|
|
Lidt om ayurveda |
|
Af
NICOLAY MARCUS ZEDERLINN, forfatter og foredragsholder |
Fra bogen "Spis dig lykkelig" af
Nicolay Marcus Zederlinn:
Ayurveda er et holistisk
sundhedssystem, der indeholder en meget dybgående viden om, hvordan sind og krop holdes i
balance, og sygdom undgås. Ayurveda er beskrevet i tusinder af år gamle skrifter, der
findes i Indien.
Der findes mange gode råd om
sundhed beskrevet i de gamle ayurvediske skrifter. Disse råd og al anden viden om
ayurveda kan opleves direkte af hvert enkelt menneske. Man behøver f.eks. ikke
nødvendigvis læse, at det er sundt at leve regelmæssigt, før man finder ud af det.
Denne erfaring gøres spontant, når man lytter omhyggeligt til kroppens signaler.
Du kan lære en masse om ayurveda
ved at lytte til dig selv. Prøv at lægge mærke til, hvordan du har det efter hvert
måltid, og hvordan fordøjelsen forløber. Lidt efter lidt vil du finde ud af, hvad der
er godt at spise og efterhånden få et klart billede af hver enkelt råvares virkning.
Madens
virkning på krop og sind
Vi har alle en indre kerne af
bevidsthed, som sindet længes efter at kontakte. Når vi er et med denne kerne, er krop
og sind fuldkommen i balance og harmoni. Meditation er den mest populære metode til at
kontakte denne tilstand, men mad kan også bringe os mere eller mindre i forbindelse med
denne indre kerne.
Ayurveda inddeler maden i 3
kategorier - en livsfremmende (sattva), en aktivitetsskabende (rajas) og en livshæmmende
(tamas).
Livsfremmende
mad (sattva)
Er frisk og indeholder livskraft.
Maden bringer sindet i kontakt med sin indre kerne og giver derfor energi, glæde og
klarhed. Livsfremmende mad giver også en følelse af lykke. Mælk, mandler, frisk moden
frugt, hvede, ris m.m. har en livsfremmende indflydelse.
Eksempel: Du er inviteret til middag
hos din mor, som har lavet risret med bananskiver, ristet kokos, nødder og rosiner. Maden
er tilberedt med de allerbedste råvarer og en god portion kærlighed. Efter måltidet
føler du dig let og veltilpas. Sindet er klart og roligt, og du nyder livet. Den videre
fordøjelse af maden går let.
Aktivitetsskabende
mad (rajas)
Er varmende og virker derfor
udrensende. Maden skaber aktivitet i krop og sind og giver drivkraft, men også
utilfredshed og begær. Chili, løg, hvidløg, alkohol, eddike og meget stærk mad har en
aktivitetsskabende indflydelse.
Eksempel: Du spiser middag med din
kæreste i en lille overfyldt italiensk restaurant. Der er høj musik og god stemning. Den
travle tjener synger, danser og flirter, mens han serverer pizza med chilisovs. Efter
maden og en halvflaske rødvin, er du fyldt med varme og drivkraft. Nu skal der ske noget,
og du er lidt utålmodig. Pizzaen fordøjes hurtigt, men helt tilfreds og i balance er du
ikke.
Livshæmmende
mad (tamas)
Er uden vitalitet, livskraft og smag
og giver sløvhed til sind og krop. Livshæmmende mad kan gøre en nedtrykt, da den virker
hæmmende på forbindelsen til den indre kerne af harmoni og lykke. Svine- og oksekød,
dåsemad, brændt mad og gammel mad har en udpræget livshæmmende virkning.
Eksempel: Du går ind på en bodega,
og bestiller en stor steak med bearnaisesovs og kartofler. Færdigretten tages op af
fryseren og sættes ind i mikrobølgeovnen, før den serveres med et krus øl. Efter
måltidet føler du dig tung, træt og doven og har mest af alt lyst til at sove.
