Indgangen til en Ny kultur i sundhedssektoren kunne være den bevidste patient/kunde i lægens konsultation

Ligeværdighed i mødet mellem behandler og kunden er forudsætning for et samarbejde, der gerne skulle være til gavn for kunden og placere udøvelsen af lægeerhvervet på realistisk grund på sikker afstand fra guddommelig status med lægen som den almægtige.

Den bevidste patient - som jeg her betegner som kunde - ønsker også at være i øjenhøjde i mødet med den praktiserende læge, speciallæge og tandlæge. Nøgleordene er kontakt og dialog.

Én løsning på dette ønskes opfyldelse kunne være at ansætte en vejleder hos lægen. Han/hun kan for eksempel være uddannet sygeplejerske eller have en anden faglig baggrund. Han/hun er i stand til at mødes med kunden/klienten på et fælles menneskeligt niveau. Og den tid lægen mangler kan vedkommende vejleder kompensere for eller komplettere. Vejlederen kunne eksempelvis checke om der er noget kunden ikke har forstået. Og i de tilfælde, hvor der skal henvises til anden behandler kunne det være relevant at vejlederen støtter kunden i at blive klar på sine ønsker og forventninger til denne behandler.

I Forholdet mellem behandleren og brugeren af sundhedsvæsenet er der tale om 2 ligeværdige parter, der hver i sær har deres kompetencer. Lægen har bl.a. sin faglige kompetence, kendskab til sygdomme og brugeren har sin oplevelse af at være syg. Det er et forhold, hvor der er en hjælper, som får penge for at hjælpe, og én der har brug for hjælp, og som betaler for den. Det kalder man en kunde eller klient (det betyder i øvrigt det samme) der betaler (f.eks. via skatten) for en sundhedsfremmende ydelse. Problemet er, at den sundhedsfremmende ydelse ofte ikke er tilfredsstillende. Som kunde efterlades man tit og ofte med en følelse af ikke at blive hørt og derfor slet ikke afklaret. 1000 spørgsmål dukker op på vejen hjem fra konsultationen. Kunden har brug for støtte. Men samtidig er kunden selv medansvarlige for at etablere en frugtbar dialog.

Forældet behandlerkultur

I min research vedrørende behandlerkultur stødte jeg på en pjece fra slutningen af det forrige århundrede - Lægen og Patienten - hedder den. Den handler om patienternes rettigheder. Den tager udgangspunkt i en lov om patienters retsstilling dengang. Her kan jeg så læse om, hvordan man gik til læge dengang, og hvad man kunne forvente i samspillet med lægen. Den fortæller utrolig meget om, hvordan man oplevede rollefordelingen lægen og patienten imellem. Det var for eksempel ikke en selvfølgelighed, at lægen skulle gå i dialog med patienten og vise omsorg og menneskelighed, det synes vi jo i dag er indlysende og ganske overflødigt at skrive. Der står også, at behandlingsforløbet skal aftales og planlægges sammen med patienten! Ja, indlysende. Men sådan var det ikke dengang, heller. Lægen blev af mange oplevet som en lidt ophøjet person. 

En anden overskrift derfra udtrykker: "Ret til løbende og hensynsfuld information" Sandheden var, at lægen rent faktisk ikke havde pligt til at informere, hvis behandlingen ikke havde den tilsigtede virkning, eller der var komplikationer og bivirkninger, der ikke skulle være der. Det var kun den påtænkte behandling, han have pligt til at oplyse om. Så dengang var det op til patienten selv at sørge for at spørge og klage over behandlingen. 

Ja dette var et tilbageblik. Man skulle tro det var en menneskealder siden; men nej, pjecen er fra 1998. Og man finder den - jeg har nær sagt - desværre stadig på lægeforeningens hjemmeside.

En kulturel omvæltning

Hvis jeg nu skal prøver at spå … så kan jeg med mine begrænsede evner i den retning dog skimte muligheden for en kulturel omvæltning, som indebærer, at både læger og patienter påtager sig nye værdier og identiteter. Et nyt indhold kunne lyde:

• Lægen er til enhver tid kundens rådgiver, og ikke formynder. Det betyder, at lægen indlysende respekterer kundens valg og fravalg af behandling, uden at dette får konsekvenser for lægens fortsatte rådgivning af kunden.

I den fremtid skal den bevidste og ansvarlige kunde være mere årvågen og sikre sig at få grundig information om sygdom- og behandlingsforløb, og give lægen løbende information om sin tilstand. Så et andet punkt kunne lyde således:

• Hvis vedkommende er i stand til det, må han/hun selv sørge for at beholde ansvaret på en måde, så han/hun på egen krop og sind løbende måler behandlingens betydning og værdi, og løbende informerer lægen derom.
• Lægen har naturligvis pligt til at dele med kunden, hvis behandlingen ikke har den sigtede virkning, eller der er komplikationer og bivirkninger, der ikke skal være der.
• Det er altafgørende for helingsprocessen, at kunden har en reel kontakt med sin behandler. Derfor er det vigtigt, at kunden er åben over for lægen, men også kan sige fra med tydelighed. 

Vejleder kan støtte kunden i at 

1. få et overblik over behov og forventninger til kontakt og dialog og til behandler og behandling 
2. at kunne kritisere behandleren på en konkret og konstruktiv måde, skriftligt eller mundtligt
3. klargøre ønsker til behandler og behandling.
4. gøre det tydeligt for kunden, hvad han/hun mangler svar på omkring sin situation og i forhold til videre valg.
5. formulere spørgsmål, så kunden kan indhente de informationer, der 
   kan danne grundlag for vedkommendes valg af den rigtige behandler i sundhedsvæsenet både i det offentlige og det alternativ. 

Derudover ville det være oplagt at bruger-vejlederen kunne stille de spørgsmål lægen/behandleren ikke stiller brugeren som f.eks.

• Har du problemer med, at give behandleren for megen autoritet og komme til at tilsidesætte dit eget ansvar for behandling af dig? 
• Har du brug for at kunne passe på dig selv? 
• Har du behov for at kunne kritisere behandleren på en konkret og konstruktiv måde, skriftligt eller mundtligt - her og nu - og ikke vente til at sætte hele ankesystemet i gang? (det har den bevidste bruger som regel ikke tid til, det gør vi jo heller ikke som utilfredse kunder i andre sammenhænge.)
• Har du brug for at få flere læger til diagnosticere, vurdere og foreslå behandling?
• Har du behov for, at vælge alternativ behandler?
• Har du et ønske om at læge og alternativ behandler vil tage sig tid til at samarbejde, så du kan få den bedste opbakning og behandling

Nøgleordene er kontakt og samspil.

Jeg kan ikke forestille mig andet end at der også fra den praktiserende læges side kunne være et stort behov for at ansætte en person, der kunne komplettere en god sundhedsfremmende ydelse, så også lægen bliver tilfreds og trives i sit arbejde. 

Publiceret alternativinfo: 06-05-2002

Home > Artikler > Min fysioterapeut kan det min barndoms læge kunne og mere til…
11-12-2021