Når vor Skaber slukker for kontakten (alternativinfo)  
alternativinfo
Søg  |  Menu  ≡ 
 

    Følg os på Facebook 

Annonce


Alternativinfo er ved at skifte layout, hvorfor siderne kan vises forskelligt, og der kan forekomme forstyrrelser i driften.

Når vor Skaber slukker for kontakten

Redaktørens klumme - marts 2015

Når jeg ser dette billede fra Akjout, kan jeg straks fornemme kuldegysningerne ned af ryggen fra dengang, og den nærmest spirituelle stilhed der bredte sig blandt tilskuerne, kun afbrudt af noget der mindede om beundringsværdige lange, dybe suk. Det er naturligvis – naturligvis for de, der har været så heldige at opleve det – en total solformørkelse jeg taler om. Jeg ved at andre, lige som jeg, nærmest opdeler tid i “før” og “efter” denne oplevelse – mere korrekt, mørke efterfulgt af nærmest spirituel illumination – hvor man, uanset om man er religiøs eller troende, eller bare en materiel ateist med begge ben solidt plantet på jorden, har mærket noget, der bedst kan beskrives som: Nærkontakt med vor Skabers almægtige kraft...


Den totale solformørkelse 30. juni, 1973, set fra Akjout, Mauritanien.
Foto: Fred Espenak, NASA.

For nogle år siden, da jeg ryddede op i fortidens habengut, og pakkede det, der skulle med ind i fremtiden ned i flyttekasser, dukkede min gamle 8mm smalfilm med mærkaten ”Nuakchott 1973” op – og hvis man ikke lige ved hvad Nuakchott er, så er det hovedstaden i Mauretanien, og hvis man heller ikke lige kan komme i tanke om, hvor det nu er, så er det et stort goldt og ligegyldigt ørkenland ud mod Atlanterhavet i det vestlige Sahara. Filmen blev genset. En lang sekvens, nøjagtigt som dette fotografi, sluttede filmrullen af, indtil den løb ud. Den tids smalfilm var kun lidt over tre minutter, så der var lige nok til en halv solformørkelse – ikke dermed ment 50 procent formørkelse, men kun lidt over halvdelen af den tid Månen stod stille foran Solen – knap syv minutter varede det.

Den 20. marts (2015) formørkes Solen atter – en total ved Færøerne – og omkring 80 procent er dækket nede på de danske østersbanker, hvor det vil blive nærmest skumringsmørkt. Heldige er de, som er på Færøerne og kan opleve det totale mørke. Jeg googlede lige som forberedelse, og læste på Wikipedia at solformørkelsen den 30. juni 1973 var så lang, at vi skal helt frem til den 25. juni i år 2150, før der kommer en tilsvarende – så den når jeg angiveligt ikke i denne inkarnation. Men en kortere eclipse kan så sandelig sagtens give den samme spirituelle oplevelse, og sådan en oplevelse kan jeg varmt kan anbefale...

Min personlige spirituelle formørkelse, blev oplyst op midt i den tid hvor videnskaben allerede havde formået at lade mennesket betræde Månens støv – ja, videnskab syntes med gemen sund fornuft at kunne få alt indenfor rimelig rækkevidde. Og ser man tilbage i bagklogskabens klare lys – og det er så ej ”ulideligt” i denne forbindelse – så bekræftes dette af, at 1973 var året hvor Motorola foretog den første mobiltelefonsamtale; Xerox opfandt den første PC, altså ”Personlige Computer”; og tillige skabte samme Xerox ”Ethernet”, det såkaldte LAN eller ”Local Area Network”, der kunne forbinde to eller flere computere med hinanden; det var året hvor fiberoptiske kabler blev født; og året hvor Robert Kahn og Vinton Cerf definerede TCP/IP, de protokoller vi i dag kalder for ”Internet”. For øvrigt også året for såkaldte VoIP’s fødsel, grundlaget for IP-telefoni og Skype; året hvor IBM fik godkendt de tynde streger, vi kender som ”bar code” på prismærker, og stort set alt der har et internationalt kode-nummer; og i øvrigt gjorde IBM også et stort nummer ud af at introducere den første laser til at aflæse selv samme streger; mens konkurrenten NCR fik patent på ATM, ”Automatic Teller Machine”, bedre kendt herhjemme som en ”pengeautomat”; CAT-scanneren første gang blev forevist den medicinske verden; DNA-bioteknologien blev opfundet af Stanley Cohen og Herbert Boyer; NASA’s første rumstation ”Skylab” blev opsendt; og Concorden foretog sin jomfru-overlydsflyvetur over Atlanten. Jeg bør nok også huske at bemærke, at i 1973 fandt General Motors på Airbags, Bic på engangslighteren, og Clayton Jacobson II på ”Personal Watercraft”, altså ”Jet Ski”. Og så var det også året hvor Google-grundlæggerne blev født...

