Alternativinfo er ved at skifte layout, hvorfor siderne kan vises forskelligt, og der kan forekomme forstyrrelser i driften.

Tensegrity - kroppens nye arkitektur

Af NIKLAS PATURSSON, Kranio-Sakral terapeut

Prøv at forestille dig et molekyle i 3 dimensioner. Det er meget lig det elastiske molekylelegetøj, som helt små børn elsker at lege med. Når du taber det på gulvet, trykkes det sammen, hopper et par gange og ligger så helt udfoldet og intakt igen. Systemet består af elastiske strenge, som er spændt ud imellem ikke-elastiske stivere – et sådant system kan kaldes et Tensegrity-system.

Vores krop er et levende, dynamisk Tensegrity-system – muskler, sener, ligamenter og bindevæv udgør et elastisk, sammenhængende spændingsnetværk, mens vores knogler kan betragtes som ikke-elastiske, separate stivere. De elastiske og de ikke-elastiske strukturer påvirker hinanden – denne gensidige, kontinuerlige påvirkning stabiliserer kroppen. Kroppen deltager i alle livets begivenheder – Tensegrity-systemet gør det muligt for os at holde balancen undervejs. 

I praksis fungerer det således – hvis en udefrakommende kraft (slag, tryk, vridninger, stræk, rystelser) påvirker kroppen, absorberes denne kraft ind i HELE det elastiske, sammenhængende spændingsnetværk. Kraften flyder som en trykbølge gennem hele systemet – den lokale påvirkning spredes ud og absorberes af hele kroppen….jo mere elastisk og fleksibelt systemet er, jo lettere vil det kunne absorbere udefrakommende påvirkninger.

Forestiller vi os nu, at et område/væv i dette sammenhængende netværk er blevet beskadiget, sker der følgende – ved en ydre påvirkning flyder kraften som en trykbølge ind i systemet, men i stedet for at flyde gennem hele systemet og herved absorberes, bliver trykbølgen nu pludseligt standset. Et beskadiget område/væv er ikke længere elastisk, og kan derfor ikke lade bølgen flyde igennem – i stedet må området/vævet agere endestation for trykbølgen. Hele kraften koncentreres og fastlåses nu i dette område/væv. Det allerede beskadigede område/væv svækkes således yderligere. En ond cirkel er startet – det svækkede område/væv vil igen og igen blive endestationen for disse trykbølger. Men da Tensegrity-systemet netop er kendetegnet ved elasticitet og fleksibilitet, vil det hele tiden forsøge at ændre sin struktur for at opretholde den samlede stabilitet. Denne tvungne omstrukturering svækker hele systemet. Det organiserer sig omkring et lokalt svækket område/væv, og sælger derved ud af hele systemets elasticitet og fleksibilitet. Dette forklarer, hvorfor f.eks. en skulderskade kan afstedkomme f.eks. lændesmerter og hovedpine – det sammenhængende spændingsnetværk kompenserer for den lokale skade, og denne kompensation får konsekvenser i hele systemet.

Knoglerne udgør det ikke-elastiske ”skelet” i Tensegrity-systemet. Faktisk er knogler også elastiske – meget, meget mindre end muskler, sener, ligamenter og bindevæv, men mindre kan også gøre det! Idet Tensegrity-systemet fungerer via gensidig, dynamisk påvirkning imellem ”det bløde” (bindevæv, muskler mm) og ”det hårde” (knogler), er selv den mindste elasticitet i knoglerne naturligvis vigtig….og så lille er elasticiteten altså heller ikke!!!! Knoglerne er en del af den levende organisme og som sådan levende/bevægelig. Denne bevægelighed og smidighed kan svækkes ved slag, brud, stræk og vrid og derved påvirkes hele Tensegrity-systemet.

Det er muligt at arbejde direkte med dette Tensegrity-system. Og dette arbejde kaldes…..Tensegrity. Kranio-Sakral Terapi og Tensegrity er nært beslægtede – begge tager udgangspunkt i kroppens øjeblikkelige tilstand, og begge arbejder med meget blide, respekterende berøringer. Det er, som om de er hinandens forlængede arme – de gør hver især hinanden lidt bedre. Det er muligt at arbejde med specifikke Tensegrity-teknikker, ofte direkte på knogler, som har mistet deres elasticitet. Eks. vil tandbøjler næsten altid sætte sig spor i knoglerne, og slag og brud på knogler vil selvfølgelig også påvirke deres smidighed. Sådanne svækkelser kan afhjælpes med Tensegrity – via bestemte greb og teknikker er det muligt at mærke knoglernes svækkede områder – disse områder ligesom ”bobler” på stedet, og er, paradoksalt nok, meget samarbejdsvillige. Selve spændingsopløsningen sker ofte hurtigt og helt udramatisk – knoglen nærmest ”sejler” tilbage til bevægelighed og balance. Princippet er det samme ved muskler, sener, ligamenter og bindevæv – når ubevægeligheden er fundet, vil de helt små bevægelser i Tensegrity hjælpe området/vævet tilbage til elasticitet.

