Alternativinfo
er ved at skifte layout, hvorfor siderne kan vises forskelligt, og der kan forekomme forstyrrelser i driften.
|
|
Fagre ny verden ! |
|
Redaktørens
leder-klumme - maj 2000 |
I årtierne efter den
2. verdenskrig tog de sejrende lande - den vestlige verden - en gigantisk teknologisk
kvantespring, uden sidestykke i historien. Krigsmaskinen skulle omsættes til forbrug og
produktionen derved holdes i gang.
Vi fik bl.a. nyskabelser som jetfly, radar og TV og lærte snart, at alt var muligt - blot
midlerne var stede. Beviset herpå kom især da præsident Kennedy i 1961 spurgte:
"Kan det lade sig gøre at sende et menneske til Månen?" Videnskabens svar, at
det nok var tænkeligt om måske et halvt århundrede, var ikke tilfredsstillende for den
unge, ambitiøse præsident. "Inden udgangen af dette årti vil en amerikaner sætte
sin fod på Månen", proklamerede han. Så blev der åbnet for Uncle Sam's pengetank
og det gav forskerne frit spil.
Igennem 60'ernes "fagre ny verden" kunne alt åbenbart lade sig gøre. Hulkort
og magnetbånd, det ny EDB, holdt styr på vore informationer, robotteknik vandt indpas i
produktionen, frostvarer gjorde husholdningen til en leg, penicillin
og andre nyheder fra
medicinalindustrien kunne give os piller mod stort set alle de skavanker, vi kunne
forestille os. Ukrudtsmidler gjorde landbruget nemt og reducerede den fordums store
arbejdsstyrke, alskens uønskede kryb og insekter blev let og smertefrit klaret med DDT.
Energi, det var noget man pumpede op i uendelige strømme fra et hul i
Mesopotamien - og
vi fik så sandelig også mennesker sendt til Månen!
En helt ny kultur, skabt i frigørelsens salige lys, voksede frem.
Konsekvenserne for denne
nye og frie
livsstil tænkte man ikke så meget på, dengang i de problemfri 60'ere - men nu, blot
nogle årtier senere, får vi tilsyneladende regningen!
Læs også artiklen:
Løgnen bag P-pillen
Home
> Redaktørens klumme > Maj 2000
01-12-2021 |
|