Gennem de sidste 20 år har et omfattende og flersidigt forskningsarbejde klart dokumenteret ikke blot, at blyforgiftning er udbredt i vort samfund, men også at den i første række rammer vore børn og unge og i udstrakt grad er ansvarlig for de ungdomsproblemer, fra indlæringsvanskeligheder til grove forbrydelser, der i stigende grad plager os. Den væsentligste kilde til denne blyforgiftning er luftforureningen forårsaget af udstødningsgassen fra de biler, der benytter blyholdig benzin. Men adskillige andre forureningsfaktorer bidrager yderligere til blyforgiftningens katastrofale omfang. Årsagen til, at børn og unge rammes hårdest af blyforgiftning, skyldes i første række, at de optager bly langt villigere end voksne. Faktisk absorberer de op til 10 gange mere bly end voksne udsat for den samme forureningsbelastning. Dette forklarer umiddelbart mange tilfælde af "mentalt" forstyrrede og hyperaktive børn, hvis lidelser skyldes en blyforgiftning, der imidlertid ikke har ramt de voksne i samme miljø, selv om de har været udsat for den selvsamme belastning. Blodhjernebarrieren hos børn og unge er ikke så kraftigt udviklet som hos voksne, og den filtrerer derfor ikke så effektivt som senere i livet. Resultatet er, at langt større mængder bly og andre forgiftende tungmetaller får adgang til centralnervesystemet hos yngre individer. Yderligere lægger de tunge blyforbindelser sig lavt og opkoncentreres i gulv- eller gadeplanet, hvor netop spæde og små børn fortrinsvis bevæger sig. Udover at være særligt sårbare, er disse børn altså i realiteten udsat for en større blyforurening gennem indåndingsluften end de voksne i det samme miljø. Konsekvenserne kan forudsiges ret præcist. I en undersøgelse fra 1978 kunne professor R.O. Pihl, U.S.A., med en sikkerhed på 98% udpege de børn, der led af indlærings- og adfærdsvanskeligheder, ved ganske enkelt at studere deres mineralbalance og her først og fremmest mængden af bly (1). I 1979 fremlagde dr. Herbert Needlemann, U.S.A., sine undersøgelser af 2146 skolebørns mælketænder, hvori blyindholdet viste sig at svare til de enkelte elevers skole- og adfærdsproblemer. (2). Senere har forskere i andre lande foretaget tilsvarende undersøgelser med helt tilsvarende resultater. De "mentale" symptomer på blyforgiftning hos børn er mange, men for forældre og pædagoger let genkendelige: Disse børn har svært ved at udtrykke sig og ved at opfatte meddelelser. De kan kun koncentrere sig i meget korte tidsrum og bliver meget let distraherede. De mangler udholdenhed til at læse selv simple opgaver, bliver let frustrerede og hengiver sig til dagdrømmerier. De er impulsive, uregerlige og irrationelle i deres adfærd. Ved intelligensprøver scorer de selvfølgeligt lavt. Det er interessant, at Needlemann fandt frem til, at de blykoncentrationer, der påvirkede børnenes funktion så skæbnesvangert, faktisk lå under den officielt fastlagte toxikologiske grænseværdi for børn. Med andre ord, den blykoncentration vævene, som man fra officielt videnskabeligt hold havde ansat til at være ufarlig, var langtfra ufarlig. Det antages i almindelighed, at det menneskelige legeme kun kan tolerere 1mg. bly, før det udvikler forgiftningstilstande. I et moderne bymiljø indtager en gennemsnitsperson cirka 1 mg. bly om ugen gennem føden. Yderligere 0,2 mg. bly indtages gennem drikkevarer. Hertil kommer så den indåndede mængde bly, og denne kan variere enormt afhængig af miljøet. I gennemsnit regner man med, at det i et bymiljø drejer sig om 0,2 mg. bly i døgnet. Selv om kun 1/10 af det bly, der indtages gennem føde og drikke, absorberes af den voksne krop, er dette en voldsom belastning, der kan bliver