Al mad påvirker os og kan
klassificeres under en eller flere af ovenstående kategorier. Det siger sig selv, at
livsfremmende mad bør foretrækkes i dagligdagen, hvis man ønsker glæde og sundhed i
sind og krop. Til tider har man dog brug for aktivitetsskabende mad, for at fremme
fordøjelsen og rense affaldsstoffer ud af kroppen. Her er det f.eks. godt at bruge
krydderiet frisk ingefær, der både er aktivitetsskabende og livsfremmende. Frisk
ingefær virker varmende og derfor udrensende, men har samtidig en livsfremmende
indvirkning på sindet.
Eksempler
på livfremmende mad
Her er eksempler på livsfremmende
mad. Vær opmærksom på, at jo højere kvalitet dvs. smag, duft, konsistens etc. en
råvare har, jo mere livsfremmende er den.
Grøntsager:
Friske, modne og tilberedte
grøntsager. Fennikel, asparges, gulerod, spinat, broccoli, artiskok, grønne bønner,
blomkål, babymajs, bladbede, pastinak, rosenkål, majs, ærter og squash.
Salater:
Alle former for grøn salat, agurk,
bønnespirer m.m.
Frugter:
Friske, modne og søde frugter.
Pære, æble, banan, drue, kiwi, fersken, appelsin, clementin, melon, avokado, mango og
ananas. Desuden citron og grapefrugt. Tørrede og gerne udblødte frugter som rosiner,
dadler og abrikoser.
Bær og nødder:
Søde og modne bær. Hindbær,
jordbær, blåbær, brombær og kirsebær. Mandler, solsikkekerner, hassel-, cashew-,
pistacie- og valnødder.
Kornprodukter:
De fleste kornprodukter f.eks. hvede
(couscous, pasta, bulgur, semolina og mel), byg, havre, majs, hirse og ris.
Brød:
Brød, der ikke er for tungt, groft
eller klægt. F.eks. brød af hvedemel tilsat grahams/fuldkornsmel, italiensk brød eller
pitabrød. Brød er mest livsfremmende, når det ristes på brødrister eller varmes i
ovnen. Varmen gør brødet lettere at fordøje, og krummen (det inderste af brødet)
bliver sprød og let, når det ristes. Brød uden gær og surdej er særligt
livsfremmende.
Bemærk, at rugbrød og meget groft
brød med hele korn eller mange kerner er tungtfordøjeligt og derfor bør spises i
begrænset mængde og tygges grundigt.
Tørrede linser og
bønner:
Grønne, gule og røde linser samt
grønne- og gule mungbønner er livsfremmende.
Men de fleste tørrede bønner
f.eks. hvide og brune bønner bør begrænses, fordi de er tunge at fordøje og kan give
luft i tarmene.
Mælkeprodukter:
Uhomogeniseret let- og sødmælk,
skummetmælk, kærnemælk, fløde, hytteost, panir (hjemmelavet frisk ost), yoghurt og
tykmælk.
Fedtstoffer:
Ghee (klaret smør), smør og
olivenolie er de mest livsfremmende fedtstoffer.
Krydderier:
Alle krydderier undtagen chili,
cayennepeber og hvidløg. Disse krydderier er meget aktivitetsskabende og bør derfor
begrænses eller helt undgås.
Drikke:
Vand og mælk (bedst hvis det har
været kogt og drikkes varmt), urtete, lassi (kold yoghurtdrik), frugtsaft f.eks.
hyldeblomstdrik.
Sødt:
Rør- og roesukker, uopvarmet
honning og andre naturlige sødemidler.
Generelt skal alle råvarer være
modne, friske, dufte og smage godt og se appetitlige ud. Foretræk i øvrigt økologiske
og gerne biodynamiske råvarer, hvor livskraften og vitaliteten er størst.
Begræns
eller undgå
Her er eksempler på fødevarer, der
er særligt aktivitetsskabende eller livshæmmende. De bør begrænses eller undgås til
hverdag.
Mad der er gensplejset eller
indeholder sprøjtegift, dåsemad, færdigretter, frostvarer, løg, hvidløg, svine- og
oksekød, svampe som f.eks. champignon, chili, hvidt sukker, kunstige sødemidler og
chokolade.
