Alternativinfo
er ved at skifte layout, hvorfor siderne kan vises forskelligt, og der kan forekomme forstyrrelser i driften.
|
|
Nyheds
sektion:
Varigt vægttab uden at tælle kalorier |
|
20-11-2014,
skrevet af Ritzau Info
|
Kostvejleder gør op med mirakelkure i ny bog: »Hvis man spiser kedelig mad og konstant skal tælle kalorier samt veje hver bid, bliver det for surt i længden – og slankeprojektet ender typisk med endnu et nederlag,« forklarer Suzy Wengel, der giver opskriften på varigt vægttab i sin nye bog "Sense – slank med fornuft." Hun har selv tabt sig 40 kilo ved at følge den vej, hun beskriver i bogen. En vej, der bygger på viden om kost og ikke mindst på sund fornuft. Deraf navnet Sense. Inden da havde hun været igennem et hav af slankekure.
Men der findes ingen mirakelkur! Kiloene vender bare tilbage, når kuren er slut,« siger Suzy Wengel, der med bogen også gør op med årtiers fedtforskrækkelse og mantraet om, at vi bare skal spise mindre og motionere mere.
»Motion er godt, men det er en varig kostomlægning, der skal til.«

Ingen fanatiske regler - kun sund fornuft
Ifølge Suzy Wengel skal vi have rigtig mad, og vi skal ikke være så bange for fedt. »Det afgørende er, at vi skærer ned på kulhydraterne fra sukkerholdige fødevarer,« fortæller hun.
I løbet af 11 måneder tabte Suzy Wengel sig 40 kilo,
her før hun begyndte på sin egen metode.
|
Og der er ingen fanatiske regler i Sense, kun sund fornuft. Et af bogens budskaber er, at det faktisk lader sig gøre at kombinere hygge, fest og vægttab, og at man kan bruge sine yndlingsopskrifter – bare man justerer dem.
En del af Sense-metoden er også at holde sig til tre hovedmåltider om dagen, og at bruge hænderne som vægt i stedet for at tælle kalorier og veje.
»Det skal være nemt, og maden skal være enkel og velsmagende. Så bliver det ikke en pinsel at tabe sig og holde vægttabet, tværtimod. Men selvfølgelig kræver det, at man vil ændre nogle kostvaner, ikke bare for en periode, men for altid,« pointerer Suzy Wengel.
Bogen er summen af års erfaring og arbejde
Da Suzy Wengel opnåede sin idealvægt på 58 kilo for tre år siden, startede hun Center for Vægttab. Her er Sense-konceptet siden blevet udviklet og testet i samarbejde med over hundrede klienter.
»Jeg kan se at det virker, og bogen er summen af mine erfaringer og mit arbejde. Den formidler viden om kost i et letforståeligt sprog, giver konkrete råd og guider læseren gennem alle faser af vægttabsforløbet,« fortæller Suzy Wengel.
Foruden et kostprogram og en oversigt over de enkelte fødevarer rummer bogen en indkøbsguide, et måleskema, måltidseksempler, vægttabshistorier og en kostdagbog. På hjemmesiden kan man se opskriftsvideoer.
En af de, der har prøvet kuren, er Kim Ahlehoff Döhlie, 48 år og nu 39,5 kilo lettere: »Det er ikke en ekstrem kur, der gør livet surt. Jeg kan stadig tage del i livets glæder. Derudover er maden nem at lave.« Læs hele Kims historie
her
(pdf, åbner i nyt vindue).
05-01-2022 |
|