Bortset fra Skylab er skrottet og erstattet af Spacelab, og overlyds passagerfly en saga blot – i hvert fald for en periode – så lyder alt det øvrige som vor tids ganske almindelige dagligdag, så det var da helt klart at vi mennesker selv kunne, vi havde ikke længere brug for en ”Skaber”.

En total solformørkelse var nu slet ikke formålet for min deltagelse i en astronomisk rejse til et særdeles underudviklet, tredjeverdensland et sted i klodens største sandørken – nej, det var spændingen for at opleve noget anderledes, at komme til et land jeg næppe lige ville få lejlighed for at rejse til igen, da muligheden angiveligt kun bød sig denne ene gang. Jeg var så heldig at være operationel ansat i et luftfartsselskab, og kunne derfor sætte mig i et ledigt sæde i cockpittet på det fly, som Tycho Brahe Selskabets havde chartret derned. Min kollega, der var chef i navigationsafdelingen, og i fritiden formand for noget der hed SUFOI, ”Skandinavisk Ufo Information”, spurgte om jeg ville skrive en artikel til medlemsbladet om solformørkelsen – det ville nok interessere læserne, selv om det ikke lige var en historie om Ufo’er. Så jeg måtte hellere tage den lange støvede Land Rover-køretur med, tværs gennem ørkenen op til Akjout, der lå på centerlinjen for måneskyggens rejse hen over Jorden, nu jeg alligevel var der – og det var jo også noget anderledes spændende – så kunne jeg måske skrive lidt til ufo-bladet, når jeg kom tilbage.

Der stod jeg så – midt i denne forunderlige teknologiske fremtids ”skabelses-år” – med begge ben solidt plantet i ørkensandet, stort set uvidende om hvad der ventede mig om formiddagen den 30. juni 1973. Det mindede om skumringsmørke, til en vis grad imponerende her midt på formiddagen – gennem sort film kunne man se Solen efterhånden blev dækket mere-og-mere af en mørk Måneskive – men det var alligevel ikke rigtigt noget, det blev jo bare langsomt lidt mørkere...?

Pludselig indtraf noget fuldstændig uvirkeligt, noget nærmest surrealistisk – på trods af al vor teknologiske kunnen og viden, mærkede jeg følelsen af, hvor lille mennesket i virkeligheden er – på et splitsekund blev det totalt mørkt, som om Gud slukkede for lyset... 

I begyndelsen skabte Gud Himlen og Jorden.
Jorden var øde og tom, og urdybet lå hen i totalt mørke, men Guds Ånd svævede over de mørke vande.
Så sagde Gud: »Lad der blive lys!« og lyset blev til.
Gud glædede sig over lyset, og han adskilte det fra mørket.

...


Rapport fra det store mørke
- solformørkelsen den 30. juni 1973
Af PER MEISTRUP
- artiklen blev orindeligt bragt iUfo-nyt nr. 4, juli-august 1973

NOUAKCHOTT, verdens dyreste by, hvor en flaske fra Las Palmes importeret mineralvand koster 10 kroner, er udgangspunktet for vor lille ekspedition ud i den Mauritanske ørken til århundredets solformørkelse. Omkring 4.000 videnskabsmænd, amatør-astronomer og andet godtfolk med tid og penge nok, er samlet her for i lidt mere end seks minutter at opleve Månen totalt dække solskiven. Journalister fra hele verden støver rundt i sandet med båndoptagere, fotoudstyr og reporterblokke for at holde de mange millioner, der ikke nåede hertil, godt orienteret om fænomenet. Mange af de der er hernede, kendte dårligt nok landet Mauritanien før de kom her, og når de rejser herfra igen, efter at have været her knap et døgn, har de atter glemt landet - kun de resultater, de bringer med sig hjem fra solformørkelsen, interesserer dem.

