Når man nævner magnetterapi tænker mange først og fremmest på den tyske helbreder, Franz Anton Mesmer (1734-1815), der begyndte sin medicinske karriere med glans ved universitetet i Wien, men chokerede alle, da han kaldte sin doktorafhandling for: "Om planeternes indflydelse på det menneskelige legeme". Mesmer omtaler en mystisk ur-æter, der strømmer gennem hele kosmos og dermed også menneskene. Han mente, man kunne påvirke denne ur-æter med magnetisme og hans afhandling genoplivede i det hele taget, den ellers aftagende interesse for astrologi. Magnetiske behandlinger var dog ikke noget revolutionerende nyt på Mesmers tid. Den Schweiziske læge Paracelsus (1493-1541) - der oftest sammenkædes med alkymi - havde allerede i det 16. århundrede foreslået anvendelse af magneter til sygdomsbehandling. Imidlertid kendes til magnetterapi så tidligt som i år 500 før vor tidsregning, hvor den græske læge, Aetius fra Amida, behandlede podagra-smerter ved, at bevæge et magnetisk mineral over det syge område. Magnetisme har været kendt siden oldtiden, men først med kvanteteorien har man fået en mere sikker viden om fænomenet - der dog fortsat er et delvis ubeskrevet blad i den moderne videnskab. Den magnetiske kraft i den ældre lægekunst kaldes for dyrisk magnetisme. Den moderne magnetterapi er baseret på behandling i et elektro-magnetfelt, hvor patienten placeres i en "magnettromle", som ofte kombineres med en behandlingsplade. Tromlen og pladen udsender magnetbølger, som gennemstrømmer patientens krop. Varighed af behandlingerne varierer afhængig af sygdommen, men er normalt mellem 20 og 30 minutter, og der gives som regel fra tre til seks behandlinger ved akutte lidelser og op til 15 ved kroniske sygdomme. Magnetterapi behandlinger er fuldstændig smertefri og giver ingen bivirkninger eller anden form for ubehag - tværtimod føler de fleste patienter en behagelig varme i det behandlede område, på grund af den forøgede blodcirkulation behandlingen medfører. Metoden kan kombineres med andre terapi former og medicinsk behandling. Magnetfelter påvirker en række biologiske fænomener hos mennesker, dyr, planter og mikroorganismer. En teori er, at det elektromagnetiske felt fungerer som en vækststimulerende faktor. Magnetterapi regnes også for at øge molekylevibrationen, så kemiske processor i kroppen fremskyndes. Der findes to forklaringer på, hvorledes et magnetfelt påvirker de levende celler:
Magnetterapi virker primært ved at styrke kroppens egne funktioner og kan blandt andet anvendes mod dårligt blodomløb, migræne, muskelinfiltrationer, nervelidelser og idrætsskader. Terapien fremmer også heling af knoglebrud og regnes for at være gavnlig mod gigt (gennem den forbedrede udrensning af affaldsprodukter) og cancer (beroende på den forhøjede molekylevibration). Terapiformen er blandt andet udbredt på tyske hospitaler. Udover elektro magnetterapi kan også forekomme terapi med permanente magneter, for eksempel i form af små magneter i tæpper og arm- eller halsbånd samt større blok-magneter, der er indbygget i behandlingsbrikse eller stole. Terapien kan være kombineret med vand- eller luftionisering. Interessante links: Magneter giver raske bedre hukommelse (Videnskab.dk 29-08-2014) .gif){kind=small}
Hvordan fungerer magneter? (Videnskab.dk 03-09-2012)
Home
> Leksikon > Hvad er Magnetterapi |
|
||||||||||||
