Mystiske bøger og dokumenter fascinerer os, især hvis de indeholder et hemmeligt budskab, der er søgt skjult for menigmand. En af disse meget omdiskuterede bøger – ofte omtalt som “verdens mest mystiske bog” – er det såkaldte “Voynich manuskript”, som angiveligt stammer fra 1400-tallet. Den første kendte ejer, Georg Baresch, var alkymist i 1600-tallets Prag. Manuskriptet er en illustreret, håndskreven bog på 240 sider. Den er skrevet i en ukendt kode og ofte omtalt som et svindelnummer – men et helt nyt videnskabeligt studie, offentliggjort i tidsskriftet PLOS One (Public Library of Science) den 21. juni, 2013, viser, at teksten rent faktisk indeholder et budskab.

Bogen er opdelt i seks afsnit, hvoraf de fem første er illustrerede på næsten alle sider. Billederne giver dog ikke nogen umiddelbar mening. Første afsnit synes at omhandle botanik eller urter – angiveligt helsebringende lægeurter. Nogle af disse tegninger er større og renere kopier af skitser, der findes i den efterfølgende farmakologiske sektion, men ingen af de afbillede planter har kunnet identificeres med sikkerhed.

Opslag fra 1. sektion med tegninger af urter og planter (33v + 34r)

Det næste afsnit drejer sig tilsyneladende om astronomi eller astrologi, og indeholder en række zodiak-lignende diagrammer med måner, planeter, sole og stjerner. Nogle af diagrammerne er folde-ud-sider. Et par sider indeholder tegninger af 30 kvinder i et sæt astrologiske dagrammer – de fleste af dem er delvist afklædte eller helt nøgne, og alle holder i en stjerne.

Opslag fra 2. sektion med astrologiske diagrammer, her siderne med de 30 kvinder (70v + 71r).

Derefter følger afsnit om biologi, med en tæt løbende tekst fyldt med tal. Illustrationerne er for det meste små nøgne kvinder, nogle iført kroner, der enten bader i bassin eller holder krukker, som er forbundet i et omfattende netværk af rør, hvor nogle af tegningerne minder meget om kroppens organer.

Opslag fra 3. sektion, angiveligt omhandlende biologi (77v + 78r)

Det fjerde afsnit, der handler om kosmologi, er også fyldt med cirkulære diagrammer, men af en obskur karakter. Denne sektion har også folde-ud-sider – en af dem strækker sig over hele seks sider, og indeholder et kort med ni “øer” forbundet med “dæmninger”. På øerne er slotte, samt noget der ligner en vulkan.

Det mystiske folde-ud-kort fra 4. sektion (86v).

Herefter kommer en sektion om farmakologi, med mange mærkelige tegninger af isolerede plantedele – rødder, blade, og så videre –  samt objekter der ligner apoteker krukker, stilmæssigt i spænd fra det helt jordnære til det fantastiske.

Folde-ud-sider fra farmakologiske 5. sektion (88v).

Til slut et afsluttende uillustreret kapitel, angiveligt med opskrifter, hvor der er mange små stjerneagtige ikoner. Det overordnede indtryk af manuskriptet er, at det må omhandle middelalderlige farmaceutiske emner, eller tidlig moderne medicin.

De gådefulde detaljer i illustrationerne danner grobund for mange teorier om bogens oprindelse, indholdet af teksten, og ikke mindst det egentlige formål. Hvad der gør forvirringen komplet er siderne illustreret med de nøgne kvinder.

En af de besynderlige detaljer med badende nøgne kvinder.

Og så er al teksten håndskreven i et ukendt alfabet og sprog. Kryptografer, matematikere og lingvister har uden held forsøgt knække koden. Der kendes adskillige krypterede tekster fra middelalderen og 99,9 procent er blevet afkodet. Med en hel bog, bør det være en ganske enkel opgave for analytikere, der tillige råder moderne hjælpemidler som computere. At det aldrig er lykkedes at dekryptere den, er et stærkt argument for at det hele er bedrageri. Nogle mener at bogen kan tilskrives en velkendt svindler fra 1500-tallet, Edward Kelley, som har fremstillet den for at opnå kongelig gunst. Det er imidlertid helt udelukket i dag, da en nyere kulstof-14 analyse viser, at blækket er fremstillet i begyndelsen af 1400-tallet, mellem 1404 og 1438. Yderligere har forskningsinstituttet “McCrone Research Institute” i Chicago fastslået, at blækket, kort tid efter fremstillingen, er blevet påført bogens pergament. Dette bekræfter, at manuskriptet er et autentisk dokument fra slutningen af middelalderen.

Detalje fra en af de horoskop-lignende plancher, hvor 15 kvinder hver holder en stjerner.

Alkymisten Baresch, den første kendte bogejer, var tilsyneladende lige så nysgerrig, som senere tiders kryptografer, i at læse indholdet i den bog, der gennem adskillige år havde fyldt unødigt op i hans bibliotek. Da han hørte, at Athanasius Kircher, en jesuit uddannet ved Collegio Romano, havde udgivet en koptisk-Etiopisk ordbog og “tydet” de egyptiske hieroglyffer, sendte Baresch en kopi af manuskriptet til Kircher i Rom. Følgebrevet fra 1639 er dukket op for nyligt, og det er den tidligste kendte omtale af manuskriptet. Kircher var interesseret, men alkymisten ville alligevel ikke udlevere sin dyrebare bog – først efter hans død sendte Karlsuniversitetets rektor bogen fra Prag til Rom. Herefter forsvinder alle egentlige spor af den – der er dog adskillige spændende teorier om mulige besiddere af bogen igennem de næste par århundreder, heriblandt flere prominente personer. Bogen dukker frem igen i 1912, hvor Collegio Romano tilsyneladende havde økonomiske problemer, og derfor besluttede – meget diskret – at sælge nogen af deres gamle bøger.

