Jeg oplever der er meget debat i øjeblikket om behandleretik, det har gjort at jeg har mærket efter og her er mit syn og oplevelse af emnet.


En kvinde henvender sig til mig, da hun er blevet gravid i en alder af 38 år - hun har i forvejen 2 sunde og raske dejlige drengebørn. Kvinden er en del forvirret over graviditeten, da hun føler, at hendes alder er afgørende for hendes valg. Hun beslutter sig for en abort, men har dog en tvivl i sit indre, om det nu er det, hun i virkeligheden ønsker sig. Kvinden opsøger en clairvoyant for at få belyst, hvad hun skal gøre. Den clairvoyante "kigger" på hende og giver kvinden den besked, at hvis hun ikke vælger at føde barnet, vil kvinden få kræft og dermed dø af det. Selv samme clairvoyant fortæller kvinden, at det er farligt for det ufødte barn, at kvinden modtager healing, da det kan betyde, at barnet ikke vil komme til livet.

Kvinden var ude af sig selv af frustration - og det kan jeg som menneske, kvinde, mor og behandler og godt forstå.

Jeg mener bare - hvor er kvindens frie valg? 

At sætte sådan et skræmmebillede op for kvinden er mig uden for min forståelse. Jeg har kigget på samme kvinde, og har på ingen måde set død og ulykke, hvis kvinden valgte en abort - og hvis jeg havde set det - ville jeg så have sagt det ?

Nej det ville jeg ikke, da jeg har en etisk holdning til det at se på død og ødelæggelse - og jeg har en etisk holdning til, alle mennesker har deres frie valg. Og sandheden er, at jeg slet ikke modtager beskeder fra den åndelige verden, der omhandler død og ødelæggelse. Ganske enkelt, fordi jeg ikke beder om det. Hvis jeg gjorde det, ville det ikke være de samme åndelige vejledere, der ville hjælpe mig, men derimod ånder fra et andet energi niveau. 

Jeg tror på, at det er farligt for os at begynde at bede om den slags oplysninger, da jeg oplever, at det gør os til en åben kanal for al negativ energi. 

Lad mig give et eksempel:

En dygtig clairvoyant jeg kendte, begyndte at bede om den slags svar - og han fik dem skam også. Den clairvoyante begyndte at se negative energier over det hele, påpegede enhver negativ følelse i de mennesker, der var omkring ham, kunne ikke se sin familie mere, da han opfattede dem som "mørke", han opsøgte en ekskæreste og fortalte hende, at han vidste, hvornår hun ville dø, og at hun var budbringer af mørket. Og sådan fortsatte det for ham i lang tid - og det var umuligt for os omkring ham at give ham kærlighed, da han opfattede enhver kærlig energi som sort magi.

Hvad der skete her, er at den clairvoyante simpelthen åbnede sig for al negativ energi og så kun negative energier - dette var langt fra sandheden, men en illusion, men for den clairvoyante var det den pure sandhed.

Jeg oplever, at det samme sker i forbindelse med tv programmet "Fornemmelse for mord" - hvor ikke alene etikken efter min mening er helt i bund, men at der også laves der en forbindelse til, hvad jeg vil kalde "ikke kærlighed". Etisk oplever jeg følgende: Der stilles ind på mennesker, der ikke har bedt om det. Der bedes om oplysninger om død og ødelæggelse. Og ikke mindst er der tavshedspligten, som er brudt alle steder, den overhovedet kan brydes. Lad os forestille os, at en morder har en karma med sit offer, de skal have ordnet - de har aftalt "tid og sted" - planlagt de følelser, der skal arbejdes med og de hændelser, der skal bearbejdes. De inkarnerer, lever et liv - og så mødes de. Akten går i gang - aftalen finder sted, og handlingen sker. Hvorledes kan vi som clairvoyante tillade os at blande os i det vi ellers kæmper så meget for - det frie valg ? For mig at se handler det her om den enkelte clairvoyantes ego og trang til at dramatisere selve den åndelige verden - at overskygge den åndelige verdens sandhed, med et solidt lag af drama.

Det skærer i mit hjerte at se, hvordan ellers dygtige clairvoyante bruger sig selv som midtpunkter i et drama, der er på bekostning af andres lidelser. Her taler jeg om de efterladte til mordofrene - hvilken glæde har en far eller en mor af at få at vide, at deres søn eller datter er blevet voldtaget, parteret, smidt i voldgraven - eller hvad ved jeg. Hvilken glæde i universets navn skulle nogen som helst have af de oplysninger ?

I virkeligheden (og jeg ved, at jeg bevæger mig ind på "farlig" grund her) er det fuldstændigt ligegyldigt, at bruge clairvoyancen på hvordan døden er indtruffet - medmindre egoet træder til og har et behov for at vise "hvor god man er".......

Når det så er sagt, er jeg samtidig opmærksom på, at intet sker uden grund, og dermed ved jeg også, at den debat, der er oppe i tiden om behandleretik er til, for at vi skal tage endnu mere stilling til emnet. Jeg som behandler er nødt til at vurdere med mig selv og min vej, hvordan jeg vil vælge at bruge mig selv. Og dette er en opfordring til os alle, at vi gør det sammen, uanset om vi er behandlere, toiletrensere eller bankassistenter.

Min dybeste kærlighed til alle.
Mathine.

Publiceret alternativinfo: 16-08-2002

Relaterede artikler:  
Etik på det alternative marked?
   af Heidi Lykke Nielsen (healer, clairvoyant og spøgelsesforløser)
Healing som behandlingsform
   af Kjeld Petersen (healer og clairvoyant)

Home > Artikler > Etik
11-12-2021