Redaktionen på DyrPaaNettet blev spurgt hvad man skulle gøre hvis man kom til at køre et dyr ned, da det kan være svært at slå et dyr ihjel, selv om det er kommet til skade. Vi kontaktede Falck og det viste sig at de for nylig har lavet en landsdækkende aftale med Dyrenes beskyttelse. De sendte os deres pressemeddelelses, der lyder således: "Dyrenes Beskyttelse og Falck har indgået et større samarbejde om at hjælpe vilde og herreløse dyr, der er kommet til skade. Dyrenes Beskyttelse har derfor placeret 15 dyreambulancer på Falck-stationer fordelt over hele landet. Ambulancerne er bemandet med særligt uddannede Falckreddere, som henter de tilskadekomne dyr og bringer dem til nærmeste dyrlæge eller til en af Dyrenes Beskyttelses plejestationer. Aftalen betyder. at syge og tilskadekomne dyr sikres en hurtig og professionel hjælp, der i mange tilfælde bevirker, at dyrene efter endt behandling kan udsættes igen. I de tilfælde, hvor dyrene ikke vil kunne klare sig selv, sørger en dyrlæge for at afkorte dyrenes lidelser. Det er en ubehagelig situation at stå i, hvis man kommer til at påkøre et dyr, og det kan være svært at vide, hvad man skal gøre og hvem der skal kontaktes ? Det er overvejelser, der i værste fald kan få folk til at vende det blinde øje til. Med den landsdækkende aftale er dyrene sikret professionel hjælp uden omkostninger for de personer, der har fundet eller påkørt dyret. Det er derfor vigtigt at påpege, at er man i den situation, at man har fundet eller påkørt et dyr, skal dyret lokaliseres, hvorefter Falck Kontaktes på telefon 70 10 20 30.
Ordningen er støttet af regeringen med en finanslovsbevilling på tre millioner kroner. Den reelle udgift forventes at blive ca. seks millioner kroner, når dyrlægebehandling og ophold på plejestationer regnes med. Nærmere
oplysninger kan fås hos Peter Allan fra Falck tilføjer: "Har man ikke telefonen med, må man selv vurdere situationen og overveje om man ikke hjælper dyret mest ved at slå det ihjel, hvis man kan se at dyret har store lidelser og ikke kan reddes." 29.01.2002
(hjh) Andre nyheds indlæg:
DyrPaaNettet.dk
> Nyheder |
|
|
ANNONCE: |
|
|
Næste aktuelle arrangement (se alle): |
|