne mellem de forskellige typer af mættede fedtsyrer. Det er vores opfattelse, at de førende eksperter inden for lipid-forskning gennem de sidste år, som følge af nye forskningsresultater, har ændret opfattelse af hvilke fedtstoffer, som er optimale, ligesom der inden for de enkelte kategorier af fedtstoffer nu lægges større vægt på fedtsyrer som er specifikke for de enkelte fødevarer.«

Især de såkaldte transfedtsyrer, der opstår ved en bestemt industriel forarbejdning af fedt, har vist sig at være farlige. Forskerne fra Københavns Universitet siger: »Danmark var således det første land i verden der forbød de skadelige transfedtsyrer. Det skete i 2004, og siden da har en håndfuld lande fulgt trop og kopieret den danske lovgivning. Nu arbejder EU med en lovgivning, som i store træk følger den danske lovgivning, og dermed forbyder industrielt producerede transfedtsyrer i samtlige 28 medlemslande. Da er værd at huske, at da vi i Ernæringsrådet i midten af 90-erne fremkom med de første forslag om et forbud, så var såvel myndigheder som dele af industrien imod os, og Levnedsmiddelstyrelsen slog i medierne fast at vi var helt gale på den: “Transfedtsyrer var ikke mere skadelige end mættet fedt”.«

Denne forebyggende indsats med afskaffelse af transfedtsyreholdige fødevarer ved lovgivning – samt blandt andre råd om hjerterigtig kost, ophør med rygning og øget motion – har tilsyneladende haft effekt, forekomsten af åreforkalkningssygdommen (CVD) er faldet dramatisk. Hvor meget hvert enkelt af indsatsområderne har bidraget til succesen er ikke endelig afklaret, men den samlede effekt har fungeret. Dødeligheden af kræft i Danmark er også faldet i denne periode, men ikke i nær samme grad som dødeligheden af CVD. Forskergruppen tilføjer: »Det betyder imidlertid ikke at det er hensigtsmæssigt at fastholde alle tiltag, hvis ny viden dukker op.«

Efter en gennemgang af nogle af de nye studier og fødevare-grupper, som der kan læses mere om i hele artiklen (Læs mere), bliver forskernes konklusion: »Samlet set peger den nyeste forskning på, at en udskiftning af mættet fedt med flerumættet fedt af n-6 typen kan øge forekomsten af hjertekarsygdom og – død, ligesom at der er en mistanke om at et øget indtag af n-6 flerumættet fedt kan føre til øget forekomst af brystkræft. Mættet fedt fra forskellige fødevarer har forskellig fedtsyresammensætning og en virkning på åreforkalkningssygdommen afhænger både heraf og andre stoffer der er til stede i fødevaren. Den nye analyse viser således, at fedtstoffer med passende højt indhold af n-3 flerumættet fedt (rapsolie) og fede fisk samt olivenolie er de mest sunde, og bør anvendes frem fra fedtstoffer med enten højt indhold af mættet fedt (smør) eller de omtalte planteolier med lavt n-3 indhold. I valget mellem de smørbare fedtstoffer ud fra en ren sundhedsmæssig betragtning vil blandingsprodukter, som sikrer et højt indhold af n-3, at være at foretrække frem for smør.«

Aseem Malhotra fra Croydon University Hospital slutter sin artikel i British Medical Journal med oplysning om, at en livsstilsændring til middelhavskost efter et hjerteanfald, har næsten tre gange så stor virkning til at reducere dødeligheden, som indtagelse af statin-medicin. »Lægemiddelbehandling kan dæmpe symptomerne, men kan ikke ændre de fysiologiske ændringer, der følger med en sygdom. Læger har brug for at forebygge, såvel som at behandle. Den største forbedring af sygelighed og dødelighed skyldes folkesundhed snarere end et personligt ansvar. Det er på tide at dræbe myten om den rolle mættet fedt har i forhold til hjertesygdomme, og genoprette de skader hvor kostvejledning har bidraget til fedme,« konkluderer Malhotra.

Der kommet en del videnskabelige kommentarer til Malhotras artikel. Professor dr. med. Arne Astrup, som er medforfatter til forskningsartiklen fra Københavns Universitet, skrev en bemærkning om disse på sin Facebook-side: »Meningerne om mættet fedt er fortsat delte: Efter min opfattelse er der eksperter som nægter at acceptere at vi har været gale på den, og så er der andre som helst vil se én synder. Men biologien er mere kompliceret end som så.«

David Katz, MD, MPH, Director of the Yale University Prevention Research Center, skriver for eksempel: »Min mening er generelt, at den forhåndenværende kampagne for at frikende mættet fedt er skyldig i alle de samme overgeneraliseringer og fejlfortolkninger, som der var i bestræbelserne på at nedværdige mættet fedt. Overvej, at en kost med højt indhold af mættet fedt nødvendigvis, altid forholdsmæssigt har et lavere indhold af "andre ting" – såsom umættede fedt, grøntsager, frugt, osv. Folk, der spiser en masse kød spiser færre bønner og linser. Den aktive ingrediens i en “dårlig kost”, der godt nok har et højt indhold af mættet fedt, vil altid være en “dårlig kost”, med højt indhold af mættet fedt som blot én af mange ansvarlige ingredienser. Bemærk for eksempel dette citat taget direkte fra artiklen:«

“I de seneste 30 år i USA er andelen af energiindtag fra fedt faldet fra 40% til 30% (selvom det absolutte fedt forbrug er forblevet den samme), men fedmen er eksploderet.”