kritisk, hvis ikke organismen er i stand til at udskille bly med samme hastighed, som det er indtaget. Her er den unge organisme igen under relativt lagt større belastning. Den alvorligste trussel kommer imidlertid fra luftforureningen idet indåndet bly optages i kroppen med så meget som 40% (3). Evnen til udskillelse er i stor udstrækning afhængig af den ernæringsmæssige status. Vi ser da også, at individer med lav ernæringsmæssig status, - for eksempel unge, der fortrinsvis lever af junk food (hvad man kunne oversætte med "møg mad"), - oftere kommer til at lide af blyforgiftning. Det er selvindlysende for enhver, at blyforgiftede børn er næsten prædistinerede til at blive sociale tabere. Deres evne til at klare sig ikke blot i skolen, men i samfundet som helhed, er meget væsentligt nedsat. Men det "mentale" handicap er langtfra det eneste, de ulykkelige må trækkes med. Nedsat vitalitet, træthed og sløvhed, lavt blodsukker, blodmangel, dårlig muskelkoordination, dårlig generel fysik, gigt og rheumatisme, dårlige nyrer, manglende appetit, vægttab, kramper i muskler og underlivet, diarré eller forstoppelse, hovedpine, søvnløshed, kvalme, lammelser, rystende hænder, nedsat eller svigtende immunreaktion, der ingen fører til gentagne infektionssygdomme og mange andre fysiske plager, hører med i billedet. De "mentale" symptomer begrænser sig heller ikke dem, vi allerede har omtalt. Hyperaktivitet med voldsomme raserianfald veksler med muthed og indesluttethed, der fører til tudeture uden egentlig ydre foranledning. Barnet er frygtsomt og klæbende og undgår leg med andre. Sværere blybelastning fører i længden til hjerneskader og lidelser i det perifere nervesystem (3). Med de nævnte handicap i varierende mængde og sværhedsgrad kan det ikke undre, at vi senere i livet igen træffer de samme børn nu som unge eller volsne med svære vanskeligheder. Kombinationen af ringe selvrespekt, af på et tidligt tidspunkt i ens udvikling at være stemplet af systemet som en minusvariant, af at blive bebrejdet manglende initiativ, indsats, indsigt og manglende evne til at gennemføre noget som helst med godt resultat, kombinerer sig med en i forvejen konfus virkelighedsopfattelse og svigtende evne til at håndtere sociale og moralske værdinormer. Intet under at vi finder en høj grad af blyforgiftning blandt kriminelle - eller et stort antal kriminelle blandt de blyforgiftede, om man vil! Så tidligt som 1 1940 påbegyndte man en analyse af 20 børn med en "mild" grad af blyforgiftning. Børnene blev fulgt over en længere periode. Det skulle vise sig, at kun et af disse børn ikke var blevet påvirket mentalt eller adfærdsmæssigt af forgiftningen. De øvrige 19 led af en lang række tilstande, rangerende fra ordblindhed, dårlig indlæringsevne, svingende mentalitet, voldsom aggressivitet, pyromani og - kriminalitet ! (4) I en gruppe på 29 hårdnakkede vaneforbrydere i Chicago viste det sig at 27 havde abnormt forhøjet bly i kroppen. En undersøgelse af en gruppe kriminelle fanger i Schweiz viste, at disse i gennemsnit havde dobbelt så meget bly i blodet i forhold til en ikke-kriminel kontrolgruppe bestående af bloddonerer og politifolk (5). Hvordan garderer man sig selv og sine nærmeste mod blyforgiftning ? Så længe blyholdig benzin er tilladt, er det ret begrænset, hvad den enkelte kan stille op. At bo og leve isoleret ude i naturen og undgå alle trafikårer er selvfølgelig en slags delvis forsikring. Men for det første: Hvor mange kan det ? - og for det andet, så er dette skridt som sagt kun en delvis forsikring. Thi selv om blybenzinen afgjort er den største forgiftningsfaktor, så findes der faktisk også mange andre, der enkeltvis kan