HYPOGLYKÆMI OG DIABETES Abnorme udsving i blodets glukosekoncentration, det såkaldte blodsukker, er udtryk for sygelige tilstande, det kan være alvortligt belastende og - ubehandlede og ukontrollerede - tilmed dødelige. Lavt blodsukker, hvor glukosekoncentrationen regelmæssigt og i perioder falder under normalen, kaldes hypoglykæmi, mens permanent forhøjet glukosekoncentration kendetegner højt blodsukker eller hyperglykæmi med sygdomsbetegnelsen diabetes eller sukkersyge. Hypoglykæmi Udbredelse, årsager, symptomer og diagnose Hypoglykæmi skyldes for det meste fejlernæring, sukker- og/eller alkoholmisbrug, tungmetal- og anden forgiftning samt andre livsstilsbelastninger. Nogle former er dog medfødte eller skyldes basale fejl i det endokrine system, svulstdannelse i bugspytkirtlen, leverskade, allergier og andre sygdomstilstande. Symptomer på lavt blodsukker er mange: Fysiske udslag er for eksempel svimmelhed, kuldefornemmelser, frigiditet, koldsved, besvimelser, hovedpine, epilepsi, tinnitus, fedme, fordøjelsesproblemer, allergier og svampeinfektioner (candidiasis). Ofte lider patienten af en stærk trang til søde spiser eller alkohol, er sulten kort efter et måltid og bliver utilpas, hvis maden ikke serveres til normal tid. Denne utilpashed kan ytre sig ved sitren eller rysten. Mange af de symptomer, der opstår ved lavt blodsukker, hører til den gruppe, der almindeligvis betegnes som mentale. Denne betegnelse medfører som regel også en irrationel behandling, der ignorerer lidelsens egentlige årsag. Symptomerne omfatter angst, panik, depression, irritation, konstante irrationelle bekymringer, tvangsforestillinger, tudeture, glemsomhed, koncentrationssvigt, forvirring, søvnløshed, mareridt, svigtende identitetsfølelse, udmattelse, gemenhed, aggression, svigefuldhed, ubeslutsomhed og undertiden kriminelle tendenser. Den mest udbredte form for lavt blodsukker kaldes reaktiv hypoglykæmi og er reaktionen på høj indtagelse af sukker og simple kulhydrater, der forvolder overproduktion af insulin med typisk efterfølgende overfortæring af og dermed fald i blodsukkeret, normalt til under fasteværdien, i løbet af et par timer efter det sidst indtagne måltid. For at ændre dette mønster er kost- og livsstilssanering absolut nødvendig. I første række er det nødvendigt at eliminerer al sukker og letfordøjelige kulhydrater - både som føde og drikke - fra kosten og kun indtage moderate mængder af komplekse kulhydrater. Den reaktive chokeffekt kan man i langt de fleste tilfælde undgå ved at give patienten fødeemner, der i organismen nedbrydes langsommere end sukker og derfor ikke har den pludselige, massive virkning på bugspytkirtlen og dens insulinproduktion. Langsomt nedbrydelig føde er i første række kødprotein og et klassisk behandlingsprogram består derfor af mange små måltider med et væsentligt indhold af kødprotein, indtaget med relativt korte mellemrum. Perioden mellem måltiderne bør være kort for at undgå, at blodsukkerkoncentrationen mellem to måltider skal nå at falde dramatisk. Det kan nemlig tage nogle timer at fordøje et måltid, også selv om det i stor udstrækning består af letfordøjeligt sukker. Og ofte er det først, når sukker fordøjelsen er ved at være afsluttet, at blodsukkerkurven foretaget sit styrtdyk ned under det acceptable. Dette styrtdyk kan altså undgås, når patienten i mellemtiden allerede har indtaget et mini-mellemmåltid, og blodsukkeret derfor så småt igen er ved at stige. Foruden kødprotein består kostplanen af rimelige mængder naturligt fedt, mejeriprodukter, grøntsager og friske, ikke søde grønsagssafter. Koncentreret sukker dræner organismen for en lang række livsvigtige stoffer, især mineraler og vitaminer. Det sker blandt andet fordi disse stoffer medvirker i omsætningen af sukker - og i øvrigt andre kulhydrater samt alkohol - der ikke kan nedbrydes og udnyttes af organismen med mindre disse nutrienter er til stede. Sukker, hvidt mel og alkohol er praktisk talt kemisk rensede for disse vigtige substanser. Derfor, når vi står overfor at skulle nedbryde og forbrænde rene kulhydrater - også kaldet tomme kalorier - i vor organisme, må denne altså finde mineralerne og vitaminerne andetsteds i kroppen. Den henter dem så hvor som helst, de nu kan findes. Og det betyder på lidt længere sigt, at kroppens depoter og reserver af disse livsvigtige stoffer bliver fuldstændig udtømte. Man kan altså spise og drikke sig til mineral- og vitaminmangler. Man skal bare spise sukker og hvidt brød og så drikke alkohol! Reaktiv hypoglykæmi har aldrig i det generelle