Alternativinfo
er ved at skifte layout, hvorfor siderne kan vises forskelligt, og der kan forekomme forstyrrelser i driften.
|
|
Nyheds
sektion:
Bi-stik som terapi
– virker måske også mod cancer |
|
31-08-2014,
skrevet af Per Meistrup
|
Det har været hørt fra danske biavlere, at det er godt for helbreddet at blive stukket af bier. Vil du frivilligt lade dig stikke af en bi…?
De fleste vil pænt takke nej, en del er endda direkte overfølsom med svære allergiske reaktioner til følge. Ikke desto mindre anvendes bi-stik som behandling, alternativ må betegnelsen vist være, da der stadig mangler overbevisende videnskabelig dokumentation.
Reuters Foundation udsendte fredag den 29. august en billedserie fra en klinik i Cairo, Egypten, hvor Ibrahim Saied Al Sayeeh og hans far Haj Saied Al Sayeeh, der åbnede klinikken i 2004, gratis behandler en række lidelser med bistik. Gigtsmerter, hepatitis C og nervebetændelse er blandt de sygdomme
centret hævder, at det er lykkedes at kurere.
Reuters billedserie kan ses her hos
BT.
Oprindelse af Apiterapi – det kaldes behandling med produkter fra bier inklusive gift – kendes ikke, men behandlingen kan spores tilbage til oldtidens Egypten, Grækenland og Kina. Anvendelse af andre bi-produker end gift, som honning og propolis, kendes gennem årtusinder, hvor beskrivelser af helende egenskaber indgår i mange religiøse tekster, blandt andre indiske Veda, Bibelen, og Koranen – disse tekster omtaler primært de ernæringsmæssige fordele ved indtagelse af bi-produkter, men omtaler ikke direkte brug af bigift.
Mere moderne studie af Apiterapi, specifikt bigift, blev indledt af den østrigske læge Phillip Terc med publiceringen af resultater i "Rapport om en ejendommelig forbindelse mellem bistik og reumatisme" i 1888. Nyere popularitet skyldes den amerikanske biavler fra Vermont, Charles Mraz (1905-1999), der i sin bog ”Health and the Honeybee” skriver at bigift indeholder et anti-inflammatorisk middel, som lindrer kroniske smerter og kan anvendes til behandling af forskellige sygdomme, herunder adskillige former for arthritis (gigt), neurologiske problemer såsom dissemineret sklerose, lændesmerter og migræne, samt hudsygdomme såsom eksem, psoriasis og herpes.
American Cancer Socity (Amerikansk Cancer Selskab) skriver, at i den sædvanlige bigift behandling bruges levende bier, som stikker patienten på en bestemt lokalitet. Behandlingen gentages over en periode. Injektioner med bigift kan også anvendes, for eksempel til gigtpatienter hvor giften dagligt injiceres i triggerpunkter gennem fire til seks uger.
Forskning i bigift har primært været fokuseret på immunterapi for at forhindre allergiske reaktioner over for bistik. Imidlertid har flere dyre-og laboratorieforsøg påvist anti-cancer effekter af visse indholdsstoffer i bi-produkter, såsom propolis og melittin. Melittin er hovedkomponentet i bigift. Stoffet menes at dræbe de celler det kommer i kontakt med, ved at bryde dem op. Det synes også at have anti-inflammatoriske egenskaber. Ifølge nogle forskere viser melittin aktivitet mod cancerceller dyrket i laboratorie glas (in vitro). Forskere i Australien har ændret strukturen af melittin molekylet ved at fjerne den del, der forårsager allergiske reaktioner hos nogle patienter, men bibeholdt den celledræbende evne, og kombineret molekylet med et antistof som målretter det mod kræftceller. Ved hjælp af denne fremgangsmåde har de været i stand til at vise ”in vito” anti-cancer aktivitet hos mus – forsøg med mennesker er der derimod endnu ikke blevet rapporteret om i den tilgængelige medicinske litteratur.
Tidlige undersøgelser har også været rettet mod mulige anticancer egenskaber i honning. En undersøgelse fra Japan fandt at opløsninger indeholdende honning havde en vis effekt mod blære kræftceller i laboratoriet, og imod blæretumorer i mus. Igen er der endnu ingen rapporterede forskningsresultater fra forsøg med mennesker, mens resultaterne fra laboratorieforsøg er opmuntrende. Mange stoffer, både naturlige og menneskeskabte, viser anti-cancer aktivitet i laboratoriet, ifølge American Cancer Society.
Noget Apiterapi forskning tyder på at både stofferne melittin og adolapin i bigift bidrage til at mindske betændelse og smerter, og at kombinationen af alle "ingredienser" i bigift på en eller anden måde hjælper kroppen til at frigive naturlige helbredende stoffer i sit eget immunforsvar. Det menes at omkring et halvt hundrede amerikanske læger behandler sklerose og andre lidelser med bigift. American Apitherapy Society (Amerikansk Apiterai Selskab) siger, at der er omkring 10.000 personer, der tilbyder bi-gift-terapi – såvel apiterapister, biavlere og akupunktører,
samt behandlere uden egentlig sundhedsmæssig baggrund – enkelte patienter selvdoserer endda. Men manglen på medicinsk uddannelse hos mange af behandlerne, og risikoen for farlige allergiske reaktioner har vakt bekymring over bi-gift-terapi blandt de etablerede læger, skriver Discovery Health.
Et par tidligere mindre videnskabelige studier fra 2005 med bi-stik mod multiple sklerose (MS) viste kun lille eller ingen effekt. Georgetown University i Washington DC, USA, er imidlertid i gang
med en et-årig forundersøgelse, finansieret af Multiple Sclerosis Association of America, til forskning i apiterapi som en potentiel behandling. I sidste ende håber forskerne på at afklare debatten om, bigift bør betragtes som en seriøs behandling af MS.
Udover bigift er der de andre mere populære former for apiterapi-behandlinger med honning og pollen. I Kina anvendes rå honning direkte på forbrændinger som antiseptisk og smertestillende. Bi-produkter er bredt tilgængelige i apoteker, helsekost forretninger, butikker der specialiserer sig i bi-produkter, og via internettet.
08-01-2022 |
Melitin hovedkomponenten af honningbiens gift er et toksin, der kendes under flere navne: Mellitin, Melittin, Forapin og Forapine. Melitin er et biologisk aktivt polypeptid bestående af 26 aminosyrer.
Melitin kom i pressens overskrifter, da forskere i 2013 fandt, at det var aktivt mod HIV. Tidligere var det kendt at biavlere sjældent blev forkølede eller havde influenza, og at melitin bl.a. har cytolytiske egenskaber, kan få muskelceller til at reagerer og frigør histamin.
Kilde: Wikipedia
|
|