Vi har ikke en brug for at diskutere en fælles holdning til stress. Det, vi har brug for, er en viden om, hvad stress er. Hvis den viden, vi tilegner os, er baseret på den videnskab og forskning vi allerede har på området, vil den til og med også være begavet.

Stress er en urgammel overlevelses mekanisme, der blev designet for tusinder af år siden. Foto: Dawn Ashley

At have en holdning til stress svarer til at have en holdning til AIDS. Det giver ingen mening. AIDS er, hvad det er, og ikke hvad vi hver især synes, det bør være.

Der ligger absolut ingen kompleksitet i begrebet stress. Vi skal blot tage udgangspunkt i noget faktuelt og konkret og ikke i, hvad der tilfældigvis nu er smart at mene om stress. Stress er eksakt viden og ikke et spørgsmål om, hvad vi hver især vælger at lægge i det.

Hvis noget er komplekst i forhold til stress, kan det være årsagerne.
Jeg mener, at det en gang for alle er nødvendigt at slå fast, hvad stress er, så vi kan komme videre i programmet og få gjort noget ved det. Mens vi diskuterer op og ned af væggene og hører på mere eller mindre begavede forslag til, hvad stress er, er der flere og flere, der bliver syge af det og går ned med det.


Hvad er så stress? 

Stress er et urgammelt system, der gennem livets udvikling er opstået som en særlig evne hos især organismer med et veludviklet nervesystem. Denne specielle evne skal, ved enhver ydre trussel, igangsætte en række psyko-fysiologiske aktiviteter med henblik på at få os til reagere på en hensigtsmæssig måde, og dermed forhindre os i at blive slået ihjel eller komme slemt til skade.

Det, du skal være opmærksom på, er, at denne evne blev udviklet langt før menneskets evner udi bevidsthed og tænkning. På den måde er stress en form for automatik. Systemet er optimeret med henblik på hurtige ”beslutninger” og hurtige og enkle handlinger. Tænk på, hvor tit du springer tilbage for at undgå at blive kørt ned af en bil eller blive ramt af f.eks. en bold. Du gør det ”bare” uden af tænke. Og det er sådan det skal være. For tænk, hvis du først skulle overveje, hvad der ville være smartest at gøre, når bilen var ved at ramme dig. Så ville du ende som indhold til en dåse flåede tomater.

Så stress er som udgangspunkt en overlevelses-mekanisme, der gør, at du kan reagere hurtigt. En mekanisme, der blev designet for tusinder af år siden, for at kunne reagere hurtigt og til tider kraftfuldt. For at dette kan lade sig gøre, producerer organismen nogle præstationsfremmende stoffer. Disse stoffer betyder, at du enten kan løbe hurtigere, end du normalt ville kunne, eller er stærkere, hvis det er det, der kræves i den faretruende situation. Der er flere eksempler på, hvordan kvinder har kunnet løfte tunge murbrokker, hvis deres barn lå nedenunder. Noget de ikke ville kunne, når roen har sænket sig.


Stress kan måles 

De præstationsfremmende stoffer kan alle måles. Ved hjælp af spytprøver, blodprøver eller urinprøver kan man spore stresshormoner som cortisol, adrenalin, noradrenalin samt stoffer som blodsukker, fedtsyre og proteiner, som også øges ved stress.

Pointen her er ikke, at du nu skal styrte op til din læge og få lavet en stresstest. For det kan du ikke! Tests bruges p.t. udelukkende i forbindelse med forskning. Du skal bare forstå, at stress er yderst konkret og fysiologisk og ikke noget, der foregår mellem ørene. Faktisk foregår det meste af det i nyrerne, hvor mange af stresshormonerne bliver produceret.


Stress er ikke en sygdom 

Stress er ikke en sygdom, for det ville jo ikke give mening, at kroppen skulle blive syg for at overleve. Stress kan, på grund af stresshormonerne, udvikle sig til sygdomme, hvis stressen bliver langvarig. Disse sygdomme er typisk hjerte-/karsygdomme, for højt blodtryk, sukkersyge, hovedpine, smerter osv. Stress kan også give voldsomme hukommelsesproblemer og koncentrationsbesvær.


Kan vi ikke snart komme videre? 

Vi må alle, ledere som medarbejdere, påtage os det ansvar at tilegne os viden om stress, og det vil sige viden, som er baseret på de sidste 30 års forskningsresultater. Man må sætte sig ind i sagerne, hvis man vil give et kvalificeret bidrag til stress-diskussionen. Dette ville skabe en fælles forståelse, der i ydmyghed over for stressens alvorlige konsekvenser, ville få os til at handle. Så kan vi efterhånden stoppe den uendelige og kedsommelige diskussion, der udelukkende bygger på mere eller mindre indsigtsfulde holdninger. Hvis vi skal handle på stress, kan vi ikke tage udgangspunkt i, hvad vi synes og mener. Vi må tage udgangspunkt i, hvad stress er.

Hvis vi ikke gør det, vil der opstå endnu flere myter end de allerede eksisterende, såsom at stress også kan være positivt, at travlhed er ok, at stress er noget psykologisk, at stress er et individuelt problem, og at stress er et modefænomen.

Lad os nu erkende, at stress er prisen for den velstand og kometagtige vækst, vi har oplevet de senere år, så vi forskningsmæssigt kan få identificeret virkningsfulde metoder, der om ikke fjerner stressen helt, så i det mindste minimerer skaderne af den.

Publiceret alternativ.info: 12-05-2012

Kilder: 
Thomas Milsted 

Relaterede Artikler: 
Immunforsvar og stress af Lene Hansson 

Se også: 
Søvn og søvnproblemer af Vivi Holm 

Læs mere: 
 - 

Interessante links: 
Det er en myte, at stress rammer perfektionister
(Kristeligt Dagblad 27-02-2015)

Alvorlig familiestress kan svække børns immunforsvar (Videnskab.dk 29-04-2014)

Kronisk stress sætter sig i sæd - og påvirker ungerne (Videnskab.dk 27-06-2013)

Stress øger risiko for misdannede børn
(Videnskab.dk 11-10-2012)

Den perfekte tarmflora kan måske gøre dig mindre stresset (Videnskab.dk 10-10-2012)

Musikterapi bekæmper stress
(Videnskab.dk 27-09-2012)

Flere får hjerneskader som følge af stress og depression
(Kristeligt Dagblad 23-09-2012)

Krisen kradser: Folk går ned med stress som aldrig før
(DR-online 08-06-2012)

Stressklinik for studerende vælter i henvendelser 
(DR-online 11-05-2012)

Mange unge har været sygemeldt af stress 
(DR-online 21-02-2012)

Foto: 
Dawn Asley, CreativeCommons CC2.0