lægekonventionelle regi opnået anerkendelse som en alvorlig sygdom og dette skønt det er en lidelse der er vidt udbredt i befolkningen. Komplicerede politisk-sociale forhold har bidraget til en mørklægning af problemet, som pinligt berører den magtfulde internationale sukkerindustri, der kraftigt har lobbyet imod at disse videnskabelige erkendelser skulle få fodfæste hos lægestanden. Men lavt blodsukker er en alvorlig lidelse, der ofte ses som begyndelsen til en biologisk degeneration, hvis slutresultat er diabetes, hjerte/kredsløbssygdomme, gigt og rheumatisme og/eller caner. De fleste patienter med diabetes II - den såkaldte aldersdiabetes - har faktisk lidt af udiagnosticeret lavt blodsukker gennem længere tid, inden tilstanden ændrer sig til diabetes. Når hypoglykæmi bliver rationelt behandlet, gøres det som regel af alternative behandlere eller nogle ganske få selvtænkende og uortodokse læger. I Danmark i dag hverken diagnosticerer eller behandler læger i almindelighed denne meget udbredte lidelse, der danner basis for eller er medvirkende til udviklingen af et utal af følgesygdomme - herunder ofte også alkoholmisbrug og alkoholisme. I Danmark er vi, i modsætning til de fleste andre lande, hvor informationsundertrykkelsen har været mere effektiv, ikke værst stillet, når det gælder oplysning om og muligheden for at blive behandlet for lavt blodsukker. En avanceret læge, dr. Aage Warming Larsen, var den første, der henledte opmærksomheden på problemet. Han blev fulgt op af andre behandlere, især naturlægen Oscar Christensen, der gennem flere bøger og artikler har vejledt mange patienter til effektiv selvbehandling. Oscar Christensen er på sin side blevet fulgt af en yngre generation af behandlere, der også har bidraget meget på dette felt. Da det vil føre for vidt her at gå i detaljer med hensyn til de forskellige behandlingsformer, anbefaler jeg at konsultere markedets forhåndenværende bøger. Diagnosen af hypoglykæmi foretages almindeligvis ved hjælp af en 3 til 6 timers glukosebelastningsprøve foretaget på fastende hjerte, hvor patientens blodsukkerkoncentration ved regelmæssige blodprøver - som regel med en halv timer mellemrum - konstateres. De registrerede værdier indføres og danner en kurve. Kurvens form og forløb afslører, om patienten lider af lavt blodsukker. Hvis kurven på et tidspunkt foretager et dyk under fasteblodsukkerets værdi er det en klar tilkendegivelse af lavt blodsukker. Patienten skal under prøven være under konstant observation. Nogle tåler slet ikke at gennemføre denne prøve. Svært ildebefindende, besvimelser og hjerteflimmer kan opstå. Et positivt udfald af en glukosebelastningsprøve er ikke bevis for, at patienten ikke lider af lavt blodsukker. Andre abnorme forløb og kurver kan også fremkomme. Selve fasteblodsukkeret kan være for lavt som udgangspunkt for målingen, fordi bugspytkirtlen selv under søvnen producerer unødvendigt insulin. Nogle patienter vågner om morgenen ganske udmattede, fordi deres fasteblodsukker er langt under normalen. Sådanne patienter bør tage proteinrig natmad. Lidelsen kan også være periodisk - for eksempel forårsaget af allergi, stress eller hormonale forstyrrelser - som ved PMS - eller udsvingene på kurven kan være så pludselige og kortvarige, at de ikke registreres inden for halvtime-intervallerne. Behandlingen består først og fremmest af livsstilssanering og kosttilskud. Alle tomme kalorier - sukker, slik, hvidt mel, alkohol, læskedrikke og andet - fjernes fra kosten sammen med alle former for industrimad som konserves, færdigretter og lignende. Det samme gælder stimulanser som kaffe, tobak, chokolade og tilsvarende. Kosttilskud skal omfatte samtlige mineraler og vitaminer - især zink, GTF-krom, mangan, magnesium og B-vitaminerne - anti-oxidanter, flerumættede fedtsyrer og frie aminosyrer, alt sammen i massive doseringer, samt eventuelt fordøjelsesenzymer og mælkesyrebakterier. Det er væsentligt lige fra begyndelsen at sætte en dæmper på overproduktionen af insulin ved at give patienten regulerende blåbærbladeudtræk samt Molkosan. Beroligende midler som Neurosan og Avena Sativa (havreudtræk) er nødvendige i mange tilfælde. Oscar Christensen og de fleste danske behandlere bruger - til forskel fra flere udenlandske behandlere - en kostplan, der i første række lægger vægt på komplekse (ikke simple) kulhydrater, som for eksempel fuldkornsbrød og grøntsager. Den er mindre krævende for organismens enzymproduktion og derfor knap så belastende. Men i alle tilfælde bør enhver kostplan individualiseres. Da