Alternativinfo
er ved at skifte layout, hvorfor siderne kan vises forskelligt, og der kan forekomme forstyrrelser i driften.
|
|
Nyheds
sektion:
Postevand som slankekur |
|
05-09-2015,
skrevet af Redaktionen
|
Overvægt, eller direkte fedme, er
et stigende problem i mange lande – hvor en tredjedel af befolkningen snildt kan tåle at smide nogle kilo – og det behøver slet ikke være en uoverkommelig opgave, noget så simpelt som en halv liter postevand kan gøre en forskel.

Det er velkendt, at vand er afgørende for vores sundhed. Vand udskiller blandt andet giftstoffer fra kroppen, transporterer næringsstoffer og ilt til cellerne, smører leddene, regulerer kropstemperaturen og beskytter kroppens organer og væv. Studier i 2013 har tillige vist, at drikker man tre små glas vand før en krævende opgave, for eksempel eksamen, kan det øge hjernens reaktionstid med 14%.
Et nyt studie publiceret i ”Obesity” viser, at drikker man en halv liter vand en halv time før morgenmad, frokost og middag, så medfører det større vægttab blandt overvægtige voksne, sammenlignet med de, der ikke drikker vand før måltiderne. Undersøgelsen omfattede 84 overvægtige personer, der blev tilfældigt opdelt i to grupper – den ene gruppe på 41 personer skulle drikke 500 milliliter postevand 30 minutter før morgenmad, frokost og middag, benævnt i undersøgelsen som “forbelastning”, hver dag i 12 uger. De resterende 43 deltagere udgjorde er kontrol gruppe, der blev bedt om at forestille sig, at deres mave var fuld før hvert hovedmåltid.
Sammenlignet med kontrolgruppen, opnåede deltagere i den såkaldte ”forbelastede gruppe”, der indtog vand før hvert hovedmåltid, at tabe gennemsnitligt 1,3 kg mere i vægt end kontrolpersonerne.
De deltagere, der gennemførte at drikke en halv liter inden alle tre hovedmåltider om dagen, rapporterede et vægttab på hele 4,3 kg i løbet af de 12 uger studiet varede, mens personer der alene ”forbelastede” én gang dagligt, eller slet ikke, kun tabte sig 0,8 kg i gennemsnit.

Dr. Helen Paretti, University of Birmingham
|
Dr. Helen Parretti, klinisk lektor på National Institute for Health Research (NIHR), ved University of Birmingham, forklarer om baggrunden for studiet: »Vand er bredt anbefalet som et nyttigt redskab til vægttab og indgår i mange vægttabs programmer, men der er kun få videnskabelige beviser til støtte for denne i praksis. Nogle indledende små laboratorieundersøgelser foreslog, at drikkes der vand før hovedmåltider, kan det hjælpe med vægttab, men vi vidste ikke, om det ville fungere i en dagligdags rutine over en længere periode.«
Om studiets konklusion siger hun: »Det positive ved disse resultater er det simple i bare at drikke en halv liter vand tre gange om dagen, før hovedmåltiderne. Det kan medvirke til at reducere din vægt, og når det så kombineres med korte instruktioner om, hvordan du kan øge mængden af fysisk aktivitet, og spise en sund kost, vil det kunne hjælpe mange mennesker til at opnå ekstra vægttab – i et moderat og sundt tempo. Det er noget, der ikke tager meget energi at integrere i en ellers travl hverdag.«
Dr. Parretti tilføjer: » Vi vil gerne gennemføre en større undersøgelse over en 12-måneders periode til at følge op, og få mere definitiv dokumentation for, at vand som forbelastning er effektivt. Yderligere ønsker vi også at undersøge de potentielle virkningsmekanismer mere udførligt.«
Kilder:
A bottle of water before each meal could help in weight
reduction, researchers say .gif)
(University of Birmingham, 26-08-2015)
Links:
Efficacy of water preloading before main meals as a strategy for weight loss in primary care patients with
obesity: RCT .gif)
(Obesity Research Journal, vol. 23, issue 9)
Functions of water in the body .gif)
(Mayo Clinic)
Se også:
Vand er bedste fordøjelses hjælp
- af Alister Bredee, helse-forfatter, terapeut og instruktør
Fotos:
Water fountain found in a small Swiss village. They are used as a drinking water source for people and cattle. Almost every Alpine village has such a water source.
© 2004, Juhanson ( Wikimedia
Commons, CC-3.0)
Dr Helen Parretti, NIHR Clinical Lecturer,
© University of Birmingham.
03-01-2022 |
|