Det er ikke alle et årtusindes ca. 2.375 solformørkelser, der er så stor interesse for som denne. De "lærde" fortæller, at vi skal et par hundrede år tilbage i historien for at møde en tilsvarende, og at vi først i midten af det 21. århundrede atter kan opleve det. Dermed menes der dog ikke, at solformørkelser er uhyre sjældne - der er altid mindst to om året! Når solformørkelsen her i Mauritanien den 30. juni (1973) er så interessant, er det først og fremmest fordi, den er en af de ca. 105 totale, der forekommer i et årtusinde.

En solformørkelses varighed, fra det øjeblik formørkelsen begynder ved solopgang ét sted på Jorden, til den slutter ved solnedgang på et andet, er højst ca. 6 timer. Den tilsvarende varighed for totaliteten ved en total er ca. 4 timer. På ét og samme sted varer totaliteten under en total solformørkelse højst 7 minutter og 34 sekunder. En solformørkelse er højst synlig over ca. 1/12 af jordoverfladen. Alt dette er teoretisk og kræver at formørkelsen foregår på Ekvator, samt at Solen og Månens bane skæres i en og samme vinkel - enhver afvigelse afkorter totaltiden. I det aktuelle tilfælde er totaltiden længst, 6 minutter og 50 sekunder, midt i Sahara og ved observationsstedet mellem Atar og Akjoujt, nord for Nouakchott, 6 minutter og 15 sekunder.

Den store videnskabelige interesse for totale solformørkelser er, at man er i stand til at indsamle og måle en masse solfænomener, der kun lader sig betragte under nævnte forhold. Da en formørkelse kun yderst sjældent indtræffer, hvor de store veludrustede, faste observatorier er placeret, er astronomerne henvist til at opstille deres instrumenter i formørkelseszonen og dér gøre deres iagttagelser. Udrustningen af sådanne ekspeditioner kan tit være en kostbar historie. Lederen af Det Svenske Astronomiske Selskab, der er hernede med ca. 60 deltagere, fortæller mig, at man tilsammen har ofret omkring ½ million kroner på rejse og teknisk udstyr. En drilagtig sky i de afgørende minutter, har ofte gjort alle anstrængelser omsonst. For at komme uden om alle disse vanskeligheder har navnlig den franske astronom, B. Lyot, i de senere år arbejdet på at konstruere en såkaldt coronograf - et instrument der tillader målinger af Solens nærmeste omgivelser enhver klar dag. Med et sådant apparat opstillet i den tynde og rene luft på Pic du Midi i Pyrenæerne, er det lykkedes Lyot at iagttage de inderste og lyseste dele af coronaen udenfor en total solformørkelse.

Den 30. juni om morgenen kører vi omkring tre timer ud i ørkenen til et observationssted ved formørkelsens centerlinie. Temperaturen er tæt på de 50 grader og "vejen" dårlig, så af og til sidder den ene Landrover fast i sandet og må skubbes fri. Luften er meget tør, og overalt lægger der sig et fint lag sandstøv, hvirvlet op under kørslen. Det lette skydække, der tidligt morgen har hængt i retning af kysten, løses langsomt op, mens astronomerne foretager de sidste justeringer af deres instrumenter. Ved at se gennem mørke filmstrimler følger vi, hvordan Månen langsomt bevæger sig ind over solfladen. Det store øjeblik nærmer sig for vores første og århundredets største totale solformørkelse.

En ganske svag anelse af skumring dækker den okkergule ørken. Alle astronomerne venter anspændt - for dem er de vigtigste øjeblikke de få sekunder lige før og efter totaliteten. Studerende fra Lunds Universitet har medbragt et sindrigt apparat til at måle spektre i den yderste corona, mens andre koncentrerer sig om stjernehimlen.


I det øjeblik Månen dækker Solen fortsætter sollyset gennem de dybeste månedale og medfører et lysfænomen, hvor det ser ud som der er en lysende ring af diamanter på himlen. Det hele varer kun få sekunder - så er det væk igen.
(Dette foto af Luc Viatour er fra 1999-eclipsen i Frankrig.).

Pludselig er det som om lyset slukkes og på få sekunder er her aldeles mørkt - Solens diamantring efterfølges af en strålende corona omgivet af stjerner, som var det nat. Hele vejen rundt i horisonten anes et morgenrødt skær på grund af Månens forholdsvis lille skygge på Jorden. De indfødte, beduinerne, kaster sig til jorden - beder, synger og skriger af rædsel - de tror Dommedag er kommet!  Fra 10.41 til 10.46 oplever vi dette helt fantastiske syn - og forstod man ikke før astronomernes fanatisme for dette fænomen, er man overbevist nu - og parat til at rejse til Ceylon i 1980 for atter at opleve dette helt ubeskrivelige.