forårsage lige så store skader. For eksempel: En familie brugte adskillige tusinde dollars på psykiatrisk hjælp og vejledning, for at komme tilbunds i deres "mentale" problemer; - uden resultat, selvfølgelig. En ernæringsterapeut diagnosticerede ved hjælp af håranalyse, at familen led af blyforgiftning. Med professionel hjælp gik de i gang med at forsøge at finde kilden, hvilket viste sig at skulle være meget vanskeligt. Omsider fandt man frem til, at tallerkenerne i hjemmet var fremstillet med en opløselig blyglasur. Det var den eneste kilde til bly i miljøet, - med det var nok! Lad os derfor gennemgå nogle af de mere almindelige forekomster af bly i vort miljø, som sammen med eller uden hovedkilden: udstødningsgas, kan give os problemer: Cigaretter - legetøj - batterier og akkumulatorer - insektmidler - emalje - visse keramiske glasurer - hagl - blyanter - farvestifter - blyrør - typografisk metal og sats - glas - malet glas - blygas - kit - gips - loddetin - maling - tryksværte - fernis - konservesdåser - hårfarvemidler - mascare - visse former for kosmetik - vin dyrket nær industriområder - grønsager, frugt og bær som har groet nær en færdselsåre . Syreregnen nedsætter pH i vandværksvandet, som derefter opløser metallet i vandrørene, og dette er i nogle tilfælde bly. Så visse steder kan man blive forgiftet lige ud af køkkenhanen ! Gammel maling, der ofte skaller af, er - især i slumområder - en direkte kilde til blyforgiftning hos småbørn. Malingen smager sødt, netop fordi de blysalte, som den indeholder, smager sødt. Derfor udgør de en særlig risiko for børn, der i ubevogtede øjeblikke guffer den i sig på grund af den søde smag. Nogle få flager kan indeholde adskillige hundrede milligram bly ! (3) Babymad på dåse har i visse tilfælde vist sig at indeholde ret store mængder bly, tilført gennem det loddemetal, som dåsen blev forseglet med. Malere, folk der arbejder i trykkerier, ved procelænsmaling, i akkumulator-fabrikker er udpræget risikogrupper, hvad blyforgiftning angår. Og dette gælder selvfølgelig også dem, der arbejder på tankstationer. Den blyholdige benzin kan tilmed absorberes gennem huden. Bilmekanikere, der havde for vane at rense deres hænder for olie med benzin, fik blyforgiftning. Men bortset fra de særligt udsatte grupper, så er vi alle udsatte. Især fordi det er praktisk talt umuligt at gardere sig. Når bly først er spildt og spredt ud i miljøet, vil det dukke op de mest uforudseelige steder, - også der, hvor man mindst venter at finde det; - som for eksempel i kosttilskud. Visse kalktilskud i form af benmelstabletter har vist sig at indeholde kritiske mængder af bly, fordi slagtedyrene var blyforgiftede. Dolomittabletter har i visse tilfælde vist sig lige så risikable, da dolomit ofte overflademineres i områder, hvor de åbne miner forurenes af bly i atmosfæren. Nogle forskere har, især tidligerer, forsøgt at fremstille problemerne omkring blyforgiftning som overdrevne og ubegrundede. De påpeger, at mennesket har levet i årtusinder omgivet af bly, at det formodentlig var det første metal, mennesket lærte at udvinde, og at det har været del af miljøet siden forhistorisk tid. Dette er for så vidt korrekt. Allerede de gamle ægyptere kendte til bly og benyttede det. Farvestoffer baseret på blyforbindelser forekommer også helt tilbage i forhistorien. Mønje - blyilte - har været hos os siden oldtiden, som det latiske navn minia tilkendegiver, og med det miniaturer, - egentligt billeder malet på mønjegrundet pergament. Men da man ikke i almindelighed synes at have erkendt sammenhængen mellem bly og dets forgiftningssymptomer før indtil for et par hundrede år siden, så er der meget lidt, der