Polakken Wilfried Voynich havde slået sig ned i London som antikvarboghandler med ekspertise i tidlige bøger. Det lykkedes ham at få fat i 30 manuskripter fra Collegio Romanos diskrete udsalg – ét af dem var det manuskript, der nu bærer hans navn. Efter Voynichs død i 1930 arvede hans enke bogen. Da hun døde i 1960 overgik den til en nær ven, som året efter solgte den til en antikvar, Hans P. Kraus – der imidlertid ikke kunde finde en køber, og derfor i 1969 donerede Voynich-manuskriptet til Yale Universitetet i England. Og dermed fik offentligheden kendskab til den besynderlige bog.

Tekst detalje fra 6. sektion med opskrifter og stjernelignende ikoner.

Teksten er unik, der findes ingen lignende værker, men alle forsøg på at afkode det eventuelle budskab i teksten er hidtil fejlet. Amerikanske og britiske kode-knusere fra Anden Verdenskrig – der ellers succesfuldt kunne afkode stort set alt – forsøgte sig, uden held. Moderne tal-eksperter med computere har også prøvet at finde en “adgangskode”, men gav op. I alt er Voynich-manuskriptet undersøgt omkring 25 gange. De fleste af resultaterne peger dog på, at teksten har ligheder med et naturligt sprog.

Man kan ikke bare afvise manuskriptet som meningsløs volapyk. Det ny studie viser nemlig, at bogen har en tydelig sproglig struktur. Voynich-manuskriptet præsenterer en kompleks organisation i fordelingen af ord, der er kompatibel med dem, der findes i rigtige sprog sekvenser. Forskerne er også i stand til at udtrække nogle af de mest betydningsfulde semantiske sammenhæng af ord i teksten (se boks nedenfor). Disse resultater er, sammen med nogle tidligere kendte statistiske funktioner i manuskriptet, med til at underbygge tilstedeværelsen af et ægte budskab inde i bogen.

Hvis nogle af læserne har lyst til at stifte nærmere bekendtskab med tekst og illustrationer, så findes hele Voynich-manuskriptet on-line i høj opløsning på Yale Universitets hjemmeside (se link). Måske vi blandt vore læsere har en illumineret person, der eventuelt på et højere plan kan fornemme dele af eller hele budskabet – eller bare en nørd, som kan knække koden?

Per Meistrup
Maenam Beach, 26-06-2013

Tilføjelse maj 2019: 
Ifølge magasinet ScienceAlert er det lykkedes en britisk sprogforsker, Gerard Cheshire, at afkode Voynich-manuskriptet. Det er skrevet i et tidligt, og i dag uddødt, proto-romansk sprog, påstår han. Et sprog, der går forud for andre romanske sprog som fransk, italiensk, rumænsk, portugisisk, spansk og gælisk. Cheshire mener yderligere, at teksten er skrevet af en dominikansk nonne, og at den handler om alt fra naturlægemidler, badning, astrologi og kvindekroppen.

Skeptikere afviser forskningen med udtalelser som, at der ikke er noget der hedder "proto-romansk sprog"

Forskningsresultatet er publiceret i Taylor & Francis Online på engelsk "The Language and Writing System of MS408 (Voynich) Explained"  med detaljerede forklaringer til en række af illustrationerne, der ifølge Cheshire også beskriver den italienske vulkanø Ischia i Napolibugten, det "mystiske folde-ud kort", der er forskellige faser af vulkanudbrud.

Kilder:  
BBC News 
PLOS one 
Wikipedia 

Links: 
Voynich Manuscript Cipher Manuscript (Hele bogen i biblioteket på Yale University, ukendt sprog)

Læs mere: 
Keywords and Co-Occurrence Patterns in the Voynich Manuscript: An Information-Theoretic Analysis (PLOS one, eng.)
Matematik skal knække ubrudte koder (Illustreret Videnskab 2006/1)
Mysterious Voynich manuscript has ’genuine message’ (BBC News, eng.)
Voynich-manuskriptet (Wikipedia )
Voynich manuscript (Wikipedia, eng.)

Se også: 
Nyt Nostradamus manuskript 

Andre interessante links: 
Verdens mest mystiske bog er afkodet på bare to uger, påstår lingvist (Videnmskab.dk 16-05-2019)

Gode råd: Sådan bliver du rask middelalder-style (MetroXpress 13-02-2014)
En lægebog fra første halvdel af 1400-tallet giver ‘gode’ husråd til, hvordan du slipper af med dine dårligdomme. Nu kan alle let slå op og læse datidens sandheder.

Foto: 
Sider fra Voinich-manuscriptet, Public Domain fra Yale University.
Michael Vojnicz (Public Domain, Wkimedia Commons)

Home > Artikler > Mystisk alkymist-bog indeholder et ægte budskab 
01-12-2021