Shamanisme er en meget gammel spirituel vej, som handler om at leve i balance og harmoni med vores omverden. Det er ikke en religion eller en tro, heller ikke en videnskab, og samtidig er det alle tre - og mere til. Shamanisme er en måde at leve på. Det er en forståelse og accept af at alt er levende og afhængigt af hinanden. Independence through interdependence. Selve ordet shaman stammer fra ordet šaman, oprindeligt et ord fra det Sibiriske Tungus folk. Ordet er lidt svært at oversætte, men betyder generelt at arbejde med varme og ild; at varme eller brænde. Så hvis man bruger ordet til at beskrive et menneske, kan det oversættes som 'en der transformerer energi' - som vil passe udmærket, da shamanen laver den størst mulige transformation, når han transformerer fra den fysiske verden til den åndelige verden. Der er nogen, der bruger forskellige begreber indenfor shamanisme som f.eks. shamanka eller shamaness (kvindelig shaman) osv. Når jeg skriver om en shaman, så mener jeg kvinder ligeså vel som mænd. For nemhedens skyld vil jeg bruge den maskuline form i denne artikel, i stedet for han/hun hele tiden. Det er den almindelige opfattelse, at shamanisme er mindst 10.000 - 25.000 år gammel, dog er der også blevet fundet shamanistiske redskaber, som er blevet daterede til at være næsten 40.000 år gamle. Det er skrevet, at shamanisme oprindeligt stammer fra Siberia/Central Asia, men der er ingen der ved helt præcist hvornår eller hvorhenne det startede. Måske var det en oprindelig gruppe mennesker (Tungus folket), som rejste med deres viden og lærte det til andre, som igen har rejst og delt med endnu andre, eller måske har det hele udviklet sig fra en række ens idéer fra diverse kulturer over hele kloden. Hvordan kan det være, at en mand fra Australien, en mand fra Skotland, en fra Kina, en fra Rusland, en fra Hawaii og en fra Danmark er kommet frem til de samme konklusioner om livet, uden at kommunikere med hinanden? (Der var altså ikke mobiltelefoner eller e-mail for 25.000 år siden!) Og hvordan kan det være at shamanismen, ligegyldig hvor og hvornår den stammer fra, er lige så aktiv og kraftig i dag, som den altid har været? Shamanismen har været brugt i mange forskellige former verden rundt i tusindvis af år. Den har udviklet sig, sammen med de forskellige samfund, til mere komplicerede trosformer. Nogle gange har den inkluderet en eksisterende tro, eller den har været brugt til at skabe en ny religiøs bevægelse. Der er ikke en bestemt filosofi, der kan definere shamanisme. Men selvom hver form for shamanisme bruger forskellige redskaber og teknikker, er de alle sammen bygget op omkring et fælles grundkoncept - nemlig at vores verden er levende og bevidst. Shamaner forstår, at alt er levende - planter, sten, vind, vand. Ånd/liv er til stede i alle ting og der er mange måder at opleve det på. At være menneske er kun én af dem. Shamanen forstår også, at de andre livsformer - dyr, fisk, insekter, planter, mineraler - erfarer liv for dét, det er, og fra deres individuelle perspektiver. Shamanen viser derfor respekt for alle ting og lærer livets ånd i dem alle sammen, hver for sig. I en shamanistisk kultur vil alle kunne forstå dette, men det er shamanen, der er eksperten i kommunikationen mellem de ting og mennesket. Shamanen er stifinderen for balancen til sit medmenneske og samfund, og som samtidig støtter udvikling og overlevelse af vores planet. Shamanistisk harmoni er ikke passiv - tværtimod. Det er et dynamisk forhold med en levende verden og anerkendelse af de forbindelser, der står imellem alt det, der eksisterer. Ved forskellige rituelle redskaber, som sang, dans, musik, stilhed, trance og - i nogle kulturer - stoffer, lærer shamanen at adskille sig fra hverdagens realitet. Når han går i trance, eller 'rejser', får han adgang til forskellige områder, hvor han kan kommunikere med sine guider og andre ånder, lave healing, soul-retrieval arbejde, finde stier, kraftdyr osv. Et af shamanens største jobs i dag er spøgelsesforløsning, hvor han hjælper de afdøde, som er 'fanget', videre til den åndelige dimension. Shamanisme blev udviklet igennem mange år, som et redskab til at overleve. I dag går mennesket rundt i vores moderne samfund og føler sig 'tryg'. Konceptet om overlevelse har nu udviklet sig til at leve. Vi skal ikke kæmpe så hårdt for at overleve. Vi har et sted at bo, hvor vi bliver beskyttet mod elementerne. Når vi er sultne kan vi gå i supermarkedet og købe det, vi har lyst til at spise. Kunne det være, at vi, med vores forurening, grådighed og ligegyldighed, igen lever på overlevelsesgrænsen? Der er store huller i både ozonlaget og regnskoven. Tør du drikke vand fra floden? Hvornår var det sidste gang du plukkede et æble fra træet og spiste det som det var? Det er nemt i vores 'trygge' teknologiske verden at glemme vores behov. Det er nemt at betragte et animistisk verdenssyn som værende 'primitivt' eller 'overtroisk', og glemme at sådanne kulturer generelt lever meget længere og mindre destruktivt end vores egen. Skal vi måle succes i livet med hvor meget vi har? Eller udfra hvor meget vi giver? Vi har et ansvar. Vi har et ansvar for at passe på os selv, hinanden og den verden vi lever i - det er trods alt vores familie og vores hjem. Der er ingen sand vej. Vi har alle sammen en del af sandheden, men der er ingen som har hele SANDHEDEN. Mærk efter og lev dit liv. Må din søgen være frugtbar. Publiceret alternativinfo: 05-03-2001 Relaterede
artikler:
Shamanistisk behandling og healing
Home
> Artikler > Shamanisme - en kort introduktion |
|
|