kan fortælle os om, hvor meget eller hvor lidt vore forfædre plagedes af blyforgiftning sammenlignet med os i dag. En ting synes dog at stå klart: Historiens mest blyforgiftede miljø indtil vi i vore dag slog rekorden også i den henseende, ja, det var utvivlsomt det gamle Rom. Nok kørte de romerske stridsvogne ikke på blyholdig benzin - som Juvenal kan fortælle var støjplagen deres væsentligste miljøbelastning - men de gamle romere havde fundet mange andre måder at plage sig selv på , næsten ligeså raffinerede og selvdestruktive som vi nutidsmenneskers dyrkelse af den store altædende Molok, bilismen. Et fremragende vandforsyningssystem tilførte via gigantiske aquadukter så meget vand til millionbyen Rom, at man udover de basale behov havde overskud til at forsyne thermerne, de enorme badeanstalter, der indtil i dag er enestående i verdensarkitekturen. Desværre ledte man vandet gennem blyrør og det bløde vand eroderede rørene. Blyforgiftning må have været endemisk i byen. Arkitekten Vitruvius beskriver faktisk blyforgiftning hos sine aquadukt- ingeniører. Mere subtile tegn finder vi spredt ud over tidens litteratur og historieskrivning. Især overklassen pådrog sig alle blyforgiftningens elendigheder. De lå længe til bords, mens vinen blev sur i de bronzekander, der indvendigt godt nok var fortinnede; men med en tin, ved vi i dag, som også indeholdt bly, der langsomt opløste sig i takt med, at vinen blev til eddike. De brugte blyhvidt og andre blyholdige farvestoffer i deres kosmetik. De brugte det i maling og lodder og et utal af dagligdagens småting. Og at dømme efter deres egen samtids historieskrivere, var mange af dem temmelig vanvittige! Selv om Robert Graves: "Jeg, Claudius" ikke skal tages for absolut historisk sandhed, falder denne moderne romans skildring ikke langt fra den romerske samtids egne. De giver os et billede af talrige mentalt forskruede og forvrængede personlighedstyper, som vi i mangt og meget godt kan genkende i vort eget moderne miljø, hvor helt irrationelle og selvdestruktive adfærdsmønstre bliver stadig mere fremtrædende. Den romerske overklasse var seksuelt forvorpen, men ufrugtbar, plaget af aborter og faldende folketal. De elskede varme bade og krydrede spiser; måske en instinktiv trang efter noget, der kunne fremme udsondringen af tungmetallet. De forarmede sig på kostbart indisk peber, som med sit indhold af krom og zink kan have været til nogen lise. Uheldigvis for os havde de for skik at brænde deres døde; så vi har ikke mange efterladte knogler, der kan røbe, hvor blyforgiftede de egentligt var. Imens, og så længe vi kun kan gisne, må vi nøjes med at undre os over de tiltagende ligheder mellem det romerske kejserdømme og vor egen verden efter anno domini 1924 ! Hvorfor netop 1924 ? Jo, det var netop det år, man begyndte at komme bly i benzinen ! Ikke bare bly, - men tetraæthylbly ! - En særlig giftig forbindelse, der er langt mere skadelig for organismen, end de gængse i sig selv nok så giftige blyforbindelser, som mennesket op gennem historien havde måttet trækkes med. Fra 1924 har verden været en anden. Denne blyforgiftning er ikke et lokalt romesk fænomen; nej, det er en bølge, som i de følgende årtier skal få et globalt omfang. Her er al bagsnak om, at mennskeslægten er vokset op med bly i miljøet og relativt upåvirket af det, ganske enkelt helt ude af proportion med forholdene post 1924. * - Den største mest vidtgående forurening af det menneskelige miljø med et giftigt stof, som nogensinde har fundet sted," siger dr. Michael Lesser (7). Gennem udstødningsluften er bly for længst nået op i de øvre lag i atmosfæren, hvorfra det spredes over hele kloden. For