»Forfatteren bruger dette til at støtte hans argument om, at mættet fedt ikke er skadeligt: Vi har skrånet ned på fedt og alligevel blevet federe. Men han synes at ignorere langt vigtigere konsekvenser af hans egne udsagn: Hvis fedtindtag er faldet som en procentdel af kalorier, men det absolut fedtindtag er forblevet konstant, betyder det i sagens natur, at kalorieindtag er gået op! Og alligevel argumenterer forfatteren imod vigtigheden af kalorievægten. Dette er i virkeligheden, meget problematisk: Vi har ikke beskåret vores fedtindtag. Vi har lige øget vores kalorieindtag, tilføjet masser af sukker og stivelse. Budskabet om at reducere indtaget af mættet fedt var, ifølge min opfattelse, et budskab med betydningen: spis mindre fløde, spis mere spinat. Det blev perverteret til: spise snacks og kager. Moderne epidemiologi beviser det,« mener David Katz.

Yderligere kommentarer (på engelsk) fra Medpage Today findes under: Læs mere, såvel som de hele artikler der er anvendt som kildemateriale.


Kilder:  
Prevent Disease 
British Medical Journal 
Institut for Idræt og Ernæring ved Københavns Universitet 
Medpage Today 

Links: 
The Cure for Heart Disease: Truth Will Save a Nation (Eng. bog, Amazon.com)

Læs mere: 
World Renown Heart Surgeon Speaks Out On What Really Causes Heart Disease (eng.)
Saturated fat is not the major issue (British Medical Journal, 22-10-2013,, eng.)
Alt fedtstof er ikke lige fedt (Københavns Universitet, 17-10-2013)
CardioBuzz: How Bad Is Saturated Fat? (Kommentarer, Medpage Today, 23-10-2013, eng.)

Se også: 
BMI Guide 
Det gode, det dårlige og det grusomme 
Fedtstof Guide 
Fransk Paradox på piller eller ej? 

Andre interessante links: 
Ny undersøgelse udfordrer kostråd: Mættet fedt giver ikke hjertekarsygdomme (Videnskab.dk 13-04-2014)
Indtag af mættet fedt er ikke er forbundet med øget risiko for hjertekarsygdomme, konkluderer ny analyse. Undersøgelsen er dog ikke stærk nok, vurderer danske topforskere. Til gengæld mangler kostrådet stadig et solidt videnskabeligt grundlag, mener flere af forskerne.

Mættet fedt øger risikoen for diabetes (Videnskab.dk 20-03-2014)
Mættet fedt øger risikoen for type 2-diabetes i langt højere grad end umættet fedt, viser ny forskning. Resultatet er med til at afklare den debat, der har været omkring mættet fedt de seneste år, mener dansk forsker

Smørkrig udstiller ideen om kostråd som forældet og forsimplet (Ingeniøren 22-11-2013)
Ifølge Fødevarestyrelsens officielle kostråd bør smørret fjernes fra danske køleskabe, da smør er den lige vej til indsnævring af blodårer. Andre forskere mener, at smør er at foretrække frem for udbredte olier.

Foto: 
Butter & Oils, 1989, National Cancer Institute, USA (Public domain) 
Bogforside The Cure for Heart Disease, Amazon 
Graf, Københavns Universitet / Tal fra Sundhedsstyrelsen 
Middelhavskost, © Corel Photo Library & PMP Group Asia 


  Du er velkommen til at kommentere. Du skal have en Facebook konto for at deltage. Høfligst anvend pænt sprogbrug og god etik i debatten. Når du tilføjer en kommentar, accepterer du vores Debat Forum vilkår.
 


ANDRE NYHEDS INDLÆG:

Se også: 
De seneste nyheder i overskrifter 
Nyhedsarkiv 


08-07-2014

KLIK HER FOR alternativinfo.dk HOME
alternativ.info
Nyheder 
  
  Nyhedsarkiv 
  Nyt i alternativinfo  
Vi modtager gerne pressemeddelelser.
Send dem helst som E-mail til redaktionen.

Du kan også benytte Arrangements kalenderen og Opslagstavlen til at formidle information.
ANNONCE
Transfedtsyrer i fødemidler regnes for sundhedsskadelige, da indtagelse af for store mængder kan medføre hjertekarsygdomme. Den biokemiske forklaring er, at molekylerne af transfedtsyrer passer fint sammen og kan pakkes tæt sammen. Det kan føre til ophobning og fedtaflejring i blodkar og membraner. Både cellemembraner og intracellulære membraner er opbygget af et dobbeltlag af fedtstoffer, fosfolipider, sphingolipider og steroler, hvor transfedtsyrer passer fint ind, og idet de aflejres, vil det medføre at membranen stivner.