Af drikkevarer er det især øl,
vin, alkohol, sort te, kakao og kaffe, der bør begrænses eller helt undgås. Sodavand
bør også begrænses, og kolde drikke direkte fra køleskabet bør undgås.
Mad og
sundhed
Moderne ernæringsvidenskab har
lært os, at vi behøver tilstrækkelig med næringstoffer, bl.a. vitaminer og mineraler,
for at være sunde. Men alle mennesker har ikke brug for den samme slags mad, og det der
er sundt at spise en dag, kan være usundt en anden. F.eks. har kroppen brug for noget
kølende, når den er varm og noget varmende, når den er kold.
Det er ikke nødvendigt at læse
bøger om vitaminer og mineraler for at forstå, hvad sund mad er. Det er vigtigere at
lytte efter kroppens signaler og på denne måde blive sin egen ekspert.
Her er et redskab til at bedømme,
om noget mad er sundt for dig:
Er maden sund for
mig?
- Er jeg sulten?
- Har jeg lyst til maden?
- Er maden tiltalende? (udseende, duft
og smag)
- Føles maden godt i maven og
fordøjes den let?
- Giver maden harmoni og klarhed i mit
sind?
Lytter du opmærksomt til dig selv,
og kan du svare ja til disse fem spørgsmål, så er maden med garanti sund for dig.
Følgende ting er desuden værd at bemærke om sund mad:
- Er krop og sind i harmoni?
Fordøjelsen fungerer bedst, når du føler dig godt tilpas under måltidet. Stress og uro
virker forstyrrende på kroppens evne til at omsætte maden.
- Hvilke omgivelser spiser du i? Det er
godt at spise i smukke og hyggelige omgivelser. Det giver balance, glæde og ro i sind og
krop.
- Hvordan spiser du? Hvilket tempo
spiser du i? Tygger du maden grundigt?
- Passer maden til din individuelle
fysiologi? En tung person har f.eks. brug for let mad for at opretholde balance og
omvendt.
- Passer maden til kroppens
øjeblikkelige balance? Hvad har du lyst til at spise netop i dag? Har kroppen behov for
kold, varm, sød eller stærk mad? osv.
Hvordan er madens kvalitet -
livsfremmende, aktitetsskabende eller livshæmmende? Er maden frisk, og hvordan er den
dyrket forarbejdet, forhandlet, tilberedt m.m.? Alle, der har været i kontakt med maden
har påvirket den. Både landmanden, mølleren, butiksejeren og kokken.
Ovenstående punkter har stor
indflydelse på, om maden er sund. Heldigvis er det ikke nødvendigt at lære punkterne
udenad. Du vil spontant spise det rigtige, når du begynder at lytte til dig selv.
Gode råd
til måltidet
Vær taknemmelig for den mad, du
spiser. Betragt det som en gave, at du endnu en gang har fået et måltid. En følelse af
taknemmelighed og accept skaber ro og balance i kroppen og styrker fordøjelseskraften,
så man får mere glæde af maden.
Fordøjelsen afhænger i høj grad
af, hvordan man har det psykisk. Alt, hvad der kan skabe balance, ro og bevidsthed i
sindet før måltidet, er med til at optimere fordøjelsesprocessen. Det mest simple, man
kan gøre, er at lukke øjnene et par minutter før måltidet og give kroppen
opmærksomhed. Daglig meditation skaber ligeledes balance i krop og sind og hjælper
dermed fordøjelsen.
Her er flere gode råd:
- Spis i behagelige og smukke
omgivelser med mennesker, du holder af. Husk, at alle sanseindtryk skal fordøjes.
- Sid altid ned og spis. Fordøjelsen
fungerer bedst, når du sidder ned og spiser. Så uanset om du drikker et glas juice eller
bare spiser en småkage, så sid ned!
- Vær opmærksom på, hvor meget du
spiser. Måltidet skal give energi og velvære til kroppen, så spis til det punkt, hvor
du er tilfredsstillet og samtidig føler dig let og tilpas. Maven skal fyldes ca. halvt
med mad, en fjerdedel med flydende føde og den sidste fjerdedel skal være tom til
fordøjelsen.
