Alternativinfo
er ved at skifte layout, hvorfor siderne kan vises forskelligt, og der kan forekomme forstyrrelser i driften.
|
|
Et skilt med titlen Selvværd |
|
Af
HEIDI LYKKE NIELSEN, healer |
Selvværd er en underlig størrelse med mange forskellige facetter. I nogle situationer kan selvværdet være sikkert, i andre meget stærkt. I andre livsoplevelser igen kan selvværdet være mindre, måske føles helt fraværende i andre. Forestil dig dit liv som en flad linie. Du oplever perioder, hvor du føler, at du bevæger dig ubesværet langs din linie - du lever dit liv uden de store problemer og hindringer, og alt går egentlig godt nok. Men du oplever også, nogle gange, at så støder du på en hindring, en hurdle i dit liv, en situation, hvor du er nødt til at kæmpe lidt for at kunne komme videre. Måske oplever du i første omgang forhindringen som værende irriterende og "de andres skyld". Faktisk begynder du at opleve den samme hurdle oftere og oftere, og tænker "hvorfor skal jeg nu lige igennem denne her oplevelse igen! Bare jeg ikke havde det problem at kæmpe med!", selvom du inderst inde godt kan fornemme, at der måske er en grund til det. Du begynder at fatte bevidsthed for, at der er noget du skal lære af disse irriterende oplevelser, for du er også begyndt at blive følelsesmæssigt påvirket af dem - du føler dig træt, tung, sur, vred, jaloux eller trist og ked af det i længere tid efter episoden. Måske forbinder du dine følelser med din oplevelse, måske ikke og derfor kan du heller ikke forstå, hvorfor du går rundt og ikke er helt tilfreds med den måde du lever dit liv på.
Når vi er ude for oplevelser, som vi opfatter som svære at komme igennem, så kan vi forestille os, at oplevelserne er "alarm" skilte, der dukker op langs vores livs linie. Nogle af dem kan vi smyge os forbi eller vi kan lade som om vi ikke ser dem, og sådan kan det gå en rum tid. Så begynder skiltene at blive større og rage højere op - vi kan ikke undgå at lægge mærke til dem. En skønne dag møder vi et skilt, der fylder så meget i vores liv, at vi er nødt til at møde det og læse det, for at kunne flytte det, flytte os selv og komme videre. Vi kan ikke længere komme forbi det, men må standse op og se, hvad forhindringen indeholder.
Livet viser os gang på gang øjeblikke, som spejler vores indre for os. Vi kan se i andre, hvad vi selv indeholder, hvad vi kan lide, hvad vi synes mindre godt om i os selv eller hvad vi ønsker vi kunne få frem i os selv. På samme måde giver livet os muligheder for gennem andre mennesker og situationer, at tage stilling til den måde vi handler på og måden vi udtrykker os på. Den måde vi udtrykker os på i vores liv, er den måde hvorpå vi lever sammen med andre.
Selvværdet er dit fundament for, hvordan du lever dit liv, hvordan du udtrykker dig og hvordan du er, og kommer især til udtryk, når du er sammen med andre mennesker, for da er oplevelsen af at skulle give udtryk for Dig - hvem er du - stærkere, end når du er alene. Når du er alene, behøver du ikke gøre eller sige, det du har svært ved eller ikke har lyst til - du kan gøre alarmskiltet usynligt for en tid. Men alarmskiltet er der for at hjælpe os. Det er der for at minde os om, at vi gør noget, der er uhensigtsmæssigt for os selv. Det er der for at pege på, at vi ikke er helt ærlige overfor os selv - der er noget vi ikke vil mærke, og det skaber en ubalance i hele vores system. Energimæssige ubalancer kan skabe fysisk sygdom, hvis vi gennem længere tid vælger ikke at møde alarmskiltene. Dette gør os endnu mere lukkede og blokerede. Fjerner os endnu mere fra os selv og svækker endnu mere vores selvværd. Alarm skiltene er nu efterhånden bøjet i neon. Det er hensigtsmæssigt at kigge på skiltet inden det kommer så vidt, at møde det med et åbent hjerte og et fordomsfrit sind.
At være åben er først og fremmest at være ærlig overfor sig selv, og det betyder at kunne lytte til sig selv og sine sande følelser, og dermed evnen til at kunne åbne sig op for sine reaktioner og måder at give udtryk for disse på. Ærlighed er fundamentet for selvværd og er det ikke til stede, vil vores fundament være præget af manglende selvtillid og en følelse af ikke at være god nok og utilstrækkelig. Disse følelser vil præge vores beslutninger, vores handlinger, vores væremåde og vores måde at møde andre og livet på. De vil påvirke vores dømmekraft - dømmer vi andre hårdt, fordi vi inderst inde går og slår os selv hårdt i hovedet? Vi er hårde ved os selv, fordi vi ikke tillader os at udtrykke os, vi skammer os over os selv, fordi vi ikke er stærke nok til at sige fra. Efterhånden er vi blevet så overbeviste om, at vi bare ikke er stærke. Og næste gang konfrontationen opstår handler vi efter denne tanke…skiltet vokser. Et andet eksempel er at være alt-accepterende overfor andres handlinger og ord, fordi vi på den måde så tror, at vi kan få den kærlighed og accept, som vi ikke kan give os selv - den har vi overbevist os selv om, at vi ikke er gode nok til at modtage. Men hvis ikke vi selv nænner os kærlighed og accept, hvordan skulle andre så have lyst til at give os den. Hvis ikke vi er noget værd i vores egne øjne, kan andre da heller ikke finde vores styrke. Vi har jo ikke vist den frem.