de første mange år kan det knap nok erkendes, men så kommer 1940 - det første egentlige krigsår, - og nu begynder det at give sig tilkende. På nordkysten af Grønland, hvor der som bekendt ikke er megen trafik, selv ikke i myldretiden, viser daterbare islag fra 1940 og fremover år for år en stadig tiltagende blyforurening. Faktisk man der på stedet fremskaffe is fra år 800 f.Kr. og analysere det. Det indeholdt slet ingen bly. En lille smule bly dukker på i isprøver fra omkring 1750. Det er den begyndende industrielle revolution på den nordlige halvkugle, som afsætter sin første, meget svage forurening. Men fra 1940 er mængderne helt andre, og derfra er kurven for stadig opadgående. Billedet er det samme i andre afsides egne af kloden. Dog er der mindre forurening i Antarktis end på Grønland. Der er nemlig også langt færre biler på den sydlige halvkugle end på den nordlige ! Tættere på ondets rod, kan man iagttage ringe i gamle træer i en forstad ikke langt fra en vej. Det drejede sig om 100 år gamle elmetræer. Ringene fra 1860 til 1930 indeholdt praktisk talt intet bly. Ringene fra 1937 til 1960 viste gradvist stærkt stigende indhold af bly (8). Al vegetation indeholder i dag bly. Det vil ikke forsvinde af sig selv. Selv om vi i morgen holdt op med at køre rundt og fyrre bly af - hvad vi selvfølgelig burde have gjort for længst - så ville det ikke ændre noget ved de enorme mængder bly, der allerede er sat i omløb på kloden, og som vil bliver "genbrugt" igen og igen af kommende generationer. Blyforgiftning optræder selvfølgelig aldrig som et isoleret problem. Intet biokemisk problem er isoleret, intet biokemisk problem består af kun to faktorer. Blys forgiftningsmekanisme består i første række i at blokere for livsnødvendige mineraler. Derfor er personer, der i forvejen lider af mineralmangler, særligt sårbare overfor blyforgiftning. Derfor vil tilførsel af livsvigtige mineraler også i nogen grad yde beskyttelse mod blyforgiftning. De væsentlige mineraler i denne sammenhæng er magnium, fosfor og kalcium; zink, kobber og mangan samt selen. Disse mineraler virker både forebyggende og - i nogen mindre grad - helbredende. Men her mere end noget andet sted er det væsentligt at påpege, at forebyggelse er bedre end helbredelse. Rettere sagt, den skade, der kunne være forebygget, kan ofte ikke helbredes; - især ikke, når vi taler om skader opstået i et udviklingsforløb, under et barns opvækst og formative periode. Derfor er det så væsentligt at forebygge. Den store anti-bly faktor er C-vitamin. Men for at C-vitamin skal haven nogen effekt i denne sammenhæng, må dagsdosis være på minimum 3 gram ! Aminosyrer med sulfhydryl forbindelser - methionin, cystin og cystein - fungerer som naturlige chelatorer og bringer ikke blot bly, men andre tungmetaller ud af kroppen. Disse aminosyrer kan i almindelighed ikke skaffes i koncentreret form til cheleringsterapi her i landet. Man foretrækker derfor at benytte levnedsmidler, der er rige på netop disse forbindelser; - det drejer sig om bønner, linser, æg, løg og hvidløg. Denne form for kostterapi må understøttes fra anden side. Alginholdige tilskud som kelp, rødalger og andre tangformer binder også toksiske mineraler og bringer dem ud af kroppen; det samme gør pectin og kostfiber såsom klid samt lucerne (alfalfa). Mere radikal afgiftning yder de cheleringsbehandlinger, der benytter EDTA (ætylendiamintetraacetsyre), penicillamin og ætylcystein. Behandlinger med disse midler bør ske under klinikforhold. Den slags behandlinger foretages sjældent herhjemme, og få har adgang til dem. Håranalyse har nu i mange år været det gængse hjælpemiddel til diagnose af kronisk