- Tal mildt og sparsomt under
måltidet. Undgå ophidset tale og for mange overflødige ord, som trækker din
opmærksomhed væk fra maden. Lad også være med at læse, se tv eller høre radio under
måltidet.
- Spis, hvad du har lyst til. Hvis du
lytter til din krops signaler, vil de fortælle dig præcis, hvad der er bedst for dig at
spise. Har du stor lyst til noget, som du ved ikke er sundt for dig, så spis bare en
lille smule af det.
- Giv dig tid til at spise, og tyg
maden grundigt. Det kan være en hjælp at lægge bestikket fra sig mellem hvert mundfuld.
På denne måde undgår du at spise for hurtigt og derved for meget.
- Drik små slurke vand til maden
(gerne kogt varmt vand). Du kan med fordel drikke kogt varmt vand flere gange i løbet af
dagen. Det stimulerer fordøjelsen og fjerner urenheder i kroppen. Mælk bør iøvrigt
nydes uden for måltidet.
- Spis overvejende tilberedt mad. Rå
grøntsager og salater er svære at fordøje. Frisk, moden frugt er dog let at fordøje.
- Spis det tungest fordøjelige mad
først. Rå grøntsager og tunge desserter bør spises i begyndelsen af måltidet, hvor
fordøjelseskraften er stærkest. Start dog måltidet med et par mundfulde varmt mad. Det
tænder fordøjelsen.
- Undgå kraftig aktivitet lige før
eller efter måltidet. Er du forpustet eller lidt ude af balance, så hvil et stykke tid,
før du spiser.
- Undgå iskold mad eller drikke
direkte fra køleskabet. Det slukker fordøjelseskraften.
- Spis så vidt muligt det største
måltid midt på dagen. På det tidspunkt er fordøjelseskapaciteten størst. Spis
aftenmåltidet rimelig tidligt (kl.18-19), så kan maden nå at blive fordøjet inden
sengetid. Kroppen har svært ved at fordøje under søvn og danner affaldsstoffer. Spis
derfor også lettere fordøjelig mad om aftenen end til frokost.
- Spis på nogenlunde samme tidspunkter
hver dag. Det vænner kroppen til at blive sulten til måltiderne. Regelmæssighed fremmer
sundhed.
- Bliv siddende i nogle minutter efter
måltidet. Det hjælper fordøjelsen.
Betragt disse råd som vejledning,
og gør dine egne erfaringer.
Nicolay Marcus Zederlinn, Marts 2000
Læs mere: "Spis dig lykkelig"
af Nicolay Marcus Zederlinn.
Relaterede
artikler:
Mad, medicin og kosttilskud
af Carsten Vagn-Hansen (læge)
Spis dig mere lykkelig - Ayurveda
af Nicolay Marcus Zederlinn (forfatter og foredragsholder)
Sund i krop og sjæl af
Nicolay Marcus Zederlinn (forfatter og foredragsholder)
Sundhed er at lytte
af Nicolay Marcus Zederlinn (forfatter og foredragsholder)
Økologisk
lægekunst af Carsten Vagn-Hansen, læge og sundhedskonsulent
Link:
www.flowfood.dk
Home
> Artikler > Lidt om ayurveda
23-12-2012 |


Nicolay Marcus Zederlinn
har i de sidste 25 år beskæftiget sig med mad og sundhed ud fra et ayurvedisk perspektiv.
Han var i 3 år (1989-1992) leder af det ayurvediske køkken ved Maharishi’s hovedsæde i Holland og er også uddannet ayurveda-terapeut.
Nicolay har også skrevet bøgerne Spis dig lykkelig og
Sundhed er
at lytte og var igangsætter og indehaver af den ayurvediske restaurant Flow i København.
I øjeblikket holder han foredrag og kurser om ayurveda rundt omkring i landet og
har netop færdiggjort en ny ayurvedisk kogebog.
 |
|
|