Alternativinfo
er ved at skifte layout, hvorfor siderne kan vises forskelligt, og der kan forekomme forstyrrelser i driften.
|
|
Nyheds
sektion:
DCA, er det en ny effektiv kur mod kræft? |
|
02-02-2012
(pm)
Opdateret 07-01-2018
|

Dette simple molekyle - en analog af
eddikesyre - kan måske helbrede kræft.
|
Mogens Strøm
skriver i "Min sag" på Ekstrabladet.dk om en ny cancer-behandling: »En sikker og effektiv kur mod kræft er blevet opdaget med et stof, der engang var brugt til usædvanlige stofskifteproblemer. Men medicinalindustrien viser ingen interesse med at følge op på dichloroacetate (DCA), fordi DCA ikke længere er patenteret, hvilket betyder at det kunne fremstilles til en brøkdel af det, vi betaler for nuværende kræftmedicin.«
Budskabet om, at DCA kan virke mod kræft skyldes en artikel i det
engelske tidsskrift New Scientist tilbage i januar måned 2007, som
medførte en uventet stor interesse fra såvel magasinets egne læsere,
som på andre Internet medier.
Den oprindelige artikel fortalte om forskeren Evangelos Michelakis fra University of Alberta
i Edmonton, Canada, og hans kolleger,
der afprøvede DCA på humane krælftcelle-kulturer i laboratoriet. De fandt frem til, at DCA dræbte lunge, bryst og hjerne kræftceller, men ikke havde nogen
virkning på normale celler. Senere foretog forskerne forsøg med humane kræftceller i rotter,
som drak vand tilsat DCA - ligeledes her, var der et positivt resultat.
Hidtil har det været teorien, at kræftceller ernæres af glykolyse (se
boks), fordi cellernes mitokondrier er blevet uopretteligt beskadiget. Michelakis' eksperiment viste imidlertid, at dette ikke er tilfældet, eftersom DCA genoplivede mitokondrier i kræftcellerne, men alligevel visnede de og døde.
Michelakis foreslår, at skiftet til glykolyse som energikilde opstår, når celler i midten af
en unormal, men godartet svulst ikke får nok ilt til, at deres
mitokondrier kan arbejde korrekt. For at overleve slukker de deres mitokondrier og begynder at producere energi gennem
glykolyse.
Afgørende viste det sig, at mitokondrier gør et andet job i cellerne: De aktiverer apoptose, den proces, hvor unormale celler destruerer sig selv. Når en celle "slår mitokondrier fra", bliver den "udødelig". Disse udødelige celler overlever de normale celler i en tumor og bliver derfor dominerende. DCA
genopliver mitokondrier, som genaktivere apoptosen og får de unormale celler til at dø.
Fænomenet kan også forklare, hvordan sekundære kræftformer opstår. Glycolysen genererer mælkesyre, som kan nedbryde
den kollagen, som holder cellerne sammen. Det betyder, at unormale celler kan blive frigivet og
flyder til andre dele af kroppen, hvor de danner nye tumor.
DCA har imidlertid nogle velkendte bivirkninger, men de kan være en lav
pris at betale for en både effektiv og billig behandling af cancer. Paul Clarke, kræftcelle biolog ved University of Dundee i Storbritannien, sagde i forbindelse med offentliggørelsen i 2007, at resultaterne udfordrer den nuværende
antagelse om, at mutationer, ikke stofskiftet, udløser kræft. Spørgsmålet er
så, hvad der kommer først?
Siden har debatten om DCA fyldt adskillige forums på Nettet. En Internetside i USA tilbød at levere medikamentet. Det mente den
amerikanske Fødevare og Lægemiddel Styrelse, FDA (US Food and Drug Administration),
ikke var nogen god idé og fik lukket siden, under stor protest fra
kræftpatienter, som her så lyset for en sidste alternativ kur mod en
uhelbredelig sygdom.
Efterfølgende har
Michelakis behandlet fem patienter med DCA. Fire patienter var stadig i live efter 18 måneder, og tre viste svind
i deres svulst. Med sådan en lille undersøgelse er det imidlertid umuligt
at sige, om det er bedre end man kunne forvente. Patienterne fik nemlig
også anden behandling, så det er svært at vide, om
der overhovedet var nogen virkning fra DCA. Ud over dette lille forsøg,
så forskerne også på effekten af DCA i tumor prøver fra 49 andre patienter.
Her konstaterede de, at DCA kunne genaktivere mitokondrier i kræftceller, selv om det stadig ikke
er præcist klart, hvorledes det kan lade sig gøre. Disse resultater viser, at lavere doser af DCA
- i det mindste i teorien - kan gives til kræftpatienter. Bivirkninger ses
ved høje doser, hvorfor selvmedicinering frarådes, indtil der er mere
evidens om virkning.
Der skal væsentligt større studier til, og helst med blindtest
(placebo). Også et andet kendt medikament synes at have en tilsvarende
virkning mod kræft, Metformin, som bruges af diabetes patienter.
