Verdens bedste sundhedsvæsen?
Der var engang vi lærte, at de nordiske sundhedssystemer – og især det danske – var verdens bedste. Stolte var vi danskere, den gang i charterturismens barndom, når vi rejste ud i den store vide verden omkring Middelhavet og Kanarieøerne, thi vi repræsenterede jo noget helt unikt.

Men tiden har åbenbart ændret meget, for i dag fyldes mediernes spalter med beretninger om, hvor katastrofalt vort sundhedsvæsen er - blandt andet kan man læse om gravide der bliver sendt hjem, trods medicineret med et produkt kendt for bivirkninger; om skadestuer, hvor man først skal ringe og lave en aftale, for derefter at vente i adskillige timer på hjælp; om læger, som ikke har tid til patienterne. Alligevel forsikrer politikerne og ansvarlige myndigheder os om, at Danmark er i “verdensklasse” blandt de bedste, med udtalelser som: »Det er vigtigt at holde sig for øje, at Danmark er et af de sikreste lande i verden at føde i.«

Med vor høje danske skatter – verdens højeste – forventer vi så sandelig også, at vi får verdens bedste sundhedsvæsen for pengene.

En af Deres redaktørs bekendte fik kraftige mavesmerter et par dage før en påskeferietur til udlandet – til sidst så stærke smerter, at det blev til en tur på hospitalet. Beskeden der var, at alle læger var taget på påskeferie, så der var ingen der kunne undersøge ham og stille en diagnose før efter påske, så han kunne lige så godt blive hjemme og tage nogle smertestillende piller. Smerterne tog imidlertid til – trods pillerne – og udlandsrejsen blev aflyst. Midt i det allerhelligste af påsken var det så uudholdeligt, at han tog til hospitalet igen og sagde, at han vist nok godt selv kunne stille en diagnose: Det var en sprængt blindtarm. Og ganske rigtigt – så pludselig kunne man godt hjælpe, helt akut. Møg ærgerligt, fortalte han, for var smerterne blot kommet to dage senere, så havde han været i Thailand, og kunne have fået en ordentlig behandling fra begyndelsen, og undgået at blindtarmen blev sprængt.

Kan det virkeligt passe?

På det offentlige hospital i Nathon, Thailand, opfordres patienterne til at motionere i parken eller spille lidt tennis på sygehusets bane. (Foto: © 2012, PMP Group Asia. Genbrug: CC 3.0)

Jo, selv på de almindelige offentlige sygehuse i dette tredjeverdens-land er der læger til rådighed døgnet rundt, ingen ventetid på skadestuen, og måske mest bemærkelsesværdigt, masser af plejepersonale, og tid til at tage sig at patienterne. Deres redaktør har besøgt flere af de offentlige hospitaler, og hver gang fået et meget positivt indtryk. En dansk bekendt fortalte at han havde udskudt en mindre operation i flere år derhjemme, da der var så lang ventetid, men da han kom på ferie, og hørte om systemet der, tog han en tur ind til det offentlige sygehus. »Kom igen i morgen formiddag kl. 11, så klarer vi det på et øjeblik,« lød beskeden fra lægen. Som sagt, så gjort, og han var ovenud tilfreds med behandlingen – selv om han som udlænding selv måtte betale hele 200 kroner for den.

Den seneste tids frygtelige historier om gravide, der bliver sendt hjem, lyder helt paradoksalt – jeg kan ikke forestille mig noget tilsvarende kunne ske i Thailand. Jeg skal bemærke, at min egen datter er født der – på et offentligt sygehus i en lille provinsby langt ude på landet – og det var en virkelig positiv overraskelse af et velfungerende sundhedsvæsen, med masser af personale, og tid til at pleje. I metropolen Bangkok kan myldretiden være ganske kaotisk, og det er naturligvis et problem, hvis en kvinde med veer skal hurtigt til et hospital. Som en ekstra hjælp har byens færdselspoliti derfor ni radiodirigerede, specialuddannede motorcykelpatruljer, som enten kan eskortere til det nærmeste hospital – eller tage imod på stedet, inklusive det mest nødvendige udstyr, hvis det skulle blive nødvendigt. Det er det foreløbigt blevet 100 gange. Måske trafikproppernes frelsende engle? Intet under, da byens navn er "Englenes By" (Krung Thep).

Bør vi ikke være i stand til at gøre det – om ikke bedre – så lige så godt i Danmark som i et tredjeverdens-land?

Home > Redaktørens klumme > Marts 2012
01-12-2021