Shamanisme er en urgammel spirituel tradition og magisk håndværk, brugt verden over til helbredelse, problemløsning og til at opretholde balancen mellem mennesker og natur. Også i Norden findes spor efter en shamanistisk tradition, så shamanisme er ikke noget, der kun findes hos indianere og eksotiske folkeslag, som mange tror. Shamanismens grundlæggende træk findes verden over, og vi mennesker har alle evnen til at praktisere shamanisme. Oprindelig stammer ordet shaman fra Evenki folket i Sibirien, og det betyder "den som ved". En shaman defineres ud fra hvordan hun eller han arbejder. Ved at bruge rytmisk tromning, sang og ritual oplever shamanen et skift i sin bevidsthed (det er det, nogle folk kalder trance), som gør at hun kan rejse til åndernes verden. Der i den anden virkelighed mødes hun med sine åndehjælpere og får hjælp og rådgivning, som bringes tilbage til den fysiske verden.
I de fleste kulturer er shamanens uddannelse lang og intens, det kan være en livslang indvielses proces. Shamanens arbejdsområder er at være seer, helbreder, problemløser, at tage vare på balancen mellem menneske og natur, og tage vare på balancen mellem de levende og de døde. Både i traditionelle shamanistiske samfund og i moderne sammenhæng er shamanens hovedopgave det helbredende eller healende arbejde. SHAMANISTISK FORSTÅELSE AF HEALING Begrebet "kraft" er helt grundlæggende i den shamanistiske forståelse af universet, og især af sundhed og sygdom. Her menes kraft i betydningen energi, ikke at forveksle med magt. For at en organisme kan være sund, legemligt og sjæleligt, må den være fyldt med livskraft, være kraftfuld. Hvis man er kraftfuld, er der ikke plads til at sygdom kan trænge ind. Traditionelt set regner man derfor med to hovedårsager til sygdom. Enten har organismen / mennesket noget i sig, som ikke skulle være der (en uønsket kraftindtrængning), eller også mangler man noget, som burde være der (kraft-tab, eller sjæle-tab) Det helbredende arbejde består groft opdelt i enten at genvinde mistet kraft eller sjæl, eller at fjerne, bortlede de uønskede kraftindtrængninger. Tab af kraft kan vise sig som at man bliver deprimeret, eller ustandselig får infektioner, eller alt går galt for en. I mange shamanistiske samfund forstås det sådan at man mangler kraft, fordi man ikke er i kontakt med sin skytsånd eller kraftdyr, de har forladt en. Behandlingen består følgelig i at få fundet sit kraftdyr eller sin skytsånd, eller på anden måde at få genoprettet forbindelsen til universets kraft. Et andet, og langt alvorligere tab af kraft, er det som shamanen kalder sjæletab. Det betragtes traditionelt som hovedårsag til mange alvorlige sygdomme. Sjæletab kan ske, når vi udsættes for oplevelser eller påvirkninger, der er så smertefulde at det opleves som ubærligt. En del af sjælen kan da forlade os for at organismen som helhed kan overleve, om end i mere følelsesløs udgave. Delvis sjæletab er altså en funktionel overlevelsesmekanisme, der kun bliver problematisk, når den bortkomne sjæledel ikke vil eller kan komme tilbage. Sjæletab bevirker at vi ikke kan mærke os selv, vores krop, følelser, det er som om man ser sit liv udefra. Andre symptomer er hukommelsestab for den ubærlige periode, eller trang til at fylde hullet i sjælen med erstatninger for liv, som f.eks. stoffer og alkohol. Den shamanistiske behandling består i at rejse ud og finde den bortkomne sjæledel og bringe den hjem igen. Dermed forenes man med alt det, den tog med sig, og for nogle kræver denne integration ekstra indsats og støtte. Alt det ovenfor beskrevne aftegner et fælles shamanistisk arbejdsgrundlag. Moderne shamanistiske praktiserende arbejder i princippet ligesom traditionelle shamaner har gjort i andre kulturer, men deres praksis her og nu er selvsagt præget af vores egen kultur. Og da hver shamanistisk behandler og praktiker tillige arbejder og uddannes af sine egne åndehjælpere, kan der være store individuelle variationer i behandlinger og sessioner. Enhver har sine specialer, eller arbejdsområder man er bedst til. Når behandleren har hørt hvordan problemet manifesterer sig i det daglige, vil han eller hun rådføre sig med sine åndehjælpere for at få deres syn på diagnose og hvad der skal gøres. Til dette bruges der tromme, sang, ritual og trommerejse. Selve behandlingen udføres altså i tæt samarbejde med åndehjælperne, og behandleren vil ofte være i ændret bevidsthedstilstand. Udover de traditionelle, evigaktuelle behandlingsformer findes også shamanistisk rådgivning. Dette er en moderne rådgivningsmetode, der er baseret på klassisk shamanisme, men hvor de traditionelle roller er byttet om. Under vejledning og støtte af den shamanistisk erfarne, er det "klienten" selv, der foretager den shamanistiske trommerejse, altså en slags hjælp til selvhjælp. Formålet kan f.eks. være at få kontakt med sin egen spirituelle kraft, eller at finde vej gennem en personlig livskrise. FORSLAG TIL LÆSNING OM SHAMANISTISK HEALING Shamanens Vej - en guide til
kraft og healing. Soul Retrieval - Mending the
fragmented self. Shaman. - The wounded
healer. Relaterede
artikler: Home
> Artikler > Shamanistisk behandling og healing |
|
||||||||||||||
.gif){kind=small}
Følg os på Facebook