Danmark ligger inde med en skattekiste af historiske registre, da vi har vi journaler helt tilbage fra 1700-tallet, og det gør landet til et helt enestående sted for forskere. Med en ny supercomputer skal vores unikke registre være med til at bringe os helt i front inden for forskning i sundhed – målet er at kunne behandle sygdomme med medicin tilpasset den enkelte patient.

DTU’s Supercomputer kan rumme 7,5 petabyte data – til sammenligning indeholder alle amerikanske forskningsbiblioteker i alt kun 2 petabyte data.

Videnskab.dk skrev i november (2014), at selv de ældste danske registre indeholder viden om alt fra beskæftigelse til fødsel og død, skolekarakterer, og danskernes vægt og højde. Med en kommende landsdækkende database vil det for eksempel blive muligt at undersøge sundhedstilstanden før og efter sygeforsikringsloven af 1892, og sammenligne sundheden i 1800-tallet blandt børn, hvis fædre havde fået dårlig vækst på grund af dårlige levevilkår i barndommen.

DTU, Danmarks Tekniske Universitet, har i samarbejde med Københavns Universitet og DeIC, Danish e-Infrastructure Cooperation, netop indviet en ny supercomputer, der skal bringe Danmark helt i front med forskning indenfor ”life science”, pharma og sundhedsområdet. Som er en af verdens 150 største vil Supercomputeren for alvor sætte Danmark på verdenskortet, når det kommer an på bearbejdning af enorme mængder biologiske data fra sundhedsområdet.

»Supercomputeren vil gavne sundhedsforskningen i Danmark og i sidste ende patienterne. Computeren kan eksempelvis hjælpe os med at udvikle medicin, der kan målrettes den enkelte patient. Det kan gøre behandlingen mere effektiv, fordi vi kan give patienterne lige netop den medicin, som er den rette for dem,« siger sundhedsminister Nick Hækkerup (S).

Supercomputeren er grøn – det vil at kølevandet bliver sendt tilbage i fjernvarmesystemet og udnyttet.

Søren Brunak, professor og centerdirektør på DTU, forklarer: »Den enkelte patient vil i fremtiden i langt højere grad blive karakteriseret ved hjælp af DNA data, der beskriver vores arveanlæg, og hvordan de ændrer sig gennem livet. Det kræver en kraftfuld computer at få noget ud af disse data og især at få dem integreret med de sundhedsdata, som Danmark har været enestående til at indsamle gennem mange år. Med vores nye supercomputer bliver det muligt at analysere data meget hurtigere end tidligere, således at det i tide kan komme den enkelte patient til gavn.«

Computeren har mere end 92 terabyte ekstrem hurtig hukommelse fordelt på over 560 servere.

Nøglen til bedre sundhed og nye resultater skal findes i de enorme mængder data, som computeren skal analysere. Det er en hel ny måde at tænke ”big data” inden for sundhedsområdet. DNA-baseret diagnostik kan på længere sigt være med til at forandre den måde, man behandler sygdomme på. Dosering af medicin kan afpasses efter specifikke DNA-strukturer, og her kan supercomputeren være med til at gøre medicinering mere effektiv og individbaseret.

Hos DTU regner man med, at op mod 500 brugere fra hele verden vil anvende supercomputeren og dens regnekraft. Også Københavns Universitet ser positivt på samarbejdet mellem de mange parter, som både forskermiljøet, sundhedssektoren og erhvervslivet kan drage stor nytte af.

»I vores uddannelse af kandidater og ph.d.er i bioinformatik er det vigtigt for os at have adgang til kraftige computere. De færdiguddannede kandidater får desuden mulighed for at bruge computeren, når de senere får arbejde på et hospital eller i en virksomhed. På den måde kommer det hele miljøet til gode,« udtaler Anders Krogh, professor i Bioinformatik ved Biologisk Institut på Københavns Universitet.

Mest for nørder: 
Fakta om Supercomputeren 

• Supercomputeren er grøn, så kølevandet bliver sendt tilbage i fjernvarmesystemet og udnyttet. 
• Supercomputeren kan rumme 7,5 petabyte data – til sammenligning indeholder alle amerikanske forskningsbiblioteker i alt 2 petabyte data. (1 petabyte = 1.000.000 GB) 
• Processorkraften består af Hewlett Packard XL230 - 128GB, 2x E5-2683v3 Intel processor med hver 14 kerner, og Hewlett Packard DL560 - 1TB, 4x E5-4610v2 Intel processors med hver 8 kerner. Det bringer computeren op på i alt 16.048 kerner.
• Computeren har mere end 92 terabyte ekstrem hurtig hukommelse fordelt på over 560 servere. (1 terabyte = 1.000 GB)
• Omkring 500 brugere fra ind- og udland vil anvende computeren.
• Selve supercomputeren fylder et område på 50 m2 og bruger én megawatt i strøm. 
• Pris: 40 mio. kroner 

Kilder:  
Videnskab.dk:
Historiker vil forvandle fortidens folketællinger til guldgrube af sundhedsdata 
Ritzau Info 

Links: 
DTU, Danmarks Tekniske Universitet 

DeiC, Danish e-Infrastructure Cooperation 

Se også: 
Paradigmeskifte i dansk sundhedsvidenskab: Nye muligheder i diagnostik og behandling 
(Videnskab.dk 20-01-2015)
Gennem anvendelse af nye genetiske analysemetoder og udnyttelse af de store mængder data, der er indsamlet i sundhedsvæsenet, får vi nye muligheder for at forbedre diagnostik og behandling. Det kræver dog samarbejde på tværs af fagdiscipliner, regioner og ministerier.

Foto: 
© 2014, DTU