Problemet er måske så, som Mogens Strøm skriver det i "Min
sag" på Ekstrabladet.dk, at der ikke er noget patent på DCA, så
lægemiddelindustrien har absolut ingen interesse i at betale de
kostbare fase II og III forsøg. Spørgsmålet er, om der er politisk
vilje til at bekoste sådanne omfattende undersøgelser i offentligt
regi?
Måske Ekstrabladet vil spørge de danske politikere, om de vil være
med, hvis der er tilstrækkelig mange som tilkendegiver at støtte
sagen?
Opdatering 7. januar, 2018:
Kræftens Bekæmpelse har en artikel om DCA, hvor det blandt andet
skrives: »For at undersøge effekter af DCA på mennesker er der i øjeblikket kliniske forsøg i gang med bl.a. patienter, der har brystkræft med spredning, patienter med hoved-halskræft og patienter med en ondartet form for hjernekræft
– såkaldt glioblastom. Forsøgene foregår primært i England, USA og Canada.
De første resultater indikerer, at DCA måske er i stand til at hæmme kræftcellernes vækst.«
Desuden oplyses det, at der indtil videre ikke er rapporter om interaktioner med anden medicin,
sat at når man anvender DCA i behandling, kan man få føleforstyrrelser og eventuelt smerter i bl.a. arme og
ben, hvilke bivirkninger ser ud til at forsvinde, når man holder op med at tage
DCA.
Kræftens Bekæmpelse fastslå, at der fortsat mangler undersøgelser af
DCA, herunder eventuelle bivirkninger. Artiklen er på skrivende
tidspunkt, senest opdateret i februar 2015.
Kilder:
Cancer Research UK
Ekstrabladet
New Scientist
Links:
Ny kur mod kræft
(DCA) .gif)
(Min sag, Ekstrabladet)
Dichloroacetate
(DCA) .gif)
(Kræftens Bekæmpelse)
Læs mere:
Cancer drug resurfaces and threatens false optimism .gif)
(New Scientist, engelsk)
Cheap,
'safe' drug kills most cancers .gif)
(New Scientist, engelsk)
Potential cancer drug DCA tested in early trials .gif)
(Cancer Research UK, engelsk)
Se også:
Håndkøbsmedicin kan forebygge kræft
Er Graviola naturens mirakel kur mod cancer?
'Cancer drug' site shut down .gif)
(New Scientist, engelsk)
Dichloroacetic acid,
DCA .gif)
(Wikipedia, engelsk)
Experimental cancer treatment .gif)
(Wikipedia, engelsk)
Glykolyse .gif)
(Wikipedia, dansk)
Relaterede artikler:
THC olie er det ægte sorte guld! Hash olie kan angiveligt kurere kræft
af Peter PJ Engberg
Interessante links:
Danskere på vej mod revolutionerende kræftmedicin .gif)
(Videnskab.dk 27-06-2012)
Centralt i den nye behandlingsform er alle cellers behov for at kontrollere niveauet af calcium. Hvis ikke cellerne har styr
på calciumkoncentrationen, aktiveres nogle mekanismer i cellen, som i sidste ende får den til at begå selvmord.
Kræftsvulster tvunget i dvale .gif)
(Videnskab.dk 08-06-2012)
Forskere har nu fundet de mekanismer, der gør, at en kræftsvulst kan ligge i ufarlig dvaletilstand et helt liv, eller vokse og skabe sygdom. Fundet kan tvinge aggressive svulster til at forblive i dvale.
Kræftbehandling skal tage hensyn til forventet levetid .gif)
(Videnskab.dk 19-02-2012)
Viden om forventet levetid er vigtig, når man skal vælge blandt mulige behandlingsalternativer for kræftpatienter. Dette
gælder både for behandling af kræftsygdommen i behandling af smerter.
Foto:
Wikipedia
18-01-2022 |
Dichloracetisk
syre, ofte forkortet DCA, er den kemiske forbindelse med formlen CHCl2COOH. Det er en syre, en analog af eddikesyre, hvor to af de tre brint-atomer af methyl gruppe er blevet erstattet af chloratomer. Salte og estere af
dichloracetisk syre kaldes dichloroacetat. Salte af DCA er blevet undersøgt som potentielle lægemidler.
Kilde: Wikipedia
|
Glykolysen er en række af biokemiske reaktioner ved hvilke et mol glukose oxideres til to mol pyruvat. Glykolyse kommer fra græsk, glyk (der betyder sød) og lysis (der betyder opløse). Det er den første process af mange i kulhydraters metabolisme, og formålet er at danne energiholdige molekyler som ATP, og mindre organiske molekyler, der bruges i efterfølgende biokemiske processer.
Glykolyse foregår i mange celletyper i næsten alle slags organismer. Glykolysen alene producerer mindre energi pr. glukosemolekyle end ved en fuldstændig aerob oxidation, og under iltfrie forhold er der et højere flux igennem glykolysen.
I eukaryote celler foregår glykolysen i cytosolen, mens dens produkt, pyruvat, bliver transporteret ind i mitokondrierne til videre oxidation.
Kilde: Wikipedia
|
|