Siden oldtiden har honning været kendt for antiseptisk virkning, i gamle egyptiske papyrus omtales honning for eksempel som et middel ved sårbehandling. Fortidens lærebøger kan være værd at granske, for ny forskning har flere gange vist, at der kan være hold i den såkaldte folkemedicin. Nu fortæller en forskergruppe fra Lunds Universitet i en pressemeddelelse, at de har fundet visse typer honning virker mod antibiotikaresistente stafylokok bakterier, også kaldet MRSA, der har været meget omtalt den seneste tid.

Allerede i 2009 offentliggjorde australske forskere fra University of Sydney's School of Molecular and Microbial Biosciences, at Manuka-honning fra New Zealand kunne dræbe bakterier, der var blevet resistente over for alle almindeligt foreskrevne antibakterielle lægemidler. Den bakteriedræbende effekt menes at være en kombination af flere faktorer, men det er især stoffet methylglyoxal, der også kan dannes naturligt i kroppen ved nedbrydning af sukker, som rammer bakterierne. Stoffet er giftigt for kroppen, og ligeså for bakterier. 

Tidsskriftet Ingeniøren skrev i 2013, at undersøgelser foretaget af hollandske forskere viste, at også en anden stofgruppe i honning, kaldet defensin, kan dræbe bakterier, da defensin destabiliserer bakteriernes membran og forstyrrer stofskiftet. Desuden indeholder honning enzymet glucoseoxidase, der danner brintoverilte, når det kommer i forbindelse med vand – en reaktion, som danske sygeplejersker også har observeret, når de bruger honning til såbehandling, for eksempel i Mændenes Hjem på Vesterbro i København. Endelig suger honningens høje koncentration af sukker, vand ud af bakterierne.

Forskernes på Lunds Universitet har gennem længere tid undersøgt mælkesyrebakterier fra biers mave, og fundet frem til, at disse bakterier producerer en række proteiner, fedtsyrer, organiske syrer og andre antimikrobielle midler. I de to nye forsøg, testede man i det ene sygdoms-bakterier taget fra inficerede patienter, og det viste at mælkesyrebakterier i kombination med frisk honning havde god virkning mod bakterier fra patienter med kroniske sår. 

Den andet forsøg fokuseredes på den vanskelige resistente MRSA bakterie, Staphylococcus aureus. Her viste mælkesyrebakterier også en god effekt, hvilket giver formodning om at de kan blive en erstatning for antibiotika. Normalt indeholder antibiotika kun et enkelt aktivt stof rettet mod en speciel gruppe bakterier, men rækken af mælkesyrebakterier fra bier kan producere forskellige antibiotiske stoffer, afhængigt af hvilke sygdomsfremkaldende bakterier de møder.

Biernes mælkesyrerbakterier lever videre i honning, men inden man skynder sig hen i supermarkedet efter den lækre gullige substans, skal man være klar over, at det ikke er al honning, der virker. Noget af det honning der sælges er blevet varmebehandlet, i så fald indeholder det ikke de levende mælkesyrebakterier, og vil derfor ikke fungere som forventet. Danske biavlere undlader heldigvis normalt varmebehandling, lige som meget honning fra udviklingslande heller ikke er varmebehandlet. Der er muligvis også forskel på honning, afhængigt af hvilke planter bierne har hentet nektar fra, Manuka honning er videnskabeligt dokumenteret, og det antages at også honning fra rasp vil fungere.

Billede af hest med sår fra Lunds Universitets video, der kan ses under artiklen.

De svenske forskere foretog også et forsøg med ti heste, der havde kroniske sår. Ejerne havde uden succes forsøgt behandling med mange forskellige metoder, blandt andet antibiotika, men kombinationen af frisk honning og mælkesyrebakterier helede sårene på alle ti heste. Til efteråret begynder Blekinge Sårcentrum en prøvebehandling af 20 patienter med kroniske sår.

Engelske Wikipedia skriver, at historisk set har honning været brugt til behandling af mange forskellige lidelser, herunder maveproblemer (mavesår), forbrændinger og sår. Honning blev anvendt medicinsk af såvel de gamle egyptere og grækere, samt i indisk Ayurveda og traditionel kinesisk medicin. Også Koranen nævner honning som lægemiddel, og i middelalderen beskrev både islamiske og kristne lærde brugen af honning som medicin. I traditionel Yoga praksis anbefales daglig indtagelse af honning blandet med varmt vand for at styrke mod kredsløbssygdomme og astma.

Desuden nævnes det, at honning er blevet beskrevet som værende et potentiale i kræftbehandling. Eksperimentelt, som med mange andre stoffer, har honning vist at kunne dræbe kræftceller i laboratoriet, men foreløbigt er der ingen videnskabelig dokumentation for virkning ved behandling af cancer hos mennesker. Personer med nedsat immunforsvar frarådes at indtage honning på grund af risikoen for bakteriel- eller svampeinfektion.

YouTube Video (engelsk) fra Lunds Universitet:

Kilder og læs mere:  
Kan bi-bakterier ersätta antibiotika? 
(Pressemeddelelse fra Lunds Universitet, 08-09-2014)

Honey, I killed the superbug 
(The Australian, 18-06-2009)

Honning slår resistente bakterier i sår ihjel 
(Ingeniøren, 31-10-2013)

Honey, Traditional Medicine 
(Wikipedia, eng.)

Se også: 
Bi-stik som terapi – virker måske også mod cancer 

Propolis har kræfthæmmende effekt 

Propolis kan lindre forkølelsessår i løbet af få timer 

Fotos: 
Honey bee on calyx of goldenrod, © 2006 Frank Mikley (CC2.5 Wikimedia Commons)
Bier i kube, © 2012 Per Meistrup (PMP Group)
Hest med sår, © 2014 Lunds Universitet
Scanning electron micrograph of a human neutrophil ingesting MRSA National Institute of Allergy and Infectious Diseases (NIAID), © 2012 National Institutes of Health (NIH) (Public domain, Wikimedia Commons)