bugspytkirtlen kommunikerer med kroppens øvrige kirtler - binyrer, skjoldbruskkirtel og kirtler i hjernen - kan hypoglykæmien også påvirke disse eller selv blive påvirket af disse. Undgå elektromagnetisk forurening (jordstråling og stråling fra dataskærme og andre apparater), der tapper organismen for mineraler, især magnesium og zink. Undgå alle former for insektmidler og spays, der kan indeholde blokeringsfaktorer mod vitamin B-6, som er nødvendigt for cellernes optagelse af mineraler. Undgå stress, mentalt så vel som fysisk. Hold normalvægt. Da hypoglykæmi ofte forekommer sammen med tungmetalforgiftning - bly, kviksølv og især kadmium - skal der måske foretages mineralanalyser af hår og/eller urin, ligesom der sandsynligvis også ofte skal behandles for candidiasis eller anden svampeinfektion. Man skal også tage højde for, at allergi tit trives sammen med hypoglykæmi, enten som følge af denne eller som medvirkende årsag til den. Vi spiser i almindelighed mellem 50 til 60 gange så meget sukker som vore tipoldeforældre. Og kemisk renset højkoncentreret sukker, som det fremstilles i vore dage, kan ikke kaldes naturlig føde. Sukker er billigt, men den pris vor organisme betaler er ruinerende. Lavt blodsukker medfører ofte ad åre aldersdiabetes - også kaldet diabetes II. Behandlingen af denne lidelse er i flere henseender den samme som ved reaktiv hypoglykæmi. MIDLER OG TERAPIER: Orthomolekylært og ernæringsterapeutisk: Vitaminer: B-vitaminer - fundamentalt massivt bredspektret tilskud af samtlige B-vitaminer. Vitamin C gradvis opdosering til mellem 3 og 42 gram fordelt over dagen. Bioflavonoider - fra kosten og som tilskud i form af Bio-C ad libitum. E-vitamin - 400 til 800 internationale enheder daglig. Mineraler: Zink mangler hos alle patienter med lavt blodsukker. Dosering 30 til 60 mg daglig. Se også under Diabetes! Magnesium afbalancerer insulinsekretion. Doser på 400 mg daglig er offe tilstrækkeligt, men nogle patienter kræver mere. Mangan spiller en væsentlig rolle i sukkerstofskiftet og enzymdannelsesproduktionen. Det er altid i underskud ved blodsukkerlidelser. Tilskud på mindst 30 mg mangan. Se også under Diabetes! GTF-Krom se under diabetes: Midler og Terapier - nedenfor! Flerumættede fedtsyrer: Omega-6 fedtsyre genererer prostaglandin E, der hæmmer blodsukkerprovokeret insulinsekretion. Tilskud af GLA anbefales i balance med omega-3 fedtsyre. Enzymer, aminosyrer og lignende: Molkosan har som bestanddel af behandlingsprogrammer et mangeårigt renommé for at afhjælpe lavt blodsukker. Glutamin er kroppens alternative energikilde. I energikrisesituationer kan denne aminosyre neutralisere hungeren efter sukker og tørsten efter alkohol. Meget væsentlig for afgiftning, især af centralnervesystemet. Doseringer på 3 gram eller mere efter behov. Carnitin er en aminosyre, der hjælper med til at forbrænde fedt og derved giver organismen energi fra en kilde, der ikke er sukker. Carnitin sikrer en bedre energiforbrænding, aflaster hjertet og reducerer appetit. Doseringer på 1 til 3 gram eller mere efter behov. Tyrosin er en aminosyre, der indgår i skjoldbruskkirtlens produktion af dennes hormon samt flere neurotransmittere. Den mildner desuden abstinenssymptomer af enhver art. Da patienter med lavt blodsukker ofte også lider af lav skjoldbruskkirtelaktivitet og afhængighed af stimulanser kan tyrosin være en betydelig hjælp. Doseringer på 1 til 2 gram er ofte tilstrækkelige, men de kan om nødvendigt øges. Tyrosin må ikke indtages sammen med mediciner af den såkaldte MAO-hæmmergruppe og må ikke benyttes af patienter med kræftformerne malignt melanom, glioblastom og neuroblastom eller tendenser til disse. Co-enzym Q-10 - Øger direkte celleenergien og hjælper dermed patienten over den basale energikrise. Se også under Diabetes! Tryptofan er en aminosyre, der tidligere blev benyttet meget som naturligt og bivirkningsfrit sovemiddel. Da patienter med lavt blodsukker ofte lider af søvnforstyrrelser, kan dette middel være af stor hjælp, idet det også er mentalt stabiliserende og modvirker depression. Denne aminosyrer kan fås på recept som magistralt lægemiddel. Urter: Blåbærbladudtræk har i menneskealdre været brugt til stabilisering af blodsukker, til styrkelse af øjnene og imod blødninger. Neurosan (tidligere Neuroforce) og havreudtræk Avena Sativa kan være anbefalelsesværdige for at bringe ro i sind og nerver ved eventuelle behandlingskriser. Publiceret alternativinfo 1999 Relaterede artikler: Se
også: Andre
interessante links: Home
> Artikler > Blodsukkerlidelser |
|
|