blyforgiftning. Kommercielle laboratorier i udlandet kører rutinemæssigt sådanne analyser: Man bør imidlertid være opmærksom på, at håret kan være blyforurenet - ved hårfarve eller anden miljøforurening - og da selvfølgelig ikke kan give noget klart billede af kroppens indhold af bly. For en halv snes år siden udviklede Bell Laboratories et diagnostisk instrument kaldet et hematoflourometer. Dette lille, transportable udstyr kan på få sekunder analysere blyindholdet i en bloddråbe. Resultaterne af denne analyse påvirkes dog af, om patienten lider af jernmangel eller, måske, indtager store mængder alicylsyreforbindelser, f.eks. smertestillende stoffer som aspirin og lignenede. I alle tilfælde er analyseresultater hentet fra blodprøver langt mindre entydige end dem, der opnås ved håranalyser. En sikker metode til klart at afgøre, om organismen er belastet af bly, består i at man benytter en af de nævnte chelatorer, som for eksempel penicillamin, og derefter opsamler de næste 24 timers urin. Hvis blyudskillelsen i denne urin overstiger normalværdier, er det et klart vidnesbyrd om blyforgiftning. De gamle romere forgiftede sig selv og andre med bly. De vidste ikke, hvad de gjorde, så heri må de vel være undskyldte. De moderne industialister forgiftede flere nationer med bly. De vidste udemærket, hvad de gjorde, og for dem er der og vil der aldring være nogen undskyldning. Det utrolige er, at forbrydelsen får lov til at fortsætte. Jeg står op hver dag, og ser ned på gaden, og ser biler kører rundt og udspy gift, der vil gøre børnene dernede mentalt og intellektuelt retarderede, syge, ulykkelige og kriminelle. Det burde selvfølgeligt altsammen være stoppet for længe siden. Men jeg ved også, at ingen længere kan tænke og handle klart og redeligt ? Hvorfor kommes der bly i benzinen ? For at vognen kan accelerer en kende kvikkere de første sekunder, overhale lidt smartere, beskytte motoren mod nedslidning på de høje omdrejninger. Hvilken pris at betale for det ! Det ville være til alles bedste, at de smarte overhalinger og hurtige omdrejninger kom endnu en kende ned. I forvejen, i bykørsel og på de store motorveje, er det spørgsmålet om at holde sin plads i rækken og tilpasse farten til den øvrige trafik som i dag helt automatisk kommer i første række. Vi behøver ingen blybenzin. - Vi behøver faktisk ikke engang benzin ! Biler kan konstrueres til at køre på sprit. Det er blevet gjort, og de er sat i produktion sine steder i verden. De accelererer ikke så hurtigt og når ikke op på de tophastigheder, som alligevel efterhånden nu er praktisk talt forbudte. Så meget desto bedre ! Til gengæld forbrænder deres brændstof totalt uden antydning af forurening. Dette brændstof er tilmed billigere end benzin, og i modsætning til benzin er der praktisk talt ubegrænsede mængder af det. Det kan fremstilles af savsmuld. Og skulle vi gå hen og holde op med at fælde så mange træer, - ja, tænk engang ! - så kan det stadig fremstilles af mange forskellige former for affald. Så hvad venter vi egentlig på ? At Rom går under for anden gang ? (Siden dette kapitels oprindelige udformning - for godt 5 år siden - er man begyndt at begrænse blyforureningen - især fra benzinforbrænding. Visse positive resultater heraf kan allerede konstateres. Men dette må ikke få os til at glemme, at den bly, der allerede findes i miljøet, ikke af sig selv vil forsvinde, fordi forureningen nedsættes. Og ophørt er den altså endnu ikke!) Publiceret alternativinfo 2000 (1) Pihl, R.O. & Parkes, M.:
Hair Element Content In Learning Disalbed Childrem. Science 198:204-206; 1976 ( Tilbage ) Andre
interessante links: Home
> Artikler > Børn, bly og forbrydelser |
|
|