Vi vil jo bare så gerne tage hensyn til andre og ikke gøre dem kede af det - sådan er vi opdraget, med Jantelov og andre uhensigtsmæssige uskrevne regler. Vi glemmer bare, at vi går rundt og gør os selv dybt ulykkelige i vores sjæl. Vi tror ikke vi må tage hensyn til os selv, og at dette vil være egoistisk.
Når nogen spørger dig, om ikke du synes vedkommendes nye tøj (eller hvad de nu lige udbeder sig din mening om) er flot? hvad svarer du så? Eller når din veninde spørger dig, om ikke hun ser for tyk ud? hvad siger du så? Tit svarer vi helt automatisk bekræftende på ovenstående eksempler. Er det fordi vi mener vores svar? Er det for at få fred? Er det for at tage hensyn? Er det for selv at blive bekræftet ("jeg er god nok, hvis jeg svarer bekræftende, så bliver jeg vellidt og falder ikke udenfor")?
Og her er vi så tilbage til dømmekraften og måden at kommunikere, hvem vi er. Du har svært ved at være ærlig, ordene er ikke nemme at få ud af munden, hvordan skal du formulere dig. For du vil helst heller ikke høre din egen sandhed - eller måske du ikke helt kan formulere hvor det gør ondt i dig - din dømmekraft er svækket af dit manglende selvværd. Så vi giver det svar, som vi regner med vil falde i god jord. Vi dømmer inde i vores hoved, hvor vi har nogle forventninger om et korrekt svar. Inderst inde ved vi godt, at ærlighed kan såre - vi ville jo selv blive kede af ikke at blive bekræftet i at vores tøj er pænt! Men det er jo bare en ydre ting, som de fleste af os dog forbinder med, hvem vi er, og vi tager det derfor meget personligt.
Hvad ville være det værste der kunne ske, hvis du begyndte at sige fra og sætte dine grænser og give udtryk for dét du indeholder - at vise dit sande jeg? Du ville i første omgang have taget det første skridt i at genopbygge dit selvværd! Du ville bevidst have rykket alarm skiltet op af jorden, taget stilling til det og dermed have flyttet en forhindring og dermed dig selv! Du ville have taget det første skridt i at bryde en cirkel og du vil opleve, hvor rart det føles i hele dig. Din bevidsthed vil have flyttet sig, og du vil have givet næring til en mere positiv tro på dig selv. Jo flere gange du øver dig i at sætte grænser, jo nemmere bliver det også. Set fra din omverdens side, var det nok ikke lige det udtryk, de havde ønsket at få, og det vil derfor sandsynligvis skabe en oplevelse af, at du er tarvelig eller kynisk. Og den implicerede vil i første omgang blive enten sur eller ked af det. Dette er ikke din skyld - det er bare dig, der har udløst nogle følelser i personen, som personen ikke tør kigge på. Når du går ind og udtrykker dig modsat af, hvad personen havde håbet, føles det i første omgang som om en støtte bliver fjernet, en støtte og bekræftelse personen har behov for fra sin omverden, for ikke at skulle behøve at mærke sin egen usikkerhed og mindre selvværd - følelsen af ikke at slå til, hvis man ikke opfylder andres smag eller andres holdning. Hvis vi ligner de andre, kan vi i det mindste i det ydre få en oplevelse af at være gode nok, af at høre til et sted. Men denne oplevelse vil være en kort oplevelse, som forsvinder når vi atter er alene, eller når vi kommer ud for andre situationer, hvor der er andre mennesker til stede. Så melder usikkerheden (alarm skiltet) sig atter, og vi siger eller gør ting, som vi håber vil give et godt indtryk, og som kan give os et psykisk skulderklap.
Hvis ikke vi siger vores oprigtige mening, hvordan skal dem vi siger det til så kunne gennemskue hvem vi er. Et uærligt svar kan faktisk godt mærkes, men også denne følelse bliver gemt væk - for en stund. For usikkerheden vil stadig sidde i personen, som derfor vil fortsætte med at søge bekræftelse. Måske du hører det samme spørgsmål gang på gang, og hvorfor? Ja, spørgeren fik således ikke et dybere selvværd af det svar du gav, sidst du blev spurgt!
Her har vi et valg. Vi kan vælge at fortsætte med at støtte personen i at føre sig selv bag lyset (og hvordan har vi det så lige med det…fører vi så ikke også os selv bag lyset…), eller vi kan vælge at være ærlige. Hvis vi vælger ærligheden, vælger vi også kærligheden. Vi er for det første ærlige overfor os selv, i det vi udtrykker vores egen smag og hvem vi er - vi nænner os selv kærlighed til vores sjæl - og vi er kærlige overfor dem vi udtrykker os til, fordi vi netop er ærlige. Jeg tror ikke, at der findes nogle mennesker, der inderst inde ønsker at blive løjet for. Ærlighed kan synes meget hård og sårende nogle gange, men den bringer muligheder og chancer for at ændre på netop de forhold, der gør, at vi har behov for at søge bekræftelse hele tiden. Ligesom den bringer kærligheden til dig selv tættere, fordi du har valgt at være ærlig overfor dig i det du siger og gør. Er det da ikke kærligt at hjælpe andre (og dig selv) til at holde mere af sig selv, at hjælpe dem til at få øje på hvem de er og dermed støtte dem i opbygningen af deres selvværd, samtidig med at du styrker dit eget? Det kan vi gøre netop ved at vise , at vi tør være den vi er gennem vores ord og vores handlinger. Og så bliver vores hensyn til de andre ikke længere et pseudo hensyn, men næstekærlighed!
Publiceret
alternativinfo: 23-03-2002
Home
> Artikler > Et skilt med titlen Selvværd
11-12-2021 |
|