Tensegrity er et fantastisk spændende bekendskab. De helt simple, og dog meget kraftfulde teknikker er opstået ud fra en dyb forståelse af kroppens egenart. Nyere forskning peger på, at Tensegrity-systemet eksisterer helt nede på celleniveau – de enkelte kropsceller er hver især et komplet Tensegrity-system, og indgår derfra hele tiden i større og større Tensegrity-systemer. At arbejde med Tensegrity er derfor at arbejde med hele kroppen – fra det mindste til det største, og fra det største til det mindste.

Publiceret alternativinfo.dk: 03-01-2003


Se også:  
Hvad er Kranio-sakral terapi ? 

Relaterede links:

Udd. og mere info om Tensegrity: www.stanleyrosenberg.com 

Home > Artikler > Tensegrity - kroppens nye arkitektur
12-12-2021



Niklas Patursson
er Kranio-Sakral terapeut og fortæller her, hvordan det er muligt at arbejde direkte med kroppens spændingsniveau udfra Tensegrity-princippet.
Begrebet stammer oprindeligt fra arkitekturen. Tensegrity handler om spændingsforholdet mellem elastiske og ikke-elastiske strukturer. De gigantiske Domes er Tensegrity-systemer, hvis stabilitet skyldes dette spændingsforhold. Kroppen kan betragtes som et levende Tensegrity-system.

Forfatterens hjemmeside 

Annonce

 

Følg os pÃ¥ Facebook 

Home   |   Nyheder  |   Artikler   |   Guider   |   Leksikon
Information om alternativinfo    |   Sideoversigt   |   Tilbage
www.alternativ.info   |   E-mail til redaktionen   |   Design   &  Webmaster :  © 1999-2021,  PMP Group.   ISSN: 1901-7022
Dette website tilhører PMP Group Asia Co. Ltd., Suratthani 84330, Thailand.
Indholdet på dette website er alene vejledende og må ikke erstatte fagkyndig rådgivning eller lægelig behandling af sygdom.
alternativinfo er alene en uafhængig informations portal, der hverken markedsfører eller sælger de omtalte produkter eller behandlinger, hvorfor alternativinfo IKKE under nogen form anbefaler et bestemt produkt eller en bestemt behandling. Medtagne oplysninger om naturlægemidler, kosttilskud og vitaminpræparater samt naturlig hudpleje og kosmetik er repræsentativt, redaktionelt udvalgt og de er derfor ikke en annoncering af et bestemt produkt.
PÃ¥ sitet kan forekomme information, hvorom der IKKE forefindes videnskabelig dokumentation.
Modtagne indlæg og oplysninger videregives uden ansvar og udtrykker ikke nødvendigvis redaktionens holdning.
Alternativinfo er uden ansvar for indhold på link-forbundne sider.
Cookie samtykke: Ved fortsat brug af sitet, accepteres følgende cookie-betingelser. Alternativinfo indsamler ingen personlige oplysninger, men vore web-servere sender automatisk session-HTTP-cookies, også kaldt "nødvendige cookies". Tredjepart-cookies forekommer fra Adservice delingskanpper og Google annoncer. Endvidere fra den sociale delings tjenester AddThis samt Google til optimering af søge-funktioner. Alternativinfo fungerer, selv om din browser blokkerer for cookies, men visse service-applikationer vil muligvis ikke starte Læs mere om cookies her.
Copyright © :  Index, artikler, fotos, grafik, layout og mediaklip tilhører respektive ejere og mÃ¥ ikke reproduceres uden tilladelse.
Det er tilladt, at udprinte websider i sin helhed til alene undervisning og privat brug.
Dette må du: Linke til alle sider på alternativinfo, evt. med et kort referat eller omtale af siden du linker til.
Dette må du IKKE: Gengive indhold fra sitet (websider, artikler, grafik, videoklip), hverken som uddrag eller i sin helhed.