Shamanisme er en urgammel spirituel tradition og magisk håndværk, brugt verden over til helbredelse, problemløsning og til at opretholde balancen mellem mennesker og natur. Også i Norden findes spor efter en shamanistisk tradition, så shamanisme er ikke noget, der kun findes hos indianere og eksotiske folkeslag, som mange tror. Shamanismens grundlæggende træk findes verden over, og vi mennesker har alle evnen til at praktisere shamanisme. Oprindelig stammer ordet shaman fra Evenki folket i Sibirien, og det betyder "den som ved". En shaman defineres ud fra hvordan hun eller han arbejder. Ved at bruge rytmisk tromning, sang og ritual oplever shamanen et skift i sin bevidsthed (det er det, nogle folk kalder trance), som gør at hun kan rejse til åndernes verden. Der i den anden virkelighed mødes hun med sine åndehjælpere og får hjælp og rådgivning, som bringes tilbage til den fysiske verden. Shamanens opfattelse af verden er at betragte alt som besjælet med liv. Alt som har liv har også ånd og kraft, og derfor er ånd og kraft bindeleddet mellem alle livsformer, mellem mennesker, træer, dyr, sten, vinde og vande, jord og himmel. Derfor består shamanens arbejde i at kommunikere med andre livsformer, nogle gange at mægle mellem mennesker og andre væsner. Dette sker altid i tæt samarbejde med åndehjælperne, hvadenten disse er skytsånder, kraftdyr i dyreskikkelse eller lærer-ånder. Uden ånder - ingen shaman. I de fleste kulturer er shamanens uddannelse lang og intens, det kan være en livslang indvielses proces. Shamanens arbejdsområder er at være seer, helbreder, problemløser, at tage vare på balancen mellem menneske og natur, og tage vare på balancen mellem de levende og de døde. Både i traditionelle shamanistiske samfund og i moderne sammenhæng er shamanens hovedopgave det helbredende eller healende arbejde. Relaterede artikler:
|
|
|||||||||
Følg os på Facebook