Forskning har vist at for mange transfedtsyrer i kosten er usundt, og derfor besluttede Danmark som foregangsland at sætte en maksimumsgrænse for indholdet af kunstigt fremstillede transfedtsyrer på 2% fra 1. januar 2004. Det medførte at EU i april 2006 truede med at lægge sag an mod Danmark, da de mente, det er en handelshindring, at Danmark på den måde forhindrer andre lande i at sælge madvarer med højt indhold af transfedtsyre.

Det danske forsvar måler hvert år vægten på de værnepligtige, og i 2004 stagnerede vægten på de værnepligtige for første gang, i en ellers opadgående kurve, hvilket kan have sammenhæng med transfedtsyre-loven eller blot være tilfældig.

Transfedtsyrer opstår ved en bestemt industriel forarbejdning af fedt, og for nogle år tilbage var de fx. en del af margarine, hvilket man i dag undgår. Transfedtsyrer opstår også naturligt i køers og fårs maver, hvorfor deres mælk også indeholder dem, men man mener dog, at den naturlige form for transfedtsyrer er knapt så usund.

I USA, og til dels i de andre europæiske lande, findes transfedtsyrer især i friturestegte madvarer, snacks og industrielt fremstillet bagværk.

Kilde: Wikipedia
Statiner er en klasse af lægemidler der virker kolesterol-sænkende. Statiners virkning skyldes hæmning af enzymet HMG-CoA reduktase, der spiller en vigtig rolle i produktionen af kolesterol i leveren. Statiner har en del bivirkninger, der udover at dræne brugerne for energi, også kan give bivirkninger i form af muskelsmerter. Hvis smerterne fra statinbehandling får et omfang som afholder folk fra at dyrke motion, så forværres risikoen for helbredet yderligere.

Kilde: Wikipedia og Helse

ANNONCE:

Næste aktuelle arrangement (se alle):

Følg os på Facebook 

Søg i alternativinfo:   

Home   |   Nyheder   |   Behandler index   |    Naturmedicin   |   Symptom skema
Adresse lister   |   Arrangementer   |   Artikler   |    Bøger   |   Debat Forum   |   Dyrebehandling
Guider   |   Leksikon   |   Net shopping   |   Links   |   Profil sider   |   Web-TV
Information om alternativinfo    |   Sideoversigt   |   Søgning   |   Tilmelding til Index   |   Tilbage
Dette website er optimeret til Microsoft Internet Explorer og Google Chrome  -  skærm min. 800x600.
www.alternativ.info   |   E-mail til redaktionen   |   Design   &  Webmaster :  © 1999-2017,  PMP Group.   ISSN: 1901-7022
Dette website tilhører PMP Group Asia Co. Ltd., Suratthani 84330, Thailand.
Indholdet på dette website er alene vejledende og må ikke erstatte fagkyndig rådgivning eller lægelig behandling af sygdom.
alternativinfo er alene en uafhængig informations portal, der hverken markedsfører eller sælger de omtalte produkter eller behandlinger, hvorfor alternativinfo IKKE under nogen form anbefaler et bestemt produkt eller en bestemt behandling. Medtagne oplysninger om naturlægemidler, kosttilskud og vitaminpræparater samt naturlig hudpleje og kosmetik er repræsentativt, redaktionelt udvalgt og de er derfor ikke en annoncering af et bestemt produkt.
På sitet kan forekomme information, hvorom der IKKE forefindes videnskabelig dokumentation.
Modtagne indlæg og oplysninger videregives uden ansvar og udtrykker ikke nødvendigvis redaktionens holdning.
Alternativinfo er uden ansvar for indhold på link-forbundne sider.
Cookie samtykke: Ved fortsat brug af sitet, accepteres følgende cookie-betingelser. Alternativinfo indsamler ingen personlige oplysninger, men vore web-servere sender automatisk session-HTTP-cookies. Tredjepart-cookies forekommer fra Adservice, Google og TradeDoubler bannerannoncer; fra statistik-tællerne SiteMeter og Chart; fra de sociale delings tjenester AddThis og Facebook; samt fra Google til optimering af søge-funktioner. Alternativinfo fungerer, selv om din browser blokerer for cookies, men visse service-applikationer vil ikke starte, du vil fx. ikke kunne anvende Facebook-kommentarer. Læs mere om cookies her.
Copyright © :  Index, artikler, fotos, grafik, layout og mediaklip tilhører respektive ejere og må ikke reproduceres uden tilladelse.
Det er tilladt, at udprinte websider i sin helhed til alene undervisning og privat brug.
Dette må du: Linke til alle sider på alternativinfo, evt. med et kort referat eller omtale af siden du linker til.
Dette må du IKKE: Gengive indhold fra sitet (websider, artikler, grafik, videoklip), hverken som uddrag eller i sin helhed.