Et hold videnskabsmænd med kostbare instrumenter er tidligere på dagen gået ombord i overlydspassagerflyet Concorden på Las Palmas, og med en hastighed af næsten to en halv gang lydens, suser de afsted mere end 20 kilometer over ørkenen for at opleve en næsten 80 minutters totalitet, før de atter lander i Nairobi.

Da skyggen når vort observationssted, forbavses vi over at temperaturfaldet er enormt og i løbet af et øjeblik hundefryser vi. Da sol- og dermed dagslyset vender tilbage, sker det lige så pludseligt, som det forsvandt og et kort øjeblik fornemmer man Månens skygge fare hen over ørkenen! De store temperatursvingninger bevirker vindaktivitet, og i en halv time raser en sandstorm i kølvandet af formørkelsen. (Den tørre ørkenluft har ingen drivhuseffekt, så den manglende solopvarmning medfører straks et voldsomt temperaturfald).

Sent samme aften forlader de fleste af de ca. 4.000 tilskuere tilfredse og trætte Mauritaniens lille hovedstad. Enkelte har brugt op til 20 år på at forberede, hvad de oplevede i dag, og i de kommende år skal de indsamlede resultater nøje studeres. Om syv år mødes de fleste igen i Østen og jeg kan varmt anbefale alle, at sikre sig en plads til Ceylon - det er en oplevelse uden sidestykke og helt ubeskrivelig. (Da artiklen er fra 1973 må anbefalingen nu vedrøre solformørkelsen på Færøerne den 20. marts 2015, og Island i 2026).


P.S.
Solformørkelsen havde også stor interesse for videnskabsmænd fra andre fagområder. Zoologer undersøgte dyrenes reaktion på det pludselige mørke, og sociologer har planer om at undersøge, hvorledes de lokale befolkningsgruppers adfærd vil være efter formørkelsen. Hos en stamme, Borona'erne i Kenya og Ethiopien, betragtes solformørkelser f.eks. som et dårligt varsel. Og selv om der måske ikke hænder dem noget ubehageligt efter formørkelsen, kan de megel vel finde på at bruge den som påskud til at skille sig af med upopulære medicinmænd etc.
Ufo-nyt red.

Foto øverst
Den totale solformørkelse 30. juni, 1973, set fra Akjout, Mauritania. Fotograferet med 400 mm f/6.3 lense, af Fred Espenak, Planetary Systems Branch, NASA/Goddard Space Flight Center.
Foto nederst: 
The 11th August 1999 Solar eclipse in France.
© Luc Viatour, (Wikimedia Commons, CC3.0).


Links: 
Derfor bør du sætte tid af til at se fredagens solformørkelse (BT, 17-03-2015)
Fredag kan vi alle overvære en storslået forestilling, som der går årtier imellem opførelsen af – en solformørkelse. Et enestående kosmisk tilfælde gør showet muligt.  


Home > Redaktørens klumme > marts 2015
01-12-2021

Den totale solformørkelse den 30. juni 1973 havde et maksimum på 7 minutter og 4 sekunder. Det var den sidste totale solformørkelse, der oversteg 7 minutter i denne serie, indtil 25 juni 2150.

Formørkelse blev observeret af en gruppe forskere fra Los Alamos National Laboratory ved hjælp af to fly, hvorved de forlængede den totale formørkelse ved at flyve langs centerlinjen i samme retning som Månens skygge, da den passerede over Afrika. Et af flyene var en prototype af, hvad der senere blev til Concorde, som har en tophastighed på næsten 2100 kilometer i timen. Dette gjorde det muligt for forskerne at opleve en periode med totalitet, der varede mere end 74 minutter, næsten 10 gange længere end en total solformørkelse fra en stationær placering.

Kilde: Wikipedia
Annonce
Alternativinfo
Kontakt os
Sitemap
Alternativinfo er udgivet af PMP Group
i samarbejde med Power Media Production ApS.
© 1999-2024, alle rettigheder forbeholdes.
Vi gemmer ingen data.
Vi anvender kun nødvendige cookies.
Tredjepart cookies kan blive anvendt af Google annoncer, YouTube video og AddThis knapper.
Web-design © PMP Group - version: 24-01-2022.