Med Lov skal Land bygges (alternativinfo)  
alternativinfo
Søg  |  Menu  ≡ 
 

    Følg os på Facebook 

Annonce


Alternativinfo er ved at skifte layout, hvorfor siderne kan vises forskelligt, og der kan forekomme forstyrrelser i driften.

Med Lov skal Land bygges ?

Redaktørens leder-klumme - august 2003

Glucosamin, der er et naturligt forekommende sukkerstof, har hjulpet mange med gigtlidelser uden de samtidig skal plages af de bivirkninger som brugen af traditionelle produkter mod gigtsmerter medfører. Men nu bliver glucosamin forbudt i Danmark, hverken fordi det ikke virker eller på nogen måde er farligt - men fordi det har en dokumenteret virkning. Så er det nemlig et lægemiddel og ikke "bare" et kosttilskud.

Det er Lægemiddelstyrelsen der udsteder forbudet og meningen med et sådant forbud fra Lægemiddelstyrelsen er vel - i Lovens gode ånd - at beskytte os borgere mod alskens ulykker og kvaksalveri?

Glucosamin har imidlertid en dokumentation for den gode indvirkning på gigtsmerter og er godkendt som lægemiddel i en lang række civiliserede lande, blandt andet Sverige, Tyskland og England. Der er blot endnu ikke nogen dokumentation og godkendelse hos de danske myndigheder.

I en tid hvor man tordner løs om hvor farligt det er med illegal privat medicinimport gennem Internethandel, så kan det undre at de trøstende ord fra Lægemiddelstyrelsen til de mange gigtramte er, at de jo bare kan købe deres glucosamin i udlandet, for eksempel Sverige, og få det tilsendt!

Ja, men når man "bare kan købe det i udlandet og få det sendt" - og det er vel i øvrigt helt legalt med den fri handel mellem EU-landene - hvorfor så dette forbud?

Det kan virke noget paradoksalt, at man med Loven i hånd forbyder noget der både har en videnskabeligt dokumenteret god virkning og som, i hvert fald til en vis grad, alligevel er lovligt indenfor vor Europæiske Union - når man helt undlader at lovgive mod dokumenterede sundhedsskadelige forhold.

For tiden er man ved at opsætte sendemaster til det ny 3G mobiltelefoni system. Man ved, at selv 1000 gange lavere stråling end det ny 3G system udgør en sundhedsrisiko. Men der findes ingen egentlig Lov om dette - kommunikationsmaster er nemlig højt hævet over lands Lov og Ret.

Når det gælder befolkningens sundhed, så skal der åbenbart en dokumenteret virkning og lovgivning til - men når det gælder befolkningens sundhedsrisiko, så kan man politisk bare lade som ingenting.

Eller "stikker der noget under" - som vi almindelige borgere ikke kender noget til?


Home > Redaktørens klumme > August 2003
01-12-2021

Annonce
Alternativinfo
Kontakt os
Sitemap
Alternativinfo er udgivet af PMP Group
i samarbejde med Power Media Production ApS.
© 1999-2025, alle rettigheder forbeholdes.
Vi gemmer ingen data.
Vi anvender kun nødvendige cookies.
Tredjepart cookies kan blive anvendt af Google annoncer, YouTube video og AddThis knapper.
Web-design © PMP Group - version: 24-01-2022.